MBL WHOI Library - Serials
lim iiiiiiiiiiiir- -
^y^ /^^ lllillilllllllli lilllllllilillllllllllllilil ilillllllll
//^/ (^ 5 WHSE 00340
NYT MAGAZIN
FOR
NATURVIDENSKABEßNE.
Udgives af den
physiographiske Forening
i
Christiania
ved
M. Sårs og Th. Kjerulf.
Femtende Bind.
Med 7 lith. Tavler.
CHRISTIANIA.
JOHAN DAHL.
Trykt i J. Chr. Gundersens Bogtrykkeri
1868.
1 n d h o 1 d.
Første Hefte.
Side.
L Zoologisk botaniske Observationer fra Hvaløerne. Af
Eobert Collett 1.
II. Beretning om en i Sommeren 1865 foretagen zoologisk
Reise ved Kysterne af Christianias og Christianssands
Stifter af G. 0. Sårs 84.
Andet Hefte.
II. Om Krystallisation paa tør Vei ved Smeltning af Blan-
dinger. Af Th. Hiortdahl 129.
III. De omvendte Functioner anvendte paa Theorien for
algebraiske Ligninger. (Disputats for den philosophiske
Doctorgrad). Af A. S. Guldberg 135.
IV. En Notits angaaende Formlen for Faldrummet. Af S.
A. Sexe 180.
V. Beretning om en botanisk Reise i Omegnen af Fæ-
mundsøen og i Trysil. Af H. L. Sørensen . . . . 185.
Tredie og Fjerde Hefte,
VI. Bidrag til Kundskab om Christianiafjordens Fauna. Af
M. Sårs 241.
611)85
2 Robert Collett.
den Kjølbo tæt ved Kirken, og herfra foretoges Excursio-
ner til næsten alle de større Øer; den største Del af Ti-
den anvendtes dog til Undersøgelser afKirkøen selv, hvor
Naturen i de fleste Retninger frembød den største Afvex-
ling. Efteråt ligeledes et Par mindre Excursioner vare
foretagne paa Fastlandet i Omegnene af Frederiksstad og
Fredrikshald, forlod jeg Hvaløerne og naaede tilbage til
Christiania den 26de Juni.
Hvaløerne udgjøre et eget Præstegjeld, som er be-
liggende under 59<*— 59^ 9' n. Br. og 40^ ø. L., i den Vin-
kel, som den sydøstligste Kyst af vort Land danner med
den svenske Vestkyst. Øernes Beliggenhed omtrent midt
udenfor Udløbene af de betydehge Vasdrag Glommen og
Tistedalselven udøver en kj endelig Indfly deise paa Naturen
om Kysterne, og Våndet er til enkelte Tider afAaret ikke
ganske salt før ved de alleryderste Øer. Hele Præstegj sei-
det bestaar af en stor Del temmehg tæt sammenhobede
Øer og Holmer af højst ulige Størrelse, hvoraf ingen i
Areal overstiger 1 D Mil. Ordnede efter deres Størrelse
ere følgende 13 de største: Kirkøen, Vesterø, Asmal, Spjær,
søndre Sandø, nordre Sandø, Singelø, Papper, Herføl, Agerø,
Seilø, Lauer og Tisler; nogle faa andre Smaaøer ere vel
større end de sidstnævnte, men saaledes beliggende Hge
ved en af de større Øer, at de i Naturbeskaffenhed og Alt
udgjøre som en Del af disse. Af disse 13 Øer ere de 6 først-
nævnte de egentlig beboede, medens der paa alle de øvrige
blot boe enkelte Fiskere ; enkelte ere endog ganske ubcboede.
Fiskeri og Lodstjeneste er Indbyggernes Hovednæring; af
Fiskcriernc sysselsætter forncmmcHg Makrel- og Hummer-
fiskeriet om Vaaren næsten hele den voxne mandlige Be-
Zool. bot. Observ. fra Hvaløerne. 3
folkning. Jagten drives kun af forholdsvis faa blandt Be-
boerne, hvorimod talrige Jægere fra de tilgrændsende Sogne,
fornemmelig Onsø og Thune, til forskjellige Aarstider
opholde sig her for dennes Skyld. Af Husdyrene holdes
Heste i et uforholdsmæssigt stort Antal; ligcledcs drives
betydelig Faareavl, og flere af selv de større Øer, saasom
Herføl og Agerøen, have næsten udelukkende Betydning
som Havnegange for Hundreder af Faar.
Kirkøen.
Uagtet Kirkøen, den største og bedst befolkede
blandt Hvaløerne, tillige vistnok er den frugtbareste, op-
tages dog store Strækninger af Øen af den enten ganske
nøgne, eller med lav Naaleskov tyndt beklædte Fjeldgrund.
Denne bestaar overalt af grovkornet Granit; Fjeldforma-
tionen er som paa alle Øerne jevnt afrundet overalt, men
fremtræder paa enkelte Steder i det Indre af Øen, saasom
omkring Gaardene Kjernvig ogHøgeli, med lodrette Fjeld-
Y2egge og dybe sønderrevne Kløfter. Intet Punkt af Øen
hæver sig over 200' over Havet. Jordbunden er langs
Kysterne stærk sandig, men kalkholdig paa flere Steder i
det Indre af Øen, hvor der hist og her findes dybe Leier
af Muslingskaller (Skjælbanker). De saakaldte Jættegryder
vise sig talrigt paa Øens sydlige Kyster og de omkring-
liggende Holmer, sjeldnere iFjeldvægge*i det Indre af Øen.
Naaleskovene beståa i Regelen af Furu og Gran
blandede med hinanden, men ere i de senere Aar stærkt
aftagne, og den Tid er neppe fjern, da ingen Skove mere
findes paa Kirkøen. Øens Løvskove ere yderst ubetyde-
lige, og kun hist og her findes tilbage en liden Samling
Lindy Asp, Birk, eller Svartor (Alnus gliitinosa), eller endnu
sjeldnere Eg] Hasselen forekommer ligeledes blot i min-
1*
4 Eobert Collett.
dre Partier, og Bogven nœsten alene i enkelte Træer;
ITœrj findcs endog neppe vildtvoxcnde paa Øen. Det vikle
Æbletræ (Py rus Malus) er jevnt udbredt overalt, og de
med snehvide eller blegrøde Blomster tæt bedækkede Grene
meddelte hele Egnen i Slutningen af Mai en eiendommelig
Charakter.
En Localitet, der saavel i zoologisk som botanisk Hen-
seende i en særlig Grad fortjener Opmærksomhed, er en
paa Øens Sydside et Par Tusinde Fod fra Havet belig-
gende Indsø, Are kilen. Ved en gravet Rende staar denne
Sø i Forbindelse med Havet, og da dens Speil kun er ube-
tydeligt hævet over dettes Niveau, strømmer ved Høivande
Havet ind og gjør Våndet brakt og udrikkehgt. I Aarenes
Løb er Søen ved Udtømninger og Tilgroning svunden ind
til mindre end det Halve af sit oprindelige Areal, og Søen
har paa Grund af Opfyldning af forraadnede Plantedele
kun en ringe Dybde*); Bredderne ere yderst sumpige, og
hele Søen paa de 3 Sider omgiven af en sammenhængende
Myr, der i Udstrækning flere Gange overgaar Søens egen
Størrelse. Paa Arekilens grundeste Steder og rundt dens
Bredder trives en rig Vegetation af Vandplanter, og Søen
selv er Tilholdssted for et stort Antal Ænder og Vade-
fugle, der mellem den tætte Skov af Phragmites og paa
de vaade Sumpenge have et gunstigt Hækkested.
AngaaendeHvaløernes vilde Pattedyr kan oplyses føl-
gende. Af Rovdyrene av Bæven den talrigste, om end noget
^) Ved den sidste Udtømning vandt Arekilen en sørgelig Navn-
kundighedj i hygieinisk Henseende, idet de opstigende Dunster
af det indvundne Terrain fremkaldte en Koldfeberepidemie, der
i 3 Aar hjemsøgte Beboerne af de omkringliggende Gaarde.
Sygdommon liar ikke senere vist sig.
Zool. bot. Observ. fra Hvaløernc. 5
aftaget i Antal i de seneste Aar. Ulven er i strenge
Vintre ydcrst sjelden bemærket enkeltvis paa de mod Sverige
grændsende Øer, hvorhen den er vandret over Isen, men
er snart atter blevne skudt eller fordreven. Grævlingen
forekommer hist og her, men ikke almindeligt, hvorimod
Oddoren, (Lutra vulgaris) temmelig hyppigt skydes paa de
øde, stenede Strandbredde. AfSæler forekommer foruden
den yderst almindelige FJioca vitulina tillige ikke ganske
sjeldent Hallclioerns Grypus, der oftere er ble ven skudt
af Jægere fra Onsø, som kjende den under Navnet
Havsæl, og flere Skind af denne Art ere tilligemed
et af Phoca annellata, der ligeledes var skudt ved en
af Øerne, opbevarede af Sognepræst Schübeier. Af Gna-
verne er Haren almindelig; mellem Aarene 1830 — 37
forekom den ifølge Schübeier paa flere Steder i overor-
denthg stort x\ntal, fornemmehg paa Vesterø, men i den
derpaa følgende store Snövinter 1837 — 38 bleve de i den
Grad ødelagte af Havørnene, at de i de første Aar syntes
næsten udryddede, og det vårede længe, inden de atter
begyndte at vise sig. Ekornet (Sciurus) forekommer
derimod ikke saa talrigt, som paa de tilstødeude Dele af
Fastlandet. Mus sylvaticus og Musculus findes begge
overalt; mte5 d(ecwwam(5 forekommer derimod neppe paa an-
dre af Hvaløerne, end paa søndre og nordre Sandø, hvor-
hen den er indvandret først i de seneste Aar; paa Kirk-
øen havde den et Aar vist sig paa en enkelt Gaard, men
var atter forsvunden*). Hypudaeus amphibius, der
overalt gik under Navnet Muldvarp, var yderst talrig; i
mindre Mængde fandtes Hypudaeus agrestis. Hvaler,
*) Ligeledes blev den opgivet at mangle paa de tilgrændsende Øer
af den svenske Skjærgaard.
6 Robert Collett.
uclen Tvivl af flere Arter, samt DdpJiinus PJiocaena (Ise)
ere hyppige rundt Rysterne, og gaa op lige ind til Svinesund.
Kirkøen kan ansees som indbefattende hele Øgruppens
Fuglefauna, og ikkun et Par af de af mig paaHvaløerne
observerede Arter bleve ikke bemærkede paa denne 0. I
alle Øens Naaleskove forekom Turdiis musicus og Merula
almindehgt, hvorimod iliams neppe træffes uden i Trækti-
derne, da ligeledes pilaris og torqiiatus indfinde sig, den
første i store Skarer, den sidste blot enkeltvis og næsten
alene om Vaaren. Turdus viscivorus bemærkedes hæk-
kende hist og her, men opgaves at falde talrigt i Donerne
om Høsten sammen med de øvrige Trostearter. Cinclus
aquaticus viser sig neppe nogensinde, uden om Vinteren,
paa disse for alle stridtløbende Bække blottede Øer. Re-
gulus forekommer i Granskovene, men ikke saa talrigt,
som paa Fastlandet. Saavel Lusciola Ruhecula som PJioe-
nimnis ere almindelige paa Øerne ; af de egentlige Sylvier
ere, foruden den overalt forekommende Sylvia TrocMliis, al-
mindelige S. hortensis og cinerea, og i alle yngre Gran-
skove lod Sylvia curniea sin let kjendehge Sang høre.
Af Slægten Calamoherpe, Boie, hvis Forekomst i Lan-
det med fuldstændig Sikkerhed hidindtil har inskrænket
sig til et enkelt under Vaartrækket fældet Individ af G.
shoenobaenuSj synes Arekilens tætte Rørskov om Sommeren
at være Tilholdssted for en eller flere Arter. Til Begrün-
dete heraf tjener ikke blot det yderst gunstige Terrain og
Øens sydhge BeUggenhed, idet dens Bredde ligger betydeligt
under den nordUge Grændse for denne Slægts Udbredelse
i det øvrige Europa*), men desuden troer jeg, uagtet jeg
selv søgte dem forgjæves, at have erholdt Oplysninger,
*) 1 Sverige strækker denne sig mod Nord lige op til Lapland.
Zool. bot. Observ. fra Hvaløernc. 7
som jog selv anser for iiæsten utvivlsoramc Beviser for
Kigtiglieden af denne Antagelse. Det blev mig nemlig
gjentagende Gange forklaret af Beboerne paa de omkring-
liggende Gaarde, der hele Aaret jevnlig færdes i Arekilen,
at de ofte, især naar de om Vinteren afskjære Rørene
til Tagrør, opdage smaa Reder, der uden Underlag ere
fæstede mcllem 2 eller 3 Rør i omtrent en Alens Iløjdc
fra Jorden, og der blev mig endog paavist nøiagtigt Ste-
det, hvor der i Juli 1864 var fundet et saadantRede med
4 smaa Æg. Da et heldigt Udfald af Observationer i denne
Retning for en betydelig Del beror paa et saa stille Vejr,
at det lader enhver Lyd mellem Rørere høres, bleve mine
egne Undersøgelser friigtesløse paa Grund af den vedhol-
dende stærke Vind, der herskede paa Øen under mit hele
Ophold.
Af Laniiis Collurio bemærkedes ikkun et enkelt Par,
der hækkede i en Slaaenhæk tæt ved Gaarden Haslevigen.
Muscicapa atriccqnlla samt Saxicola ruhetra viste sig begge,
især den førstnævnte, ulige sparsommere, end paa det til-
stødende Fastland, hvorimod Saxicola OenantJw forekom
overalt. Troglodytes saaes af og til, men åndes især om
Vinteren. Af Meiserne var Panis cristatus muligens Hval-
øernes hyppigste Meiseart, og hørtes overalt i alle Naale-
skove; allerede den 23de Mai blev den truffen med voxne
Unger. Parus major og ater vare begge almindelige, li-
gesaa horealis, hvorimod palustris synes at forekomme
sjeldnere. Af Svalerne forekom Hirundo rustica talrigere end
urUca, der blot bemærkedes ved nogle faa Gaarde; Hirundo
riparia saaes ikke paa Kirkøen, og et enkelt Individ, som
observeredes ved en af de øvrige Øer, tilhørte neppe som
Hækkefugl Hvaløerne. Motacilla alba forekom overalt,
og selv paa de øde Strandbredder langt fra enhver Men-
8 Robert Collett
neskebolig fancltes de hækkende under store Stene. Un-
der Trækket er Motocilla flava (Saaerle) hyppig ; et enkelt
Individ bemærkedes den 19de Mai. Paa alle Strandklip-
per og Skjær forekom Anthus rupestris almindeligt. Han-
nen stiger aldeles som Änth. pratensis syngende op i Luf-
ten med de samme kvislende Begyndelsestoner, men ikke
fuldt saa bøjt; derpaa sænker den sig atter under et
svagt Kvidder, der noget ligner Træpiplærkens paa en
Sten eller i Lyngen. Do vare lidet sky, og sad ofte i
Stranden og søgte Insekter og Tanglopper; paa lang Af-
stand ore de let kjeudelige fra pratensis, med hvem de i
sit Væsen have den største Lighed, ved sin Størrelse og
mørkere Udseende. Anthus pratensis bemærkedes ikke
paa Kirkøen, hvorimod arhorens fandtes hist og her i Løv-
skovene.
Den 9de Juni bemærkede jeg blandt Eørene i Areki-
len 2 Par hækkende Eniberisa shoeniclus, hvis Hunner al-
lerede vare beskjæftigede med at made sine Unger*).
Denne næsten fuldkommen alpinske Fugls Forekomst un-
der Hækketiden paa Lavlandet i Landets sydostHge Ud-
kant og i Niveau med Havet var vistnok paafaldende, men
den samme Tilbøjelighed til en vis ydre Lighed mellem
*^
Som et Exempel paa Forskjellen i en Fuglearts Æglægningstid
under en forskjellig Højde over Havet, kan anføres følgende:
Den Ode Juni 1865 indeholdt de heromtalte Reder af Emb.
shoeniclus omtrent halvvoxne Unger, og det første Æg kan
saaledes antages at være bleven lagt omtrent den 15de Maj.
Sommeren 1864 bemærkede jeg i Dvergbirkregionen paa Fjel-
dene mellem Gudbrandsdalen og Østerdalen (Nyt Mag. for Na-
turv. B. 13) i en Iløjde o. H. af 3000' de første Æg i de tid-
ligste Reder af denne Fugl den 20de Juni. Forskjellen bliver
saaledes i dette Tilfældc 36 Dage for 3000 Fod.
Zool. bot. Obscrv. fra Hvaløerne. 9
Naturen paa Højfjeldet og de fladc Kystøer havde jeg se-
nere Anledning til i højere Grad at bemærkc paa en af
de øvrige Øer (Asmal). Emh. citrinella var en af Øens
hyppigste Smaafugle, hvorimod hortulana kun beniærkedes
sparsomt paa enkelte Steder. Blandt Finkeslægten bemær-
kedes Fringilla s^yinus temmelig hyppig i de skovbevoxede
Dele af Øen; Fr. cannahina var ligeledes almindelig, især
i de lave Enekrat og forkrøblede Furubuske paa Strand-
kanterne. Fr. Chloris bemærkedes i smaa Flokke i en
Furuskov nær Kirken; Fr. domestica var jevnt, men spar-
somt udbredt over Øen. Af Fr. Coelehs, der neppe fore-
kom saa talrigt, som paa Fastlandet, fandtes den 9de Juni
et Rede med ikkun 3, næsten friske Æg, hvilke troligen
have tilhørt det andet Kuld.
Om Høsten indfinde sig PyrrJmla i Mængde, enkelte
Aar tillige Corythiis, samt næsten hver Vinter Bomhycilla
garrida. Hos Sturnus vulgaris, der var yderst talrig, be-
mærkede jeg for første Gang den ejendommelige Maade,
hvorpaa de undertiden overnatte. Efteråt det var bleven
mørkt om Aftenen, sloge de nemlig som en tæt Sky med
stærk Larm ned midt i Rørene i Arekilen, hvor de flere
Gange fløj op, og atter igjen sloge ned, inden de kom
til Ro. Corvics Comix og Pica caudata ere almindeHge,
og C. Corax findes endnu hækkende paa enkelte Steder i
det Indre af Øen, saasom ved Gaardene Korshavn og Store
Rød; Corvus Monedula hækker ikke paa Øerne, og sees
sparsomt blot under Træktiderne. Garrulus glandarius be-
mærkedes ikke sjelden i Skovene. Alaiida arvensis fand-
tes sparsommere paa Kirkøen, end paa den tilgrændsende
Asmal.
Af Spetterne vare almindelige saavel Picus Martins,
som viridis, og begge havde allerede den 27de Maj voxne
10 Robert Collett.
Unger i en Aspeskov ved Gaarden Høgeli; de synes alt-
saa her at ruge tidligere, end paa Fastlandet, og maa have
havt Æg allerede i April. Fims minor samt Jijnx tor-
quilla bemærkedes begge kun sparsomt. Cuculus canorus var
almindelig, og Caprimidgus europaeus saaes ligeledes jevn-
ligt. Gypselus aims forekom paa Kirken og enkelte Gaarde,
men kun i mindre Colonier. Saavel Columha Pahimhus,
som Oenas vare almindelige paa Øen; den første angaves
især at være talrig henimod Høsten.
Blandt Dagrovfuglene bemærkedes Falco Unnimculus,
men i mindre Antal, end paa Fastlandet; F. peregrimis er
ikke sjelden ved Øerne, og flere Gange skudt under sine
Jagter efter Ænder og Alker. Begge Arter Astiir vare
almindelige, liges aa Biiteo vulgaris; af F émis apivorus
saaes enkelte Individer. Den fornemste af Øens Eovfugle
er dog Ilaliaëtos cdhiella. Denne har fordum forekommet
i stort Antal paa alle Øerne*), og hækket i alle de større
Naaleskove, men eftersom de større Træer i disse ere
nedhuggecle, ere Havørnene ligeledes efterhaanden for-
svundne, og træffes nu blot i enkelte Individer hist og her.
Den hækker dog endnu paa enkelte Steder paa Kirkøen
og Vesterø; Rederne ligge stedse i høje, glatstammede Fu-
ruer, og forøges hvert Aar; et saadant gammelt Rede
indeholdt omtrent V4 Favn Brænde. Fandion Hcdiaëtos
er ikke sjelden saavel paa Søen, som inde i Landet ved
Arekileu. Af Uglerne vare Strix Aluco og passcrina de
hyppigste Arter; Strix Buho bliver ligeledes af og til fæl-
*) Som et Exempel paa denne deres tidligere Hypi^ighed kan an-
føres, at Sognepræst Schübeier i 1839 observcrcdc paa een Gang
ikke mindre end 8 Havøriie, der alle samtidigt svævcdc over
en Bugt paa Vesterøen.
Zool. bot. Obscrv. fra Hvaløcrne. 11
det, og bækkcde paa enkelte Steder paa Øen, saasom i
Fjeldvæggene ved Gaarden Kjernvig.
Af.Hønsefuglene var Tctrao Tetrix almindelig, og Aar-
hanens Spil lød endnu fra Højderne i det Indre afØen den
27de Maj. Tctrao Bonasia synes ganske at mangle paa
Øerne; hvad T. UrogaUiis angaar, paastodes der af Jæ-
ger e, at enkelte Røjer kunne undertiden bemærkes paa
Øen, bvorimod det ikke var lykkedes at træffe nogen Tiur.
Af Lagopus siibalpina er et enkelt Individ skudt paa Slan-
geskjær efter en Snestorm. F er dix cinerea findes næsten
aarlig paa Øen, og træffes ofte i meget store Flokke; P.
Cotiirnix er almindelig paa de dyrkede Steder.
Et gunstigt Opboldssted for Vadere af forskjelHge
Arter ere de vaade carexbevoxede Sumpenge i Arekilens
østre og vestre Ende. Fornemmelig forekom her Scolopax
Gallinago i stort Antal. Æglægningstiden synes hos denne
Art at afvige efter Individernes Alder; saaledes traf jeg
flugtvoxne Unger den 9de Juni, men fandt endnu daglig
Eeder med Æg, og den 12te Juni endog et Kuld, hvori
disse vare nylagte. Rederne laa dels ovenpaa en lav Tue
mellem Græsset, dels midt mellem Eørene; Bunden var
temmelig fugtig og belagt med et Lag visne Stråa. Æg-
genes Antal var oftest 3, men undertiden 4; Bundfarven
er mørk olivengrøn, og de sortagtige Pletter, der især fin-
des i Æggets tykkere Ende, have den ejendomraehge vredne
Stilling, om end i mindre Grad, som udmærker Æggene
af den dobbelte Bekkasin (Scol. major.). Ungfuglenes Flugt
er uden de zikzakformige Sving, der udmærke de Gamles.
Selv efter at være bleven flyvedygtige trykke de saa fast,
at de undertiden lode sig ihjelbide af Hunden; de Gamle
fløj derimod op paa et længere Hold, og vedbleve under
et stærkt Skrig hyppe, hyppe, hyppe, hvilket stadigt
Andreas Holmsen
12 Robert Collett.
blev afbrudt af den ejendommelige Brægelyd, der altid
ledsager deres dalende Fingt, at omkredse i en betydelig
Højde den, der opholdt sig i deres Redes eller Ungers
Nærhed.
Ogsaa Scolopax major, der i sin Forekomst nnder
Hækketiden næsten udelukkende er bunden til den alpinske
Region, synes aarlig at hække i Arekilen, hvor et Individ
i afvigte Sommer blev fældet. Af Vanellus cristatus, der
var jevnt udbredt over de fleste af Øerne, bemærkedes
ligeledes flere Par bækkende om Arekilens Bredder. A f
Slægten Totanus saaes paa Kirkøen blot hjpoleucos, der
overalt findes sparsommere, end paa Fastlandet; Tot Ca-
lidris bemærkedes ikke paa Kirkøen.
Den 8de Juni stødte jeg i Arekilen op en Gallinula
Torserna, og fandt kort efter dens Rede, som var
beliggende midt mellem Rørene paa et yderst sum-
pigt Sted, og hvilede paa den vaade Grund lige i
Vandkanten. Det indeholdt nu blot 2 Æg, hvori Un-
gernes højrøstede Piben allerede kunde høres, medens
de øvrige 6 à 8 Unger vare udklækkede og havde forlad t
Redet. Snart fik jeg ogsaa paa forskjellige Steder i Myren
høre disses stærke, graaspurvlignende Piben djip, som de
udstødte med lange Mellemrum; ved Hjælp af min Jagt-
hund erholdt jeg endebg 2 Stykker, da det var mig selv
umuligt at faa dem fat mellem det lange Rør og Siv, idet
de blot enkelte Øieblikke kunde opdages svømmende og
lobende som smaa sorte Mus mellem Tuerne. Disse vare
omtrent 2 Dage gamle, og overalt beklædte med kulsorte
Dun. Næbbcts Tegning var ejendommehg og afvigende
fra de Gamles, idet Farven var blaaagtig med et smalt,
sort Tværbaand tvers over Næseborene; Overnæbbets
Spidse var glindsende hvid, bagtil begrændset af en sort
Zool. bot. Ob.scrv. fra Hvalocriic. IB
Plet, medens Undcrnœbbets Spidso var sort. Æggcnc havde
store, tah'ige, brunagtige og askegraa Pletter jevnt strøede
ud over den mørkt graagule Bundfarve, og lignede i Teg-
ning noget Gall Crcx; deres Længde var 30 — 31 "1!"'
Bredden 19 ™j"- Redets Hulniug var belagt med et Lag
visne Stråa. Naar de Gamle bleve stødte op, kastede de sig
atter lige i Nærheden, og fortsatte derpaa Flugten løbende.
Den 12te Juni fangede Hunden atter 2 af Ungerne paa
et andet Sted i Arekilen. Da et Rede med 10 Æg, hvilket
neppe kan have været andet, end GalUnula Porøana, Aaret
iforvejen opgaves at være fundet omtrent paa det samme
Sted, synes denne Fugl aarligen at hække i den sydlige
Del af Landet.
De hyppigste af Strandbeboerne inden Vadernes Or-
den ere Haematopus ostralegns, samt Charadrius Hiatmda
og minor, af hvilke især de 2 sidstnævnte forekomme i
rigelig Mængde paa alle stenede og sandige Strandbredde.
Hos Ungerne af Charadius Hiatmda var det sorte Belte,
der hos de Gamle gaar tvers over Brystet og rundt Nak-
ken, ganske nøgent, medens alle øvrige Dele af Legemet
vare dunklædte. Dette nøgne Parti fandtes saalænge Dun-
dragten vedvarede; Farven under denne var paa Ryggen
og Hovedets Overside graa- og sortspraglet; Undersiden af
Legemet var hvid. Paa Panden, som var hvid, som hos
de Gamle, fandtes intet Spor af det ovenfor liggende sorte
Baand hos disse; Issen begrændsedes bagtil af af et sort,
derpaa af et hvidt Tverbaand. Rederne af Char admis
minor laa paa sandige Steder paa Strandbredderne, hvor
disse vare bevoxede med tyndt Græs, og bestode blot i
en Fordybning mellem Stene og Sand; Hulningen var
smukt belagt med et Lag smaa Stykker hvide Musling-
skaller og runde glatte Stene. I Naaleskovene forekom
14 Robert Collett.
Scolopox Rusticola, men i mindre Antal; Gallinula Crex
er heller ikke synderlig talrig, og bemærkedes ikkun paa
et Par Steder af Øen.
Blandt de mere sjeldne Arter, der blot vise sig til-
fældigt under Træktiderne, kunne nævnes følgende: af
Grus cinerea ere flere Exemplarer fra Tid til anden fæl-
dede paa Øen; saaledes blev Sommeren 1864 et skudt ved
Holtekilen; af Ardea cinerea blev et Individ en Vaar fæl-
det i Arekilen. Ciconia alba viser sig jevnlig, tildels par-
vis, paa Øen, endogsaa om Sommeren, dog uden nogen-
sinde at hække. Ligeledes forekommer Numeniiis Phoeo-
pus flokkevis under Vaartrækket, men neppe hvert Aar.
Om Vinteren viser sig fra og til Flialaropiis liyperhoreiis^
hvoraf et Exemplar i det sidste Aar (1864 — 1865) blev
skudt paa Øens Nordside. Af andre sjeldnere Arter ere
Exemplarer fældede af Fulica atra samt Strepsilas coUaris,
hvilken sidstnævnte muligens endog hækker paa Øerne.
Anas Boschas hækker i stort Antal saavel ved Søen,
som fornemmelig i Arekilen. Medens Hunnerne ruge en-
keltvis mellem Sivene, opholde Bannerne sig i store Flokke
om Dagen paa Søen, og indfinde sig mod Aften i Arekilen,
hvorfra de atter forsvinde kort efter Solopgang. De første
nys udklækkede Unger bemærkedes i den sidste Uge af
Mai, men endnu langt ud i Juni fremkom flere Kuld. Un-
gerne dukke og skjule sig mellem Sivene med overor-
dentlig Færdighed; ved et Tilfælde fik jeg Øie paa en
Unge, som laa ubevægehg helt nedsænket i Våndet med
blot Næbbet stikkende op af dette. Anas Penelope er
yderst almindehg under Træktiderne; Anas Crecca findes
rugende af og til, men sees talrigst i Arekilen ud paa
Høsten. Anas Tadorna ruger talrigt paa de stenede og
øde Strandbredde paa de fleste af Øerne, og viser sig li-
Zool. bot. Observ. fra Hvaloernc. 15
geledcs undertiden i Arekilen; den gaar hyppigst under
Navnet lUnggaas. Fordum saaes Cygnus musicus nœsten
stadigt om Sommeren i Arekilen, men viser sig nu blot
enkelte Aar, og især om Vinteren; Anser segetum eller
(og) einerens bemærkes hyppigt under Træktiderne, men
slaa sjeldent ned. Anser torquatus sees undertiden, og
enkelte Individer ere skudte om Høsten, fordrevne af Storm
eller i Taage.
Af Slægten FuUgula ere under Træktiderne alminde-
lige fiisca, nigra^ marila og clangula; om Vinteren sky-
des talrigt F. glacialis tilligemed Mergus Merganser; der-
imod høres Merg. Serrator til de ved Øerne hyppigst ru-
gende blandt de andeartede Fugle. 1 overvejende størst
Antal af disse hækkede dog Somateria mollissima paa
Ilolmerne rundt Rysterne. Endnu den 20de Juni saaes
talrige Hanner (Ærbolter) blandt Hunnerne, og de synes
ikke at drage tilhavs før langt ud i Juli. Ofte saaes
Flokke af Hunner uden nogen Han, men Hannerne vare
altid ledsagede af en eller flere Hunner. Af den i Landets
sydhge Del kun ganske tilfældigt forekommende Som.
spectabilis er ligeledes et Individ fældet ved en af Øerne.
Larus canus er her, som overalt rundt Kysten, den
hyppigste Maageart. Ligeledes ere almindehge saavel fus-
ens, som argentatus; Lar. marines hækker neppe paa
Hvaløerne, men vel paa de omtrent V2 ^^il vestenfor lig-
gende Øer Søstrene. Sterna Hirundo hækkede almindehgt
paa enkelte Holmer, og endnu den 21de Juni havde næsten
alle Kuld i en Colonie friske Æg. Lestris parasitiea ruger
uden Tvivl ligeledes hist og her paa Holmerne. Phala-
eroeorax Carho, (Aalekraake,) var temmelig hyppig, endog
langt ud i Juni, men syntes ikke at hække paa Øerne.
Sula Bassana, der var almindelig kjendt under Navnet
16 Robert Collett.
„Jan van Gent," opgaves at vise sig næsten hvert Aar efter
stœrke Storme om Høsten rundt Kysterne, og ikke sjelden
ere p]xemplarer blevne skudte; saaledes blev et ungt In-
divid fældet paa Singelfjorden Høsten 1860.
Af Lommene er Cohjmliis ardicus den hyppigst ru-
gende Art, og saaes ofte parvis i Sundene. Colymhus
septcmtrionalis er især talrig og træffes flokkevis i Træk-
»
tiderne samt om Vinteren; under den sidstnævnte Aars-
tid har saaledes Sognepræst Scliiibeler bemærket dem
i Flokke paa omkring 50 Individer. Blandt de alkeartede
Fugle hækker TJria Grylle almindeligt paa flere af Hol-
merne, og saaes ofte i smaa Flokke paa 6 — 8 Stykker.
Saavel .Uria Troile som Alca Torda ruge paa de vesten-
for og nordenfor liggende Øer Søstrene og Rauøkalven,
hvor Fj eldformationen er forskjellig fraHvaløernes, og optræ-
der med stejle Fjeldvægge; undertiden sees de ogsaa om
Sommeren ved Hvaløerne, hvorimod begge Arter Høst og
Vinter ere tilligemed Mergulus Alle almindelige overalt.
Endelig maa i Forbindelse med de ovenstaaende næv-
nes 2 Arter, der uden nogensinde at være blevne fældede
eller paa andre Steder i Landet blevne bemærkede, dog
med høj Grad af Sandsynlighed kunne ansees at tilhøre
Hvaløernes Fauna. Disse ere Sterna Caspia og Lams
mimitus. Begge ere i Aaret 1839 med fuldstændig Sik-
kerhed observerede ved Øerne af Sognepræst Schübeier,
hvis ualmindehg skarpe og samvittighedsfulde Observatio-
ner saameget mindre ved denne Lejhghed behøve at dra-
ges i Tvivl, som det har stor Sandsynhghed for sig, at
de nævnte Arter endog ikke ganske sjeldent vise sig paa
denne Del af vore Kyster, da de mere eller mindre hyp-
pigt opholde sig og ruge langs hele den Bohuslehnske
Skjærgaard. De bemærkedes begge den samme Dag i
Zool. bot. Observ. fra Hvalocrnc. 17
Begyndclscn af Juni mellem Seilø og Vaner, og vare paa
Flugt sydover efter en Storm af S. 0.
BlandtKrybdyrene vare paaHvaløerne som paa de
fleste Steder i Landet Bufo vidyaris og Bana tcmporaria
de almindeligste Arter. Triton piinctatus forekom paa en-
kelte Steder paa Øen, men i forholdsvis liden Mængde,
ligesaa Laccrta vivq^ara, hvorimod T. cristattis ikke afraig
blev observeret. Almindelige vare Ängvis fragilis og Co-
luber Natnx; den sidstnævnte Art forekom især hyppigt
mellem Rørene i Arekilen. Her bemærkedes ligeledes et
Individ af Viper a Bents, der ellers foretrækker de tørrere
Steder.
Hvad endelig Kirkøens Flora angaar, nævnes her blot
nogle faa, for de enkelte Localiteter mere ejendommelige,
og til forskjellige Tider bemærkede Arter, idet der for de
øvriges Vedkommende henvises til den samlede Fortegnelse
over alle Øernes Phanerogamer og Bregner. I Arekilen
var Bunden paa de grundere Steder opfyldt af Chara og
Potamogeton-Sirter, ligesom den sjeldne Najas marina ind-
samledes i Mængde Aaret 1838 paa omtrent 1 Fods Dybde i
Søens nordlige Arm af Prof. Schübeier. I Vandgrøfter paa
de sumpige Bredder findes Nymphaea, Calla, Utricularia
vulgaris, Acorus, Naiimhurgia og Sparganium ramosum;
ligeledes bemærkedes her i 1842 af Distriktslæge Printz en
Ceratopliijllum, der syntes at have været demerstmi. Af
Orchideer forekommer paa Sumpengene i den sydøstlige
Arm Epipactis palustris og latifoUa, Herminium Monor-
cJiis, Orchis maculata og latifoUa; den sidstnævnte stod i
Midten af Juni i sin skjønneste Flor. Af Cyperaceer fin-
des ved den nordvestlige Arm Bhyncospora alha og Tri-
chophorum aljnmmi, samt overalt et stort Antal Cariées,
hvoriblandt pulicaris, filiformis, virens, paradoxa, vaginata,
2
18 Robert Collett.
limosa og distans. Meilern Rørene sees Typha latifolia,
Scirjnis lacustris, Poa trivialis, samt i Mæiigde Tohjstichum
Thelypteris. Paa den vestlige Bred saaes af Galium pa-
lustre en Varietet med grønne Kronblade. I Arekilens
søndre Del findes inde i en Skov af Alnus glutinosa et
tæt Krat af Hihes nigrum^ som uden Tvivl paa dette sum-
pige og skyggefulde Sted forekom paa sin mest gunstige
Localitet. Desuden fandtes paa flere Steder Batraclmmi
sceleratum og trichoj^hyllum, samt i største Mængde i en
lang Rende hen imod Gaarden Haslevigen Batrachium
confusiim.
I Nærheden af Kirkøens Præstegaard forekommer Tri-
folium procumhens, Radiola linoides, Imdä salicina, Arnica
montana og Platanthera hi folia, samt paa Engene i Mængde
Scor zonera Immilis, der ligeledes paa andre Steder afØen
bemærkedes hist og her. I de nærliggende Skove findes
Pyrola cJilorantJia, samt meget sparsomt Corallorhim, og
paa et Bjerg hge ved Kirken saaes Lathynis sylvestris,
samt et Par Buske af Berberis, der ellers synes at mangle
paa Øerne. Af andre Buskvæxter findes paa Kirkøen al-
mindeligt begge Arter Bhammts, samt Cotoneaster vidga-
ris; yderst talrigt overalt er Prunus sjnnosa, Lonicera Pe-
riclymemtm, samt Buhus fruticosns. Ved Gaarden Kjølbo
lidt søndenfor Kirken saaes Gcrastiimi semidecandrum, An-
cJmsa officinalis, Carcx digitata, Pyrola uniflora, samt paa
Engene Pedicidaris sylvatica og Botrycliium Lunaria; den
sidstnævnte var af usædvanlig Frodighed, og flere Exem-
plarer saaes med dob})elte Stængler, delte Axstilke osv.
Paa Stranden søndenfor Kjølbo fandtes Spergida sulmlata
og Car ex arenaria i Mængde, sparsommere StenJiammaria
og CaJcile.
Ved Gaarden Bøbakke findes paa Klipperne Spergida
Zool. bot. Obscrv. fra Hvalocrnc. 19
Mornsonii, i Agrc Ncslia panicidata, paa en sandig Strand
Onopordon og Trifolium fragifemm, i en sumpig Skoveng
Narthecium ossifragum, samt i Granskoven Fyrola tmihcl-
lata. Ved den nærliggende Gaard Store Rød forekommer
Ncpcta Cataria og Leonurus; endvidere Setaria viridis,
samt ved Strandkanten Angelica Uttoralis og Lepigonum
nihnmi. Ved Gaarden Haslevigen fin des i Løvskovene
Astragalus glycyphyllns^ Veronica verna, Tanacetum, samt
Ficaria ramme, og Tussilago, hvilke begge synes at
savnes paa de øvrige Øer. I en liden Dam fandtes atter
BatracJdiim confnsum, samt paa Stranden nedenfor Husene
Salsola, Glaux, Jimcus Gerardi, samt af den overalt al-
mindelige Armeria maritima en Varietet med snelivide
Kroner.
I de indre Dele af Kirkøen forekommer Senecio Ja-
cohaettj Geranium molle, Bihes Grossularia og ruhrum,
Ulmiis montana, samt ved Gaarden Kjølholt Leonurus,
Saxifraga gramdata, Blysmus rufus og Humulus; i et
nærliggende Vand findes Utricularia minor. Ved Gaarden
Brekke sees Arnica montana^ Scorzonera Immilis, samt hist
og her Crataegus monogyna, hvoraf et enkelt Exemplar var
enstammet og havde naaet en Højde af omtrent 8 Alen.
I en Fjeldvæg i Nærheden fandtes sparsomt Primus aviimi,
og i Skoven ved Gaarden Holt et tilsyneladende vildtvoxende
Exemplar af Salix viridis. Ved Gaarden Svanekiil havde
Prof. Schübeier i Aaret ISSS ïunaei Inula Heleniimi ; denne
forekommer i stor Mængde lige ved Vejen bag Huset, men
var endnu i Slutningen af Juni uden Spor af Blomst; ligeledes
findes den ved Gaarden Korshavn, men i mindre Mængde.
Ved Korshavn bemærkedes almindeligt Convolvulus arv.
og Calystegia sepium, samt endelig ved Gaarden Kjernvig
henimod Øens Nordside Arenaria trinervia, Salix depressa,
a*
20 Robert Collett.
samt Adoxa og Äctaea, hvilke begge ikkun paa dette Sted
ere bemærkede paa Øerne.
V s t e r 0.
Denne er den vestligste, og næst Kirkøen den største
af Hvaløerne. Øens Fladeindhold er omtrent V2 ^ ^i^»
hvoraf dog den største Del optages af den med tynd Naa-
leskov sparsomt bedækkede Fjeldgrund. Paa Nordsiden
af Øen er Egnen noget frodigere, og her findes hist og her
noget Løvskov; paa de nærliggende mindre Øer Papper
og Seilø er derimod Vegetationen uHge rigere, end paa
Vesterøen. Under Træktiderne, især ud paa Høsten, ere Øens
vestlige Kyster Opholdssted for fast utrolige Skarer af Sø-
fugle, hvoraf muligens i størst Antal forekomme Anas
Boschas og Penelope, ssimt Somateria mollis sima ; længere
ud paa Vinteren indfinde sig Alca Torda og TJria Troile
ligeledes i uhyre Flokke. Begge de sidstnævnte Arter
tilligemed Lams marinus have paa de omtrent 'A Mil
vestenfor liggende Øer, Søstrene, et yndet Hækkested paa
Terasserne i de høje lodrette Fjeldvægge; Fjeldarten er
her udelukkende Porphyr.
Blandt de mindre Fugle bemærkedes paa Vesterøen
den 21de og 22de Juni blot en Del af Kirkøens Skovbe-
boere, saasom Panis cristaUis, Fring. spinus, Turdus mn-
sicus og Menda, Sylvia curnica, osv. Den sidste var al-
mindelig i alle yngre, eller med Enebuske stærkt blandede
Granskove; Sangen har intet tilfælles med Møllens Lyd,
hvoraf dens hyppige Navn ,,Møllercn" skulde udlede sig,
men bestaar af nogle stærke, hurtigt udstødte Slag, om-
trent som i Begyndelsesstropherne hos Bogfiuken, hvorpaa
følger et svagt Kvidder, der ligner Graasangerens, og som
Zool. bot. Obscrv. fra Hvaloerne. 21
blot kan høres i kort Afstaiid. Jynx og Ficus viridis
hørtes i Løvskovene ved Gaarden Vaugø; her bemærkedes
Parus palustris, der paa hele Øgruppen forekom sparsom-
mere, end horealis. Om Aftenen saaes en stor Flok Stiir-
7ms vulg. at tage sit Nattekvarter mellem Rørene ved Stran-
den, ligesom i Arekilen. En Anas Boschas bemærkedes
med ikkun een Unge i et lidet Kjærn.
Af Planter bemærkedes ved Gaarden Udgaard Ghjce-
ria maritima, Euphorbia palustris, Garex caj)illaris samt
Sparganium simptlex; i en Fjeldvæg i Nærheden saaes Ga-
rex pilulifera, Thalictrum minus, samt Lathijrus sylvestris.
Begge de sidstnævnte vare endnu den 21de Juni kun spar-
somt i Blomst. Ved Gaarden Vaugø fandtes Angelica lit-
toraliSj Lactuca muralis, Py r ola rotundifolia, samt Trifo-
lium agrarium; ligeledes fandtes paa Strandkanten spar-
somt en paa Kirkøen forhen funden Ruhus med røde
Kronblade (R. corylifolius?). 1 Gravkjærn forekom Nu-
pliar, samt i Mængde Typlia angustifolia. Endelig er Sta-
chys arvensis indsamlet paa Øen af Distriktslæge Printz,
samt Eupatorium cannahinum af Professor Schübeier.
A s m a 1.
Uagtet Asmaløens flade Udstrækning og Mangel paa
Skov er det opdyrkede Land kun ringe, og store Stræk-
ninger optages afvexlende af Myrstrækninger og tørre, med
Lyng eller sparsomt Græs bevoxede Fläder. Paa Øens
Nordside findes ubetydelig Løvskov, og hist og her ved
Strandkanterne smaa Partier af Naaleskove, der vistnok
se sin snarlige Undergang imøde.
I en højere Grad, end paa nogen af de øvrige Øer,
har man paa Asmal Anledning til at iagttage den mærke-
^2 Robert Collett.
lige ydre Lighecl, som linder Sted i Naturen mellem de
flade Kystøer og det nøgue Højfjeld. Man tænke sig lien-
sat ved en af de sumpige Strækninger paa Øens sydlige
Forlængelse, Vigertangen; af de lave, nøgne Strandklipper
er Horizonten begrændset, saa at Havet ikke bliver syn-
ligt; forskjellige Arter Lyng, EriojjJiorum og Carices, hvor sd
flere ere ligesom Kræklingen (Empetnmi) fælles for begge
Regioner, bedække store Strækninger, og mellem Tuerne
sees hist og her Multeblomsternes (Ruhus Chamaemorus)
hvide Kroner. Ved Bækkene og paa de fugtigste Steder
staar Vidiekrattet lige saa tæt, som paa Højfj eldet, men
istedetfor dettes Dvergbirk træder her Myrica Gale, der
findes i stor Overflødighed og meddeler hele Luften sin
krydrede Duft. Foruden disse ere intetsteds andre Træer
eller Buskvæxter synlige, end det lave, tætte Enekrat og
enkelte forkrøblede Furubuske, der af den uophørlige Vind
tvinges at forblive dvergagtige, og med et uigjennemtræn-
gehgt Krat bedække Jorden.
Men endnu mere paafaldende, end i Vegetationen, freratræ-
der dette Punkts Lighed mellem begge Regioner i Fuglelivet,
og det var ganske uventet her at bemærke endog flere Arter,
der overalt i Landets østlige Dele næsten udelukkende om
Sommeren ere bundne til den alpinske Region. En af de
hyppigste Beboere af de med Stargræs og Lyng bevoxede
Fläder var saaledes Antlius pratensis, og Hannen steg, li-
geledes som paa Højfj eldsmyrerne i Vidiebeltet, syngende op
i Luften, og sænkede sig med sit svage Kvidder paa en
Tue eller en Sten. Hist og her hørtes fra Salixkrattene
den hvislende Lokketone af Emherisa sJioeniclus, og flere
Par af Totamis Calidns og Scolopax Gallinago, hvilke
begge, uden strengt at være bundne til Fjeldtrakterne, dog
her have sine fornemste Hækkesteder, fandtes rugende
Zool. bot. Observ. fra Hvalücriic. 23
mellem Tuernc. Men livad der muligens i høiest Grad bidrog
til at give dette Sted sin ejendoniraeligc Charakter, var
Charadrius upykarkis, livoraf flere Individer fra Tuerne
i Myren lode deres sørgelige monotone, fra Højfjeldsna-
turen uadskillelige Piben høre. At ogsaa den ægtc Alpe-
fugl Scolopax major ved en omhyggeligere Undersøgelse
vilde vise sig at forekomme her, er sandsynligt, da den,
som ovenfor omtalt, er truffen om Sommeren i Arekilen
paa Kirkøen. Grunden til denne særegne Optræden hos
enkelte Fuglearter maa søges deri, at disse ifølge deres
Natur ere henviste til at ruge og tilbringe Sommeren paa
flade og udyrkede Strækninger, der i vort Land liovedsa-
gelig findes paa Højfjeldet samt paa Kystens nøgne Skjær
og Strande. I Landets vestlige Dele foregaar Overgangen
i Naturen hos begge Regioner umærkeligere, og Forskjel-
len forsvinder efterhaanden, som man kommer længere
mod Nord.
Medens Änthus rupestris, der ligeledes rugede mel-
lem Tuerne paa de lyngbevoxede Strækninger, den 2den
Juni blot havde smaa Unger, vare de samme Dag hos Än-
blur pratensis fuldkommen flyvedygtige, og de tidligste Æg
hos den sidstnævnte Art synes saaledes allerede lagte i
de første Dage af Mai *). I større Antal, end paa de øvrige
Øer forekom paa Asmal Alauda arvensis, Frinfjilla domestica
samt Emheriza hortidana. Foruden Totanus hypoleucos saaes
tiere Par af Vanellus cristatus; af Charadrius 7ninor, der
var hyppig paa de sandige Strandbredde, hvorimod Char.
*\
Ifølge Observationer, Vaaren 1864 i Dvergbirkrcgionen paa
Fjeldene mellcm Gudbrandsdaleu og Østerdalen, vare Æg-
gene i de tidligste Reder af Anthus pratensis lagte noget før
Midten af Juni, og Forskjellen i denne Fugls Æglægningstid
udgjorde saaledes for disse 3000' ikke fuldt l'/î Maancd.
24 Robert Collett.
Hiaticula fornemmelig forekom paa de lerede og stenede,
fandtes den 2den Juni Æg, der vare rugede i omtrent 8
Dage, saaat det første synes lagt omtrent den 22de Maj,
men samme Dag havde C. Hiaticula smaa Unger, og Æg-
lægningstiden synes saaledes hos denne at indtræffe noget
tidligere, eller i den første Halvdel af Maj.
Paa en liden Holme i Løberen (Sundet mellera Asmal
og Kirkøen) fandtes den 20de Juni en hækkende Coloni af
Sterna Hirundo, hvis Reder alle indeholdt friske Æg paa
et enkelt Kuld nær, hvor disse vare rugede i omtrent 6
Dage; udentvivl er denne blandt de sildigst rugende Sø-
fugle, da Hækketiden neppe nogetsteds falder før Midten
af Juni. Blandt de andre Søfugle bemærkedes Uria Grylle,
Golymhus arcticus, Lestris imrasitica, talrige Mergus Ser-
rator og Anas Tadorna, samt endelig Larus marimis, hvoraf
et Par saaes heftigt at forfølge en Lestris parasitica.
Af Øens Flora kan mærkes følgende. Paa en
sandig Strand ved Gaarden Skibstad bemærkedes Sal-
sola, Carex arenaria, samt Thalictrum minus; den
samme Strand var i den Grad paa en lang Strækning be-
dækket af blomstrende Armeria maritima, at den i Afstand
saa ud som et sammenhængende, rødviolet Teppe. End-
videre forekommer her Sagina strida, Glaucium luteum,
samt paa en nærliggende Strandeng Trifolium fragiferum;
i Vandgrøfter i Nærheden saaes Tijpha latifolia og Iris
Pseudacoriis. Ved Gaarden Viker fandtes et enkelt Træ
af Sorhus Aria; ligeledes saaes her Cornus sanguinea og
Calystegia sepium. Paa Vikertangen forekommer Selinum
carvifolia samt Cramhc maritima, og paa forskjellige an-
dre Steder af Øen Hlppuris vidgaris, BaUiarda aquatica,
Erythraca littoralis, Chcnopodium glaucum, Drosera inter-
media, Acorus, Stellaria crassifolia. Geranium dissectum,
Zool. bot. Observ. fra Hvalocrnc.
25
Halianthiis pcploidcs, samt paa en saudig Strand vcd Gaar-
den Huser Anmiophlla arenaria. Paa Øens Nordside fin-
des paa græsbundne Steder Scorzonera Jmmïlis i Mængde,
og i Ågre ved Gaarden nordre Rød Papaver duhium. Paa
en liden Hohne i Asmal-Sund bemærkedes i større Mængde
Stcnhammaria maritima, som i Regelen forekommer tem-
melig sparsomt paa Hvaløerne.
Agerøen og Spjær.
Midt mellem Vesterøen og Asmal ligger Øen Spjær,
og søndenfor denne, Agerøen. Begge Øer ere, uagtet de-
res Størrelse, kun ringe beboede og opdyrkede. Fornem-
melig gjælder dette om Agerøen, hvor Befolkningen blot
udgjøres af en enkelt Famihe, der tilmed paa Grund af
Øens Ufrugtbarhed og fuldkomne Mangel paa Skov fører
en temmelig kummerlig Tilværelse; om Sommeren er Øen
Havnegang for flere Hundrede Faar. Paa Agerøens Nord-
side er behggende en liden Holme, hvorpaa i A aret 1675
blev opført en Skandse, der sattes i Forbindelse med Fæst-
ningsværkerne i Fredriksstad, men atter blev sløifet i 1807;
endnu staa Murene for en Del tilbage, og tjene som Sø-
mærke, da de kunne sees i lang Afstand. Trævegetatio-
nen paa Spjær er fattig som paa de fleste afØerne; men
paa Agerøen indskrænkede den sig blot til nogle faa Gran-
og Enebuske, samt enkelte langs Jorden krybende Krat af
Primus spinosa, hist og her blandet med dvergagtige
Taxus baccata. Den øvrige Vegetation var ikke frodig,
men frembød adskilHge Arter af Interesse.
Stellaria crassifoUaiorekom paa Agerøen almindehgtpaa de
fugtige, Carex arenaria paa de sandige Strandenge. Paa Øens
Sydside stod Glauciiim luteum og Thalictrum minus; i Sumpe
26 Robert Collett.
og Vandgrøfter Fotamogeton polygont f olitis, Iris Pseiidac,
Catabrosa aquatica, Myriophyllum alterniflonim, og Sparg.
nutans. Af Carices åndes et stort Antal Arter, hvoriblandt
filiformis, stellulata, xoulicariSj ampidlacea, fiilva og amta.
Desuden er indsamlet paa Øen af Distriktslæge Printz Ca-
lamagrostis Epigeios, Solanum nigrum, Leonitnis, samt
sparsomt Carlina vulgaris; endvidere af Prof. Blytt Ätri-
plex Calotheca, Erythraeapulchella, af Erica Tetralix en Va-
rietet med hvide Kroner, samt paa det nærliggende Flod-
skjær Carex salina. Paa Fæstningsruinerne blomstrede
Hieraciimi saxifragum; ved Foden af Murene fandtes blandt
Artemisia Absinthum og Malva sylvestris enten yderst
sparsomt, eller muligens blot stærkt afgnavet af Faarene
den sjeldne Vicia latliyroides.
Blandt de mindre Fugle bemærkedes paa Agerøen den
16de Juni blot Saxicola OenantJie, Motacilla alba, Ui-
rundo rustica, Antlius rupestris, samt temmelig hyppigt
tillige AntJms pratensis. Foruden de almindeligste af Va-
derne forekom Totanns Calidris og Vanellus cristatus, begge
muligens i større Antal, end paa nogen af de øvrige Øer.
Af den sidstnævnte Art, der rugede i de vaade, med store
lyngbevoxede Tuer opfyldte Sumpenge, fandtes en Unge,
omtrent 14 Dage gammel, der under Forældrenes Skrig
laa ubevægelig imellem Lyngen; Fjærene vare endnu be-
hængte med lange Dun, men den begyndende Top havde
allerede naaet omtrent en Tommes Længde. Blandt den
store Mænge Ænder, der uophørligt omsvævede Øen, saaes
fornemmeligt Somateria molUssima og Anas Tadorna; den
sidstnævnte findes aarligt hækkende i Fæstningsmurene
paa Holmen nordenfor Øen. Af Anas Boschas blev truf-
fen en samlet Flok paa raindst 50 Stykker, der udelukkende
bestode af Hanner, hvis Hunner rugede ved Ferskvandene.
Zool. bot. Observ. fra Hvaløernc. 27
Samtidigt saaes af samme Art en Hun med 2 smaa Unger.
Endelig bemærkcdes en Ilaliaëtos alhicilla, der ivrigt blev
forfulgt af en Corv. Gornix, hvilket dog ikke syntes at
volde den synderlig Uleilighed.
Under et Par Excursioner paa Spjær den 16de og
20de Juni indsamledes af Planter Ligustrum vulgare, der
forekom sparsomt blandt Pniniis spinosa- og Salix de-
pressa-Kvsitiene søndenfor Gaarden Spjærholraen, men
endnu befandt sig i sin første Knoptilstand. Sammesteds
fandtes Ranunculus Fohjanthemos, Thymus Chamaedrys,
Flatanthera hifolia^ den paa de fleste af Øerne hyppige
ThaUctrum minus, Gentiana amarella, samt i største Mængde
hiula salicina. I Sundet mellem Gaardene Spjær og Spjær-
holmen findes Ruppia rostellata og flere Arter Potamogeton.
Ved Gaarden Spjær fandtes Geranium pratense, Cotoneaster
vulgaris, Lathyrus sylvestris samt et tæt Krat af Cornus
sangvinea, hist og her blandet med enkelte Sorhus Aria.
Fremdeles forekommer paa Øen Radiola linoides, Rubus
caesius, ThaUctrum flavum, Cakile, Senecio Jacohaea, Odon-
tites rubra, Garcx hirta og glaiica, Atriplex Calotheca, Trifo-
lium procumheus, Taxus, samt paa Strandklipperne Bul-
liarda og Sagina subulata. Endelig findes paa den sydlige
Strand Glaucium luteum, som den 20de Juni netop stod i
sin skjønneste Flor.
Søndre og Nordre Sandø.
Paa de 2 Sandøer, der ere behggende paa Kirkøens
østlige Side, og omtrent midt imellem denne og det svenske
Fastland, ere saavel Løv- som Naaleskove af mere Betyd-
ning, end paa nogen af de øvrige Øer. Paa den søndre
28 Robert Collett.
Sandø tindes fornemmelig Naaleskove, og disse, der hoved-
sagelig beståa af Gran, kunne regnes blandt de bedste
paa Hvaløerne. Derimod ere Løvskovene fremherskende
paa den nordre Sandø; Tilia parvifolia var overalt det
fornemste Træ, og dannede især paa den søndre Side
Skove af ikke ubetydelig Udstrækning. Af andre Træer
og Buskvæxter bemærkedes ligeledes paa denne Sorhus
hyhrida, Cotoneaster vulgaris, ikke sjeldent Berberis, samt
enkelte Prunus Padus, hvilken sidste Art paa Hvaløerne
kun har en yderst ringe Udbredelse.
Paa en Holme i det mellem Sandøerne liggende Sund,
Gravningssundet, rugede Anas Tadoma mellem Klipperne,
og dens Rede indeholdt endnu den 9de Juni blot 2 Æg;
blandt Ænderne synes denne at være af de sildigst rugende
Arter. Charadrius Hiatieida og minor, samt Haematopus
ostralegus vare almindelige overalt. Den sidstnævnte duk-
ker fortrinlig, og ikke alene, naar den er skadeskudt;
Sognepræst Schübeier skjød saaledes i samme Skud 2 Ung-
fugle, der laa ved en Holme og svømmede og dukkede
som Fiskandunger. Af Scolopox Riisticola blev ved Nyt-
aarstid 1865 fanget et afmagret Individ ved en Bæk paa
nordre Sandø, hvor den saaledes, som det ikke ganske
sjeldent er Tilfældet i den sydlige Del af Landet, havde
forsøgt at overvintre. Foruden de overalt almindelige Ar-
ter af de mindre Fugle saaes Cypcelus apus ved Gaarden
Negaard paa søndre Sandø, Parus horealis, atcr og cristatus,
Anthus rupestris, Sylvia cinerea, samt et Individ af Falco
Tinnunculus.
Som ovenfor er nævnt, synes Mus decumanus at sav-
nes paa de fleste af Hvaløerne, og blev opgivet ikkun at
forekomme paa søndre og nordre Sandø. Paa den sidst-
Zool. bot. Obscrv. fra Hvalocrnc. 29
nævnte fandtes den endnu blot paa en enkelt Gaard,
Sande.
Paa nordre Sandø bemærkedes under en Excursion
den Ilte Juni ved Stranden paa Øens Sydside Filagomon'
tana, Geranium lucidum og Lathyrus sylvestris, samt blandt
Klipperne Orohus niger, Uumulus, Silene nutans og Ga-
lium Mollugo. Ved den nærliggende Gaard Sande saaes
Scorzoncra humilis, Aspcrugo, Clinopodium samt Epilo-
hium mont. ß coUinum. Paa Søndre Sandø indsamledes den
13de Juni Stachys sylvestris, Anchusa officinalis, Pcdicu-
laris sylvatica, Cynoglossum off. samt Euphorbia palustris,
alle paa Øens Sydside. I et Løvkrat fandtes Myosotis
hispida, Geranium lucidum, samt Car ex muricata; ligeledes
forekom her Hesperis matronalis tilsyneladende fuldkom-
men vildtvoxende. I Granskovene saaes hist og her Py-
rola chlorantha og uniflora; paa den østHge Strand fand-
tes en Samling Taxus haccata, hvis Stammer og Kroner
vare ikke ubetydelige i Gjennemsnit, medens Højden neppe
oversteg 2 Alen.
Herføl og Lauer.
Kun den førstnævnte af disse Øer, der begge ere
fuldstændigt blottede for enhver Trævegetation og blot af-
give en tarvelig Græsgang for nogle Faar, er beboet af
et Par FamiUer. Midt paa Herføl hæver sig en stor Sten-
høj af omtrent 10 Alens Højde, der i Midten er forsynet
med en kjedelformig Fordybning; muHgens har denne, der
nu tjener som Sømærke, fordum været benyttet som Of-
fersted. Under en Excursion paa disse Øer den 15de Juni
bemærkedes utaUige Flokke Ænder, der hovedsagelig be-
stode af Anas Bosclias og Tadorna, Somateria mollissima
30 Robert Collett.
og Mergus Serrator; blandt de mindre Fugle rugede Stur-
nus vulgaris paa Fiskerhusenes Tage, og Pica caudata havde
bygget sit store Rede i en vild Rosenbusk, der muligens
var Øens eneste. Flere Par Vanelhis og Totanus Calidris
rugede paa nogle Myrer; paa Lauer havde üria Grylle
og uden Tvivl ogsaa Lestris parasitica sine Reder blandt
Klipperne.
Paa en Strandeng paa Herføl fandtes Lepigonum sa-
linum, samt i største Mængde Blysmus rufus og Carex
fulva\ i Nærheden af den nordligste af Fiskerhusene ind-
samledes Geranium dissectum, Ramme. Auricomus, Lepi-
dium ruder ale, samt Cochlearia danica; den sidste havde
allerede den 15de Juni fuldkommen modne Frø, medens
C. officinalis overalt endnu stod i Blomst. Paa Lauer
fandtes Barharea stricta, samt i en Strandsump Potamo-
geton pohjgonifolius.
T i s 1 e r.
Tisler er den sydligste blandt Hvaløerne, og belig-
gende temmelig isoleret i en Afstand fra disse af omtrent
% Mile. Uagtet sin ringe Størrelse og Mangel paa god
Havn er den for det rige Hummerfiskenes Skyld beboet
af 4 — 5 Familier*). Paa de omkringliggende Holmer, samt
i mindre Mængde paa Øen selv klække Lams canus og
argentatus, Sterna Hirundo, Uria Grylle, samt Ænder af
de oftere nævnte Arter; af andre Søfugle bemærkedes
^} Fra en af Fiskerne modtog jeg en nyfanget Hummer, paa hvis
højre Klo var utlvoxet fra den største af Fingrene endnu en
tredie Spids, der allerede havde naaet en Længde af over 1".
Exemplaret ophevares paa Universitetet.
Zool. bot. Obscrv. fra Hvalocrnc. Bl
Phaïocrocorax Carlo, Cohjmhus arcticus og Lestris para-
sitica, af hvilke ialfakl de sidstnæviite likeledes ruge paa
eller ved Øen. Landfuglene vare ikke saa svagt repræ-
senterede, som af Øens ubetydelige Størrelse og isolerede
Beliggenhed kunde ventes; af hækkende Arter bemærkedes
saaledes Motocilla alba, Sylvia Trochilns, Emheriisa ei-
tri)i€Ïla, Saxicola Ocnanthc, AntJms rupcstris, Hirundo
rnstica, samt endelig Caprimulgus europaeus. Endvidere
saaes Corviis Corax og Comix, samt et enkelt Individ af
Hirundo riparia, hvilke Arter neppe ruge paa Øen.
Foruden de mere almindelige Anclmsa officin., Saxi-
fraga gramdata s^mt Astragalus glycyphyllns, fandtes Gé-
ranium, molle den 25de Maj allerede i fuld Flor i en Sol-
bakke ved et af Fiskerhusene.
II.
For at give en kortfattet Oversigt af den ornitholo-
giske Fanua i Landets sydøstlige Udkant, meddeles neden-
for en samlet Fortegnelse over de Fuglearter, der hidind-
til vides iagttagne inden Grændserne af Smaalehnenes Amt,
hvoraf den sydligste Del udgjøres af Hvaløerne'*').
Da hele den omhandlede Egn er aldeles blottet for
Fjelde, der paa noget Sted gaa over Granregionens Midt-
Til denne Fortegnelse er benyttet, foruden mine egne lagtta-
gelser, tillige de Oplysninger, som jeg har havt Anledning til
at erholde fra Egnen om Fredriksstad af Sognepræst Schübe-
ier, fra Egnen om Fredrikshald af Grosserer Anker, i hvis Sam-
ling opbevares flere af de i Omegnen antrufne sjeldnere Arter,
samt fornemmelig, og for den hole Trakts Vedkommende, af
Prof. Rasch.
32 Robert Collett.
punkt og op i den subalpinske Region, idet det højeste
Punkt inden Smaalehnenes Amt, Joarknatten i Rødenæs,
kun naar en Iløjde af 1010' over Havet, er det en Selv-
følge, at alle de ægte Alpefugle som hækkende Arter maa
antages at mangle ; men desuagtet er det i det foregaaende
paavist, at flere af disse have paa Hvaløernes træløse Flä-
der fundet en Localitet, der i sine Naturforhold havde en
vis Lighed med Højfj eldets, og hvor de derfor kunne ruge
og tilbringe Sommeren ligesom paa Fjeldet selv, uden at
forekomme i hele det mellemliggende Belte. Af de øvrige
Højfj eldsarter ere blot enkelte trufne i Egnen under Træk-
tiderne ; ligeledes er det en naturlig Følge, at Egnens syd-
lige Beliggenhed udelukker flere af de højnordiske og pe-
lagiske Søfugle, om end ligeledes enkelte af disse til for-
skjelHge Aarstider tilfældigt have vist sig i Egnen.
Fortegnelse over de i Smaalehnene forekommende
Fugle.
A. Ineessores, Vigors.
Passeres, Linné.
1. Turans vîscivorus, Lin. Tem. alm. hækkende overalt,
og har i denne Trakt sit fornemste Opholdssted i
Landet. Overvintrer ikke sjelden i de sydligere Dele.
2. Turdus musicus, Lin. Alm.*).
3. Tnrdiis iliacus, Lin. Under Træktiderne alm. overalt,
og hækker sparsomt hist og her i Skovtrakterne.
*) I Ankers Samling paa Rød ved Frederikshald findes et i Omeg-
nen fanget Individ, hvis Næbspidser krydse hinanden som hos-
Loxia.
Zool. bot. Obsorv. fra Hvaloorne. 33
4. TtO'dus pilaris, Lin. Aim. o ver nit under Trækket og
om Vinteren, og ruger paa flere Steder i de nordli-
gere Dele af Egnen.
5. Ti(/rdus Merula, Lin. Alm.
G. Turdns torquatus, Lin. Viser sig sparsomt og kun
under Træktiderne, da den aarlig fanges i Donerne,
især om Høsten.
7. Cinclus aquaticics, Bechst. Temmelig alm. overalt om
Vinteren i de aabne Elvemundinger, og hækker paa
flere Steder især i de nordligere Dele.
8. Béguins crisfatus, Willughby. Temmelig alm. i Gran-
skovene.
9. Lusciola Ruhecula, (Lin.) Alm.
10. Lusciola Fhoemcn/rus, (Lin.) Alm.
H. Sylvia hortcnsis, Bechst. Alm.
12. Sylvia atricapiUa, Lath. Ikke sjelden f. Ex. i Om-
egnen af Frederikshald.
13. Sylvia ^cinerea, Lath. Alm.
li. Sylvia curruca, (Lin.) Almindelig fornemmelig i de
sydligste Dele; paa Hvaløerne er den saaledes blandt
de hyppigste Sylvier.
15. Sylvia Jiypolais, Lath. Temmelig almindelig udbredt
over hele Amtet, især i Omegnen af Frederikshald.
16. Sylvia Tro chillis, Lath. Alm.
17. Sylvia abietina, Nilss. Temmelig alm. i alle de større
Granskove.
\S. Calamoherpe sp. Ruger sandsynhgvis aarlig paa Hval-
øerne, og paa flere andre Steder i Egnen. En Art
er af Prof. Rasch bemærket ved et Vand i Rakkestad.
19. Accentor modularis, Koch. Paa de fleste Steder tem-
melig almindelig.
20. Saxicola Oenanthe, Lin. Alm.
21. Saxicola ruhetra, Lin. Alm.
22. Lanitts Excuhitor, Lin. Forekommer sparsomt undor
Træktiderne, samt træffes hist og her om Vinteren.
23. Lanius Collmio, Lin. Temmelig almindelig hækkende
fornemmelig i Amtets nordhgere Dele.
3
34 Robert Collett.
24. Muscicapa atricapilla, Lin. Aim.
25. Muscicapa grisola, Lin. Aim.
26. Troglodytes eii/ropaeus, Lin. I hele Egnen temmelig
alm. hækkende, men viser sig overalt i størst Mængde
om Vinteren.
27. Turus major, Lin. Alm.
28. Parus ater, Lin. Alm.
29. Panis cristatus, Lin. Alm. fornemmelig paa Hval-
øerne, hvor den muligens er den hyppigst forekom-
mende Meiseart.
30. Parus horealis, Lin. Alm. udbredt i alle Granskove.
3L Parus palustris, Lin. Alm., men paa enkelte Steder,
saasom paa Hvaløerne, sparsommere, end foreg.
32. Parus caeruleus, Lin. Temmelig alm. Viser sig paa
de fleste Steder talrig om Høsten.
33. Parus caudatus, Lin. Forekommer hækkende hist og
her, men sees, ligesom foreg., fornemmelig om Høsten.
34. Certhia familiaris, Lin. Alm.
35. Sitta europaea, Lin. Paa de fleste Steder tem. alm.
36. Uinmdo rustica, Lin. Alm.
37. Hirundo urhica, Lin. Alm.
38. Hirundo riparia, Lin. Alm. og hækker colonivis paa
de fleste Steder, dog neppe paa Hvaløerne.
39. Mota cilla edb a, Lin. Alm.
40. Motacilla flava, Lin. Under Træktiderne alm.
4L Anthus Bichardi, Vieill. Det eneste indenlandske Ex. af
denne Art blev skudt ved Frederikshald af Sognepræst
Krefting i August 1843. (Beskreven af Prof. Rasch
i Nyt Mag. f. Naturv. 5 B. p. 37.)
42. Anthus arhorcus, Bechst. Alm.
43. Anthus 2^'i'atcnsis, Beclist. Under Trækket alm. over-
alt, samt hækker i ikke ubetydeHgt Antal paa Hval-
øerne.
44. Anthus rupestris, Nilss. Forekommer hækkende paa
Skjærene langs hele Kysten lige op til Moss, fornem-
melig i stort Antal overalt paa Hvaløerne.
i^, Emheriza citrinella, Lin. Alm.
Zool. bot. Obscrv. fra Hvaløcrnc. 35
4C. Eiuheriza hortiilana, Lin. Alm., foriiemraelig i Amtets
nordligere Dele.
47. Emhcrisa sJioeniclns, Lin. Ikke sjelden under Træk-
ket, samt hækker sparsomt paa Hvaløerne.
48. Emlcriza nivalis, Lin. Forekommer om Vaaren og
Vinteren i store Flokke, men optræder uregelmæssigt,
og ikke hvert Aar.
49. Fringilla linaria, Lin. Under Trækket alm.
50. Fringilla S2nm{S, Lin. Alm.
61. Fringilla Carduelis, Lin. Forekommer temmelig spar-
somt, men sees især under Træktiderne og om Vin-
teren.
52. Fringilla cannahina, Lin. Alm.
53. Fringilla flavirostris, Lin. Enkelte Aar ikke sjelden
under Træktiderne, især om Høsten.
54. Fringilla Coelehs, Lin. Alm.
55. Fringilla montifrin gilla, Lin. Under Trækket alm.
56. Fringilla CJiloris, Lin. Temmelig alm. hækkende overalt.
57. Fringilla montana, Lin. Viser sig periodisk hist og
her; er saaledes flere Gange skudt omkring Frede-
rikshald.
58. Fringilla domestica, Lin. Alm.
59. Coccotraiistes vidgaris, Klein. Et Par Individer ere
skudte i Omegnen af Frederikshald, det sidste om-
trent Aar 1860.
60. Pyrrhda vidgaris, Temm. Almindelig overalt Iløst
og Vinter, og hækker uden Tvivl paa flere Steder.
61. Corythus Enucleator, Cuv. Forekommer enkelte Aar
om Høsten.
62. Loxia FityopsiUacus, Bechst. Periodisk udbredt over
hele Amtet, og er under disse Aar fundet hækkende,
f. Ex. i Omegnen af Frederikshald.
63. Loxia curvirostra, Lin. I Ptegelen temmelig alrn. hæk-
kende i alle Skovtrakter, men optræder ligesom fore-
gaaende periodisk.
64. Sturmes vulgaris, Lin. Alm.
36 Robert Collett.
G5. GarrnJns glandariiis, (Lin.) Alm.""'')
G6. Canjocatactes guttat us, Nilss. Enkelte Aar om Høsten
alm., saaledes i stort Antal i Omegnen af Frederiks-
stad i Aarene 1839 og 40.
67. Fica caudata, Briss. Alm.
68. Corvus Corax, Lin. Temmelig hyppig, og liækker paa
flere Steder i Egnen.
69. Corvus Comix, Lin. Alm.
70. Corvus frugilegus, Lin. Bemærkes ikke sjelden flok-
kevis under Træktiderne og om Vinteren, og liækker
uden Tvivl hist og her, men optræder idetliele periodisk.
71. Corvus Monedula, Lin. Under Trækket, men ikke alm.,
og liækker neppe iiden i Amtets nordhgere Dele.
72. Bomhycilla garrida, Briss. Forekommer i Regelen
hver Vinter mere eller mindre talrigt.
73. Almida arvensis, Lin. Alm.
74. Alauda arhorea, Lin. Temmelig hyppig overalt, og
har i denne Egn sin største Udbredelse i Landet.
Især forekommer den talrigt i Aremark og Edsberg.
75. IJpiipa Epops, Lin. Et Ex. af denne Fugl er bemær-
ket i Rakkestad af Prof. Rasch.
Zygodactyli, Vieill.
76. Ficus Martius, Lin. Temmelig alm. ndbredt i alle
Skovdistrikter.
77. Piens viridis, Lin. Alm.
78. Flens eamis, GmeL Mindre hyppig end foreg., men
truffen i de fleste Dele af Amtet.
7 ^^. Ficus leuconotus, Lin. Temmelig alm. hadvkende, for-
nemmelig i de nordligere Dele.
SO. Ficus major, Liu. Alm.
S^.Ficns minor, Lin. Ikke sjelden i Skovtrakterne.
82. Ficus tridactylus, Lin. Ikke sjelden i 'Skovdistrik-
terne.
*) I Wilses Beskrivelse over Spydel)erg i Smaalelmene 1779 an-
føres Gnrrulus infaustus som forekommende i denne Egn,
men dette er uden Tvivl feila^tigt.
Zool. bot. Obsoi'v. fra Hvaløerne. 37
So. Jijuj: torqitilla, Lin. Aim.
84. Gueulas canorus, Lin. Aim.
Syii dactyl i , Ulig.
85. Alci'do Ispida, Lin. Kt Expl. blev i Februar 1835
bemærket ved Fredriksstiid af Sognepræst Schübeier.
86. Goracias fjarrula, Lin. I Juli 1856 bleve 2 Lidivider
skudte i Bergs Prgd. I Ankers Samling findes ettredie
Lidivid, der nogle Aar senere blev skudt i Omegnen
af Frederiksliald.
87. Gypselus apus, 111. Alm.
88. Gaprhmdgus curojnicus, Lin. Alm., og forekommer
selv paa de yderste blandt Hvaløerne.
Accipitres, Lin.
89. Fcdco peregrmiis, Latli. Ikke sjelden, fornemmelig
rundt Kysten og paa Øerne, og især om Høsten.
90. Fcdco Snhhidco, Lin. Temmelig hyppig udbredt overalt.
9L Fcdco LitJiofcdco, Gmel. Under Træktiderne alm., især
om Vaaren, men hækker neppe i Egnen.
92. Fcdco Ümmncidas, Lin. Alm.
93. Pandion Hcdiaëfos, (Lin.) Temmelig hyppig fornem-
melig i de i Indre Dele af Amtet, men ogsaa ved Søen.
94. Aqidla Ghrysactos, Nilss. Sjelden. Enkelte Individer
ere trufne om Vinteren over liele Amtet, især i dets
nordlige Dele, saasom i Aremark og I^dsberg.
95. Haliaëtos cdhicUla, (Lin.) Alm. hækkende paa de fleste
Steder rundt Kysten.
96. Astnr Palumharkis, (Lin.) Alm.
97. Äbtur Nisus, (Lin.) Alm.
98. Milvus regcdis, Briss. Forekommer temmelig hyppig
over hele Amtet, og har i dettes sydostligste Dele,
især i Egnen om Frederikshald, sit fornemste Tilhold
i Landet, og hækker aarlig.
99. Buteo vulgaris, Bechst. Alm.
38 Eobert Collett.
100. F émis apivoriis, (Lm.) Temmelig liyppig overalt, men
sees i størst Antal under Træktiderne.
101. Circus aeruginosus. Et Ex. af denne Art, det andet,
der med Vislied er bemærket i Landet, blev Aar 1839
skudt i Fredriksstads Omegn af Sognepræst Schübeier.
102. Strix nyctea, Lin. Enkelte Exemplarer ere skudte om
Vinteren, saasom i Omegnen af Frederiksstad Aar 1833,
samt paa Idesletten ved Frederiksliald.
lOB. Strix funer ea, Lath. Ikke sjelden, og skydes især ofte
under Træktiderne.
104. Strix passcrina, Lin. Alm., fornemmelig om Høsten.
105. Strix Bubo, Lin. Temmelig alm. udbredt og hækker
over hele Amtet.
106. Strix hrachyotus^ Lath. Ikke sjelden under Trækti-
derne, og er enkelte Aar bemærket om Sommeren og
uden Tvivl hækkende i Amtets nordlige Dele, saasom
i Edsberg.
107. Strix lapioonica, Sparrm. Flere Gange skudt i Amtet,
fornemmelig i Lemænaar. Det første blev allerede
1811 bemærket af Prof. Rasch; omtrent 1845 blev et
Individ skudt i Skebergkilen nær Fredrikshald, og den
30te Oktober 1862 blev en Hun skudt i Nærheden af
Moss.
168. Strix liturata, Thunb. Et Par Ex. ere, ifølge Prof.
Rasch, skudte i Rakkestad.
109. Strix Aluco, Lin. Alm.
WO. Strix Tengmalmi, Gmel. Temmehg hyppig paa en-
kelte Steder, saasom i Egnen om Frederikshald, hvor
den flere Gange er skudt ogsaa om Vinteren.
Pullastrae, Sund.
111. Columha Palnmhus, Lin. Alm.
112. Columha Genas, Lath. Alm., og synes paa de fleste
Steder at være hyppigere, end foreg.
113. Columha Turtur, Lin. Bemærket af og til, og hækker
her uden Tvivl; saalcdes observerede Prof. Rasch Aar
1832 2 Individer om Sommeren i Rakkeslad.
Zool. bot. Obscrv. fra Hvaløerne. 39
B. Cursores, Ulig.
G allin ao, Linné.
114. Tctrao Urogalhis, Lin. Udbredt over hele Amtet,
muligens med Undtagelse af Hvaløerne. Af Hybriden
Uro (ji allo i des ere oftere Han-f]xemplarer skudte.
116. Tctrao Tdrix, Lin. Alm.
116. Tctrao Bonasia, Lin. Alm. paa Fastlandet, men sy-
nes at mangle paa Hvaløerne.
117. La tj 02)1(8 stihalpina, Nilss. Ikke sjelden om Vinteren
i de indre Dele af Amtet, saasom i Rakkestad, og
er truffen enkeltvis endog paa Hvaløerne. I strenge
Vintre have enkelte Individer vist sig lige ved Byerne,
saasom ved Frederiksstad Vinteren 1837 — 38, ved
Moss 1861—62, samt Ved Frederikshald 1864—65.
US. Per dix cinerea, Lin. De fleste Aar alm. udbredt over
det hele Amt; I Aarene 1850—62 forekom de her,
som overalt i Landet, i stort Antal, men forsvandt
derpaa næsten ganske; dog have de i de sidste Aar
atter begyndt at vise sig igjen*).
119. Perdix CotiirniXy Lath. Temmelig hyppig udbredt
paa alle dyrkede Steder.
Grallae, Lin.
120. Charadrius Hiaticula, Lin. Alm., fornerameHg ved
Strandkanterne, men ogsaa i det indre Dele af Amtet.
121. Charadrius minor, Meyer. Alm. fornemmelig paa Hval-
øerne.
122. Charadrius apricariits, Lin. Under Træktiderne alm.
og hækker sparsomt paa Hvaløerne.
123. Charadrius morinelliis, Lin. Vaaren 1865 bleve et Par
Individer af denne Fugl fældede i Nærheden af Moss.
Dette er sandsynligvis de eneste Exempler paa denne
Arts Forekomst omkring Christianiafjorden.
Ifølge Pontoppidan, Norges naturl. Beskr., foregik Raphønsenes
Indvandring til Landet fra Bohuslehn gjennem Smaalehnene
omtrent Aar 1733.
40 Eobert Collett.
124. Charadrius helveticus, Bon. Ifølge Prof. Rasch er et
Individ fældet i Omegnen af Frederiksstad.
125. VancUus cristatus, Meyer. Ikke sjelden under Træk-
ket og hækker alm. paa Hvaløerne, samt sjeldnere
langs den sydlige Del af Glommen.
126. Haematopiis ostralegus, Lin. Alm.
127. Strepsilas CoUaris, Temm. Oftere bemærket paa
Hvaløerne af Mr. Godman fra Borregaard, og hækker
her muligens.
128. Scolopax Riisticola, Lin. Alm.
129. Scolopax major, Lin. Temmelig hyppig under Træk-
tiderne, især omkring Frederiksstad, og synes at hække
sparsomt paa Hvaløerne, hvor den er truffen om Som-
meren.
130. Scolojjax Gallinago, Lin. Temmelig alm. over hele
Amtet, i stort Antal hækkende paa Hvaløerne.
l'ai. Scolopax Gallinula, Lin. Sjelden. Bemærket enkelte
Gange i Omegnen af Frederikshald.
132. Tringa alpina, Lin. Under Trækket alm.
133. Tringa maritima. Brunn. Bemærket af Sognepræst
Schübeier om Høsten paa Svartflu udenfor Raaholmene.
134. Tringa minuta, Meyer. Under Trækket alm. sammen
med Tr. alpina.
135. Flialaropiis hyperhoreus, Lath. Et Individ blev ved
Nytaarstider 1865 skudt paa Nordsiden af Kirkøen
paa Hvaløerne.
136. Totanus Glottis, Lin. Under Trækket temmelig alm.
paa enkelte gunstige Localiteter, saasom omkring Fre-
deriksstad.
137. Totanus Calidris. Alm. især under Træktiderne, og
hækker talrigt paa Hvaløerne.
138. Totanus Glareola, Lin. Temmelig hyppig, især under
Træktiderne.
139. Totanus Ochropus, Lin. Ikke sjelden, især under Træk-
tiderne.
140. Totanus hyxmleucos, Lin. Alm.
Zool. bot. Observ. fra Hvalocrne. 41
141. Machetes puijnaæ, (Lin.) Forekommer paa gunstige
Localiteter under Træktiderne, især om Vaaren.
I'i2. Limosa melanura, Leisl. Af denne Fugl, der liidindtil
ikke er bemærket udenfor Finmarken, blev et Individ
skudt for nogle Aar siden om Vaaren i Omegnen af
Frederikshald, og opbevares i Ankers Samling.
143. Numcnius arcuata, (Lin.) Ikke sjelden under Træk-
tiderne paa enkelte Steder, saasom ved Frederiksstad.
144. Ntimenius Phoeopus, (Lin.) Forekommer under Træk-
tiderne, men sparsommere, end foreg.
145. Becnrvirostra Avocetta, Lin. Aar 1840 blev et Ex.
fældet ved Ellinggaard ovenfor Frederiksstad.
146. Gms cinerea, Bechst. Bemærkes sparsomt under
Træktiderne, fornemmelig om Vaaren. Exemplarer
ere i 1864 skudte paa Hvaløerne og i Rakkestad.
147. Ardea cinerea, Lin. Sees under Træktiderne, hyppi-
gere end foreg. Exemplarer ere oftere skudte, især
om Vaaren.
148. Clconia alba, Briss. Har i den sydostlige Del af
Smaalehnene sit hyppigste Opholdssted i Landet. Den
sees her aarlig, især omkring Frederiksstad og Fre-
derikshald, oftest parvis og selv om Sommeren, dog
neppe nogensinde hækkende.
14:9. Ciconia nigra, Bechst. Et Ex. blev i 1839 den Ilte
August skudt i Omegnen af Frederiksstad af Prof.
Schub eler.
150. Ralhis aqiiaticus, Lin. Er flere Gange observeret i
Egnen ; saaledes ere Exemplarer skudte ved Sarpsborg
og ved Frederikshald.
151. Gallimila Gr ex, (Lin.) Alm.
152. Gallimila porzana, Lath. Hækker aarlig paa enkelte
Steder i de sydligere Dele af Amtet, saasom paa Hval-
øerne. Paa Fastlandet er den fældet i Omegnen af
Frederiksstad.
\d3. Fulica atra, Lin. Enkelte Exemplarer ere fældede
fra og til, saasom paa Hvaløerne og ved Frederiks-
stad; et tredie er skudt ved Rokke Vand i Bergs Prg.XsJ
42 Robert Collett.
C. Natatores. Illig.
Lamellirostres, Cuv.
154. Cygnus musicus, Bechst. Sees hver Vinter, fornem-
melig om denne er streng, paa aabne Steder i Elvene,
Indsøer, samt ved Havkanten. I Trakten om Fre-
deriksstad saaes de en enkelt Vinter i et Antal af et
Par Hundrede Individer, og flere bleve fældede; ved
Frederikshald ere de ofte skudte i Femsjøen. Om
Sommeren have de undertiden vist sig ved Indsøerne
hist og her, saasom i Arekilen j^aa Hvaløerne; Som-
meren 1864 opholdt sig 7 Individer i Vandsjøen ved
Moss i omtrent 3 Uger.
155. Anser einer eus, Meyer. Alm. under Trækket.
156. Anser segetum, Cuv. Alm. under Trækket sammen
med foreg.
167. Anser torquatus, Frisch. Kun yderst sjelden forekom-
mer denne østenfor Fjorden under sit Træk. Et Ex-
emplar er skudt ved Frederikshald, og et Par Gange
ere de enkeltvis bemærkede om Høsten ved Hvaløerne
af Sognepræst Schübeier.
IbS. Anas Tadorna, Lin. Alm. hækkende langs Søkysterne
og paa Hvaløerne; i Bunden af Fjordene sees den
blot under Træktiderne, da den ogsaa er bemærket i
Glommen indtil 1 Mil ovenfor Frederiksstad.
Ih^.Anas BoseJias, Lin. Alm.
160. Anas acuta, Lin. Hækker sparsomt hist og her ved
Søkanten, saasom paa Søster. Under Trækket hyp-
pigere.
161. Anas Penelope, Lin. Forekommer under Træktiderne
i overordentlig store Skarer mellem alle Øerne og
rundt Kysterne, især om Høsten, men hækker neppe
i Egnen.
162. Anas Creeca, Lin. Alm.
163. FuUgiila cristata, (Lin.) Forekommer sparsomt under
Züol. bot. Übscrv. fra Hvaløerne. 43
Træktiderne, og er flere Gange skudt om Vaaren ved
Frederikshald, sidste Gang i Mai 1865.
164. FuUgula Marila, (Lin.) Under Træktiderne ikke sjel-
den rundt Rysterne.
166. FuUgula fiiscay (Lin.) Alm. under Trækket.
166. FuUgula nigra, (Lin.) Alm. under Trækket.
167. FuUgula clangula, (Lin.) Under Trækket meget alm.
De fleste Arter FuUgula findes ligeledes i Søen om
Vinteren, fornemmelig omkring Hvaløerne.
168. FuUgula ferina, (Lin.) Af denne sjeldne Art blev et
Individ skudt i Nærheden af Frederikshald 1858, og
opbevares i Ankers Samling.
169. FuUgula glacialis, (Lin.) Under Trækket, fornemme-
lig om Høsten, samt om Vinteren, alm. langs Rysterne.
170. Somateria mollissima, (Lin.) Alm. især paa Hvaløerne.
171. Somateria spectabilis, (Lin.) Sommeren 1835 blev et
Han-Expl. af denne Fugl skudt ved Hvaløerne, og op-
bevaret af Sognepræst Schübeier.
172. Mergus Merganser, Lin. Temmelig alm. rundt Ry-
sterne. Overvintrer hyppigt, og sees da ofte i Bun-
den i Fjordene og paa aabne Steder i Elvene.
173. 3Itrgus Serrator, Lin. Alm.
174. Mergus albellus, Lin. Af denne Fiskand ere 2 Exem-
plarer skudte, det ene i Januar 1831 i Vesterelven ved
Frederiksstad, det andet i den strenge Vinter 1838 i
en Vaag ved Sarpen.
Steganopodes, lUig.
175. Phalacrocorax Carho, (Lin.) Hyppig langs Rysten,
især i de sydligere Dele. Paa Bolærerne i Christia-
niafj ordens Munding findes de stadigt. Undertiden
ere de trufne ved Søerne i de indre Dele af Egnen.
176. Sula Bassana, Briss. Viser sig næsten hvert Aar
efter stærke Storme om Høsten paa Hvaløerne; Ex-
44 Robert Collett.
emplarer ere desuden skiidte paa Siiigelfj orden, samt
en Ungfugl i Indsøen Store Leesjø paa Rigsgrændsen.
Longipennes, Duméril.
177. Sterna Caspia, Pall. Et Ex. af denne Art er obser-
veret Sommeren 1839 ved Hvaløerne af Sognepræst
S chub eler.
178. Sterna Hirundo, Gmel. Alm.
17 d. Lams marimis, Lin. Fornemmelig paa Hvaløerne tem-
melig alm. ; hækker paa Søstrene.
180. Larus argentatiis, Lin. Temmelig alm.
181. Larus canus, Lin. Alm. Den træffes jevnlig ved
Søerne i det Indre af Landet, og har fordum ruget i
Indsøen Lyseren.
182. Larus tridactijlus, Lin. Under Træktiderne og om
Vinteren alm.; især om Høsten i Sildetiden sees den
paa Singelfjorden i store Skarer i sammen med foreg.
183. Larus leucopterus, Fab. Et enkelt Individ, det eneste
fra Landets sydlige Dele, blev skudt paa en Indsø i
Rødenæs Prgd. Aar 1843, og bragt op paa Univer-
sitetet.
184. Larus fuscus, Lin. Temmelig alm. især paa Hvaløerne.
185. Larus minutus, Pall. Denne er, ligesom Sterna Caspia,
i et enkelt Individ observeret ved Hvaløerne af Sog-
nepræst Schübeier i Juni 1839.
186. Lest ris parasitica, Nilss. Temmelig alm.
Pygopodes, lUig.
187. Colymhus glacialis, Lin. Enkelte Exemplarer ere fra
og til fældede, saasom ved Moss 1847; det sidste blev
Vaaren 1865 skudt paa Femsjøen ved Frederikshald,
i Ferskvand.
187. Cohjmhiis arcticus, Lin. Alm.
189. Colymhus septemtrionalis, Lin. Alm. især under Træk-
tiderne og forekommer om Vinteren i store Flokke.
Zool. bot. Obsorv. fra I[valocrno. 45
190. Urin Trolle, Lin. Alm. om Høsten og Vinteren. Den
liækker paa Søstrene vestenfor Ilvaløerne, samt paa
Rauøkalven udcnfor Onsø Prgcl.
191. Uria GryUe, Lin. Temmelig alm. hele Aaret. Un-
dertiden er den bemærket i Glommen ovenfor Frede-
riksstad.
\9^. Mormon arcticus, Lin. Ikke sjelden under Rysterne
i Træktiderne samt om Vinteren.
193. yl/crt Torda, Lin. Alm. under Træktiderne, især om
Høsten, samt om Vinteren. Den bækker sammen med
Uria Troile og Lams marimts paa Søstrene.
\9 A. Mer (fidus Alle, Ray. Temmelig alm. om Høsten og
Vinteren.
Endelig blev et af de sidste Individer, der muli-
gens have existeret af Alca impennis, Lin., fældet ved
Frederiksstad Aar 1837, ifølge Meddelelse af Prof.
Schübeier*). (Cfr. Nyt Mag. for Naturv. B. I. p. 386.)
III.
Hvaløernes Insektfauna blev, som i det Væsentlige
liggende udenfor Reisens Plan, kun i ubetydehg Grad Gjen-
stand for mine Undersøgelser. Blot af en enkelt Orden,
Coleoptera, indsamledes og præpareredes de fleste Ar-
ter, som jeg stødte paa, og faa eller ingen Excursioner
*) Aar 1848 blev det sidste Individ af denne Fugl skudt ved Vardø.
(Cfr. Sommerfelt, „Fortegn, og Bemærkn. over de i Øst-Fin-
marken forek. Fugle," i Öfv. af Kgl. Vetensk. Akad. Förh. f. 1861.)
46 Eobert Collett.
bleve foretagne udelukkende i entomologisk Hensigt*).
Foruden Calosoma Inquisitor, Fabr., der indsamledes den
5te Juni i Parken ved Gaarden Rød ved Frederikshald,
hvor den fandtes i Hundredevis krybende i Gangene og
Drivhusene, bleve alle de nedennævnte 124 Arter indsam-
lede paa de forskjellige Øer af Hvaløerne i Tidsrummet
fra den 18de Mai til den 25de Juni 1865, og samthge af-
leverede til Universitetets zoologiske Museum.
Fortegnelse over Coleoptera, indsamlede paa
Hvaløerne fra den 18de Mai til den
25de Juni 1865.
Garn i vo ri, Lath. PelopJiila horealis, (Payk.)
Cicindela campestris, Lin. Feronia cuprea, (Lin.)
Cicindela sylvatica, Lin. As- Feronia mgrita, (Fabr.)
mal, paa sterile Pletter. Ämara communis, (Gyll.)
Carahusgranulatus, Lin., Bim. Änchomenus viduus, (Panz.)
Caralms hortensis, Lin. Änchomenus parumpunctatus,
Carahus nitens, Fabr. Kirk- (Fabr.)
øen, paa fugtige Steder. Hydroporus griseostriatus,
Carahus cancellatus, Illig. De Geer. I Vandpytter paa
ElapJims ciipreus, Duft. Strandklipperne.
Bemhidium rupestre, (Fabr.) Bijtiscus marginalis, Fabr.
Bembidium Upunctatum, (Fb.) llyhius ater, (De Geer.)
Bromius quadrimacidatus, Liopterus agilis, (Fabr.)
(Lin.) Gaurodijtes congener, (Payk.)
Loricera pilicornis. Gyll. Ganrodytes hipustulatuSy (L.)
*) Blandt Lepidoptera bemærkedes paa næsten alle Slags Planter,
men især paa Armeria maritima, Larven af en Spinder, hvoraf
Exemplarer udklækkedes i Midten af August, og som viste sig
at være Bombyx TrifoUi.
Zool. bot. Obscrv. fra PIvalocriic. 47
Palpi c ornes, L atr . Apliodius haemorrhoida lis, Gy .
Hdcphoms qramdarls, (Lin.) ^^^odhus pnsiUm, Herbst.
Berosus Inridus, (Lin!) I A^^^odms prodromus, 111.
Brakvand Ammoecms elevatus, Gyll.
Ilydrohms melanocephcdus (F.) Serricornes, Latr.
Anacaena glolmlm, (Payk.) Dkerca nwesta,{Fh. )Kivkøeu,
Sphaeridtmn scarahaeoides, j^,,tj,^^i^ quadripunetata, Fb.
„ Corymhites castcmeus, (Lin.)
Amphibii, Gyll. ^^'^^^ murinus, (Lin.)
Diacanthus Jiolosericeus, (Fb.)
Crcdonychus castanipes,(^2ij'k)
Gyriniis Natator, Latr.
Brachelytra, Latr. Kirkøen.
Staphylinus erythropterns, L. ^^^^^^'^^ ruficaudis, Gyll.
Schizochilns mmnus, (Lin.) ^^>^^^^^^^^ ^;a/^^ea^^.5, Fabr.
Oma/à^m Eanuncidi, Gravh. -^^^'^^^^^ o^.5c^(m5, (Gyll.)
Campyhis cyhndncus, Payk.
Clavicornes, Latr. Sericosomus fugax, Fabr.
Trma^oi9Ä^7«5Ä7m#W5,(Fabr.) ^silocorse nigra, (Lin.)
0/c.öi;/of«a Oi9aca, (Lin.) Hapalogluta flavipes, (Fabr.)
>S//7;/^a /n^f/^, Illig., alm. paa ^P^ocnmiis nigncornis, (Fb.)
Kirkøen TricJiocehle floralis, (Oliv,)
J^J5 quadripunetata, Herbst. Lampyris noctiluca, (Lin.)
Bermestes lardarius, Lin. ^^^'^^^ ^^^^^^s 23cle Juni
Bermestcs murinus, Lin. P^^ Kirkøen.
^^fa^em<5 PdZ^o, (Lin.) Cantharis livida, Lin.
Mcqatoma undata, (Lin.) Cantharis liturata. Fallen.
j57/iT^^^9 fasciatus, Fabr. Malachius hipustulatus, Fb.
///.9ff>' carhonarius, Sturm. ^^^^'^'^ formicarius, Lin.
Heteromera, Latr.
Lamellicornes, Latr. 3^^^^.. ,,-,^,,,,,,^ Marsb.
Melolontha Hijipocastani, Fb. Notoxus Monoceros, (Lin.)
Phyllopertlia horticola, (Lin.) Asmal.
Cetonia anrata, (Lin.)
Geotrupes stercorarius, (Lin.) R b y n c b p b r i , Latr.
Geotrupes sijlvaticus, (Fabr.) Bruchus granarius, Lin.
Aphodius fimetarius, (Lin.) ^^J^ö?^ MarcJiieum, Germ.
48 Robert Collett.
Apion Craccae, Lin. Phytophagi, Kirby.
Anion flavipes, (Fabr.) .
Sümies Uneatus, (Lin.) -ö""«'''« rmpressa, Payk.
Sitones tibialis, (Herbst. ^'"»««'« *«*'^««' ^abr.
Otiorhynchus ovatus, (Lin.) -0««««« '»/'/''»^*' I^"°^«- ^"^■
Otiorhynchus Ligustiei, (Lin.) ««"' sparsomt paa Orchs
Gneorhims geminatm, (Fab.) '«*'^''^'« ' Arekilen.
Phytonomus Rumicis, (Lin.) G«"««««« Sa^»«arwe, Gyll.
Phytonomus Pohjgoni, (Fah.) G^^^^ruca tmella, Fabr.
Phytonomus nigrirosUis, (F.) -^«'^*«« ''''^'•««««' (F'^''^"-)
P7*2/fo«o«M«««6«i>mosMs,(H.) -^«'^«^« i?eZxm'W, (Fabr.)
Rhynchaeniis mues, Gyll. ■^^«"'■«« ^<"^'^«"' (I'"'-) ,
P7M/fo6ms qmdntuherculatus, Plectroscelis concinna, Marsh.
Fabr Haltica dentipes, Gyll.
P%fø6i«« qmdricornis, Gyll. iow^^^»-«« Fer6a*a, (Panz.)
OrcÄes^e.9 PöiJ«i», (Fabr.) -Pfe«^'"-« ViteUinae, Fabr.
C7eo2w* CfttniJawrfae, (Lin.) ^''««f'"« Coc7ife«me, Fabr.,
Hylohius pinastri, (Gyll.) ^ ^*
S2/70&«« ^fciefo-*-, (Fabr.) Prasoims aucta, (Fabr.)
Dor2/to)«ms acridulus, (Lin.) Chrysomda staphylaea, Lm.
Coe?io<7es ruhicundus, (Payk.) ^'»« ^''^«'»' (^m-)
Phyllohius Mali, (Fabr.) J'*«'««»-"« ^»«o'or, Fabr
0,-o6ife ^?o6o.w, (Fabr.) Cryptocephalns senceus, Fab.
Myncholus cJdoropm, Fabr. -E«mo?i)«,s oftsc««« (Lm.)
i72/Zasfes «fer, (Payk.) Cf«««'''« «''«''^«^«' ^"'g-
Longicornes, Latr. Aphidiphagi, Latr.
Asetmmi striatum, (Lin.) Coccineîla undecimpunctata'L.
Necydalis rirescens, Gyll. Halyzia conglohaia, (Lin.)
Rhagium Indagator, Fabr. Cocddula pectoralis, (Gyll.)
Zool. bot. Obscrv. fra Hvalocriic. 49
IV.
Uagtet Ilvaløernes Vegetationsforholde allerede flere
Gange tidligere have været Gjenstand for nøiagtige Un-
dersøgelser, vides endnu ingen Fortegnelse over de paa
Øerne forekommende Planter nogensinde at være bleven
offentliggjort. I 1827 foretog Prof. Blytt en botanisk Reise
til den sydlige Del af Landet, og undersøgte herunder
Hvaløerne i Tidsrummet fra den 25de Juli til den 8de
August; om denne Reise lindes i Wikstrøms Årsberättelse
for 1827, p. 352 — 55, et kort Uddrag, hvori enkelte af de
forefundue mærkeligere Planter nævnes med Tilføjelse af
deres specielle Voxesteder; af de under Reisen bemærkede
Planter tilhørte omtrent 450 Arter Hvaløernes Flora. I
1842 undersøgtes Øerne af Distriktslæge Printz mellem
den 8de og 18de Juli, hvorunder et Ugnende Antal Arter
antegnedes, som af Prof. Blytt var bemærket. Under mit
Ophold paa Øerne i afvigte Sommer fra den 18de Mai til
den 26de Juni forfattedes Specialfloraer over de Arter
Phanerogamer, Bregner og Characeer, der bemærkedes
paa hver enkelt 0, men at det samlede Antal ikke oversteg
430, bevirkedes derved, at en stor Del Arter paa Grund
af den tidlige Aarstid vare forlidet fremskredne i sin Ud-
vikling, til at Species med fuld Sikkerhed kunde bestemmes.
Af Distriktslæge Printz fik jeg velvilKgt Anledning til
at sammenstille dennes fuldstændige Specialfloraer med
mine egne, og da jeg senere Hgeledes erholdt Adgang til
den af Prof. Blytt under den nævnte Reise forfattede utrykte
Fortegnelse, meddeles nedenfor Resultaterne heraf i en
samlet Fortegnelse, der desuden af Prof. Schübeier, som
gjentagne Gange i botanisk Hensigt har undersøgt Øerne,
er gjennemgaaet og suppleret. At disse specielle Forteg-
4
50 Kobert Collett.
nelser i ikke ubetydelig Grad supplere hiuanden indbyrdes,
idet forholdsvis mange af de Arter, der udgjøre det sam-
lede Antal, have vist sig at være ejendommelige for hver-
enkelt Fortegnelse, har dels sin Grund i de med lange
Mellemrum af Aar gjorte Undersøgelser, dels og fornem-
melig i de forskjelHge Aarstider, under hvilke Observa-
tionerne ere foretagne.
Uagtet denne tilsyneladende Afvigelse i Vegetationens
Udseende i de forskjellige Tidsrum er det neppe sandsyn-
ligt at denne siden den første Undersøgelse i 1827 i Vir-
kehgheden er bleven synderHg forandret. Tvertimod har
det været ikke uden Interesse at bemærke, hvorledes de
fleste af de af Prof. Blytt i 1827 forefundne sjeldnere Ar-
ter, der med nøjagtig Angivelse af Lokalitet ere anførte
paa det ovenfor nævnte Sted i Wikstrøms Arsberätt, af
alle sildigere Undersøgere ere gjenfundne netop paa det
angivne Punkt, hvor de, somoftest uden at udbrede sig
videre, have holdt sig uforandrede, og ofte paa et meget
indskrænket Terrain eller i ringe Mængde. At paa den
anden Side enkelte Arter først i de senere Aar ere op-
traadte, synes udenfor al Tvivl; saaledes er Scor zoner a
humilis paa Grund af sin EjendommeHghed og forholdsvis
store Udbredelse tidligere neppe bleven blot overseet*).
*) Med Hensyn til den nedenstaaende Fortegnelse maa bemærkes,
at Bl., Sch., Pr. og ! ere Betegnelser for dem, der ovenfor ere
nævnte som Undersøgere af Floraen. Hvor intet Navn staar,
betegnes, at alle have fundet den omhandlede Art paa Øerne,
og hvor Arten blot er indsamlet paa det af Prof, Blytt opgivne
Punkt, anføres blot hans Navn.
Zool. bot. Obscrv. fra Hvalocnie. 51
Fortegnelse over Hvaloerncs Phanerogamer,
Bregner og Cliaraceer.
A. Monocotyledonoae.
1 CI. S c m i n i f 1 o r a e.
Synanthereae, Rich.
l.Biäens tripartita, Lin. Bemærket af Bl. og Pr. paa
flere af Øerne, saasoni Kirkøen, Asinal cg Spjær.
2. Chrysanthemum Leucanthcmnm, Lin. Alm.
3. Chrysanthemum segetimi, Lin. Ikke alm., men bemær-
ket paa Kirkøen og Asmal.
4. TriitJcurospermnm maritimnm, Hn. Ikke sjelden paa
(le fleste af Øernes Strandbredde. (Bl. !)
5. Tripleurospermum inodormriy Sch. Alm.
Cl. Matricaria Chamomilla, Lin. Af Pr. bemærket paa
Kirkøen og Asmal.
7. Änthemis arvensis, Lin. Alm.
8. Achillea Ptarmica, Lin. Hist og her, saasom paa
Kirkøen og Asmal.
9. Achillea Millefolium, Lin. Aim.
10. Tanacetum vulgare, Lin. Ikke sjelden paa alle de
større Øer.
W. Artemisia Absinthium, Lin. Hist og her, og forekom-
mer i Mængde omkring Agerøens Fæstningsvolde.
V^. Artemisia vulgaris, Lin. Alm.
l^. Artemisia campestris, Lin. Af Bl. bemærket paa Kirk-
øen nærved Præstegaarden, samt paa Asmal af Pr.
li. Arnica montana, Lin. Ikke sjelden paa flere af Øerne,
især paa Kirkøen.
\Jj. Senecio Jacohaea, Lin. Alm. paa Kirkøen, sparsom-
mere paa Asmal og Spjær. (Pr. !)
Iß.Senecio aquaticus, Murr. Af Bl. funden paa Kirkøen.
4*
52 Robert Collett.
17. Senecio sylvatims, Lin. Ifølge Bl. alm. paa flere af
Øerne; Pr. bemærkede den paa Asmal.
18. Senecio viscostis, Lin. Funden paa Kirkøen af Pr.
19. Senecio vulgaris, Lin. Alm.
20. Gnaphalium uliginosum, Lin. Ikke sjelden, især paa
Kirkøen.
21. Gnaphalium sylvaticum, Lin. Bemærket hist og her
paa Kirkøen. (Pr. !)
22. Antennaria dioica, Gaertn. Alm.
23. Filago montana, Lin. Funden paa Vesterø og Asmal,
(Pr.) samt paa nordre Sandø. (!)
M. Inula Helenium, Lin. Først funden af Sch. paa Kirk-
øen ved Gaarden Svanekiil ; forekommer ligeledes ved
Gaarden Korshavn paa samme 0. (!)
25. Inula salicina, Lin. Paa de fleste af de større Øer,
og i stor Mængde paa Seilø og Spjær.
26. Aster Trifolium, Lin. Alm.
27. Eu2Jatorium cannahinum, Lin. AfSch. indsamlet paa
Vesterøen ved Guttormsvig.
28. Erigeron acris, Lin. Alm.
29. Solidago Vigaurea, Lin. Alm.
30. Tussilago Farfara, Lin. Synes ikke at være alm. ;
blot bemærket paa Kirkøen ved Gaarden Haslevigen. (I)
31. Centaurea Scahiosa, Lin. Alm.
32. Centaurea Cyanus, Lin. Temmelig hyppig paa alle de
større Øer.
33. Centaurea Jacea, Lin. Alm.
34. Carlina vulgaris, Lin. Bemærket sparsomt paa Ager-
øen (Pr.)
35. Onopordon AcantJdum, Lin. Funden paa Kirkøen ved
Gaarden Bøbakke, (Pr.) samt ved Præstegaarden,
(Stud. Randers.)
3G. Cirsium lanceolatum, Scop. Alm.
37. Cirsium palustre, Scop. Alm.
38. Cirsium arvcnse, Scop. Alm.
39. Carduus crispus, Lin. Ikke sjelden paa flere af Øerne.
Zool. bot. Observ. fra llvaloenic. 53
40. Lappa tomoitosa, Liim. Bcmærket paa Seilø og
Spjær. (Pr.)
41. Lappa major, Gacrtii. Ikke sjelden paa de større Øer.
42. Cichorium Intyhus, Lin. Kirkøcn ved Præstegaarden
i en Ager. (Bl.)
43. Son chus arvcnsis, Lin. Paa flere af Øerne. (Bl.) ß
Uttoralis bemærkedes paa Kirkøen. (!)
44. SoncJms olcraccus, Lin. Alm.
45. Lacfuca muralis, Don. Ikke sjelden paa de større Øer.
iÇi. Lapsana conmiunis, Lin. Spjær og Asmal. (Bl. Pr.)
47. Scorsonera humilis, Lin. Paa græsbundne Steder
alm. paa Kirkøen, sparsommere paa Asmal og nordre
Sandø. (!)
48. Crépis tcctorum, Lin. Tem. alm. paa de fleste af Øerne.
49. Hieracimn Pilosella, Lin. Alm.
50. Hieracium Auricula, Lin. Alm.
51. Hieracium inurorimi, Lin. Under mangehaande For-
mer iidbredt over alle Øerne.
52. Hieracium vulgatum, Lin. Af Bl. bemærket paa Kirkøen.
53. Hieracium umhellatum, Lin. Alm.
54. Hieracium saxifragum. Fr. Hist og her i Klipperevner
paa Kirkøen, samt paa Agerøens Fæstningsruiner. (!)
55. Hieracium fallax, W. Sparsomt paa Nordre Sandø. (!)
56. Taraxacum officinale, Web. 'Alm.
57. Leontodou autumnale, Lin. Alm.
58. Hypocliaeris maculata, Lin. Tem. alm. paa de fleste
af Øerne.
Dipsaceae, Juss.
59. Trichera arvensis, Mönch. Ahn.
60. Succisa pratensis, Mönch. Tem. alm. paa de fleste
af Øerne. (Bl. Pr.)
Valerianeae, Fr. .^^^
61. Vihurnum Opulus, Lin. Tem. alm. paa de større Øer/ ç>V>--~<;^^^<^
62. Valeriana samhucifolia, Mik. Alm. /^/v? .S\^
I^JLiBRARYJ
54 Robert Collett.
Rubiaceae. Juss.
63. Sherardia arvensis, Lin. Bemærket af B 1. paa Kirk-
øen i Agre ved Præstegaarden, samt af Pr. paa A smal
ved nordre Rød.
64. Galium horeale, Lin. Alm.
65. Galium palustre, Lin. Alm. Ved Arekilen paa Kirkøen
bemærkedes en Varietet med grønne Kronblade. (!)
66. Galium uUginosum, Lin. Alm.
67. Galium Mollugo, Lin. Nordre Sandø blandt Straud-
klipperne ved Gaarden Sande. (!)
68. Galium verum, Lin. Alm.
69. Galium Aparine, Lin. Alm.
Caprifoliaceae, Juss.
70. Lonicera Periclymemmt, Lin. Alm. paa Strandklip-
perne blandt Buske og Løvtræer paa alle de større
Øer.
71. Linnaeahorealis, Lin. Paa de skovbevoxede Øer alm.
2. Cl. Annulif 1 or ae.
Campanulaceae, Juss.
72. Campanula rotundifolia, Lin. Alm.
73. Campanula persicifolia , Lin. Paa de fleste af de
større Øer. (Bl. Pr.)
74. Campanula Trachelium, Lin. Ikke sjelden paa flere
af Øerne.
75. Jasione montana, Lin. Paa Kirkøen ved Gaarden Bø-
bakke. (Bl. Pr.)
Convolvulaceae, Juss.
76. Convolvulus arvensis, Lin. Forekommer paa flere af
Øerne, saasom Spjær, Asmal og Kirkøen.
77. Convolvulus seplum, Lin. Paa de fleste af Øerne, og
hyppigere, end foreg.
78. Cuscuta halophyta, Fr. Ikke sjelden paa flere af
Øerne. (Bl. Pr.)
Zool. bot. Obscrv. Ira Hvaløeriie. 55
Bor agin eae, Juss.
70. jbiclmsa officinalis, Lin. Hist og her paa flere af
Øerne.
80. Lycopsis arvensis, Lin. Alm.
S\. Myosotis palustris, Lin. Paa flere af Øerne. (Bl.)
82. Myosotis arfcnsis, Hofî'm. Alm.
83. Myosotis hispida, Schlecht. Søndre Sandø ved Gaar-
den Negaard. (!)
SL Myosotis caespitosa, Schultz. Alm. paa flere af
Øerne. (P r.)
85. Myosotis stricta, Link. Kirkøen, paa en tør Eng ved
Præstegaarden. (!)
86. Stenhammaria maritima, Reich. Forekommer spar-
somt paa de fleste af Øerne, i størst Antal paa Asmal.
87. Cynoglossum officinale, Lin. I Mængde paa den syd-
lige Strand af søndre Sandø. (!)
88. Asperugo procumhens, Lin. Bemærket paa Kirkøen
(Pr.), samt paa nordre Sandø ved Gaarden Sande. (!)
Labiatae, Juss.
89. 3Ientha arvensis, Lin. Tem. alm. paa flere af Øerne.
90. Thymus Ghamaedrys, Lin. Ikke sjelden paa flere af
Øerne.
9L Calamintha Acinos, Clairv. Alm.
92. Lycopns europams, Lin. Paa de fleste af Øerne.
(Bl. Pr.)
93. Origanum vidgare, Lin. Tem. alm. paa flere af Øerne.
94.^ CUnopodium vidgare, Lin. Ikke sjelden paa de fleste
af Øerne.
95. Scutellaria galericulata, Lin. Alm.
96. Nejycta Cataria, Lin. Bemærket af Bl. ved Gaarden
Store Rød paa Kirkøen.
97. Prunella vulgaris, Lin. Alm.
98. Leonurus Cardiaca, Lin. Kirkøen ved Gaardene store
Rød (Bl.) og Kjølholt (!), samt paa Agerøen. (Pr.)
99. Stachys palustris, Lin. Alm.
56 Robert Collett.
100. Stachys sylvatica, Lin. Bemærket paa Kirkøen, stimt
paa Nordre Sandø. (I)
101. Stachys arvensis, Lin. Fiuidet af Pr. ved en Gaard
paa Vesterø.
102. Lamiimi piirpureimi, Lin. Aim. Underarten Incisimi
er bemærket af Bl.
lOo, Lamium amplexicaide, Lin. Paa flere af Øerne. (Bl.)
104. Galeopsis Ladaniim, Lin. Bemærket paa Kirkøen af B 1.
105. Galeopsis versicolor, Lin. Alm.
106. Galeopsis Tetralilt, Lin. Paa flere af Øerne, saasom
Kirkøen, Spjær og Agerøen. (Bl. Pr.)
107. Glechoma liederacea, Lin. Alm.
108. Ajuga p)yramidalis, Lin. Alm.
Menyantheae, Mart.
109. Menyanthes trifoliata, Lin. Paa alle Øerne tem. alm.
3. Cl. T ub if lor ae.
Oleineae, Link.
110. Ligiistrimi vulgare, Lin. Først lunden af Bl. ved
Gaarden Spjærholmen paa Spjær, hvor den forekom-
mer sparsomt.
111. Fr axinus excelsior, Lin. Paa de fleste større Øer
tem. alm.
Gentianeae, Juss.
112. Gentiana campestris, Lin. Tem. hyppig paa Kirk-
øen. (Pr. !)
113. Gentiana Amarella, Lin. Bemærket af Sch. og Pr.
paa Seilø, Asmal og Spjær.
lli. Ery thraea pulchella. Fr. Ilovedarten (a simplex)
fundet paa et Skjær mellem Arisholmen og Agerøen,
ß ramossisima paa flere af Øerne. (Bl.)
11b. JErythraea littoraUs, Fr. Agerøen (BL), samt paa
Asmal (Pr.)
Zool. bot. Observ. fra Hvaløerne. 57
Sühiiiacciic, Juss.
116. Solamim Dulcamara, Lin. Paa flere af Øerne tem. alm.
\\7. Solaninn mcjnun, Lin. Af Bl. og Pr. bemærket paa
Agerøen.
118. Uijoscyamus niger, Lin. Ikke sjelden paa flere af
Øerne.
Personatae, Lin.
119. Vcrhasciim Thapsus, Lin. Tem. hyppig paa cle fleste
af Øerne.
120. Verhasctim nigrum, Lin. Bemærket paa Agerøen af
Bl. og Pr.
121. Veronica serpylUfolia, Lin. Alm.
122. Veronica officinalis, Lin. Alm.
123. Veronica arvensis, Lin. Tem. alm. paa de fleste af
Øerne.
124. Veronica Chamaedrys, Lin. Alm.
125. Veronica Beccahunga, Lin. Bemærket paa Kirkøen,
Asmal og Spjær. (Pr. !)
126. Veronica scutellata, Lin. Tem. alm. paa de fleste
af Øerne.
127. Veronica agrestis, Lin. Bemærket af Bl. og Pr. paa
Kirkøen, Spjær og Agerøen.
128. Veronica verna, Lin. Bemærket paa flere af Øerne,
især paa Kirkøen. (Bl. !)
129. Scrophularia nodosa, Lin. Alm.
130. Limosella aquatica, Lin. Funden af Bl. og Pr. tem.
alm. i halvtudtørrede Vandpytter paa Strandklipperne
paa flere af Øerne.
131. Linaria vulgaris, Lin. Alm.
W2. Odontites rubra, Pers. Funden af Bl. og Pr. paa
Spjær.
133. Euphrasia officinalis, Lin. Alm.
134. lihinantlms minor, Lin. Af Pr. bemærket alm.
135. Bhinanthus major, Lin. Alm.
58 Robert Collett.
VdÇ>, F edicularis palustris, Lin. Temmelig alm. paa de
fleste af Øerne.
137. Fedicidaris sijlvatica, Lin. Bemærket paa Kirkøen,
Asmal samt søndre Sandø. (Pr. !)
138. Melampyrum j^ratense, Lin. Alm.
139. Ifelampyrum sylvaticimi, Lin. Tem. alm. over alle
Øerne.
Lentibularieae, Rich.
140. ütricidaria vulgaris, Lin. Funden paa Kirkøen i Bræk-
kevand af BL, samt i Arekilen af Pr.
141. Utricidaria minor ^ Lin. Funden af Pr. paa Kirkøen
i en Sump ved Holtekilon.
142. Fhigvicula vidgar is, Lin. Alm.
Primulaceae, Lin.
143. Trientalis turopaea, Lin. Alm.
144. Lysimachia vulgaris, Lin. Tem. alm. paa de fleste
af Øerne.
145. Namnhurgia thyrsi flora, Reich. Bemærket paa Kirk-
øen i Arekilen, samt paa Asmal. (Pr. !)
liQ. Änag allis arvensis, Lin. Funden sparsomt afBl. paa
Strandklipperne ved Gaarden Store Rød paa Kirkøen.
147. Glaux maritima, Lin. Tem. alm. paa de fleste af
Øerne.
148. Centuncidus minimus, Lin. Forekommer, ifølge Bl.,
alm. paa Strandenge paa alle Øerne.
1 49. Primula veris, Lin. Alm.
Plantagineae, Juss.
150. Plantago major, Lin. Alm.
15L Plantago media, Lin. Alm.
152. Plantago lanceolata, Lin. Mindre hyppig, end de fo-
regaaende.
153. Plantago maritima, Lin. Alm. Af Pr. er bemærket
Varieteten dentata paa Asmal.
Zool. bot. Observ. fra Hvaloeriic. 59
riumbagiiieac, Juss.
loi. Staticc rari flora, Drej. Af Scli. funclcn paa Vester-
øen ved Guttormsvig.
Ibb. Armcria maritima, W. Alm. En Varietet med livide
Kroner bemærkedes paa Kirkøen. (!)
\b^. Anneria elongata, Koch. Tem. alm. paa alle Øerne. (!)
4. Cl. D i s cif 1 or ac.
Corneae, Br.
157. Cornus suecica, Lin. Alm.
158. Cornus sangvinca, Lin. Først bemærket af Bl. paa
Spjær, hvor den lindes i Mængde ved Gaarden af
samme Navn; paa Asmal ved Gaarden Viker. (Pr.)
• Umbelliferae, Juss.
159. Cerefolium sylvestre, Bess. Alm.
160. Torilis Anthriscus, Lin. Paa flere af Øerne, saasom
Kirkøen, Asmal, Spjær og Seilø. (Bl. Pr.)
161. Heracleum sihiriame, Lin. Tem. alm. paa de fleste af
Øerne.
162. A)ietJmm graveolens, Lin. Forvildet i Haver ved Gaar-
den Store Piød paa Kirkøen. (Bl.)
\6^. Angelica littoralis, Fr. Ikke sjelden paa de fleste af
Øerne.
164. Angelica sijlvestris, Lin. Kun fundet paa Kirkøen
af Pr.
165. Peucedamim palustre, Møncli. Ikke sjelden paa alle
de større Øer.
166. Selinuni carvi folia, Lin. Paa flere af Øerne, saasom
Kirkøen, Spjær og Asmal. (Bl. Pr.)
167. Ualoscias Scoticum, Fr. Tem. alm. paa de fleste af
Øerne.
16S. Aetkus a Cgnapium, Lin. Bemærket paa Kirkøen (Bl.)
samt paa Seilø. (Pr.)
169. Car um Carvi, Lin. Alm,
60 Robert Collett.
170. Pimpinella Saxifraga, Lin. Alm. ß dissectum be-
mærkedes af Bl.
171. Conium macidatum, Lin. Indsamlet Sommeren 1865
paa Kirkøen af Stud. Kanders.
172. Eryngium maritimum, Lin. Hvaløerne. (cfr. Hartman,
Scandin. Flora, 9 uppl. p. 73).
Adoxeae. E. Mey.
173. Adoxa MoschatelUna, Lin. Kirkøen ved Gaarden
Kjernvig. (!)
Acerineae, DC.
174. Acer platmioides^ Lin. Forekommer paa alle de større
Øer, men overalt temmelig sparsomt.
5. Cl. S e r t i f 1 r a e.
Nymphaeaceae, DC.
175. Nymphaea alba, Lin. Kirkøen i Arekilen, samt paa
Seilø.
M^.Nupliar luteum, Sm. Funden paa Seilø (Bl.), samt
paa Vesterøen i Gravkjern. (I)
Ranunculaceae, Juss.
177. Ranunculus Flammula, Lin. Alm.
178. Ranuncidiis Folyanthemos, Lin. Ikke alm., beraærket
paa Spjær og Asmal.
179. Banunmlus repens, Lin. Alm.
180. Rammcidus auricomiis, Lin. Muligens ikke sjelden,
men kun bemærket paa Herføl. (!)
181. Ranuncidus acris, Lin. Alm.
1S% B atrachium sceleratum, Th. Fr. Ikke sjelden paa
flere af Øerne.
183. Batracliium tricjiophyllum, Chaix. Kirkøen (Bl.) i Are-
kilen (!). Underarten panthotrix, DC. beraærkedes af
Bl. i en Strandsump paa Agerøen,
Zool. bot. Observ. fra Hvaløernc. Gl
IS4. Batrachinm confusion, Schultz. I største Mœngde paa
Kirkøen i en Grøft ovenfor Arekilen (!)
185. Ficaria ranuficidoides, Mønch. Bemærket jDaa Kirk-
øen ved Gaarden Ilaslevigen. (!)
18G. ThnJicfrum vi i nus, Lin. Tem. alm. paa Strandkanterne
paa alle de større Øer, dog ikke funden paa Kirkøen.
187. Thalictrum flavum, Lin. Paa Kirkøen, Seilø og Spjær.
(Bl. Pr.)
188. Anemone nemorosa, Lin. Alm.
189. Ilepatlca triloba, DC. Tem. alm. paa de fleste af
Øerne.
190. CaltJia palustris, Lin. Alm.
191. Actaea spicata, Lin. Kirkøen ved Gaarden Kjernvig. (!)
Berberideae, Juss.
192. Berhcris vulgaris, Lin. Sparsomt paa Kirkøen nær-
ved Kirken, samt noget hyppigere paa nordre Sandø. (!)
Papaveraceae, Juss.
193. Fapaver diihium, Lin. I Ågre paa Kirkøen, Asmal og
Spjær. (Pr.)
194. Tapaver somniferum, Lin. Paa Kirkøen i en Ager
ved Gaarden Store Rød. (Bl.)
195. Chelidonium majus, Lin. Ikke sjelden paa de fleste
af Øerne.
196. Glaucium hdeum, Sco]). Først funden af Bl. paa Ager-
øen, samt paa Spjær. Pr. bemærkede den desuden
paa Asmal ved Skibstadkilen og Husertangen, paa det
sidstnævnte Sted i Mængde.
Fumariaceae, DC.
197. Fumar i a officinalis, Lin. Paa flere af Øerne, saasom
paa Kirkøen og Spjær.
Cruciferae, Juss.
198. Brassica campestris, Lin. Kirkøen. (Pr.)
199. Sinapis arvensis, Lin. Alm.
62 Robert Collett.
200. Sisijmhriimi Sopiàa, Lin. Bemærket paa Kirkøen ,
Asmal og Spjær.
201. Sisynihrnmi officinale, Scop. Paa flere af Øerne. (Bl.)
202. Erysimimi cheircmthoides, Lin. Tem. alm. paa de
fleste af Øerne.
'H03. Ery shmmi Jiieracii folium, Lin. Seilø. (BL Pr.)
204. Cardamine amara, Lin. Ikke sjelden paa Kirkøen,
Asmal og nordre Sandø. (!)
205. Cardamine pratensis, Lin. Kirkøen og Asmal. (Bl. Pr.)
206. Arahis Jdrsuta, Scop. Tem. alm. paa flere af Øerne.
^07. Arabis Tlialiana, Lin. Bemærket (Bl.) paa Kirkøen
ved Gaarden Kjernvig. (1)
208. Twritis glabra, Lin. Tem. alm. paa de fleste af Øerne.
209. Barbar ea vulgaris, Br. Paa flere af Øerne. (Bl.)
210. Barbarea stricta, Fr. Sparsomt paa Lauer. (!)
2\\. Nasturtium palustre, T^Ç,. Funden paa Kirkøen, As-
mal og Agerøen. (Pr. !)
212. Nasturtium amphibium. Br. Paa flere af Øerne. (Bl.)
213. Crambe maritima, Lin. Kun fundet af Pr. paa den
sydlige Odde af Asmal.
214. liaphanus Baphanistrum, Lin. Paa enkelte af Øerne.
(Bl.)
215. Cakile maritima, Scop. Paa de fleste af Øerne, og
tildels i Mængde, (Pr.) Kirkøen. (Bl.)
21G. Neslia panicidata, Desv. Sparsomt paa Kirkøen ved
Gaarden Bøbakke, i Linagre (Bl.), i en Havreager. (Pr.)
217. Lepidium ruderale, Lin. Hist og her, saasom paa
Agerøen og Arisholmen (Bl.), samt paa Herføl. (!)
218. Capsella bursa pastoris, Mønch. Alm.
219. Thlaspi arvense, Lin. Tem. alm. paa de fleste af
Øerne.
220. Camelina sativa, Fr. Sparsomt i Linagre paa Kirk-
øen. (Bl. Pr.)
221. Cochlcaria officinalis, Lin. Alm.
222. CocMearia danica, Lin. Seilø (Bl. Pr.), samt paa Her-
føl. (!)
223. Br aba verna, Lin. Alm.
Zoül. bût. Obscrv. fra Ilvalücriie. G3
Polygaleae, Juss.
224. Vohjgala vidijaris, Lin. Tem. alm. paa alle Øerne.
Balsamineae, DC.
225. Impatiens noli tanyere, Lin. I Mængde paa Kirkøen
ved Gaarden Store Rød. (Bl.)
G. Cl. C o 1 u m n i f 1 o r a e.
Tiliaceae, Juss.
226. Tilia parvifoUa, Elirh. Tem. alm. paa alle de større
Øer.
Malvaceae, Juss.
227. Malva horealis, Wallm. Tem. alm. paa de fleste af
Øerne.
22S. Malva sylvestris ^ Lin. Først bemærket af Sch. paa
Agerøens Fæstningsvolde, hvor den forek. i Mængde.
Gruinales, Lin.
229. Geyanimn sangimiemn, Lin. Aim. paa de fleste af
Øerne.
230. Geranium pratense, Lin. Først bern. af Bl. paa Spjær,
hvor den forekommer ved Gaarden af samme Navn.
23 L Geranium Bohertianum, Lin. Alm.
232. Geranium lucidum, Lin. Funden paa Seilø og en
mindre Holme i Nærheden (BL), samt paa søndre og
nordre Sandø. (!)
233. Geranium fnolle, Lin. Ikke sjelden. Funden paa Seilø,
(Pr.) paa Kirkøen ved Gaarden Kjernvig samt paa
Tisler (!)
234. Geranium p)i(sillnm, Lin. Alm. paa Kirkøen, sparsom-
mere paa Asmal og Spjær.
235. Geranium dissectum, Lin. Synes ikke at være sjelden.
Den er fundet paa Kirkøen (Bl.), paa Asmal (Pr.),
samt paa Herføl. (!)
64 Robert Collett.
236. Erodium ciciitarium, L'Her. Paa de fleste af Øerne
tem. alm.
237. Oxalis Äcetocella, Lin. Alm.
238. Linum catharticimi, Lin. Tem. alm. paa alle Øerne.
^39. Eadiola linoides, Roth. Af Bl. bemærket hist og her
paa Kirkøen, samt paa Spjær ved Gaarden Spjær.
Hypericineae, DC.
240. Hypericum perforatum, Lin. Paa de fleste af Øerne
almindelig.
M\. Hypericum quadranguïum, Lin. Ikke sjelden paa flere
af Øerne, saasom Kirkøen og Asmal.
Violarieae, DC.
242. Viola palustris, Lin. Alm. paa de fleste af Øerne.
243. Viola mirabilis, Lin. Kirkøen og Asmal. (Pr.)
244. Viola canina, Lin. Alm.
245. Viola sylvatica. Fr. Bemærket af Bl. paa flere af
Øerne.
246. Viola arenaria, DC. Funden paa Kirkøen af Pr.
247. Viola tricolor, Lin. Alm. Ligesaa ß agrestis.
Droseraceae, DC.
248. Drosera rotundifolia, Lin. Ikke sjelden paa flere af
Øerne.
249. Drosera intermedia, Hayne. Bemærket af P r. paa
Asmal.
250. Drosera longifolia, Lin. Spjær. (Bl. Pr.)
251. Parnassia palustris, Lin. Ikke sjelden paa de fleste
af Øerne.
Silenaceae, Br.
252. Silene infläta, Sm. Tem. alm. paa de fleste af Øerne.
253. Silene maritima, With. Alm.
254. Silene nutans, Lin. Ikke sjelden paa de fleste af
Øerne. (Pr. !)
255. Silene rupestris, Lin. Paa de fleste Øer alm.
Zool. bot. Obscrv. fra Hvab)ciiio. G 5
Q,bß. Mchoulriimi prafnisc, Tvølu. Synes ikke at værcabn..
den er bemærkct af Pr. hist og her.
257. Mclandrium sylvestre, RøhL Paa enkelte af Øernc. (P r. !)
258. Visearia vuhjaris, Fr. Abn.
259. Lijehnis Flos Cuculi, Lin. Abn.
2G0. Agrosicmma GitJiago, Lin. Ikke sjelden paa flere af
Øerne, saasom Kirkøen, Asmal og Spjær.
26L Dianthiis deltoides, Lin. Bomærket paa de fleste af
Øerne. (Bl. Pr.)
Alsinaceae, Bartl.
202. Stellaria idiginosa, Murr. Kun liemærket paa Kirk-
øen. (Bl.)
263. Stellaria media, Lin. Alm.
264. Stellaria crassifolia, Ehrh. Ikke sjelden paa Strand-
kanterne paa flere af Øerne, saasom Kirkøen, Asmal
og Agerøen. (Pr. I)
265. Stellaria graminea, Lin. Alm.
266. Cerastium semidecandrmn, Lin. Paa flere af Øerne,
saasom Kirkøen og Asmal. (Bl. !)
267. Cerastium vidgatum, Lin. Alm.
268. Arenaria trinervia, Lin. Paa flere af Øerne ikke sjelden.
269. Arenaria serpyllifolia, Lin. Tem. alm. paa de fleste
af Øerne.
270. Halianthus x)eploidcs, Fr. Tem. alm. paa Strandkan-
terne paa de fleste af Øerne. (Bl. Pr.)
27\. Sagina nodosa, Fenzl. Alm.
272. Sagina suhidata, Presl. Tem. alm. paa Strandklip-
perne paa de fleste af Øerne.
273. Sagina procwnhens, Lin. Alm.
274. Sagina stricta, Fr. Kun fundet afPr. paa Asmal ved
Skibstadkilen.
275. Spergida arvensis, Lin. Alm.
276. Spergida Morrisonii, Bor. IJemærket paa flere af
Øerne, saasom Kirkøen og Asmal.
277. Lepigoniim ruhnmi, Fr. Ikke sjelden paa Kirkøen og
Spjær.
66 Eobert Collett.
278. Lepigonum saUnuni, Fr. Bemærket paa Herføl. (I)
279. Lepigonum marinum, Fr. Tem. alm. paa flere af
Øerne.
7. Cl. Fauciflorae.
Ribesiaceae, Reich.
2S0. Bihes Grossidaria, Lin. Sparsomt paa Kirkøen. (Bl.)
2S\. Bihes rnhntm, Lin. Paa cle fleste af Øerne tem. alm.
282. Bihes nigrum, Lin. Forekommer i Mængde i et Ore-
krat i Arekilen paa Kirkøen. (!)
Rhamneae, R. Br.
283. Bhamnus Cathartica, Lin. Bemærket paa flere af
Øerne, saasom paa Kirkøen og nordre Sandø.
284. Bhamnus Frangula, Lin. Tem. alm. paa alle Øerne
Saxifrageae, Juss.
285. Saxifraga tridactylites, Lin. Paa flere af Øerne, saa-
som paa Asmal og Spjær. (Bl. Pr.)
286. Saxifraga granulata, Lin. Kirkøen ved Gaarden Kjøl-
holt, samt paa Tisler. (I)
287. Chrysosplenium alterni folium, Lin. Paa enkelte af
Øerne. (Pr.)
Crassulaceae, Juss.
288. Sedimi Telephium, Lin. Alm.
'^S9. Sediim annuum, Lin. Tem. alm. paa de fleste af Øerne.
290. Sedum acre, Lin. Alm.
2^\. Sedum album, Lin. Tem. alm. paa alle Øer.
292. Bidliarda aquatica, t)C. Tem. alm. i udtørrede Vand-
pytter paa Strandklipperne. (Bl. Pr.)
Lythrarieae, Juss.
293. Lythrmn Salicaria, Lin. Alm.
Onagrarieae, Juss.
294. Chamaenerion angustifolimn, Scop. Alm.
Zool. bot. Observ. fra Hvaloernc. G7
295. EpUohiinn palustre. Lin. Paa de fleste af Øenie
tem. ahn.
296. Epilohium montanimi, Lin. Alm. ß colUnnni bemær-
kedes paa nordre Sandø. (!)
297. Gircaea al^iina, Lin. Funden paa Kirkøen af Bl. og Pr.
Halorageae, Br.
298. MyriopliyUum altcrnijlonm, DC. I Mængdc i en Strand-
sump paa Agerøen. (!)
299. Hip>puris vulgaris^ Lin. Ikke sjelden paa flere af Øerne,
saasom Kirkøen og Asmal. ß ^;?///77/7/m er funden paa
Agerøen. (Bl.) y flitviaUle paa Kirkøen. (Pr.)
8. Cl. Rosiflorae.
Pomaceae, Lin.
300. Pl/rus Mains, Lin. Paa alle de større Øer alm.
30L Sorhiis Aria, Crantz. Først fiindet af Bl. paa Spjær
ved Gaarden af samme Navn. Senere bemærket paa
Asmal, ved Vikertangen (Pr.), samt ved en liden Gaard
nær Skibstadkilen. (!)
302. Sorhus Ancuparia, Lin. Tem. alm. paa de fleste større
Øer.
303. Sorhus hyhrida, Lin. Talrigt paa nordre Sandø ved
Gaarden Sande. (!)
304. Crataegus Monogyna, Jacq. Hist og ber paa flere af
Øerne, saasom Kirkøen, Asmal og nordre Sandø.
305. Cotoneaster vulgaris, Lindl. 1'em. alm. paa de fleste
af Øerne.
Senticosae, Lin.
30ß. Piosa tomentosa, Sm. Af Pr. bemærket paa Ap.mal.
307. Kosa canina, Lin. Alm. ß mtens bemærkedes paa
Vesterø. (!)
308. Hosa villosa, Lin. Paa flere af Øerne. (Bl.)
309. Alehemilla vulgaris, Lin. Alm.
5*
68 Robert Collett.
oiO. Acjrintonia Eii2)atork(, Lin. Paa de fleste Øer ikke
sjelden.
311. Bahus idaeus, Lin. Alra.
312. Bahus fndicosus, Lin, Paa alle Øerne alm.
313. Bnhiis cacsius, Lin. Af Pr. bemærket paa alle de
større Øer.
314. Bilhus corylifolius, (?) Sm. Funden paa Kirkøen ved
Gaarden Svanekiil, (Sch. 1) samt paa Vesterøen ved
Gaarden Vaugø. (!)
315. Bilhus saxatilis, Lin. Tem. alm. paa de fleste af Øerne.
316. Bahus Chamaemorus , Lin. Hist og her paa Kirkøen
og A smal.
317. Fray aria vesca, Lin. Alm.
318. Comanim palustre, Lin. Alm.
319. Potentilla anserina, Lin. Alm.
320. Botentilla argentea, Lin. Alm. Den Varietet, hvis
Blade ogsaa ovenpaa vare sølvhvide, bemærkedes paa
Kirkøen ved Gaarden Store Ptød. (1)
321. Potentilla Tormentilla, Scop. Alm.
322. Geum urhammi, Lin. Paa de fleste Øer tem, alm.
323. Geum rivale, Lin. Alm.
324. Spiraea Ulmaria, Lin. Alm.
Drup a ce ae, Lin.
325. Pninns avium, Lin. Bemærket sparsomt paa Kirkøen
ved Gaarden Ørdal. (I)
326. Prunus spinosa, Lin. Alm.
39.1. Prunus Padus, Lin. Funden paa Seilø, (BL Pr.) samt
sparsomt paa nordre Sandø. (!)
P a p il i n a c e a e , Lin.
39.8. Lathj/rus sylvestris, Lin. Ikke sjelden. Bemærket paa
Spjær ved (iaardcn Si)jæi', (P>1.) paa Kirkøen ved Are-
kilen, (Pr.) samt paa nordre Sandø ved Gravningsund
og paa Vesterø ved Gaarden Udgaard. (!)
329. Laihyrus pratensis, Lin. Alm.
Zool. bot. Observ. fVa Hvnloenie. 69
330. Orohus niger, Lin. Kim beniœrket paa nordre Sandø
ved Gaardcn Sande. (!)
331. Orohus tnhcrosus, Lin. Tem. abn. paa de fleste af
Øerne.
332. Vicia Sjjlrafica, Lin. Bemærket paa Seilø og Spjær.
(Pr.)
333. Vicia Cracca, Lin. Abn.
334. Vicia scjnum, Lin. Paa de fleste Øer tem. alm.
335. Vicia latlryroidcs, Lin. Sparsomt i Selskab med Malva
sylvestris paa Agerøens Fæstniiigsvolde. (!)
336. Ercnm tctrasperrniim, Lin. Tem. alm. paa de fleste
af Øerne.
337. Ervum hirsidum, Lin. Af Bl. bemærket hist og her.
338. Astragalus glyciipltyllus, Lin. Paa de fleste af Øerne,
saasom Kirkøen, x^smal, Spjær og Tisler.
339. Lotus corniculatus, Lin. Alm.
340. Medicago luimlina, Lin. Tem. hyppig paa de fleste
af Øerne.
34 L Trifolium rc2)cns, Lin. Abn.
342. Trifolium agrarium, Lin. Fimdet paa Vesterø ved
Gaarden Vaugø. (!)
343. Trifolium procumhens, Lin. Først fniiden af Bl. ved
Gaarden Ødegaard paa Spjær, samt pria Kirkøen nær-
ved Kirken.
344. Trifolium arveuse, Lin. Paa de fleste af Øci'iie tem.
alm.
345. Trifolium fragiferum, Lin. Beniærkrt pna St-ilø, paa
Asmal ved Skibstadkilen, samt paa Kirkøen ved Gaar-
den Bøbakke. (Bl. Pr.)
346. Trifolium xnatense, Lin. Alm.
347. Trifolium medium; Lin. Paa Kirkøen, Asmal, Spjær
og Seilø. (Pr.)
348. Ononis Jiircina, Jacq. Tem. alm. paa de fleste Øer.
349. Anthyllis Vulneraria, Lin. Alm.
70 Robert Collett.
9. Cl. C e n tri fl o ra e.
Ericineae, Juss.
350. Myrüllas nigra, Gil. Alm.
361. MyrtiUiis uliginosa, Drej. Alm.
352. Oxycoccos x^alustris, Pers. Paa de fleste 0er tem. alm.
353. Vaccinium vitis idaea, Lin. Alm.
354. Ar do staphylo s officitutUs, W. & Gr. Alm.
36b. Erica Tetralix, Lin. Tem. alm. paa de fleste af Øerne.
Varieteten med hvide Kroner er funden af Bl. paa
Agerøen, af Pr. paa Kirkøen ved Gaarden Bøbakke.
356. Callana vulgaris, Salisb. Alm.
357. Fyrola rotundifolia, Lin. Kirkøen ved Gaarden Store
Rød, (BL) samt paa Vesterøen ved Gaarden Kasa. (!)
358. Fyrola cJilorantJia, Sw. Fundet paa Kirkøen ved Gaar-
den Bøbakke, (Bl.) i Skoven ovenfor Præstegaarden
samt paa søndre Sandø. (I)
359. Fyrola secimda, Lin. Bemærket af Pr. paa Kirkøen.
360. Fyrola umhellata, Lin. Kun bemærket sparsomt paa
Kirkøen i Skoven ved Gaarden Bøbakke. (Bl.)
36 L Fyrola minor, Lin. Bemærket af Pr. paa Kirkøen.
363. Fyrola uni flora, Lin. Funden paa Kirkøen (Bl. !)
samt paa nordre Sandø. (!)
Empetreae, Nutt.
363. Empetrum nigrum, Lin. Alm.
Euphorbiaceae, Juss.
364. Euphorbia palustris, Lin. Tem. alm. paa flere af
Øerne, saasom Vesterø (Bl. Î) og begge Sandøer. (!)
365. Euphorbia Helioscopia, Lin. Alm.
Portulacaceae, Juss.
366. Montia fontana, Lin. Af Bl. bemærket paa flere af
Zool. bot. Obscrv. fra Hvaløenie. 71
Paronychieae, St. Hil.
367. Sclcranthus anmius, Lin. Vau llerc af Øcrne ikke sjel-
den, saasom paa Kirkøcn og Asmal.
368. Sclcranthus pcrcnnis, Lin. Alm.
Polygoneae, Juss.
369. Fohjgonum vivlparum, Lin. Alm.
370. Fohjgonum amphihiuni, Lin. Ikke sjelden, saasom paa
Seilø og Agerø.
371. Folygonum Persicaria, Lin. Tem. alm. paa de fleste
af Øerne. (Bl. I)
372. Folygonum Hydropiper, Lin. Alm.
37S. Folygo)iimi minus, Huds. Funden paa KirkøenafBl.
374. Folygotmm Convolvulus, Lin. Tem. alm.
375. Rumcx maritimus, Lin. Kun bemærket af Pr. paa
Kirkøen.
376. Bumcx domesticus, Hn. Tem. alm. paa de fleste af
Øerne.
377. Rumcx Hip)polapathum, Fr. Bemærket af Pr. paa
Seilø og Asmal.
378. Rumcx Acctosa, Lin. Alm.
379. Rumcx Acctocclla, Lin. Alm.
10. Cl. Bract eif lor ae.
Ulmaceae, Ag.
380. Ulmus montana, Lin. Paa de fleste af de større Øer
ikke sjelden, saasom Kirkøen, Asmal og Spjær. (Pr. I)
Urticaceae, Juss.
381. Humulus Lupidus, Lin. Tem. alm. paa Kirkøen, (Bl. !)
sparsommere paa nordre Sandø. (1)
382. Urtica urens, Lin. Alm.
383. Urtica clioica, Lin. Alm.
Chenopodiaceae, Juss.
SSi. Atripilcx Calotheca, Fr. Af Bl. bemærket paa Spjær
og Agerøen.
72 Robert Collett.
385. Ätriplex hastata, Liii. Tern. alm. paa de fleste af
Øerne.
d^Ç>, Atriidcx Bahinr/fomi, Woods. Bemærket af Bl. paa
enkelte af Øerne.
387. Afrqjïex 2)atula, Lin. Paa enkelte 0er almindelig, saa-
som Kirkøen, Asmal og Spjær. (Pr. !)
SSS. Ätrijylex liUoralis, Lin. Paa flere af Øerne. (Bl. Pr.)
389. Cheno2)odium album, Lin. Alm.
3dO. BUtum glaucum, Koch. Af Bl. og Pr. bemærket paa
Asmal.
391. Salsola Kali, Lin. Ikke sjelden paa de fleste af
Øerne, saasom Kirkøen, Asmal og Spjær.
393. Salicornia herhacea, Lin. Synes at være sjelden og
er blot bemærket paa Kirkøen og Seilø. (Bl.)
11. Cl. Jiiliflorae.
Cupuliferae, Rich.
393. Quercus pcdunculata, Ehrh. Tem. alm. paa alle de
større Øcr.
394. Corylus Avellana, Lin. Tem. alm., især paa Kirkøen.
Salicineae, Rich.
395. Fopulus Tremula, Lin. Alm.
396. Salix pentandra, Lin. Tem. alm. paa de fleste af
Øerne.
397. Salix Capraca, Lin. Hist og her paa Kirkøen og
nordre Sandø. (!)
^^'è, Salix hastata, Lin. Af Bl. bemærket paa flere Øer.
399. Salix repens, Lin. Alm.
400. Salix nigricans, Lin. Kirkøen ved Gaarden Kjølbo. (!)
■A.0\. Salix cinerea, Lin. Paa flere af Øerne. (Bl.)
402. Salix viridis. Fr. Et enkelt Træ fandtes paa Kirkøen
i Skoven mellem Ploltekilen og Gaarden Kjernvig. (!)
403. Salix deprcssa, Lin. Blot ß nigresccns bemærkedes,
paa Kirkøen ved Gaarden Kjernvig, samt paa Spjær
ved Gaarden Spjærholmen. (!)
Zool. bot. Observ. fra Hvaloenic. 73
Betulineae, Rich.
404. Bctida verrucosa, Ehrli. Aim.
405. Almis incana, W. Ikke iilm. Bemærkedes paa en-
kelte af Øerne. (rr. !)
406. Älniis glutinosa, W. Alm. paa alle de større Øer. /v^^L--^^ y
Myri.ceae, Rich. ' ^ '^ ^\^^
407. M\jrka Galv, Lin. Alm.
Coniferae, Juss.
408. Finns sylvestris, Lin. Paa alle de større Øer alm.
409. Pinns Ahics, Lin. Alm. paa alle de større Øer, spar-
somt paa Asmal og Spjær, enkeltvis paa Agerøen, og
mangler ganske paa Herføl, Lauer og Tisler.
A\0. Jidiiperus communis, Lin. Alm.
41 L Taxus haccata, Lin. Paa flere af Øerne, saasom paa
Agerøen, Spjær og søndre Sandø.
12. Cl. Nudiflorae.
Callitrichineae, Link.
412. Callitriche verna, Lin. Tem. alm. paa flere af Øerne.
Ceratophylleae, DC.
413. CeratophifVum demersum, (?) Lin. En af de 2 Arter,
sandsynligvis demersum, fandtes af Pr. i Arekilen.
B. Monocotyledoneae.
13. Cl. Fructiflorae.
Orchid eae. Juss.
i\ 4:. Orchis latifolia, Lin. Først bemærket afBl. i Sump-
engene ved Arekilens Bredder paa Kirkøen, hvor den
forekommer i Mængde.
74 Eobert Collett.
415. Orchis maculata, Lin. Synes ikke at være alm., og
er blot funclet paa Kirkøen og j^aa nordre Sandø.
416. Gymnadenia conopsea, Br. Fundet af Pr. paa Kirkøen.
417. Platanthcra bi folia, Kicli. Tem. alm. paa flere af
Øerne, saasom Kirkøen, Asmal og Spjær.
AlS. Ilerminiitm Monorchis, Br. Funden af Bl. og Pr. paa
Kirkøen i en Sump vestenfor Præstegaarden.
419. Goody era repens, Br. Paa Kirkøen i Skoven ved Gaar-
den Bøbakke. (Bl. Pr.)
4:20. Epip actis palustris, Cr. Først bemærket af Bl. paa
Kirkøen i Arekilens søndre Ende.
421. Epipactis latifolia, Sm. Kun fundet paa Kirkøen ved
Gaarden Store Kød. (Bl.)
422. Corallorlma innata, Br. Sparsomt paa Kirkøen i Sko-
ven ovenfor Præstegaarden. (!)
Irideae, Juss.
423. Iris Fseudacorus, Lin. Temmelig byppig, fundet paa
Kirkøen, Asmal, Spjær og Agerøen.
Najadeae, Link.
424. Najas marina, Lin. Fundet i Mængde paa Kirkøen i
Arekilens nordre Ende af Scli. 1839.
14. Cl. Liliiflorae.
Liliaceae, Juss.
425. Allium oleraceum, Lin. Paa flere af Øerne tem. alm.
4:2ß. Allium arenaritim, Lin. Bemærket paa Seilø. (Bl. Pr.)
427. Convallaria Polygonatum, Lin. Kirkøen, Asmal og
nordre Sandø.
428. Convallaria majalis, Lin. Paa de større Øer, men
ikke synderlig byppig.
429. MajantJiemiim bifolium, DC. Ahn.
430. Paris quadrifolia, Lin. Ikke sjelden paa de fleste
af Øerne.
Züol. bot. Observ. fra Hvaloenie. 75
Alismaceae, Juss.
i'S\. Älisma FlantcKjo, Lin. Tem. alm. paa de fleste 0er.
432. Ty'KjJochin maritimum, Lin. Alm.
433. Triffiochin palustre, Lin.
Nartheciaceae, Fr.
43i. Narthecium ossifragum, Iliids. Kun fundet afPr. paa
Kirkøen i en sumpig Skov ved Gaarden Bøbakke.
Juncaceae, DC.
435. Juncus conglomeratiis, Lin. Alm.
436. Juncus effusus, Lin. Tem. alm. paa de fleste af Øerne.
437. Juncus fiUformis, Lin. Paa flere af Øerne ikke sjel-
den. (Bl. I)
438. Juncus compresstis, Jacq. Tem. hyppig- ß Gerardi
bemærkedes paa Kirkøen ved Gaarden Haslevigen. (!)
439. Juncus sylvaticus, Lin. Af Bl. bemærket hist og her.
440. Juncus articulatHS, Lin. Ikke sjelden paa Kirkøen ved
Arekilens Bredder. (!)
44L Juncus supimis, Mønch. Bemærket paa flere Øer. (Bl.)
4:4:2. Juncus alpinus, Vill, Af Pr. bemærket paa Kirkøen.
443. Juncus Bufonius, Lin. Tem. hyppig paa Kirkøen,
Asnial, Spjær og Agerøen. (Pr.)
444. Lunula pilosa, Lin. Alm.
445. Luzula campestris, DC. Alm. ß muUi flora paa Kirk-
øen. (!)
15. Cl. S p a d i ei fl o r a e.
Aroideae, Juss.
446. Acorus Calamus, Lin. Paa flere af Øerne, saasom
Kirkøen, Asmal og Singelø.
447. Calla palustris, Lin. Paa Kirkøen alm. i Arekilen.
448. Lemna minor, Lin. Hist og her, saasom paa Kirk-
øen, men temmelig sparsomt.
76 Robert Collett.
Potamogetoneae, Fr.
449. Potamogetoii natanSj Lin. Paa de fleste af Øerne
tem. alm.
450. Potamogeton x^olygonifoUus^ Poiirr. Ifølge Blytt, Nor-
ges Flora, p. 363, er den alm. paa Øerne. Den er
funden paa Spjær, (Pr.) paa Agerøen og Lauer. (!)
451. Fotamogeton gramineus, Lin. Paa Kirkøen i en Bæk
ved Gaarden Bøbakke. (Bl. Pr.)
452. Potamogeton perfoUatus, Lin. Af Bl. bemærket „i
Sundene mellera Øerne," af Pr. ved Spjær.
553. Potamogeton nitens, Weber. Kun fundet paa Kirkøen
i en Bæk ved Gaarden Bøbakke. (Bl.)
554. Potamogeton piisillus, Lin.
455. Potamogeton pectinatiis, Lin. I Mængde paa Kirk-
øen i Arekilen.
456. Potamogeton marimis, Lin. Hvaløerne. (cfr. Blytts
Flora, p. 370,)
457. Piuppia robicllata, Koch. Ikke alm. Bemærket paa
Kirkøen og Spjær. (Bl. Pr.)
458. Zostera marina, Lin. Alm.
Typhaceae, Juss.
459. Typlia latifolia, Lin. Alm. paa Kirkøen i Arekilens
søndre Ende; desuden fundet af Pr. paa Asmal.
460. Typjha angudlfolia, Lin. Paa Vesterø i Gravkjern
ved Gaarden Ilaugø. (!)
i^\. Sparganmm ramosiun, Huds. Bemærket paa Øerne
af Bl., saasom paa Kirkøen i Arekilen. (!)
462. Sparganium natans, Lin. Paa flere af Øerne, saasom
Kirkøen, x\smal, Spjær og Agerøen. (Bl. Pr.)
463. Sparganium simplex, Huds. Bemærket paa enkelte
Øer, saasom Kirkøen, Vesterø og Asmal.
Cyperaceae, Juss.
464. lihyncospora alba , Vahl. Paa enkelte af Øerne, saa-
som paa Kirkøen og Asmal.
465. Blysmus rufub-, Sclirad. Tem. alm. paa Sumpengene
Zool. bot. Obsorv. IVa Hvaløcriic. 77
paa de fleste af Øerne, saasom paa Kirkoen, Asmal,
Spjær og Hcrføl.
4GG. Scirpus sijlvatlcns, Lin. Paa de fleste af Øerne tem.
ahn. (Pr. 1)
4G7. Scirpus maritimus, Lin. Hyppig paa de fleste af Øerne.
AC)^. Scirpus lacustris, Lin. Alm.
4G9. Sciypus pauci florns, Liglitf. AfBl. bemærket paa flere
Øer.
470. HeJcGcharis palustris, R. Br. Ikke sjelden paa flere
af Øerue.
Al\. Hdeocliaris uni(jlmnis,\ioc\\. Paa Kirkøen og Asmal.
(Bl. Pr.) \ i^L•^'•
472. Trichophorum cacs^ntosmn, Hn. Funden af Pr. paa
Asmal.
473. Trichophorum alpinnm, Pers. Alm. paa Kirkøen ved
Arekilens østre Bred. (!)
474. Eriophorum vaginatum, Lin. Alm.
475. Eriophorum latifolium, Hoppe. Tem. alm. paa de fleste
af Øerne. (Pr. !)
47G. Eriphorum. any usti folium, Roth. Noget sparsommere
end foreg., men er funden paa flere af Øerne.
477. Carex dioica, Lin. Paa de fleste af Øerne tem. alm.
478. Carex pulicaris, Lin. Paa Kirkøen ved Arekilen, samt
paa Agerøen. (Bl. Pr.)
470. Carex arenaria, Lin. Ikke sjelden. Bemærket paa
Kirkøen i Mængde paa flere Steder, samt paa Ager-
øen og Asmal.
480. Carex muricafa, Lin. Funden paa enkelte af Øerne,
(Bl.) saasom paa søndre Sandø. (!)
4SI. Carex intermedia, Good. Alm.
482. Carex virens, Lam. Paa flere af Øerne alm., (Pr.)
saasom paa Kirkøen i Arekilen. (!)
483. Carex ferefiusctda, Good. Kun bemærket paa Kirk-
øen nær Præstegaarden. (Bl.)
484. Carex paradoxa, \Yilld. Paa Kirkøen i Arekilen, uden-
for Gaarden Bøbakke, (Bl.) samt udenfor Præstegaar-^'''"''^rJQ^y"^s.
\ J^» /
78 Eobert Collett.
485. Carex leporina, Lin. Funden af Bl. paa flere af Øerne.
486. Carex cancscens, Lin. Bemærket (Pr.) paa nordre
Sandø. (1)
487. Carex stelUdata, Good. Funden af Bl. og Pr. paa
Agerøen.
488. Carex vulgaris, Lin. Under mangehaande Former
alm. paa alle Øerne.
489. Carex juncella, Th. Fr. Bemærket paa Kirkøen i
Arekilen. (!)
490. Carex caespitosa, Lin. Paa flere af Øerne tem. alm.
491. Carex salina, Wbg. Kun fundet paa Flodskjær, (Bl.)
samt paa Seilø. (Pr.)
492. Carex acuta, Lin. Bemærket paa Agerøen. (Pr.)
493. Carex maritima, Müll. Paa flere af Øerne tem. alm.
(Bl. !)
494. Carex praecox^ Jacq. Paa Kirkøen ved Gaarden
Kjølbo. (!)
495. Carex flava, Lin. Tern. alm. paa flere af Øerne.
496. Carex pilnlifera, Lin. Kun fundet paa V^esterøen ved
Gaarden Udgaard. (!)
497. Carex Oederi, Ehrh. Funden paa Øerne, (Bl.) saa-
som paa Kirkøen i Arekilen. (!)
498. Carex distans, Lin. Kun fundet paa Kirkøen i Are-
kilen af Pr.
599. Carex fidva, Good. Bemærket paa Kirkøen og Ager-
øen, (Bl.) samt paa Herføl. (!)
500. Carex vaginata, Tausch. Paa Kirkøen i Arekilen. (!)
50L Carex panicea, Lin. Alm.
502. Carex pallcscens, Lin. Af Bl. og Pr. funden paa Seilø
og Spjær.
503. Carex limosa, Lin. Paa Kirkøen i Arekilen. (!)
504. Carex cajnllaris, Lin. Ikke alm. Funden paa Kirk-
øen noget østenfor Arekilen, (Pr.) samt paa Vesterø
ved Gaarden Udgaard. (!)
505. Carex digitata, Lin. Paa Kirkøen, Seilø og Spjær. (Pr. !)
506. Carex fdiformis, Lin. I Mængde paa Kirkøen i Are-
kilen, samt paa Agerøen.
Zool. bot. Obscrv. fra Hvaløernc. 79
507. Ccu'cx (jlaiica, Scop. Funden af Bl. paa Kirkøcn og
Spjær.
508. Carex vesicaria, Lin. Paa de fleste af Øernetem. alm.
509. Carcx ampullacea. Good. Paa Kirkøen og Agerøen
(Pr. !)
510. Carex Urta, Lin. Paa flere af Øerne, (Bl.) saasom
A smal og Spjær. (Pr.)
b\\. Carex Fsvudocypcnifi, Lin. Af Sch. fundet paa Ve-
sterøen.
16. Cl. Glumiflorae.
Gramineae, Juss.
512. Alopec^irus pratensis, Lin. Alm.
513. Alopeciirus geniculatns, Lin. Tem. alm. paa flere af
Øerne. Bl. bemærkede ß flnitans paa Kirkøen.
514. Phhum pratense, Lin. Alm.
515. Phalaris arundinacea, Lin. Funden paa Kirkøen, As-
mal og Spjær.
bl6. Holens lanatus, Lin. Af Bl. og Pr. bemærket paa
Seilø.
517. Holens mollis, Lin. Paa Kirkøen ved Gaarden store
Rød. (Bl.)
518. AntJioxcmthmn odoratnm, Lin. Alm.
519. Setaria viridis, P. B. Paa Kirkøen ved Gaarden store
Rød. (Bl.)
b20. Catahrosa aquatica. Fr. Paa Kirkøen, (Bl.) samt paa
Agerøen. (Pr.)
b^\. Agrosti^ vulgaris, With. Alm.
522. Agrostis alba, Lin. Bemærket af Bl. hist og her, af
Pr. paa Asmal.
523. Agrostis canina, Lin. Alm.
524. CaUmiagrostis Epigcios, Roth. Funden paa Agerøen.
(Bl. Pr.)
525. Amnwphila arenaria, Blytt. Kun fundet af Pr. paa
Asmal paa Ilusertangen.
80 Robert Collett.
526. Phragmites communis, Trin. Mere eller niiiidro alm.
paa de fleste af Øerne.
527. Aka caespitosa, Lin. Alm.
528. Aira flcxuosa, Lin. Alm.
529. Arena elatior, Lin. Kun bemærket ved Stranden paa
Seilø. (Bl. r r.)
530. Arena puhescens, Lin. Tem. alm. paa de fleste af
Øerne.
hZ\. Avena pratensis, Lin. Tem. alm. paa de fleste Øer
(Bl. Pr.)
h^2. Triodia decumhens, P. B. Af Bl. bemærket alm. paa
flere af Øerne.
533. Poa annua, Lin. Alm.
534. Poa alpina, Lin. Paa Kirkøen, (Pr.) saasom ved Gaar-
den Kjølbo. (!)
535. Poa trivialis, Lin. Ikke sjelden. Bemærket paa Kirk-
øen og Spjær.
536. Poa ncmoralis, Lin. Alm.
537. Poa compressa, Wahlenb. Funden af Pr. paa Ager-
øen og Seilø.
538. Poa pratensis, Lin. Alm.
539. Ghjceria flaitans, Wahlenb. Paa Kirkøen, Asmal og
Spjær. (Bl. Pr.)
540. Gh/ceria maritima, Wahlenb. Bemærket paa Øerne
(Bl.) saasom paa Vesterøen ved Gaarden Udgaard. (1)
54L Ghjceria distans, Wahlenb. Af Bl. bemærket paa
flere Øer.
542. Brisa media, Lin. Alm.
543. Melica nutans, Lin. Alm.
544. Molinia caerulea, Mönch. Funden paa Kirkøen og
Asmal. (Bl. Pr.)
545. Dactylis glomerata, Lin. Alm.
546. Festuca duriuscida,Lm. Bemærket paa nordre Sandø. (!)
547. Festuca ovina, Lin. Alm.
548. Festuca ruhra, Lin. Ifølge Pr. alm. paa Øerne.
549. Festuca elatior, Lin. Af Bl. bemærket paa flere af
Øerne.
Zool. bot. Obscrv. fra Hvalocrnc. 81
660. Bromus sccaUnns, Lin. Funden af Bl. og Pr. paa
Spjær.
6b\. Bromus mollis, Lin. Paa nœsten alle Øcr meget alm.
552. Triticitm jimccum, Lin. Ilvaløerne. (Cfr. Blytts Flora
p. 160.)
553. Triticum repens, Lin. Alm.
554. Triticum caninum, Sclireb. Paa Kirkøen, Asmal og
Spjær. (Bl. Pr.)
555. Ehjmus arenarius, Lin. Alm.
5b6. Nardus stricta. Lin. Paa de fleste af Øerne tem. alm.
C. Heteronemeae.
17. Cl. Filices.
Polypodiaceae, R. Br.
557. Pohjpodiimi vulgare, Lin. Alm.
558. Poh/poditim Dryopteris, Lin. Paa de fleste af Øerne
tem! alm. (Bl. !)
559. Polypodiiim Fhegopteris, Lin. Alm.
560. Woodsia ilvensis, B. Br. Paa flere af Øerne. (Bl. Pr.)
561. Polystichum Thelypteris, Roth. I Mængde paa Kirk-
øen i Arekilens øvre Ende. (!)
562. Polystichum Filix mas, Roth. Paa flere af Øerne alm.
563. Polystichum spimdosum, DC. Ikke sjelden paa flere
af Øerne. (!)
564. Polystichum cristatum, Roth. Først bemærket af Bl.
paa Kirkøen i en Sump vestenfor Kirken.
565. Cystopteris frayilis, Beruh. Tem. alm. paa de fleste
af Øerne.
566. Asplcnium Trichomanes, Lin. Alm.
567. Asplcnium Filix femina, Beruh. Paa de fleste af Øerne
tem. alm.
568. Asplcnium scptemtriondle, Lin. Alm.
569. Ptcris aquiUna, Lin. Alm.
6
82 Robert Collett.
570. Struthiopteris germanica^ Willd. Tem. alm. paa alle
de større Øer. (Pr. !)
Ophioglosseae, R. Br.
671. B otrychium Lunaria, Sw. Tern. alm. paa flere af
Øerne, (Pr.) saasom paa Kirkøen ved Gaarden
Kjølbo. (!)
Equisetaceae, DC.
572. JEqiiisetum arvense, Lin. Tern. alm. paa de fleste Øer.
573. Eqiiisetum sylvaticiim, Lin. Alm.
574. Equisetum palustre, Lin. Ikke sjelden paa de fleste
af Øerne, især i Mængde paa Kirkøen i Arekilen.
575. Equisetum fluviatile, Lin. Tern. alm. paa de fleste af
Øerne. (Bl. !)
Lycopodiaceae, Sw.
576. Lycopoäium Selago, Lin. Paa Kirkøen, (Bl.) vesten-
for Kirken. (Pr.)
577. Lycopoäium amiotimmi, Lin. Bemærket paa Kirkøen
(Pr.) ovenfor Præstegaarden. (!)
578. Lycoj)odium clavattim, Lin. Temmelig hyppig paa
alle de skovbevoxede Øer.
579. Selaginella spinulosa , R. Br. Paa sumpige Strandenge
paa Kirkøen, (Bl.) saasom ved Gaarden Store Rød.
(Pr.)
Anhang.
Characeae, Reich.
Ohara aspera, Willd. Funden af Seh. paa Kirkøen i Are-
kilen.
Ohara crinita, Wallr. I Søen ved Slangeskjær, samt paa
Vesterøen i Vauerkilen, Aug. 1840. (Sch.)
Zool. bot. Obsorv. fra Hvaløeriie. 83
Ohara muricafa, Wallm. Vesterøen i Vauerkilcn paaLer-
bund. (Sch.)
Chara Mspida, Sm. Kirkøen i Arekilen. (Sch. !)
Chara crispa^ Wallm. Funden paa Hvaløerne af Bl. (cfr.
Wallra. „monogr. af Characeae," p. 84.)
Chara fragiUs, Desv. Kirkøen i Arekilen (Sch.) samt paa
Asmal i Brakvand. (!)
Chara Pouzolsii, Gay. Vesterøen i Vauerkilen i Saltvand,
August 1840. (Sch.)
Chara tomentosa, Lin. Agerøen i en Dam. (!) Underarten
ceratophylla, Wallr. {toment. ß latifolia Hn.) i en
Strandsump paa Agerøen. (!)
Chara coarctata, Wallm. Funden paa Hvaløerne i Fersk-
vand af Bl. (cfr. Wallm. monogr. af Char. p. 74.)
Chara nidifiea, Hn. (NitcUa Stenhammariana, Wallm.) Ve-
sterøen i Vauerkilen paa Lerbund i Søen, August
1840. (Sch.)
Rettelser.
P. 44 er udeladt: Thalassidroma pelagica, Lin. Høsten
1864 bleve 4 St. af en liden Flok skudte i Tiste-
dalselvens Udløb ved Frederikshald.
P. 58. er udeladt: Utrietdaria intermedia, Hay. Funden
paa Kirkøen af Bl.
P. 10. L. 16 staar: HaliaUos albiella', læs: Haliaëtos al-
hi cilla.
P. 51 staar: A. Monocotyledon eae, læs: A. D i-
cotyledoneae.
6*
IL
Beretning oui en i Sommeren 1865 foretagen zoolo-
gisk Reise ved Kysterne af Christianias og
Christiansands Stifter
af
G. O. Särs.
Jeg valgte til mine Undersøgelser paa denne Reise af
uere Grunde de sydligere Kyster af vört Land, der, omend
idetheletaget mindre rige end de vestlige og nordlige, dog
syntes mig at fortjene en noget nøiere Undersøgelse end
der hidtil har været anstillet her. Det var specielt den
af mig construerede fine Bundskrabe, der allerede Jiar vist
sig særdeles hensigtsmæssig især til Undersøgelsen af større
Dybder, jeg agtede at benytte, og mine Undersøgelser
gjaldt følgelig ogsaa fortrinsvis de finere Sødyr, fornem-
melig af Crustaceernes Orden, ligesom jeg ogsaa ønskede
om muligt at kunne faa fortsætte mine allerede paabe-
gyndte Undersøgelser af Saltvandsfiskenes Forplantning
og Udvikling. Jeg besøgte paa denne Reise ikke mindre
end 6 forskjellige Localiteter, nemlig Drøbak, Vallø, Lan-
Zoologisk Eeise i Sommeren 1865. 85
'Ö
gesund, R/sør, Flekkefjord og Farsund, og mit Opliold paa
ethvert af disse Steder kunde selvfølgelig kun blive ganske
kort. Bedre havde det maaske været for Udbyttets Skyld,
at jeg kun havde valgt en enkelt Localitet og undersøgt
denne omhyggeligt; men paa den anden Side var det ikke
godt for mig, som fuldkommen ubekjendt med de nærmere
Forholde ved denne Kyststrækning, paa Forhaand at træffe
et rigtigt Valg i denne Henseende. Omend saaledes disse
Undersøgelser kun kunne betragtes som ganske foreløbige,
ville de dog maaske ialfald kunne tjene til Veiledning for
dem, der senere i samme Hensigt agte at besøge disse
Kyster af vort Land. Til nærmere underretning for disse,
føier jeg her til nogle korte Bemærkninger om Havbundens
Formation og Beskaffenhed paa de af mig undersøgte Lo-
caliteter.
Drøbaksund. Denne Localitet kan i flere Hen-
seender anbefales som særdeles fordelagtig for zoologiske
Undersøgelser, og da man kun paa et Par Timers Tid
med et af de om Sommeren dagligt afgaaende Dampskibe
kan naa herhen, er det hverken forbunden med store Om-
kostninger eller Tidsspilde at opholde sig her nogen Tid.
Stedet har desuden en for Zoologen classisk Betydning
derved, at den berømte Naturforsker 0. F. Müller her
for en stor Del anstillede sine udmærkede lagttagelser af
den litorale Dyrverden. Flere Omstændigheder synes og-
saa at begunstige et rigt dyrisk Liv paa denne Localitet.
BeHggende nær Bunden af en stor og dyb Fjord er Ha-
vets umiddelbare og for de finere Organismer skadelige
Indflydelse mindre følehg her, hvorimod her altid findes
et friskt Strømdrag til Udvexling med det indenfor liggende
mere isulerede Bækkeu af Pjorden. Dette Strømdrag er
vistnok ofte saa stærkt, at det især ved Overgangen mellem
86 G. O. Särs.
Flod og Fjære, da Strømmen i Dybet og i Overfladen gaar
i modsat Eetning, kan blive til væsentlig Hinder for An-
vendelsen af Bundskraben; men selv om dette skulde al-
deles mislykkes, vil man dog alligevel ved Anvendelsen af
det fine Net kunne skaffe sig rig Sysselsættelse. Søen
vrimler nemlig her især om Vaaren og tidlig paa Somme-
ren af forskjellige pelagiske Dyr. Navnlig har man her
et særdeles rigt Udvalg af Decapodelarver (af Orangen,
Hippolyte, Palæmon, Thysanopoda, Galathea, Pagurus, Car-
cinus m. fl.) og altsaa Anledning til at bidrage sit til Be-
lysningen af det endnu langtfra tilstrækkehgt bearbeidede
interessante Feldt om Krebsdyrenes Udviklingshistorie.
Hvad Bundens Beskaffenhed angaa, saa danner den i Syd
en som en Fortsættelse af Fjor ddybetudenf or indskj ærende
Dybrende, der kun i omtrent V4 Mils Afstand fra Byen
Drøbak gaar ned til en Dybde af 100—120 Favne. Bun-
den er her meget løs, leeret, og ikke synderlig rig paa
Dyr; men man kan ofte her træffe store Rariteter. Her
forekommer saaledes af Crustaceer, men altid kun enkelt-
vis, Pandalus horealis, 2 Arter Pariphaë, Mysis insignis,
Munnopsis Ujpicuj A2)seudes talpa, Eurycope corniita foruden
forskjellige Entomostraceer af Copepodernes og Ostracoder-
nes Ordener. Længere mod Nord skraaner Bunden jevnt
op mod den saakaldte Drøbaksgrund ligeoverfor Byen, og
det er især denne Skraaning, af Fiskerne benævnt „Stor-
medet," der synes at være rig paa Sødyr. Navnlig vil man
her med den fine Bundskrabe kunne gjøre god Fangst. Af
finere Crustaceer forekommer her saaledes ikke mindre
end 4 forskjellige Arter af de ved Øinenes purpurrøde Pig-
ment særdeles smukke Mysider, som jeg har sammenfattet
under Slægten Nematopus; af Isopoder findes Eurycope
Phallangium her i stor Mængde, sjeldnere Mesostenus lon-
Zoologisk Reise i Sommeren 1865. 87
gicornis og hirsutus, Munna Umlcola n. sp. forskjellige
Tannider og flere andre tildels ubeskrevne Former; frem-
deles tindes her flere Cumaceer, hvoraf især Diastijlis hispi-
nosa og scrrata ere særdeles almindelige, endelig en stor
Mængde forskjellige Amphipoder, deriblandt flere liidtil
ubeskrevne. Bunden bestaar her af et eget Slags Mudder,
blandet med forraadnende Dele af Tang og andre Alger
(af Fiskerne benævnt „Dautang), der synes ^t være et
særdeles yndet Opholdssted for flere finere Sødyr. Paa
selve Drøbaksgrunden turde vistnok ogsaafindes adskilligt;
dog vil det ikke være raadeligt at anvende her den fine
Bundskrabe, da denne ufeilbarhgt ved første Kast vil blive
sønderflænget af de her overalt paa Bunden omstrøede
skarpe Koralstykker (af Oculina proliféra).
Vallø i det Ydre afChristianiafj orden. Havbunden,
der fordetmeste er -sandig, nu og da med enkelte tangbe-
voxte eller med et tyndt Lag af Mudder bedækkede Flek-
ker, skraaner særdeles sagte eller næsten umærkeligt ud
fra det flade Valløland, saa at man i en forholdsvis meget
betve majore in marsupio incubatorio
feminæ sita instructum. Longit. feminæ: circiter 14"""^.
Habitat ad oram arenosam Listriensam, ubi greges
densissimos litus præternatantes semel observari; ceterum
ad oram Durhamensem Angliæ (Norman).
Denne næsten fuldkommen glasklare Mysis staar me-
get nær foregaaende Art, saa at jeg, førend jeg havde
Anledning til at sammenligne begge med liinanden, var i
Tvivl om deres Værd som distincte Arter. Har man imid-
lertid Anledning til at sammenligne begge med hinanden,
vil man snart finde uere meget bestemte Forskjelligheder
ogsaa i det Ydre, saa at det forholdsvis er meget let at
kjende dem fra liinanden. Det eneste Sted, hvor jeg liid-
til har truffet denne Art, var i en grund Bugt paa den
flade og sandige Listerkyst. Ved at gaa langs Stranden
her blev jeg opmærksom paa, at Søen indtil i en kort Af-
stand fra Land viste et eiendommeligt Ijgesom grumset
Udseende, dannende et sammenhængende af det svage her-
ind naaende Sudrag snart nærmere ind mod Stranden,
snart længere ud bevæget Baand. Ved at undersøge dette
nøiere, befandtes dette Baand at beståa af enorme Mæng-
der af nærværende Art, Hanner, Hunner og Unger om hin-
anden, alle svømmende i samme Retning, den ene tæt ved
Siden af den anden, eller ligesom geledvis.
Mysis Ung var a n. sp.
Descript: Mysidi graciH*) affinis, sed corporis forma
*) Reiseberetning for 1863 pg. 23.
Zooloi^^isk Reise i Sommeren 18G5. 103
multü robustiore. Scutum dorsale tintice æ(ivaliter atte-
luiatuui, lauiina fiontali inter oculos sat producta et acute
angulata, rostriforini, pariim vero extra basin antennarum
supcrioruni porrecta. Adonicii postice sensim attenuatum.
Oculi niagni et crassi i)aruni longiores qvam latiores scu-
tum dorsale tamen ad latera nou nihil sup crantes, pigmento
intus Icvitcr emarginato. Pcdunculi antennarum supcrio-
rum oculis parum longiores, articule basali ceteris 2 junc-
tis miilto majore. Sqvamæ antemi. inferior, pedunculis
superiorum phis (jvam duplo longiores, valde augustæ sii-
bulatæ, marginibus ubiqve setiferis, parte extrema qvarta
a cetera sqvama articulatione distincta sejuncta et ipsa
prope apicem articulationem præbente. Pedum tboraci-
corum tarsus articule antécédente brevior et modo 4arti-
culatus. Lamina caudæ media segmente antécédente ab-
dominis paulo brevior, lingvæformis, marginibus laterali-
bus in medio leviter concavis, apicem versus paulo dilatata
et late rotundata dentibus præsertim postice confertissimis
iuæqvalibus, qvorum nonnulli minoribus intervalle æqvali
interpositis longitudine ins veta insignes. Lamellæ latera-
les internæ breves laminam mediam parum modo super-
antes, exteriores vero perlongæ et angustæ illis fere duplo
longiores. Animal pigmento pallide fulvo vel luteo impri-
mis ad basin pinnæ caudalis ornatum. Longit. feminæ
adultæ 11"^'".
Habitat rarissima ad Farsund in prof. 10 — 12 orgya-
rum, fundo arenoso, ubi unicum inveni exemplar femini-
num oviferum.
Den staar meget nær den af mig tidligere beskrevne
Mysis gracilù, fra hvem den imidlertid bestemt adskiller
sig ved forholdsvis meget plumpere Kropsform, tykkere
Øienstilke, kortere Rostrum, samt ved det midterste Hale-
104 G. O. Särs.
vedhæiigs eiendommelige Form. Et eneste Exemplar af
denne Art, en Hun med Brystposen fuld af Embryoner,
toges ved Farsund paa 10 — 12 Favnes sandig Bund.
C u m a c e a.
Diastylis Bathkn (Krøyer). Et Par Exemplarer af
denne liøinordiske Form fandtes i det Indre af Christiania-
fjorden paa faa Favnes Dyb. Den var hidtil af mig kun
iagttagen ved Lofoten.
Diastylis hispinosa Stimpson. Paa flere Puncter af
vor Sydkyst ikke ualmindelig. Den gaar nordlig til Lo-
foten.
Diastylis my osa mihi. Et Par Exemplarer af denne
characteristiske, af mig hidtil kun i et enkelt Exemplar
fra Christiansund iagttagne Art fandtes i det Indre af
Christianiafj orden paa 10 — 12 Favnes Mudderbund.
Diastylis tumida (Lilljeborg). Et Par Exemplarer ved
Farsund.
Diastylis serrata mihi. . Ikke sjelden i Langesunds-
ijorden og Tranefjorden ved Risør paa 30 — 50 Favnes blød
Leerbund.
Diastylis hiplicata mihi. Denne som det synes over-
alt sjeldne Art traf jeg, men kun enkeltvis, i Langesunds-
fjorden og Spindljorden ved Farsund paa 50 — 60 Favnes
mudret Bund. Ogsaa ved Lofoten har jeg fundet den af
og til indtil i en Dybde af over 100 Favne.
Diastylis lonyimana mihi. I Laugesundsfjorden af
og til.
Zoolodsk Reise i Sommeren 1865. 105
'fe
Dtastf/lis ampnllacca (Lilljeborg). Kun af mig iagtta-
get ved Drøbak.
DiasUjlis cchinata Sp. Bate (Carcinological gleanings
No. 1 i Ann. of Nat. Hist. for 1865). Af denne ved sin
tæt piggede Krop særdeles udmærkede Art fandt jeg nogle
faa Exemplarer i Langesundsfjorden paa 50 Favnes blød
Leerbund. Den er ny for Norges Fauna.
Leticon nasica Krøyer. Almindelig især bvor Bunden
er blød eller mudret.
Leucon acutirostris milii. Nogle faa af denne hidtil
af mig kun i det Indre af Christianiafj orden iagttagne lille
Art fandtes i Tranefjorden ved Risør og ved Flekkefjord.
Eudora emarginata (Krøyer). Ikke saa ganske sjel-
den paa de samme Steder hvor Leucon nasica fore-
kommer.
Eudora tnmcatida Sp. Bate. Af og til ved Farsund
paa 12 — 20 Favnes Dyb.
Lam^yrops rosea (Norman). Nogle Exemplarer af denne
vakre Cumace toges i Langesundsfjorden paa 50 Favnes
Dyb, samt ved Farsund.
Pseudocimia hisfriata mihi. Af denne hidtil af mig
kun ved Lofoten iagttagne lille Cumace fandtes et Par
Exemplarer ved Vallø paa 6 — 12 Favnes sandig Bund.
Cumella pygmæa mihi. Et Exemplar ved Langesund,
et andet ved Farsund, begge Hanner.
Gampylaspis ruhicunda (Lilljeborg). Sjelden ved Far-
sund.
Campylaspis costata mihi. Ligeledes kun i enkelte
Exemplarer ved Langesund og Farsund.
Campylaspis verrucosa nov. sp.
Descript: Céphalothorax ut vulgo valde dilatatus et
abdomine longior, a latere visus supine sat arcuatus po-
106 G. O. 8ars.
stice subito perpendiculariter deflexus, supra visus subova-
tus antice et postice fere æqve latus, latitudiiie maxima
altitudinem circiter æqvaute. Scutum dorsale maxima,
iuiqva, cristis vero nullis, sed ubiqve elevationibus rotunda-
tis nodosum, antice paulo exsertum rostro brevi et obtuso
supra viso subtruncato; margines scuti laterales infra ro^
strum incisi vel processum formantes brevem subaciitum.
Maxillarum 1"" paris flagellum tenuissimum setis 2 in-
æqvalibus terminatum. Maxillæ 2'^' paris pilis 6 obsitæ.
Maxillipedum 1"" paris articulus ultimus pilo unico mini-
nio terminatus. Lamina vibratoria maxillipedum 2'^^ paris
deest. Maxillipedes 3*" paris robusti et pedibus 1"" paris
vix minores, articulo 3*^° sat dilatato et seqventibus 2 juuc-
tis longiore, basali extus seta unica longa et ciliata in-
structo. Pedum 1"" paris articulus ultimus antécédente
parum brevior. Pedes 2'^' paris médiocres, articulo ultimo
tenuissimo et liueari articulis antecedentibus 2 junctis
longitudine fere æqvali. Appendices caudales brevissimæ,
truncus segmento abdominis penultimo parum longior, styli
terminales dimidiam trunci longitudinem longe superantes,
interior exteriore vix longior sed magis dilatatus, intus et
ad. apicem aculeis 5 dentibus minoribus interpositis arma-
tus. Color albido-virescens maculis nonnullis obscuris.
Longit. feminæ 4"^'".
Habitat rarissima in freto Drøbakiensi prof. 50 orgya-
rum, ubi uni cum in veni exemplar femininum.
Den staar meget nær den af mig tidligere beskrevne
C. tmdata^) fra Lofoten, men adskiller sig strax ved den
fuldstændige Mangel af de hos bin saa skarpt markerede
*) Om den aberrante Krebsdyrgruppe Cumacea og dens nordiske
Arter pg. 80,
Zoologisk Reise i Sommeren 1865. 107
Kjøle paa Rjgskjoklet, hvorimod dette overalt er forsynet
med riindagtige kiiiidelormige Forhøiuiiiger, der giver det
et eget knudret Udseende. Endelig adskiller den sig mær-
keligt fra de øvrige Arter af Slægten ved sin Farve, der
ikke som sædvanlig, er rødagtig, men hvidagtig.
Cwna pusilla nov. sp.
Descript: Forma pygmæa. Statura C. Edwardsii
Goodsir non dissimilis. Scutum dorsale segmentis tliora-
cicis liberis junctis duplo majus utrincj^ve latus dorsale
propius carinatum, margine superiore recto et horizontali,
inferiore sat arcuato, rostro brevi et obtuso; margines
laterales infra rostrum incisuram angustam et profundam
præbentes. Segmenta thoracica priera 2 in unum segmen-
tum sat magnum et seqventibus 2 junctis majus confluen-
tia; ultimum parvum et muticum. Abdomen ceplialotho-
race paulo longius, segmente penultimo sat elongate et
qvam ultimo fere duplo majore. Antennæ superiores ro-
bustæ, articule basali permagno et crasso, flagelle interne
biarticulato et articule ultimo pedunculi breviore, externe
rudimentari tuberculum modo parvum setosum formante;
inferiores feminæ indistincte Sarticulatæ, parte basali ar-
ticulo I""" superiorum magnitudine fere æqvali antice setis
2 raagnis et phimosis prædita. Mandibulæ magnæ ad api-
cem in ramos duos dentatos divisæ dein aculeis vel setis
curvatis 8 deniqve processu molari magno et crasso in-
structæ. Maxillæ forma solita; flagellum in 1"" paris an-
gustissimum setis 2 inæqvalibus terminatum. Maxillipedes
1°"^ paris öarticulati forma solita, flagelle vesiculis bran-
chialibus 8 — 10 instructo. Maxillipedes 2^^^ paris breves 5-
articulati lamina vibratoria destituti. Maxillipedes 3*" pa-
ris permagni, articule basali ceteris junctis multe majore
108 G. O. Särs.
extus ad apicem in processum magnum laminarem setis 2
ciliatis obsitum excurrente, artieulo 4*° et 5^*^ sat dilatatis,
ultimo angusto autecedenti longitudine circiter æqvali.
Pedes l'"^ paris maxillipedibus 3^" paris vix longiores, sed
multo angustiores, artieulo 4**^ segmentibus 2 ultimis junctis
longitudine circiter æqvali. Palpus his pedibus et maxilli-
pedibus 3*" paris inhærens modo 4articulatus. Pedes se-
qventes palpo carentes, simplices, breviter pilosi, 2^^ paris
5articulati, ceteri 6articulati, artieulo ultimo minimo.
Appendix caudæ media brevissima et fere obsoleta, limbum
modo arcuatum parum prominentem setis et aculeis de-
stitutum formans. Appendicum lateralium truncus seg-
mento penultimo abdominis longitudine circiter æqvalis;
styli terminales breves et subæqvales trunco multo brevio-
res; exterior biarticulatus, artieulo ultimo majore setis 3
marginis anterioris et 2 inæqvalibus ad apicem instructo,
interior uniarticulatus intus dentibus minoribus interpositis
aculeis 3 et alio magno apicali armatus. Integumenta sat
dura et ubiqve etiam in appendicibus corporis qvasi sqva-
mosa. Color albido - virescens maculis nonnullis mini-
mis in scuto dorsali rubris. Oculus distinctus. Longit.
vix 3°^^.
Habitat rarissima prope Farsund in prof. 10-12 orgy-
arum, ubi unicum inveni exemplar.
Det var mig af Interesse ogsaa at ånde denne af
mig tidligere ikke iagttagne, af Milne Edwards først opstil-
lede og derfor typiske Cumaceslægt ogsaa repræsenteret
ved vore Kyster. Uagtet det eneste Exemplars ringe
Størrelse, har det dog lykkets mig ved den anatomiske
Undersøgelse at faa undersøgt med Nøiagtiglied og tegnet
samtlige Kropsvcdhæng, saa at jeg nu er istand til bedre
at afgjøre Slægtens StiUing og Forhold til de øvrige Cu-
Zoologisk Reise i Sommeren 1865. 109
maceslœgter. Som jeg ogsaa først antog, staar den den af
mig tidligere opstillode Slægt Cyclasxyis'^) særdeles nær.
Den skilles fra denne fornemmelig ved følgende Charac-
terer: en forskjellig Form af Rygskjoldet, derved at de to
første frie Thoracalsegmenter ere sammensmeltede til eet,
medens det Iste eller rettere dettes dorsale Bue hos Cy-
claspis er forsvunden og erstattet ved- Rygskjoldet, ved en
tydelig skjøndt rudimentær Svøbe paa de øvre Antenner,
samt derved, at 2det Fodpar kun bestaar af 5 Led, og en-
delig ved Tilstedeværelsen af et tydeligt Øie.
I s o p o d a.
Är cf urns Jongicornis Sowerby. Sjelden paa 6 — 12
Favne ved Risør.
IdotJiea tricuspidata Desmarest. Ikke ualmindelig
ogsaa i det Indre af Christianiafjorden.
Idofhea emargincda Fabr. Sjeldnere sammen med
foregaaende.
Henopomvs midiciis Krøyer. Ikke saa ganske sjel-
den ved vor Sydkyst niellera de dybere voxende Alger. I
Christianiafjorden har jeg truffet den indtil en Dybde af
30—40 Favne.
*) Denne Slægts eneste Repræsentant Cyclaspis longicauda, hvor-
af jeg før blot havde seet en ung Han, har jeg senere gjen-
fundet ved Lofoten ligeledes kun i et enkelt Exemplar, men
som var en Hun, der, som jeg ogsaa paa Forhaand ansaa for
givet, mangler ethvert Spor til Abdominalfødder, men forøvrigt
paa det nøieste stemmer overens med det andet Exemplar,
110 G. O. Särs.
Jaera alhifrons Leach. Almindelig overalt nær
Stranden.
Munna Boechii Krøyer. Nogle Exemplarer, som det
synes, af denne Art toges ved Abelsnæs mellem Alger.
Munna limicola nov. sp.
Bescrijyt: Céphalothorax supra visus subovatus, lati-
tudine maxima in segmento 3*^° sita, postice sensim atte-
nuatiis, segmento ultimo distineto partibus lateralibus ro-
tundatis. Caput segmentis 2 prioribus thoracicis junctis
paulo longius, margine frontah rotundato - truncato adqve
insertionem antennarum utrinqve profundius emarginato.
Oculi valde prominentes. Segmentum abdominale magnum
segmenta antecedentia 5 juncta longitudine æqvans, forma
subtriangulari ad basin vero sat constricta, latitudine
maxima longitudine multo minore in parte antica sita, po-
stice sensim attenuatum apice obtuce acuminata. Antennæ
superiores Tarticulatæ, articulis 2 prioribus sat magnis
seqventibus 2 brevissimis, ultimis 3 angustis et elongatis.
Antennæ inferiores duplam circiter corporis longitudinem
asseqventes, flagello qvam pedunculo breviore. Pedum
I™^ paris articulus penultimus vel manus elongato-ovatus
articulo antécédente longior, ultimus ungvibus 2 inæqvali-
bus armatus. Pedes seqventes ut vulgo valde elongati
postice longitudine increscentes, dense spinosi, articulo ul-
timo in omnibus ungvibus 2 armato, qvorum interior rudi-
mentaris ne dimidiam qvidem alterius asseqvens longitudi-
nem. Articulus penultimus in ultimo pari antecedentibus
junctis multo brevior. Appendices caudales brevissimæ sed
distinctæ uniarticulatæ et br éviter pilosæ. Color pallide
fuscatus. Longit. feminæ circiter 2"'"\
Habitat non infreqvens in freto Drøbakiensi in prof.
30 — 50 orgyarum fundo argillaceo-limoso.
Zoologisk Reise i Sommoroii 1865. Ill
Fra forcgaaeiide Art er denne bestemt adskilt ved
en niere langstrakt Kropsform, Abdoniinalsegmentets for-
lioldsvis betydeligere Størrelse, ved kortere Flagellum paa
de nndre Antenner, endelig derved, at af de 2 Klør, hvor-
med Fodderne ende, den ene altid er særdeles liden og
rudimentær, medens den hos foregaaende Art er omtrent
af samme Størrelse som den anden. Farven er ogsaa
nlige. Medens Kroppen hos limma BoccJcn oventil viser
flere nregelmæssig mørkt brunagtige Schatteringer eller
er ligesom skjoldet, er den her af en ensformig skidden
graabrun Farve.
Pleuracantha rnhicnnda mihi. Ikke sjelden i Lange-
sundsfjorden paa 40 — 50 Favnes Dyb.
Pleuracantha spinosissima nov. sp.
Dcscrlpt: Antecedenti afPinis, sed cephalothorace ma-
gis elongato, segmentis omnibus ad latera spiniferis, ante-
rioribus 3 utnnqve spinis 2 divergentibus, seqventibus 4
utrinqve spina una leviter postice vergente armatis. Ca-
put antice minus productum fere muticum. Segmentum
abdominale qvam in Pl. rubicunda multo majus, latitu-
dine maxima longitudinem fere æqvante in medio sita, ex-
tremitate acute producta. Coloi* rubicundus. Longit. cir-
citer 2'^™.
Habitat rarissima in freto Drøbakiensi 'in prof. 50 or-
gyarum, ubi unicum inveni exemplar.
Fra foregaaende Art, hvem den staar særdeles nær,
er den strax kj endelig ved en forholdsvis mere langstrakt
Kropsform og bredere Abdomen, men især ved de talrige
stærke Sidetorner, hvoraf her paa de 3 første Segmenter
endog findes et dobbelt Sæt. Et Exemplar af nærvæ-
rende Art har jeg ogsaa tidligere fundet ved Lofoten paa
100 Favnes Dyb.
112 G. O. Särs.
Paramunna hilohata nov. gen. et sp.
Descript: Statura generi antecedenti non dissimilis.
Corpus supra visum forma subovata vix duplo longius
qvam latius. Segmenta thoracica 4 anteriora sat magna
inqve lateribus non spinifera, seqventia 3 angusta proces-
sibus lateralibus acuminatis. Segraentum abdominale ro-
tundatum æqve latum ac longum, marginibus lateralibus
fortiter dentatis, parte ultima paulo exserta et inermi.
Caput antice incisura mediana in lobos duos ad apicem
truncatos et paulo divergentes divisum. Oculi distincti
valde prominentes vel in pedunculis longis sed immobili-
bus siti. Antennæ breves structura fere exacte eadem ac
in genere antécédente, superiores inferioribus paulo bre-
viores. Mandibulæ sat magnæ ad apicem fortiter dentatæ
processu molari magno et crasso palpo brevi Sarticulato
Maxillæ maxillipedesqve ut in Pleuracantha. Pedes 1""^ pa-
ris robusti subcheliformes ; ceteri breves et omnes inter se
et structura et longitudine consimiles, articulo ultimo in
ungvem fortem producto. Appendices caudales brevissimæ,
simplices, biarticulatæ, articulo l"^*' extus in. processum
brevem excurrente. Color læte rubicundus. Longit. cir-
citer 172'"'™-
Habitat rara in sinu Christianiensi prope Vallø in prof.
6 — 12 orgyar. fundo limoso-arenoso.
Denne pygmæiske Isopode staar meget nær Arterne
af Slægten Pleuracantha, fra hvem den imidlertid ved et
Par udmærkede Characterer, nemlig Tilstedeværelsen af
tydelige og ligesom hos Munna paa Enden af lange Pe-
dunkler siddende Øine, og Mandiblernes forskjellige Byg-
ning, skiller sig saa bestemt, at jeg for den har maattet
opstille en egen Slægt, der danner Overgangen mellem
denne Slægt og Munna. Af de faa af mig ved Vallø tagne
Zoolodsk Reise i Sommeren 1865. 113
'i->
Exemplarer luivde et Par Brystposen fulil af Æg og Em-
bryoner og viste sig saaledes at være fuldvoxiie, uagtet
deres Længde kun lidet overskred 1"'"'. Et eneste lidet
Exemplar er tidligere af mig tagen ved Lofoten, ligeledes
paa sandig Bund.
Eurycope Fhallangiiim mihi. Donne ved Drøbak i stor
Mængde forekommende Art synes ved vor øvrige Kyst at
være meget sjelden.
Eurycope mutica mihi. I Langesundstjorden forekom-
mer denne lille af mig hidtil kun i nogle faa Exemplarer
i det Indre af Christianiafjorden iagttagne Art ret hyppig
paa 50 Favnes mudderblandet Leerbund.
Eurycope cormda mihi, kun af mig iagttaget ved Drø-
bak og Lofoten.
Eurycope p>roclucta nov. sp.
Descript: Corpus supra visum elongato-ovatum latitu-
dine maxima dimidiam longitudinis partem non asseqvente.
Caput antice inter antennas in processum rostriformem per-
magnum et fortem ad apicem obtusatum vel in medio le-
viter emarginatum et subtiliter dentatum excurrens. Seg-
menta thoracica 4 priora brevia et juncta capite parum
longiora, ultima 3 vero magna et distincte sejuncta. Seg-
mentum abdominale qvam solito majus, segmentis antece-
dentibus 2 junctis longitudine circiter æqvale, ad apicem
æqvaliter rotundatum marginibus lateralibus nudis. An-
tennæ superiores médiocres 12articuLitæ;- inferiores duplam
corporis longitudinem paulo superantes, pedunculo qvam
flagello parum breviore, articulo penultimo sat robusto et
in margine inferno spinis 3 armato. Maxillipedum lamina
basalis sublanceolata, margine externo pone medium ali-
qvanto prominulo. Pedes P"^ paris structura fere eadem
ac in E. cornuta, articulo penultimo antécédente multo
8
114 G. O. Särs.
breviore. Pedum j^aria seqventia 3 corporis loDgitiidinem
vix asseqveiitia qvam solito robustiora articulis ultimis 2
subæqvalibns imgve terminali fortissimo. Pedum paria 3
ultima bene evoluta, articulo ultimo antécédente parum
breviore et elongato-ovato, stylo terminali eodem dimidia
parte breviore. Appendicum caudalium ramus internus ex-
terno vix longior sed duplo latior. Longit. P/s"™.
Habitat rarissiraa in freto Drøbakiensi in prof. 50 or-
gyar., ubi unicum inveni exemplar.
Denne nye Art staar nærmest E. cormita, fra hvem
den imidlertid foruden ved sin langt ringere Størrelse
strax adskiller sig ved det meget større og grovere, i En-
den afstumpede Rostrum samt ved Antennernes og Fød-
dernes mindre forlængede Form og kraftigere Bygning.
Samme Art har jeg truffet ved Lofoten paa det betydelige
Dyb af mellem 100—200 Favne.
Mcsostemis Jongicornis mihi. Af og til ved Drøbak og
Langesund paa 50 Favnes Dyb.
llesostcnus JiirsKtus mihi. Er paa sidstnævnte Loca-
litet ikke saa ganske sjelden.
Desmosoma lineare mihi ) „ ,., i t. i i
at og tu ved Drøbak.
Besmosoina armatnm mihi ^
Desmosoma temmnanum nov. sp.
Descripf: Corpus sat elongatum pins qvam qvadruplo
longius qvam latins, divisione antica qvam postica parum
latiore. Segmenta thoracica 3 ultima juncta divisione an-
tica breviora, antepenultimo scqvente vix majore antice ad
lineam rectam truncato, angulis lateralibus submuticis.
Segmentum abdominale sat magimm longius qvam latius
ad apicem obtusum. Antennæ supcriores 4articulatæ ad
medium circiter articuli penultimi peduncularis inferiorum
j)orrectæ; inferiores divisioni anticæ corporis longitudine
Zoologisk Eeise i Sommcron 1865. 115
circiter œqvales, flagello Sarticiilato. Maiiclibulæ palpo
destituta\ Pedes 1"" paris tcniiissimi fere filiformes pilis
fere omiiino destitiiti; paria seqventia 3 sat robusta spinis
luimerosis armata, articulo ultimo subovato ad apicem paulo
dilatato. Pedum paria 3 ultima illis parum dessimilia sed
angustiora et sparse spiuosa. Appendices caudales biramosæ,
rarao interiore qvam exteriore duplo longiore. Longit. pa-
rum supra 2""".
Habitat rara in sinu Langesundensi in prof. 50 or-
gyarum.
Denne nye Art adskiller sig meget bestemt fra de øv-
rige Arter af Slægten derved, at Caudalvedliængene ere
tvegrenede samt ved de særdeles tynde og spinkle Fødder
af Iste Par.
Macrostylis spinifera mihi. Sjelden ved Drøbak paa
40—50 Favnes Dyb.
Ischnosoma^) hispinosiim nov. gen, et sp.
Bescript: Corpus valde elongatum et angustatum, la-
titudine maxima in segmento 1™° thoracico sita, parte po-
stica segmenti 4*^ et antica 5*^ valde coarctatis et exsertis,
subcylindricis et inter se firmiter conjunctis, qvare seg-
menta hæc duo juncta faciem borologii pulverarii valde
elongati dimidiam fere corporis longitudinem occupantis
præbent. Caput parvum rotundatum, oculis nullis. Seg-
raentum T"'"^ tboracicuni utrinqve in spinam validam antice
et ad latera vergentem excurrens. Segmenta cetera mu-
tica. Segmentum abdominale multo longius qvam latins
ad basin constrictum apicem versus paulo dilatatum et ob-
tuse rotundatum. Antennæ superiores parum extra medium
articuli penultimi peduncularis infe riorum porrectæ, 6arti-
^) fV/wy'r: macer et awtj.a: corpus.
8*
116 Gr. O. Särs.
culatæ, articiüo 2'^^ sat elongato et angusto; inferiores
graciles corporis longitudinem excedentes, flagello pedun-
culi longitudinem cir citer æqvante ex articulis circiter 19
composito. Mandibulæ palpo carentes ad apicem in ramos
duos dentatos divisæ, processu molari magno et crasso.
Maxillæ structura solita. Pedes P'^ paris perbreves sed
robustissimi, subcbeliformes, articulo antepenultimo valde
dilatato. Pedes seqventes gracillimi et elongati, omnes
inter se consimiles, Garticulati, articulo ultimo ungvem im-
primis in paribus posterioribus 3 valde elongatum form-
ante. Appendices caudales simplices biarticulatæ vix dimi-
diam segmenti abdominalis asseqventes longitudinem. Color
albidus. Longit. circiter 2"^'^.
Habitat rarissima in freto Drøbakiensi in prof. 50 or-
gyarum.
Denne ved den særdeles tynde, paa Midten næsten
traadfine Krop og de lange og spinkle Antenner og Fød-
der bøist eventyrligt udseende Isopode slutter sig nærmest
til den af mig tidligere under Benævnelsen Isopoda remi-
gantia sammenfattede Gruppe, uagtet de bagre Fødder
her i ingen Henseende vise noget Tegn til at kunne bru-
ges paa anden iVIaade end som virkelige Gangfødder.
Jeg har allerede tidligere (Om en anomal Gruppe af Iso-
poder pg. 14) paapeget, hvorledes den f. Ex. hos Slægterne
Munnopsis og Eurycope saa skarpt udprægede aaredan-
nede Form af disse Fødder gjennem en Række af Over-
gangsformer mere og mere skride tilbage i sin Udvikhng
som Svømmeorganer og nærme sig til den for Isopoderne
ialmindelighed typiske Bygning. Dette var allerede tildels
Tilfældet med Sl. Macrostylis og viser sig end tydehgere
hos nærværende eiendommehge Isopodeform, hvor disse
Zoologisk Reise i Sommeren 1865. 117
Fødder i ingen Henseende adskille sig mere fra de forre-
ste end hos de ty])iske Isopoder.
Slahhcrina agil is nov. sp.
Descript: Corpus supra visum elongato-ovatum plus
qvam duplo longius (jvam latius, superficie dorsali æqva-
liter arcuata et sat convexa. Caput parvum antice rotun-
dato-truncatum. Segmenta thoracica subæqvalia ad latera
in processus acuminates retro vergentes et arete appres-
sos producta. Abdomen magnum cephalothorace parum
brevius ex segmentis 6 distinctis compositum, ultimo magno
scutiformi latiore qvam longiore ad apicem rotundato-
truncato. Oculi magni in lateribus capitis siti. Antennæ
superiores perbreves et ad latera vergentes, 7articulatæ,
articulo 4**^ ceteris longiore, ultimis 3 brevissimis ; inferiores
retro vergentes cephalothoracem fere longitudine æqvantes
ex pedunculo constantes 4articulato et flagello elongato
circiter lOarticulato. Maudibulæ ad apicem dentibus 4 — 5
inæqvalibus et obtusatis processuqve subtiliter dentato ar-
matæ, processu molari lanceolato inqve margine altero
crenulato-dentato, palpo Sarticulato. Maxillæ l'"' paris lo-
bis duobus intern o minore et aculeis 3 fortibus terminate
instructæ; 2^' paris lobis 3, qvorum internus perbrevis est.
Maxillipedes öarticulati, articulo ultimo mutico, ad basin
lamina magna et rotundata instructi. Pedes thoracici ro-
butissimi, dense hirsuti et ex parte dentati, postice longi-
tudine increscentes, paria anteriora 2 modo 4articulata,
cetera öarticulata ungve forti termin ali. Pedes abdomina-
les natatorii, foliacei, biramosi, ramis ovatis et dense seti-
feris, pedunculo brevi; ultimum par ceteris dissimile et si-
mul cum segmente terminali pinnam efficiens caudalem
modo Decapodum macrurorum; pedunculus ejusdem paris
biarticulatus, ramus internus externo major ad apicem di-
118 Gr. O. Särs.
latatus et obliqve truncatus. Superficies dorsalis corporis
lævis nitidaqve maculis uumerosis obscuris arborescentibus
in ceplialothorace fere confluentibus ornata. Segmenta
abclominalia præter ultimum utrinqve areola transversali
subtiliter striata instructa. Longit. maximarum 6°^"^.
Habitat rara ad oram Listriensem, freqventior ad
Levanger sinus Nidarosiensis prope litus agiliter modo
Dytiscorum natans.
Slægten Slahherina er ganske nylig af Van Beneden*)
bleven opstillet for en liden ved Belgiens Kyster forekom-
mende Isopode, som vi tidligere kun kjendte efter Slahhers
Afbildning og Beskrivelse. Angaaende denne Slægts Stil-
ling og Forhold til de øvrige Isopoder, tror Van Beneden
at burde sætte den nærmest ved Idotheerne (les idothéides
ordinaires), noget, hvori jeg paa ingen Maade kan være
enig med ham. Mine Undersøgelser af den her omhand-
lede nordiske Form har meget mere overbevist mig om,
at den hører ind under en ganske anden Afdeling af Iso-
poderne, nemlig Cymothoiderne, og endog slutter sig me-
get nær til den som bekjendt parasitisk paa forskjellige
Fiske levende Slægt Æga Leach. Herpaa tyder især den
særdeles stærke Udvikling og tydelige Segmentering af
Abdomen, der saavel er forsynet med Svømmefødder som
med en Slags Halefinne, denne sidste Character vistnok
ikke saa skarpt udpræget som hos ovennævnte Slægt,
men dog ved nøiere Undersøgelse af sidste Par Buglem-
mers Bygning umiskj endelig. Hvad Van Benedens Beskri-
velse af Slahherina agata angaar, saa findes her adskilligt,
der nødvendigvis maa grunde sig paa en unøiagtig Obser-
vation og som rimehgvis har ledet Forfatteren til den
*) Recherches sur la faune littorale de Belgiqve, pg. 88.
Zoologisk Reise i Sommeren 1865. 110
'ö
ovenanførte, som det synes mig, feilagtige Opfatning af
Slægtens Stilling i Forhold til de øvrige Isopoder. Her-
ben horer først og fremst, hvad han anfører om Abdomen.
Denne Kropsdel er nemlig fremstillet som kun bestaaende
af 3 Segmenter, et stort forreste, Endesegmentet og et kort
mellem begge, medens det første i Virkeligheden bestaar
af 4 vel adskilte Ringe; endelig er det sidste Par Bug-
lemmers fra de øvrige afvigende Bygning og Stilling ikke
observeret, og Dyret derfor frakjendt den for Cymothoi-
derne characteristiske Halefinne. Da heller ikke Beskri-
velsen af de øvrige Kropsdele gjør det Indtryk, at den er
affattet med nogen synderlig Nøiagtighed, har jeg med
Hensyn til vor nordiske Forms Artsforskjel kun een Cha-
racter at holde mig til, nemlig Forholdet af de paa Kyg-
siden fordelte Pigmentpletter, hvorom Van Beneden ud-
trykkelig anfører, at de i Tal og Stilling hos alle Exem-
plarer ere constante; saaledes at der paa Hovedet findes
6 parvis stillede, paa de øvrige Thoraxsegmenter paa hver
Side af Midtlinien 4 i en Tverrad stillede svagt forgrenede
Pigmentpletter. Ganske forskjelhgt er Forholdet hos vor
nordiske Form, hvor disse Pigmentpletter ere langt talri-
gere og uregelmæssigt forgrenede, saa at Rygsiden ofte
antager en næsten ensformig mørkt brunagtig Farve. Et
eneste Exemplar af denne Art fandtes ved den sandige
Listerkyst sammen med Mysis Spiritus. Derimod har jeg
senere truffet den i temmelig betydeligt Antal i det Indre
af Trondhjemsfjorden ved Levanger, hvor den forekommer
i en grund Bugt, svømmende om mellem Stenene i Fjæren
kun paa et Par Tommers dybt Vand. Dette Dyrs Livhg-
hed er ganske forbausende. Sluppet op i et Glas Søvand
er den ikke et eneste Øieblik rohg men gjennemfarer dette
paa kryds og tvers med en saa utrolig Flurtighed, at man
120 G. O. Särs.
knapt form aar at følge elet med Øiuene. Lignende anfø-
rer ogsaa Van Beneden om den belgiske Art.
Anceus oxyuræus Lilljeborg er mig bekjendt saavel i
fuldt udvoxeu Tilstand i begge Kjøn som i Larvetilstand
(Praniza). Forvandlingen fra Praniza til Anceus har jeg
selv engang iagttaget.
Apseiides talx)a Montagu (Rhoea spinosa M. Sårs).
Forekommer sjelden i det Indre af Christianiafj orden, hyp-
pigere ved Drøbak paa 60 — 100 Favnes Leerbund.
Tanais temiimanus Lilljeborg*). Nogle faa Exempla-
rer af denne store og smukke Art toges i Drøbaksund paa
50 — 60 Favnes Dyb. Samme Art har jeg ogsaa fra Lo-
foten, hvor den findes paa det betydelige Dyb af 200
Favne.
Tanais forcipatus Lilljeborg? eller ialfald en den me-
get nærstaaende Art er mig bekjendt i nogle faa Exem-
plarer fra det Lidre af Christianiafjorden.
Tanais longiremis Lilljeborg. Er temmehg almindelig
i det Lidre af Christianiafjorden paa 30 — 60 Favnes blød
Leerbund.
Tanais hrcvinmis Lilljeboeg. I detLidre af Christia-
niafjorden er denne den alleralmindehgste Art og findes
især talrigt paa 6 — 12 Favne. De fleste indsamlede Exem-
plarer vare ægbærende.
Tatiais hrevimanus Lilljeborg. Sjelden i Christiania-
fjorden. De af mig iagttagne Exemplarer, som forøvrigt
nøie stemmede med Lilljeborgs Beskrivelse, vare af en
endnu mere langstrakt Form end af denne Forsker er an-
*) Bidrag til kännedomen om de inom Sverige och Norrige före-
kommande Crustaceer af Isopodernas Underordning och Tauai-
dernas familj (1861).
Zoologisk Reise i Sommeren 1865. 121
givet, idet den største Brede endog indeholdtes 10 — 12
Gange i Længden. Den ydre lancetformige Procès, som
sidste Par Abdominalfødders eller Caudalvedhængenes før-
ste Led danner, er tydeligt afsat fra Ledet og disse Apeu-
dices kan saaledes kaldes tvegrenede.
Tanais filiformis Lilljeborg. Sjelden i Christianiafj or-
den, almindeligere i Drøbaksund paa 50 — 60 Favnes Dyb,
ligesom ogsaa ved Lofoten, hvor den gaar ned til 200
Favne. Saavel denne Art som flere andre Tanaider har
jeg fundet danne sig, i Lighed med hvad man kjender
om enkelte Amphipoder, et Rør af Leer, hvori man ofte
linder den bagre Del af Kroppen mere eller mindre dybt
indsænket.
Tanais depressus nov. sp.
Descript: Corpus lineare subdepressum octies fere
longius qvam latins, segmentis thoracicis qvadrangularibus
anguhs rectis neqve impressionibus profundis disjunctis.
Caput paulo longius qvam latius antice param attenuatum.
Segmentum 1°^"*" et ultimum thoracis ceteris minora et
latiora qvam longiora, cetera regulariter qvadrata. Abdo-
men segmentis antecedentibus 2 junctis paulo brevius,
segmento ultimo parvo et obtuso. Antennæ superiores sub-
conicæ, Sarticulatæ, articule 1°^° ceteris 2 junctis multo
majore; inferiores angustæ articule antepenultimo elongato
et ultimis 2 junctis plus qvam duplo longiore. Pedes
1™^ paris permagni, manu carpi et longitudinem et latitu-
dinem asseqvente, digitis elongatis, subforcipatis, palmæ
longitudinem circiter æqvantibus, digito immobili intus prope
apicem dentibus 3 pilisqve 3, extus pilo unico in medio
circiter sito instructo. Pedes ceteri brevissimi, 2'^"'" par
tamen seqventibus longius, articulo ultimo sat producto et
qvam uugve terminali tenui et retro curvato longiore.
122 Gr. o. Särs.
Ungvis terminalis in paribus seqventibus 2 brevissimus.
Pedum parium 3 ultiraorum articulus basalis valde tume-
factus, subovatus, ultimus vero angustissimus adqve api-
cem obliqve truncatus ungve termiuali sat forti et biarti-
culato. Pedes abdominales natatorii et dense setiferi. Ap-
pendices caudales vel pedes abdominales ultimi paris bre-
ves, biramosæ, ramis ambobus biarticulatis et subæqvalibus.
Oculi nulli. Longit. fere 3'""\
Habitat rara in sinu Christianiensi in prof. 30 — 60 or-
gyarum.
Af de tidligere beskrevne Arter synes den at komme
nærmest Tanais æqviremis Lilljeborg, fra hvem den imid-
lertid bestemt adskiller sig ved den stærkt nedtrykte eller
flade Form af Kroppen samt derved, at de øvre Antenner
kun beståa af 3 Led. Den synes at være meget sjelden,
da det kun er lykkets mig at finde nogle faa Exemplarer
af den i det Indre af Christianiafjorden paa 30 — 60 Fav-
nes Leerbund.
Tanais ahhreviatus n. sp.
JDescrqü: Corpus perbreve et obesum qvadruplo modo
longius qvam latius, segmentis impressionibus parum pro-
fundis disjunctis. Caput sat magnum vix longius qvam
latius apicem versus subito sat coarctatum et truucatum.
Segmenta thoracica 3 priera brevia et juncta capitis lon-
gitudinem æqvautia; 4*"'" et 5*"™ majora et subæqvalia,
ultimum brevius 2"^° circiter æqvale. Abdomen capite paulo
longius, segmente ultimo brevi. Antennæ superiores sat
robustæ 4articulatæ, articule 1™" ceteris junctis longitudine
circiter æqvali; inferiores multo angustiores, articulo ante-
penultimo ultimis 2 junctis parum longiore. Pedes l'"^ pa-
ris qvam in antécédente multo minus elougati, carpo valde
dilatato, subovato, manu eodem multo longiore digitis fortius-
Zoologisk Reise i Sommeren 1865. 123
culis et palina brevioribiis, digito immobili ut in specie
antécédente intus prope apiccm dentibus 3 obtusis armato.
Pedes ceteri sat elongati, ungve terminali imprimis in
2'^° pari longo et tenui. Articulus basalis in paribus ulti-
mis 3 parum dilatatus. Pedes abdominales perrudimen-
tares setisqve omnino destituti. Appendices caudales bre-
vissimæ, biramosæ, ramo interiore biarticulato, exteriore
uniarticulato et altere multo minore. Oculi nulli. Longit.
parum supra P"°\
Habitat rara in sinu Christianiensi simul cum anté-
cédente.
Denne Art er let kj endelig fra alle de øvrige ved sin
usædvanlig korte og plumpe Kropsform, bvilket har givet
Anledning til Artsbenævnelsen. Mærkelig er Abdominal-
føddernes rudimentære Beskaffenhed, noget vi imidlertid
ogsaa træffe hos en anden herben hørende Art, nemlig
Tanais forcipatus Lilljeborg.
AmjjJiipodernes Orden synes at være særdeles talrigt
repræsenteret ved vore sydlige Kyster. Jeg bar ved Hjælp
af den fine Bundskrabe indsamlet en stor Mængde Arter,
deriblandt talrige saa vidt mig bekjendt endnu ikke be-
skrevne og tildels meget eiendommelige Former, som det
dog her vilde blive for vidtløftigt nærmere at omhandle,
ligesom jeg ogsaa af andre Grunde endnu ønsker at op-
sætte med at bekjendtgjøre mine lagttagelser i denne Ret-
ning.
Ç^\(^At
124 G. O. Särs.
IL Nogle Bemærkninger om Saltvandsfiskenes
Forplantning og Udvikling.
Det er allerede ovenfor anført, at jeg ogsaa agtede
at anvende mit Opliold ved vore s^'dlige Kyster til at im-
dersøge denne interessante og endnu kun lidet paaagtede
Side af vore Saltvandsfiskes Naturhistorie, saameget mere
som jeg allerede tidligere ved vor almin delige Vintertorsks
(Gadus morliua) Forplantning havde iagttaget et høist
mærkværdigt hidtil aldeles ukjendt Phænomen, nemhg at
Rognen ikke som sædvanlig lægges paa Havhimden, men
gjennemgaar sin Udvikling frit svømmende i Våndet gan-
ske nær Overfladen. Det var mig derfor af Interesse og-
saa at faa undersøgt, om dette raærkelige Forhold ogsaa
maaske kunde gjentage sig hos andre Fiske. Specielt
haabede jeg i denne Henseende at komme til Vished om,
hvorledes Tilfældet var med Makrelen (Scomber scombrus),
da jeg vidste, at denne Fisk netop paa denne Tid søger
ind mod Kysten for at lege. Resultatet af disse Under-
søgelser blev, at netop det samme Forhold ikke alene
gjælder Makrelen, men ogsaa mange andre Saltvandsfiske,
saa at det i Virkeligheden for Havets Fiske snarere ser
ud til at være en Regel end en Undtagelse. Foruden
Makrelens Rogn fandtes endnu Hydende Rogn af ikke min-
dre end 6 forskjelhge Fiskesorter. Saagodt som af dem
alle har jeg, da Udviklingen paa denne Tid gaar meget
hurtigt for sig, faaet udklækket Unger, og disse vise ind-
byrdes meget bestemt udprægede Forskjelligheder. Der-
imod har det ikke lykkets mig at komme til Vished om,
hvilke Fiskearter denne Rogn tilhører. Med Sikkerhed
Zoologisk Eeise i Sommeren 1865. 125
kan jeg dog anføre, at Mahelen og vor ahninclelige Knur
(Trigla Giiriiardus) hører til de Fiske, hvor det ovenan-
førte P'orliold med Rognen finder Sted. Hvad specielt
Makrelen angaar, saa anstiller den sin Leg i Regelen i
en temmelig betydelig (ofte 1 eller flere Miles) Afstand
fra Land, hvor man ofte træffer den under denne Forret-
ning samlet i umaadelige Skarer, saa at Overfladen af
Søen ligesom staar i et Kog. Først senere ud paa Som-
meren og Høsten søger den nærmere ind mod Land og
ind i Fjordene for at fede sig paa de forskjellige pela-
giske Dyr (navnlig Calanider og Decapodelarver), hvoraf
Søen paa denne Tid vrimler (Høstmakrel). Rognen viser
sig naar den er fuldmoden, saa at den kun ved et sagte
Tryk lader sig udpresse af Fiskens Bug, omtrent af samme
Størrelse som af Vintertorsken og ligesom denne fuld-
kommen vandklar. Derimod adskiller den sig fra samme
hos sidstnævnte Fisk strax ved en stor klar Oljeblære,
der constant tindes ved den øvre Pol af Ægget og som
uforandret bibeholder sin Form og Stilling under dets
hele Udvikling, ja selv hos den af Ægget udslupne Unge
gjenfindes ved den bagre Del af Blommesækken. Ungen
forlader Ægget i en meget mindre udviklet Tilstand end
Vintertorsken og er næsten fuldkommen farveløs, kun med
svagt udprægede spredte Pigmentstriber. Characteristisk
for de nys udslupne Unger er en uregelmæssig svovelgul
Plet lige bag det næsten pigmentløse Øie og en anden
uregelmæssigt forgrenet af samme Form ved den bagre
Del af Blommesækken eller omkring den her beliggende
klare Oljeblære. — I en endnu mindre udviklet Tilstand
har jeg fundet Ungen forlade Ægget hos en anden mig
endnu ubekjendt Fisk, hvis Rogn jeg traf i stor Mængde
sammen med Makrelens flydende i Søen. Rognkornene af
126 G. O. Särs.
denne Fiskeart ere neppe mere end halvt saa store som
Makrelens og saa fuldkommen vandklare, at man kun
med stor Vanskelighed formaar at opdage dem selv med
Tilhjælp af en stærk Lupe. Den for Makrelen characteri-
stiske Oljeblære ved den øvre Pol mangler her fuldstæn-
dig. Allerede ved de første svage Bevægelser af Embryo-
net, der omtrent falder samtidigt med Hjertets og Øre-
blærernes Anlæg, brister den særdeles tynde Æggehinde,
og den aldeles pigmentløse vandklare Unge, paa hvilken
Kroppen i Forhold til den overmaade voluminøse Blom-
mesæk kun ser ud som et lidet Appendix, har et saa
ufuldkomment Udseende, at man neppe skulde tro i den
at se en saa høitstaaende Organisme som et Hvirveldyr.
Da Muskelsystemet endnu kun er lidet udviklet, finder
man denne Unge i Begyndeisen af sin Tilværelse saagodt-
som ubevægelig flydende om i Våndet ved Hjælp af Blom-
mesækken, med Kroppen nedad. Kun af og til observe-
rer man en svag zittrende Bevægelse af Kroppen, der har
tilfølge en svag og ubevidst Locomotion. Snart blive imid-
lertid Bevægelserne mere kraftfulde, og man ser nu den
uformehge hile Tingest gjøre temmelig raske stødvise Be-
vægelser i Våndet. — Af den øvrige Rogn vare 4 forskjel-
lige Slags, deriblandt af Knurren ligesom Makrelens for-
synet med en Oljeblære ved den øvre Pol, men allerede
i denne Oljeblæres Størrelse i Forhold til Ægget ser man
bestemte Forskjelhgheder. End tydeligere viser sig den
indbyrdes Forskjel mellem disse Rognsorter, naar Em-
bryonet er tydeligt udviklet, idet Pigmentets Fordehng
og Farve for enhver Sort viser characteristiske Eiendora-
mehgheder.
Foruden Rogn toges ogsaa ved Hjælp af det fine Net
forskjelhge mere udviklede Fiskeunger, deriblandt en sær-
Zoolodsk Reise i Sommeren 1865. 127
'»
deles langstrakt, som jeg ifølge de fremspirende Finners
Stilling maa antage for Ungen af Belone rosfrata. Hove-
det har i dette Udviklingsstadium Kjæverne aldeles ikke
forlængede og ganske af noi-mal Form, med Underkjæven
kun ubetydeligt længere end Overkjæven. Ved Farsund
fik jeg i den fine Haav op en liden sølvglindsende Fisk,
som ved nøiere Undersøgelse strax vakte min Opmærk-
somhed ved de særdeles stærkt forlængede i Spidsen mørkt
pigmenterede Bugfinner. Jeg har senere fundet, at det er
Ungen af den ved vore Kyster saa overordentlig sjeldne
Motella argcnteola, hos hvem Bugfinnerne vise denne eien-
dominelige fra de Voxne meget afvigende Form. I et
endnu yngre Stadium, hvori Kroppen saagodtsom aldeles
ikke viser Spor til det eiendommelige sølvglindsende Belæg
og endnu er omgiven af den klare Embryonalfinne vise
disse Finner en forholdsvis endnu stærkere Udvikling og
ere næsten helt og holdent sorte og meget skarpt afstik-
kende mod den forøvrigt gjennemsigtige Krop. Straalerne
i dem rage næsten ligesom Pigstraaler ud ved Enden af
Finnen. -- Endelig erholdt jeg ved Drøbak i Overfladen
af Søen en liden fuldkommen gjennemsigtig stærkt sam-
mentrykt Fisk, der ved nærmere Undersøgelse viste sig at
være en Unge af Pleuronectes i et endnu yngre Stadium
end de, Prof. Stecnstnip i hans interessante og vigtige
Afhandling: „Om Skjævheden hos Flyndrerne" etc. har
omhandlet. Kroppen er i dette Stadium betydelig smalere
og saa gjennemsigtig, at man med stor Tydelighed ser
alle indre Dele (Musklerne, Hjernen, Eygmarven, Leveren,
Tarmen o. s. v.). Chorda dorsalis, der er beliggende nøi-
agtig i Midtlinien, har sin bagre Ende Sformig krummet
og opadbøiet ovenfor Halefinnen samt omgivet af en sær-
skilt Lap (Levning af Embryonalfinnen). Øinene symetrisk
128 G. O. Särs.
paa hver Side af Hovedet, det paa venstre Side fuldkom-
men ligesaa stærkt udviklet som det paa høire Side. — Af
alle disse forskjellige saavel Rognsorter som Fiskeunger
har jeg med Omhyggelighed udført stærkt forstørrede Teg-
ninger, da jeg haaber, at disse endnu kun spredte og
usammenhængende lagttagelser ved fortsat Studium af dette
endnu kun lidet bearbeidede Feldt vil maaske kunne forme
sig til et mere sammenhængende Helt.
Nyt Magazin
for Nat ur videuska berne
femtende Binds 2det Hefte.
II.
Olli Krystallisatioii paa tør Yei vcd Siucltiiiii
af Bliiiidiiiger
af
Th. Hiortdahl,
N
aar et ikke amorpbt Legeme gaar over fra den flyclende
Aggregattilstand til den faste, antager det mere eller min-
dre tydeligt en krystallinsk Form. Mange Legemer, som
f. Ex. Svovl og de fleste Metaller, kunne alene og uden Hjælp
af noget andet Stof bringes til at antage den flydende
Tilstand; andre Legemer kunne derimod alene ved Hjælp
af et andet Stof — et Opløsningsmiddel — bringes over
til Vædsker, hvoraf en Krystallisation kan foregaa. Heraf
Udtrykkene: paa tør Vei og paa vaad Vei, der altsaa be-
tyde med og uden Opløsningsmiddel.
Forskjellen mellem disse to Principer ligger deri, at
det første forudsætter en Temperatur, der mindst naar op
til vedkommende Legemes Smeltepunkt, medens det andet
Princip lader Legemerne krystallisere under Indflydelse af
Temperaturer, der endogsaa kunne være langt under Smel-
tepunktet.
Vilde man altsaa tage üdtrykket „paa tør Vei" i den
saaledes angivne Betydning, ser man at blot det indskræn-
kede Antal Legemer, der smelte uden Decomposition, vare
istand til at krystallisere paa denne Vei.
9
130 Th. Hiortdahl.
lalmindelighed giver man dog Udtrykket „Krystallisa-
tion paa tør Vei" en videre Betydning; men for. de mang-
foldige andre Legemers Vedkommende, der krystallisere i
høie Temperaturer, er Principet, hvorefter Krystallisatio-
nen foregaar, et andet, der er fuldstændigt analogt med
Principet for Krystallisation paa vaad Vei: Alle disse Le-
gemer ere nemlig erholdte ved Krystallisation af smeltede
Blandinger. I saadanne Blandinger er altid den ene Be-
standdel lettere smeltehg end den anden; naar Tempera-
turen er naaet til Smeltepunktet for den letsmeltelige Be-
standdel, kan denne forholde sig som en Vædske, hvori
det tungtsmeltehge Stof opløser sig og hvoraf det tilsidst
udkrystalhserer.
Vil man altsaa opfatte Udtrykket „Krystallisation paa
tør Vei" i denne videre Forstand, hvori det alminde-
ligvis tåges, maa man derfor adskille mellem Krystal-
lisation efter Smeltning af ensartede Stoffe og efter
Smeltning af Blandinger, idet det sidste af disse to Til-
fælde efter sit Princip frembyder en vis Analogi med Kry-
stallisation paa den vaade Vei.
For fuldstændig at eftervise denne Analogi mellem
smeltende Blandinger og Salte i Opløsning, maa man kunne
fremstille krystalliserende Legemer i høiere Temperaturer
ved forskjelHge Processer, der ere analoge med de for-
skjellige Maader, hvorpaa Krystaller kunne udskilles af
Vædsker. Ebelmen, som først erkjendte dette, har ladet
usmeltelige Legemer, som Lerjord (Korund og Rubin) og
Spinell, krystallisere ved at afdampe deres Opløsninger i
Borsyre.
Disse mærkelige Forsøg, der foretages under de høieste
Temperaturer i Porcelænsovnene i Sèvres, erkjendte Ebel-
men for at være aldeles analoge med den almindelige Af-
Om Krystallisation paa tør Vei. 131
dämpning af hvilkonsomhclst vandig Opløsning. — Det er
ikke blot ved Afdampning at Krystallerne udskille sig af
en vandig Opløsning; i mango Tilfælde foregaar Krystal-
lisationen blot ved Afkjøling af Opløsningen. I Lighed
hermed kunne uopløselige Legemer erholdes i krystalhseret
Form, naar de smeltes med et letsmelteligt Salt og den
smeltede Masse langsomt afkjøles. Til saadanne Reac-
tioner synes især Kogsaltet at være overmaade skikket;
Kogsalt er ved sin Smeltetemperatur et næsten ligesaa
almindeligt Opløsningsmiddel, som Våndet ved Forsøg, der
foregaa ved lavere Temperaturer. Næst Kogsaltet synes
idetheletaget Chloriderne, der for det meste ere letsmel-
telige, egnede som Opløsningsmidler. Ved at smelte natur-
ligt fint pulveriseret Wolfram-Mineral med Kogsalt, lykke-
des det Manross at erholde kunstige Krystaller af Wolfram.
Dette Forsøg af Manross har ogsaa en anden Interesse.
Det viser os nemlig Muligheden af at kunne omkrystalli-
sere uopløselige og tungtsmeltehge Stoffe, med den samme
Lethed, hvormed Chemikerne omkrystalhsere et eller an-
det Salt af Vand. Det er ikke at tvivle paa, at Chemien
med Fordel vil kunne benytte dette Forhold. Jeg vil an-
føre nogle Exempler, som vise med hvilken Lethed man
kan lade forskjellige naturligt forekommende Forbindelser
undergaa en saadan Omkrystallisation. Smelter man fint
pulveriseret C o 1 u m b i t*) med et Overskud af Kogsalt og
lader Massen langsomt afkjøles, finder man Diglens Vægge
bedækkede af smukke dendritiske Krystalgrupper af Co-
lumbit. Dette dendritiske Krystalbelæg minder slaaende
om den Maade, hvorpaa Væggene af et Bægerglas stun-
dom kanbeklædes af udkrystalliserende Opløsninger. Naar
*) Til disse Forsøg anvendtes Columbit fra Nordamerika.
9*
132 Til. Hiortclahl.
man opløser Kogsaltet — der efter den langsomme Af-
kjøling er udmærket spaltbart i store Terninger og som
er bleven svagt gult farvet — i Vand, erholder man som
Residuum et sort glindsende Pulver, der bestaar af smaa
Columbitkrystaller. De ere gjennemsigtige med rødlig brun
Farve og virke kraftigt paa det polariserede Lys. Under
Microscopet erkj ender man ccPcc. ccP. 2 Pcc, og Krystal-
lerne vise sig ligesom den naturlige Columbit stribede
parallelt Hovedaxen. De ere derhos gjerne Tvillinger ef-
ter 2 P<x>; disse Tvillinger ere lette at erkjende, da begge
Individers Hovedaxer ligge til hinanden under Vinkler af
omtrent 60^ (59° 20'). Omkrystallisationen af Fluss path
frembød et andet ganske interessant Exempel, hentet fra en
anden Gruppe chemiske Forbindelser. Grønlig Flusspath fra
Kongberg smeltedes med et Overskud af Kogsalt og Massen
afkjøledes meget langsomt. Efter Behandling med Vand
blev tilbage et smukt hvidt Pulver, der bestaar af Flus-
spathoctaedre, tildels af saadan Størrelse og Skarphed, at de
let kunne erkjendes med blotte Øine. Octaederne ere snart
enkelte, rundt om udviklede, snart sammenvoxede paa
Hjørnerne til smaa Grupper. Forsøget anstilledes saavel
med fint Pulver, som med temmehg store Krystalstykker ;
man kan let i en halv Times Tid opløse selv et stort
Stykke Flusspath, og hertil behøves kun en Temperatur,
der ikke paa langt nær naar Flusspathens Smeltepunkt.
Phosphorsur Kalk (3 CaO PO^) opløses let i smeltende
Chlorcalcium. Ved Afkjøling udstilles hexagonale Kry-
staller af Apatitens Sammensætning (3 CaO. PO^ + Ca Cl).
Dette Forsøg, der er udført af H. Sainte Claire Deville og
Caron, der tillige fremstillede de fuldstændige med Apa-
titen og Wagneriten isomorphe Rækker, viser os at et Le-
geme, der udkrystalliserer af en Opløsning i et letsmelte-
Om Krjstallisation paa tor Vei. 133
ligt Salt, kan forbinde sig med en vis Mængdc af Opløs-
ningsmidlct: aldeles paa samme Maade som et opløseligt
Legeme iidskiller sig af en vandig Opløsning forbundet med
en vis Mængde Krystalvand. Denne Slags Forbindelser —
man kunde sige: med Krystalsalt — er først erkjendt af
Ebelmen i de eiendommelige Legemer, som han beskrev
under Navnet Magnesoborater.
I de her omtalte For'søg, der vise Krystallisation ved
Smeltniug af Blandinger, gjenfinder man alle Omstændig-
heder, der bevirke eller ledsage KrystalHsation af en Op-
løsning i Vand: Afdampning, Afkjøliug samt Udskillelse
med Krystalvand.
Vi ville nu dernæst betragte de chemiske Reactioner,
der foregaa i vandige Opløsninger og sammenligne dem
med tilsvarende Reactioner i smeltede Blandinger. Blan-
der man to dertil egnede Opløsninger med hinanden, vil
der — enten ved dobbelt Decomposition eller ved simpel
Udfældning — udskilles mindre opløselige Legemer; disse
ville i Regelen ikke vise nogen fuldkommen krystallinsk
Form, uden i Tilfælde, hvor man med Forsæt lader de to
Opløsninger indvirke paa hinanden i fortyndet Tilstand og
med tilstrækkelig Langsomhed til at en regelmæssig Kry-
staldannelse kan foregaa.
I smeltende Blandinger kunne vi erkjende Reactioner
med lignende Forløb; kun foregaar her Krystallisationen
med større Lethed end ved Reactioner i vandige Opløs-
ninger. Den dobbelte Decomposition foregaar i smeltende
Blandinger saaledes, at to smeltende Salte udvexle visse
Bestanddele og derved danne et tyngere smelteligt Salt.
Ofte er denne Procès i sine Resultater lig den dobbelte
Decomposition af Opløsninger, da de lettest opløselige
Salte hyppigst ere de lettest smeltelige og omvendt. Ved
134 Th.Hiortdahl. Om Kryst, paa tør Vei.
saadanne Forsøg er det nødvendigt, for at faa Krystaller
af iiogenlunde Størrelse, at et af Saltene er tilstede i
Overskud for at det kan virke som Opløsningsmiddel paa
det ved Decompositionen erholdte Product; om det er li-
gegyldigt hvilket af Saltene der anvendes i Overskud, maa
senere Forsøg afgjøre. Man finder i de fleste af disse
Forsøg at den anvendte Temperatur har været adskilligt
under den i Krystaller erholdte^ Forbindelses Smeltepunkt.
Efter dette Princip har Manross, ved at smelte Alkalisalte
med Overskue! af metalHske Chlorider, fremstillet Tungspath,
Vitriolbly, Cølestin, Anhydrit, Scheelit og flere Mineralier
i Krystaller, der tildels kunne erholdes af betydelig Stør-
relse. Ligesaa kan fremstilles kulsur Kalk iKhomboedre;
kulsur Baryt udskiller sig i krystallinsk Form efter Smelt-
ning af kulsurt Natron med Chlorbarium i Overskud o. s. v.
Udfældninger i smeltende Blandinger, der ere analoge
med Udfældninger i vandige Opløsninger ere at erkjende i
følgende Forsøg af Ebelmen: Sættes Kalk til smeltende
borsur Magnesia, udkrystalliserer af den dannede borsure
Kalk Magnesia i regulære Octaèdre. Indvirkningen af Kalk
paa Jernsilicater gav krystalliseret Magnetjern.
Foruden den Interesse, som disse Reactioner frem-
byde i chemisk Henseende ved deres Analogi med de
bedre kjendte Reactioner af Opløsninger. ville de maaske
ogsaa være af nogen Betydning for Mineralogien. Det
træffer ofte at enkelte Mineralier og Ertse hyppigt fore-
komme sammen; det ene synes ligesom at betinge det
andet. Saadanne Tilfælde kunde maaske undertiden være
Følge af den opløsende Evne, det ene har kunnet udøve
paa de andre. Jeg haaber senere ved Forsøg at komme
ti lb age til dette Punkt.
m.
De omvendte Fiiiictioner anvendte paa Theorien
for algebraiske Ligninger.
(Disputais for den philosophiske Doctorgrad).
Af
A. S. Guldberg.
§ 1. JJe oraveudte Functioner spille en vigtig Rolle
i Mathematiken; ved dem ere nye Størrelser indførte ofte
af største Betydning, saaledes f. Ex. de imaginære Stør-
relser, der kunne betragtes som de almindeligste omvendte
Functioner af de hele Functioner af 2den Grad. Det er
især Abel, som i sine Undersøgelser over de elliptiske
Functioner har gjort store og mærkelige Opdagelser, idet
han søgte den omvendte Function af et Integral. I denne
AfhandHng har jeg stillet mig det Problem at bestemme
Formen af de Ligninger, der kunne løses algebraisk, idet
jeg betragter Roden som den omvendte Function af den
givne Ligning; jeg behandler imidlertid ikke Opgaven i sin
Almindelighedj men kun det specielle Tilfælde, da Lignin-
gens Grad er et Primtal. Det samme Problem er af Abel
behandlet i hans berømte Memoire XV tome II oeuvres
complètes.
Definition. Den omvendte Function af en hvilken-
somhelst given Function y (x) er den Function, som sub-
stitueret i y (x) istedetfor x giver som Resultat x.
136 A. S. Guldberg.
Betegnes den omvendte Function ved yj (x), saa har
man altsaa:
9 (V^(x) ) = X.
De to Functioner y (x) og xp (x) ere paa det nøieste
forbundne med hinanden, og der existerer mærkelige Re-
lationer imellem dem. Som Exempler paa omvendte Func-
tioner kunne følgende tjene:
1. Den omvendte Function af x + a er x — a, thi
substitueres x — a istedetfor x erholdes som Enderesul-
tat x.
2. Den omvendte Function af x^ + ax + b er — - +
ii
v^
X — b + X' ^^^ ^^^ ^ ^^^^® Tilfælde existerer end-
nu en anden omvendt Function, nemlig — x-
X — b + —, thi man har:
K'
+ b = X, hvoraf indsees, at det undertiden kan hænde,
at der gives flere omvendte Functioner, der svare til en
given Function.
3. Den omvendte Function af e'' er log x.
4. Den omvendte Function af Integralet I —
er sm x.
Betragtes nu Fundamentalligningcn y (V^(x) ) = x og
differentieres samme med Hensyn til x, saa faaes:
De omvendte Functioner. 137
^-irpi-)) = ^^ '' .Zr'' '\ 0. s. V.
xp\xY
Udvikler man Functionen y [i//(x) + Z] ved Hjælp af
Taylors Række faaes:
9 [l//(x)+Z] = y(i/y(x)) + y yWx)Hgy-(V^(x))
+ î£y"Wx)) +
Indsættes her Værdierne for y (^(x) ), y' («/^(x) ) etc,
faaes:
(1) y [v;(x)+Z] = x + y . ^p^ - — . -^ +
Z^ 3t//''(x)^ — xp'(x)ip'''(x) _
1.2.3 • i/;'(x)^ ^^^'
Sætter man her tp{x) = 0, altsaa x = y(0), bliver:
Sættes x = 0, faaes:
(3)
z^ dtp'Xoy — xij\o)ip''\o)
1.2.3 • ip\or '" ^*^*
§ 2. Er y(x) en hel Function af Formen
y(x) = x° + Ax"-' + Bx"-' + + Dx + E,
saa gives der som bekjendt n Værdier af x, som gjøre
Functionen lig Nul; ere disse a^ a^ a^^, saa har man:
y(a,) = 0, yCa^) = 0, y(aj = 0;
men deraf følger:
xp^iO) = a,, ip.^{0) = a,, t//^(0) = a^,
altsaa gives der n omvendte Functioner af y (x); disse ere
138 A. S. Guldberg.
i Almindelighed indbyrdes forskjellige (man siger ofte, at
den omvendte Function ip{0) har n Værdier). Man finder
disse Fiinctioner ved at opløse Ligningen y (x) = Z med
Hensyn til x.
Hvis man kjendte en af Functionerne t//(x)j vilde man
ved i samme at sætte x lig Nul have en Rod i Ligningen
y(x) = O, o: \p[0) er en Eod i Ligning y(x) == O, hvilket
umiddelbart følger af Fundamentalligningen
(f{\p(x) ) = X.
Heraf følger igjen, at det Problem at finde Rødderne i en
given Ligning er et specielt Tilfælde af det mere almin-
dehge at finde de omvendte Functioner af en given hel
Function.
Betragtes nu atter FundamentaUigningen for det Til-
fælde, at y (x) er en hel Function, saa er:
V^(xf + At//(xf ~' + + Di//(x) + E = X.
Differentieres med Hensyn til x, faaes:
nV/Cx)-' + (n-l)AV(xr-^ + + D = ^^
n(n — l)t//(x)''""' + (n — 1) (n — 2) At//(x)"-' + + 2C
= - tv etc.
Sættes t//(x) = 0, hvoraf x = (f{0), faaes:
^ = «»). "^wm-y"'- ■'■ Üw ""^
Deraf fremgaar en simpel Methode til Bestemmelsen
af y(x), forudsat at 9)(x) er en hel Function. SammenHg-
nes med Række (2) sees, at denne Række udvikler den
søgte Function y(x) under Forudsætning af, at samme er
hel. Som Exempel betragte man Functionen
^/(x) =;: a + (x + p)'^
De omvendte Functioner. 139
Der gives, som vi senere skulle se, en omvendt Func-
tion y(x) algebraisk og hel af 2den Grad. I dette Tilfælde
faar man:
V/'(x) = Vj,(x+pr''' altsaa ^) = 2(x + p)''' og
de følgende Deriverede forsvinde. Nu faaes af Ligning
a + (x + p)'^' =
y(0) = x = a2 — p, altsaa ^.^^^^^ ^ = — 2a og
følgelig bliver den omvendte Function af
xp(x) = a 4- (x + p)*'' af følgende Form:
y (x) = x^ — 2ax + (a^ — p).
§ 3. Af den simple men vigtige Bemærkning, at ip(0)
er en Rod i (p(x) = fremgaar den Methode, man har at
følge, naar man vil anvende Theorien for de omvendte
Functioner paa Løsningen af algebraiske Ligninger. Abel
har nemlig vist, at det alraindehgste algebraiske Udtryk,
der tilfredsstiller en Ligning af nte Grad, hvor n er et
Primtal, er af følgende Form:
i. 1 n— 1
(4) a + p° + bp^ + + dp " ,
hvor a, b, d og p kunne indeholde Rodtegn, men af
lavere Grad end n.
Vi ville gjøre opmærksom paa, at det godt kan
hænde, at Roden i den almindehgste Ligning af nte Grad
ikke har Formen (4), thi maaske lader den sig ikke ud-
trykke algebraisk o: ved Hjælp af de hidtil brugelige Ra-
dicaler, men det gjør intet til Sagen; vi befatte os her
kun med det Problem, at bestemme Formen a f de Lig-
140 A. S. Guldberg.
ninger, der lade sig tilfredsstille ved en alge-
braisk Function. Da nu Roden i disse maa have den
oven nævnte Form, saa er det naturligt at betragte Func-
tionen:
i. A n — 1
(5) xp(x) = a + (p + x)" + b(p4-x)°+ + d(p+x) " .
Det er klart, at Udtrykket (4) kan tilfredsstille en
uendelig Mængde Ligninger, men der gives kun en irre-
ductibel Ligning, som tilfredsstilles ved samme. Der-
af ledes man til at stille sig følgende Opgave:
„At finde Ligningen af laveste Grad, som tilfredsstilles
ved en given algebraisk Function."
Da nu Udtrykket for xp{0) er den almindeligste Form
for en algebraisk Function, der kan tilfredsstille en Lig-
ning af nte Grad, hvor n er et Primtal, saa har man Op-
løsningen af det nævnte Problem, hvis man kan finde den
irréductible Ligning af nte Grad, hvis Rødder have For-
men (4). Har man fundet denne Ligning, staar det kun
tilbage at sammenligne Coeificienterne i samme med Coef-
ficienterne i den almindelige Ligning af nte Grad:
(6) x" + Ax^~' + + Dx + E = 0;
man faar da n Relationer mellem a, b, d, p og
A, B, D, E, ved Hjælp af hvilke man bestemmer
a, b, . . . . d, p som algebraiske Functioner af A, B, ....
D, E. Hvis man kan opløse disse Ligninger med Hensyn
til a, b, d, p udtrykte ved A, B, D, E, saa har
man Roden i Lign. (6), idet man substituerer de fundne
Værdier for a, b, d, p i Udtrykket for ^^(0).
Abel har oprindehgt havt samme Tanke; han siger
nemlig: „ la marche la plus naturelle serait de former
cette équation et de la comparer à l'équation proposée
De omvendte Functioncr. 141
mais on tombe ici dans des difficidtés qui paraissent in-
surmontables. Car quoiqu'on ait assigné une règle géné-
rale pour former dans chaque cas particulier l'équation la
plus simple, on est loin d'avoir par là l'équation même.
Et quand môme on parviendrait à trouver cette équation,
comment juger si des coefficients d'une telle complication
pouvaient en effet être égaux à ceux de l'équation proposée.
Mais je suis parvenu au but en suivant...."
Betragtes Functionen
i- A n — 1
(5) ip{x) = a + (p + x)^ + b(p + x)^ + +d(p + x) " ,
hvor n er et Primtal; den første Opgave bliver at bestemme
Formen af en ny Function y (x), hvis omvendte Function
er î/^(x), eller, da denne Function (p(x) ikke er en hel Func-
tion af x, at bestemme Formen af den hele Function,
der har de samme Kødder som y(x).
S ætter man
ip{x) = Z
og opløser denne Ligning, der er af Graden n — 1, med
Hensyn til (x + p)"" findes n — 1 forskjellige Vær dier af
samme. Betegnes disse Værdier ved
f,(a — z), f/a — z), f^_j(a — z),
saa har man:
1 JL
(^+P),° = f.(a - z), (x+p), " = f,(a - z) ,
('^ + P):_. = f._>(a-z).
Ophøies til nte Potents faaes n — 1 Værdier af x og man
faaer :
(6) x^ x^ X3 . . . . x^_^ =
(-p+f;(a - z)) (-P + f,"(a~z)) .... (_p + f^^^(a~ z)).
142 A. S. Guldberg.
Dette Product er en symetrisk Function af Rødderne
i følgende Ligning:
(7) = (a— z) + u + bu' + . . . . + du"~\
altsaa er dette Product en hel Function af Coefficienterne
(a — z), b, .... d, følgelig ogsaa af z. Leddet som inde-
holder z i høieste Potents er
\(a — z) f^(a — z) ....fja — z) = — -^ — ,
hvoraf følger, at Ligningen er af nte Grad med Hensyn
til z og man har:
(8) (-p+f> - z)) (-p + f°(a-z)) .... (-p+f(a - z))
^ * n — 1
= ^[z° + Az"""' +.... + Dz + E]
d
= x x x .... x ,
12 3 n-r
hvor A, . . . . D, E ere hele Functioner af a, p, b, ... . d.
Er nu i i/y(x) den Variable x = 0, saa bliver:
ip(0) = z = a + p" + bp" + + dp " .
Substitueres denne Værdi i (8), faaes:
V/(0)" + Åifj{0f~^+ . . . . + BxpiO) + E = 0,
hvoraf følger, at \p(0) er en Rod i Ligning:
(9) z"" + Az"""' + .... +Dz + E = 0.
Man kan nu bevise, at alle Rødder i Lign. (9) ere
representerede vedUdtrykket fori//(0), naar man i samme
successive giver p" alle sine mulige Værdier o:
i- JL -1 i.
^n ^u 2^n n — l^n
P,û)p,ft)p, (Û p,
hvor « er en fra Enheden forskjellig Rod i Ligning:
n
o) —1=0.
De omvendte Functioncr. 143
Substituerer man nemlig iff(0) istcdetfor z i Ligning
(9), hvor A, D, E er hele Functioner af a, p, b, d
og dannede som oven vist, saa er det klart, at den resul-
terende Ligning maa være identisk o: alle Led maa gjen-
sidig hæve hinanden. Men idet man gjør denne Subb^titu-
tion, erholder venstre Side af Ligningen følgende Form:
1_ 2_ n — 1
(10) a + ;^p"" + ;,p" -I- . . . . + Sf^ = O,
hvor a, ß, y, .... ô ere hele Functioner af a, p, b, .... d.
Men hvis alle Led her skulle gjensidig hæve hinanden, saa
kan dette alene skee, naar man har Ligningerne:
a = 0, ß ^ 0, y = 0, . . . . Ô = 0,
thi som netop sagt ccj ß, y, ô ere hele Functioner af
p og indeholde altsaa ikke p". Men der af følger atter, at
Udtrykket ^(0) ogsaa tilfredsstiller Lign. (9), naar man
istedetfor p° sætter:
hvor 0) er en fra Enheden forskjellig Rod i Ligning w" — 1
= 0; ved denne Forandring blive nemhg Coefficienterne
a, ßj y, . . . . Ô uforandrede, da de ere hele Functioner af p.
Ligning (9) har altsaa følgende n Rødder:
2. A n — 1
a + p" +bp'' + + dp " ,
|a -]- «p- -f h(cY + + dft)" - 'p~^,
1 — n — 1
(11) (a + coY + hæY + + do)" - 'p " ,
1 2^ n - 1
+ «'^-'p'° -f ba)"-'p" + +d«)p " ,
144 A. S. Guldberg.
Paa samme Maade bevises letteligen, at, hvis
i. A n — 1
,//(0) = a + p" + bp" + + dp °
tilfredsstiller en hvilkensomhelst Ligning:
(12) z' + Az'~' + 4-Dz + E =
af Graden r, saa tilfredsstiller xp(0) fremdeles samme Lig-
ning, naar man giver p"" sine n mulige Værdier, nemlig
JL L L _L
„n ^n 2n n — ln
P)«P,«P, « P,
hvor (Û er en imaginær Rod i Ligning (a' — 1=0.
Hvis nemlig t//(0) virkelig tilfredsstiller Lign. (12), saamaa
man, naar Substitutionen tp(0) istedetfor z er udført, er-
holde en identisk Ligning, hvis venstre Side kan skrives
under følgende Form:
JL A n— 1
(13) „ + ^p" + ;.p" + + ,Jp - =0,
hvor a^ ß, y, Ô ere hele Functioner af p. Men hvis
alle Led her skulle gjensidig hæve hinanden, er det nød-
vendigt, at man har:
a = O, ß = O, r = O, ô = 0]
thi àâ a, ßj y, ô ikke indeholde p"" er det umuligt,
at Ligningens Led paa anden Vis kunne hæve hinanden.
Altsaa etc.
Abel har givet et andet Bevis, vide oeuvres com-
plètes tom. I page 11 — 12.
Man kan nu bevise, at Lign. (9) er irre du c tib el
o: den er Ligningen af laveste Grad, hvisRødder repre-
senteres ved Udtrykket for xp{0). Hvis der nemhg existe-
rer en Ligning af lavere Grad end n, som har en eller
flere Rødder fælles med Lign. (9), da maa den ifølge et
bekjendt Theorem have alle sine Rødder tilfælles med
De omveiultc Fuiictioiicr. 145
Lign. (9). Men vi have netop bevist, at hvis Udtrykket
for ipifd) tilfredsstiller en livilkensomlielst Ligning, saa maa
ogsaa de øvrige n — 1 Udtryk, der fremkomme, naar
11 1 1
«p", w^p", «"""^p" skrives for p", tilfredsstille sam-
me Ligning; denne Ligning, der ifølge vor Betingelse skulde
være af lavere end nte Grad, maatte altsaa have n for-
skjellige Rødder, hvilket er umuhgt. Altsaa er Lign. (0)
Ligningen af laveste Grad, som tilfredsstilles af
11 " ~-\
V^(0)-a + p^ + bp^+ + dp ^"
eller med andre Ord: Udtrykket \p(0) er Rod i en
irreductibel Ligning af nte Grad.
§ 4. Vi skulle nu nærmere betragte Lign. (9)
-d"(- p + f;(a - z)) (- p + CCa - z))
(- P + C-i(a - z))=z"'+ A z"-'+ .... +Dz+E=0,
hvis Rødder representeres ved
V^(0)-a + p- +bp^^ + + dp '' .
Sætter man for Kortheds Skyld venstre Side lig CD (a — z),
saa bliver:
CD (a — z) =: z"+ Az"~'+ -f Dz + E.
Differentieres faaes:
(2>'(a — z)=:. nz""'+(n — l)Az°~' -f . . . . + D
ø'\si-- z) = (n — l)z" ~'H-(n-l)(n— 2)Az" ~'-f .... +2C
0. s. v.
Sætter man z = faaes:
<Z)(a) = E, CD'(a) = D, ø'\s.) = 2C etc.
Bemærkes nu, at — a forekommer i Productet ø(a. — z)
paa samme Maade som z, saa faaes:
10
146 A. S. aulclberg.
[d^(Z)(a-z)]_^--d^<r)(a)^ [d;(D(a-z)]_^ =
= d 2 (Z)(a), [d 3 (a — z)l _ = — d ^ ©(a) etc.
Har man altsaa fundet Coefficienten E, saa findes de
øvrige Coefficienter ved simpel Differentiation med Hen-
syn til a:
(15) D = -dE, C = jl^d^E,
^ d"-^E.
1.2 (n — 1)
Hvad angaar Udtrykket for E, saa har man:
- E = d^(-p + f,-(a))(-p + f;(a))
(-p + f"„_,(a))
hvor {^((i)f^{si) ^n-iW ere den — 1 Kødder i Ligning
(16) = a + u + bu' + + du"-\
Den Opgave at bestemme Coefficienten E er altsaa
den samme som at finde en Ligning af Graden n — 1, hvis
Kødder ere Rødderne i Lign. (16) ophøiede til Potentsen
n. Nu er:
(17) dK->-f....+Ju' + Ju + |] =
å (u - f,(a)) (u-f,(a)) (u_f_^(a)).
Det gjælder at danne Udtrykket:
(IS) d'Xp - f; (a)) (p _ Ç (a) ) . . . . (p - {\_^ (a) ).
Men nu er:
— 11
p - r(a) - (p" - f(a)) (p"-a,f(a)) (p"- <«^f(a)) . . .
(p"-»"-'f(a)),
hvor « er en imaginær Rod i Ligning w" — 1 = 0.
Altsaa bliver:
De omvendte Functioner. 147
J. 1. —
- E = d [(p" - f/a)) (p" - f^(a)) .... (p"_f___^(a))]X
1 1 1
X d [(p" - «f (a)) (p" - a,f^(a)) (p°-«f _^(a))]X
i- L -1
X d [(p-'-<«'f^(a)) (p"-<«'f^(a)). . . (p-_«'f_^_^(a))] X • • •
X d [(p"-«'-'f/a))(p°-<«-'f^(a)) . . . (p^-»"-V _^(a))]
Heraf følger atter paa Grund af Lign. (17):
(19) -E=[a4-p°+bp"+. . . .+dp " ] [aft>°-'+p^û)"-'+
2_ n — 1 1
+ bpV-' -f- . . . . _t- dp~^] Uft) + p'"«' +
+ bp°"«' + + dp""~].
Man erholder altsaa Udtrykket for E ved at multiplicera
med hinanden n Polynomer, som indeholde hver især n
Led.
Udtrykket (19) for E følger ellers umiddelbart af den
bekjendte Sætning, at den sidste Coefficient i en Ligning
er lig Productet af alleRødderne; da her Ligningens Grad
er et Primtal, bliver Fortegnet minus.
Vi have saaledes fundet:
Der existerer en Ligning af nte Grad, nemlig
(20) z" + Az""' + . . . . -f Dz + E =
hvis Coefficienter A, D, E ere hele Functioner af a,
p, b, . . . . d og hvis Rødder representeres ved
(21) V(0) = a + p" -f bp" + . . . . + dp » ,
1
idet man giver p" sine n forskjellige Værdier
1 1 j_ 1
„n „n 2^n n — l„n
Pjwpjwp, 0) p,
+ du'
i — 1
n —
1
. . . + dp "
1 ha
n —
>
'+
.. + dp "
1
1...
. Uû
' +
n
.... + dp~
— 1
n.
148 A. S. Giildberg.
hvor (jû er en fra Enhedeu forskjellig Rod i Lign. œ — 1
:= 0.
Ligning (20) er ir r edu c ti b el. Coefficienten E be-
stemmes ved følgende to Formler:
E = - d"(-p+f;(a)) (-p+f;(a)) . . . (-P + f;_/a) )
hvor f (a) f (a) .... f (a) ere de n — 1 Kødder i Lig-
ningen
(32) = a + u + bu' +
JL 1-
(23) E =. - [a4-p"+bp^^+ .
JL Jl
f ,^11 n — 2 I \ ^ n n — 3 i
p W -f- bp W ~\- .
JL _?_
+ p^o)' + bp"«' +
Endelig faaes Coefficienterne D, C, A ved Dif-
ferentiation af E med Hensyn til a, idet man har:
D = _ d E, C = -tV^^'e, .... a = —-4 nd'^'E.
a ' 1.2 a ' 1.2 (n 1) a
Har man nu dannet disse Udtryk, saa har man n Lig-
ninger mellem Coefficienterne A, . . . . C, D, E og Coef-
ficienterne a, b, .... d, p, ved Hjælp af hvilke man er-
holder a, b, .... d, p udtrykte som algebraiske Functio-
ner af A, .... C, D, E, forudsat at man kan løse disse
Ligninger. Substitueres de fundne Værdier i Udtrykket
for tpiO), har man Ilødderne i den almindehge Ligning af
nte Grad.
§ 5. Anvendelser.
Er (//(0) = SL ~\' \) \ saa er den tilsvarende Ligning:
z -|- Az -(- B ===: Oj hvor man ifølge § 4 har
B = (a + p ") (a — p ) == a' — p.
De omvendte Fimctioner. 149
Altsaa: A = — d B ==r — 2a.
a
Af disse Ligninger faaes:
A 1 /A^
altsaa bliver: xp(0) r= — _ -|- 1/ — — B.
Den anden Rod erholdes, idet man for p ' skriver
wp ', hvor (I) er en fra Euheden (-|-1) forskjellig Rod i
Lign. w —1=0; følgelig bliver:
de to Rødder i Ligningen:
z' + Az + B =:r 0.
§ 6. Sætter man
i//(x) == a + (x + p)''' + b (x + p) '
saa er Ligningen, hvis Rødder representeres ved t//(0)
- b'(- p + ( (a - z)) (- p + f'(a - z) =
= z« 4- Az2 + Bz + C =
hvor fi(a — z) og f2(a — z) ere de to Rødder i Ligning:
== (a — z) + u + bul
Sættes z lig Nul, faaes:
_ c ^ b^- p + f'(a)) (- p + fVa)) =
= b'[p' - (C(a) + fVa)) p + Aa) /(a)].
j. . ■ 2^ '' - ■ 1
Man kan vælge forskjellige Methoder foråt danne Udtryk-
ket for C f. Ex. følgende:
Af Lign.:
= a + u + bu2
faaes: u = f(a) = — ^(l + ï^l — 4ab),
150 A. S. Guldberg.
,3, . 1
altsaa: f (a)=-g^[l+3^'r=4S-f3(l-4ab)+(l— 4ab) "]
/(a)=-g^3[l-3Kr=M)+3(l-4ab)-(l-4abf]
altsaa /(a)+/(a)=-g^3(2 + 6 ^ 24ab) == - p(l-3ab).
Fremdeles har man f (a) . f (a) = p, følgelig faaes:
- C = b3 (p2 + ^3(1 - 3ab)p + -fî -
= (a^ + (1 — 3ab)p + b^p^).
Differentieres Udtrykket for C med Hensyn til a og
forandres Fortegnet faaes:
B =r 3a2 — 3bp = 3(a2 — bp).
Differentieres nok engang med Hensyn til a, forandres
Fortegnet og divideres med 1 . 2 faaes:
A z= — 3a.
Man har altsaa følgende Relationer mellem a, b, p
og A, B, C:
A =. — 3a, B:^3(a2 — bp), C = — [a3+(l — 3ab)p f b^p^].
Af disse 3 Ligninger faaes nu:
a =^ ^, bp = (-5-) ^, hvoraf ved Substitution:
o OD
A 2 B 2
A3 A^ B \(—) — —1
4) - P - A[(| - f] - ^hi 3_ = c
p
ÄR A3 A 2 Ti 3
eller: p= - [^ - 2(|) -C]p+[(|^) - |] =0. («)
Sætter man for Kortheds Skyld:
^kl , AB C ^ ,,A,2 B 3
a - ^ (y) + -g- - y, /?- [(y) - y] , saa bliver:
p2 _ 2«p + ,5 -= O,
altsaa: p = « + ^«^ — /^-
De omvendte Functioner.
151
Lign. (a) giver to Vœrdier for p; men den ene af
disse Værdicr er p, den anden b^p^ Kaldes nemlig de to
Rødder p^ og pg, saa er:
A 2
Bf
A 2 B b^p 2 \^
men bp = (-^) ö"? ^^^^a bliver pg =— ^^-^=b^Pi^q.e.d
Substitueres de fundne Værdier for p og b^p^ i Ud-
trykket for t//(0), saa har man de søgte Rødder i Ligning:
z^ + Az2 + Bz + C r=z 0.
Man faar:
_A3C A^B^
' ^ ~ 27 108
ABC
6
C2 B^
+ T + 27' ^^ ^^^^'^^*
P =
A3 AB
27'' 6
+
y 27
A2B2 ABC
B=
2 — |/ 27 108 6 ' 4 ' 27
Substitueres denne Værdi i Udtrykket for ip(0) faaes:
C
V<0):
A3 AB _ ^
27 "^ 6 2 "^
3C_A2B^
;7 108
ABC C2 B^j
6 "^ 4 +27^
^3 AB
27+6
A^C A2B2 ABC . C2 . B
"^ 4 +27^
27 108 6
Man erholder de to øvrige Rødder ved at multiplicere
den første Cubikrod med m, den anden med w^ og den
første med w^, den anden med «, hvor w er en imaginær
Rod i Ligning w^ — j ==0.
Sætter man A = 0, bliver Ligningens Form:
152 A. S. Guldberg.
z3 -f Bz + C == O
som er den sædvanlige Form for Rødderne bestemte ved
Cardans Reffel.
§ 7. Rødderne i en Ligning af 4de Grad ere, som
Abel har bevist, representerede ved:
V^i(O) = ^i + Vi'' og yj,{0) = Hg + p^V^
Man har da at søge de omvendte Functioner til føl-
gende to üdtryk:
V/, (x) := aj + (x + pJV., ^^(x) =r a^ + (x + V2yk
I § 2 ere allerede disse søgte Functioner fundne,
nemlig
91 (x) ==: x2 — aa^x-fa^^ — p^, cp^(x)—x^ — SagX -f ag^ — pg.
Multipliceres cpi{x) med y2W ^aaes den søgte Ligning af
4de Grad, hvis Rødder representeres ved xp^iO) og ip2i^)i
idet man giver Qvadratroden sine to Værdier. Udføres
Regningen, faaes:
x^ — 2(ai4-a2)x3-f(ai2 — ^^^ -^ isi^a^ + Si^^ — P2)x2 —
. — 2(ai(a22 — P2) 4- agCa^^ — pj))x +
+ (%^ - Pl) (a^^ - V2) = 0.
Sammenlignes denne Ligning med den almindelige Lig-
ning af 4de Grad
x* + Ax3 + Bx2 4- Cx + D ==
faaes følgende Relationer:
(A = — 2(ai-[-a2), B = a^^ — p^ _|-4aja2 4-%^ — P2
iß) h = - n^iW - P2) + hi^i' - Pl)],
(d = (ai« — pj (ag« — p^)
De omvendte Functioncr. 153
Ved Hjœlp af disse 4 Ligninger har man at bestemme
Vœrdierne for a^ a2 Pi P2 udtrykte ved Coefficicnterne A,
B, C, D.
Sættes
ir) iii=cc-\-ß, a^ = a — ß, Pl'/. = y -|- ô, p.;/^ = r~^
saa ere de 4 Rødder følgende:
Zi=a-\- ß -f- y -|- ^j representerede ved Formel
z,==a + ß--y-o\iljM = ^i + W'
z^ = a — ß -{- y — à) representerede ved Formel
z^ = a — ß—y+o\ xpoXO) = ^2 + W^'
Af Ligningerne y faaes:
a^ + a2 = 2«, a,' + a,' = 2(cc'+ ß'\ a.a^ = «^ _ ^2^
Pl + P2 = Kr' + à'\ a,P2 + a,p, :- 2«(^2 + o') - ^ßyo.
Substitueres disse Værdier i Ligningerne (/9), erholder man:
A -= — 4a, (12«2 _ 2B) ^ 4(^2 _|_ ^2 _|_ ^2)^
Syiîj'cî =r 8«^ — 2aB — c eller naar man qvadrerer:
UßYo' = (8«3 _ 2^B _ c)2.
Sættes her for Kortheds Skyld
^ß' = u, , 4^2 = U2 , 4(^2 ^ U3
saa faar man følgende Relationer, idet Værdien — —substi-
tueres for a:
( u, + u^ + U3 =. %A2 - 2B
u,u,+u,U34-u,u3= B^ - 4D + VieA* - A^B + AC
\ U.U,U3 = {^- - ^ + C)^
med Betingelsesligningen:
v^ v^ v^; = _ (|! _ ^ + c).
Af Ligningerne {s) følger, at u^ Ug U3 ere de tre Rødder
i følgende 3die Grads Ligning:
154 A. S. Guldberg.
{ri) u^ — (V^A^ _- 2B)uH (B2 — 4D+Vi6 A' — A'-^B+AQu —
Opløses denne Ligning med Hensyn til u, faaes altsaa -
Rødderne u, Ug u^ udtrykte som algebraiske Functioner af
A, B, C, D, og ifølge Ligningerne {o) bliver:
ß^± v/uT, Y = ± 'u^/^. Ô = ± v,y^-
Substitueres disse Værdier i Udtrykket for Rødderne i Lig-
niiigen af 4de Grad, faaes:
z = - A + vj/uT ± v/iïr ± v/'v
Hvis man her tager alle mulige Combinationer af Teg-
nene, faaes 8 forskjellige Værdier for z; men der existe-
rer en Betingelsesligning, som maa tilfredsstilles, nemlig:
(± y^) (± v^) (± JV) = - ( F - T + ^^-
Deraf følger, at man kan vælge Tegnene for 2 Radicaler
f. Ex. Vw^ og V\^ vilkaarligt, medens Tegnet for det tre-
die bestemmes ved Betingelsasligningen. Tager man saa-
ledes }/i^ og |/u7 med Tegnene
+ + og + — og — + og
saa faaes, idet Tegnet for |/ü7 hvergang bestemmes af den
nævnte Ligning, de søgte Værdier, som ere Rødderne
Zj Z.2 Z3 z^ i den almindelige Ligning af 4de Grad.
Lader man ved en passende Substitution (z = x — — )
Coefficieuten for z^ i den givne 4de Gradsligning forsvinde,
bliver Ligningens Form:
Foråt erholde Rødderne i denne Ligning, er det til-
strækkeligt at sætte A = i de foregaaende Formler.
Man fa ar da:
De omvendte Functioiier. 155
"i f "2 i' "3 = — 2B, Ulli., -f- U1U3 + U2U3 ^ B2 ~ 4D,
U1U2U3 = C2
medBetingelsesligningen: (HyO C+Vû;) (hl/O ~ ~ C.
Den Ligning af odie Grad, som i dette Tilfælde be-
stemmer iij, U2, U3 bliver da:
u^ + 2Bvl'' + (B2 — 4D)ii — C2 1.ZZ
og Røddernes Form:
z = :i; %Y^ ± V21/1I: + %v^
hvor man har at tage de 4 midige Combinationer af Tegn
for 2 Radicaler og bvergang bestemme ved Hjælp af Be-
tingelsesligningen det tilsvarende Tegn for det 3die Ra-
dical.
§ 8. Sætter man t//(0) ^ a + p'''= + bp'/^ + cpV^ + dpv^,
bliver den tilsvarende Ligning:
z' + Az^ + Bz^ + Cz2 + Dz + E == 0.
Ifølge § 4 bliver Udtrykket for Coefficienten E føl-
gende:
E. =- — [a + p'/' + hfl^ H- cfl^ + dp'/^] [ft)^a + æY'' +
+ rø2bpVs+ wcp'/5+ dp*/^] [w^a + ft)p'/3+ w^bp''- + Cfrcp'/^ +
+ åp^iq [w-a + w^pVs + a;bp=/' + oj^cp"^ + dpV=] [røa +
+ cö^p'/^ + rø^bp*/^ + «'^cp'/^ + dp*/'^], hvor w er en Rod for-
skjellig fra Enheden i Lign. m^ — 1=0.
Udføres Regningen, finder man:
— E = a^ + [1— 5(aM + a-%c — a^b- — a^c + ab)] p +
+ [b^ + 5(ad2 + a'bd2 — abcd + a-cM — cd + b'^'d — abM -f
+ bc^ + abV — ac^ — b^c)] p- + [c^ + 5(b2cd2_ acd^ —
— bcM + c2d2 — bd^)] p3 + d^p^
Differentieres successive 4 Gange med Hensyn til a,
faaes Coefficienterne D, C, B og A:
D = 5a* — 5 (SaM + Sa^bc — 2ab- — 2ac + b) p +
+ 5 (d2 + 2abd2 — bed + 2ac-'d — bM + b'^'c^ —
— c^) p2 — 5cd3p3.
(1)
156 A. S. Guldberg.
— 2C = 20a' — 5 (6ad + 6abc — 2b' — 2c) p +
+ 5 (2bd' + 2c'd)pl
2 . 3 . B = 60a' — 5 (6d -f 6bc) p.
— 2 . 3 . 4 . A = 120a.
Lader man Leddet Az^ forsvinde i den almindelige
Ligning af 5te Grad, bliver Ligningens Form følgende:
z' -f Bz' + Cz' + Dz + E = 0.
Relationerne mellem Coefficienterne blive da følgende,
idet a sættes lig Nul:
E =: p + [b' — 5(cd — b'd — bc' + b'c)] p' +
+ [c' + 5(b'cd' — bcM + c'd' — bd')]p' + d'p*.
}D ::=, _ 5bp -I- 5 (d' _ bed — b'd +
4_ b'c' - c') p' - 5cdV.
. C z= 5 (b' -f c) p + 5 (bd' + c'd) p'.
iB =. — 5 (d + be) p.
Det gjælder nu at opløse disse 4 Ligninger med Hen-
syn til p, b, c, d; og man faar da disse Størrelser som
algebraiske Functioner af B, C, D, E. Substitueres disse
Værdier i Udtrykket for tp(0) faaes Rødderne i den almin-
delige Ligning af 5te Grad, og Problemet er løst. Men
foråt opløse disse 4 Ligninger maa man først eliminere
b, c, d og bestemme p af den resulterende Ligning mellem
p, B, C, D, E. Men ved at betragte ovenstaaende Lig-
ninger vil man strax see, at den ved Eliminationen af
b, c, d resulterende Ligning overstiger 5te Grad ; man kan
altsaa ikke opløse den, selv om man kunde udføre Elimi-
nationen.
Det er nu ikke vanskeligt at vise, at Ligning
(2) z' + Bz' -f Cz' + Dz + E --
ikke kan tilfredsstilles algebraisk eller opløses ved Hjælp
De omvendte Functioner. 157
af de sædvanlige Radicaler. Roden i denne Ligning maa
nemlig have Formen
(3) 1^(0) = pV» 4- bp^/* + cp'A -f dpVs
og vi have fundet Relationerne mellem p, b, c, d og
B, C, D, E; af disse Relationer følger, at Ligningen, der
bestemmer p som algebraisk Function af B, C, D, E, over-
stiger 4de Grad. Men nu kan man bevise, at hvis Ud-
tykket i//(0) tilfredsstiller Ligningen af 5te Grad,
da maaStørrelsen p være Rod i en Ligning af4de
Grad. Beviset herfor er følgende:
Er p Rod i en Ligning af Graden n, da kan den stil-
les under Formen
p = r + s"" + r s° + -4- r s ° .
^ l' ' 2 ' ' n— 1
Substitueres ip(0) istedetfor z i Ligning (2) faaes:
= « -f- y^pVs -f- ^pVs _[- ^p^s -|- ^pVs
hvor det er nødvendigt at man har Relationerne
a = 0, ß = 0, y = 0, å = 0, € = 0]
a, ß, y, ô, € ere hele Functioner af p, følgelig kunne de
sættes under Formen
«' + /î's" + /s" + i/'s " =0,
hvoraf følger: a' = 0, ß' = 0, / = 0, tj' = 0.
Men heraf følger igjen, at Lign. (2) tilfredsstilles ogsaa,
1^ 1
2^n u — 1 u
om man i Udtrykket for p sætter ays'", « s°, ...
1
istedetfor s"", hvor « er en imaginær Rod i Lign. w" — 1
= d. e. Lign. (2) tilfredsstilles om man i Udtrykket for
1^(0) successive sætter de n Værdier for p, som faaes af
den Ligning af nte Grad, hvori p er en Rod. Disse Rød-
der eller disse n Værdier for p være p p p p
158 A. S. Griildberg.
Nu er elet klart, at Lign. (2) kun lîar 5 Kødder; det er
altsaa iiødvendigt at de Værdier, der fremkomme, naar
p p p sættes istedetfor p, ere identiske med
de, der erholdes af
xp(0) -= p ^^+ bp ' -f cp ^- dp*^'
naar successive wp ', o) p ", w p "^, öj p ' sættes istedetfor
p ' hvor Ü) er imaginær Rod i Lign. o) — 1=0. Beteg-
nes de 5 Rødder med z z z z z , saa har man:
13 3 4 5
z = p + bp + cp -f- dp
Vs , 2, Va , 3 Vs , 4 Vs
(4) ^ z^ = « p -j- 0) bp -j- ft)cp -}- w dp
3 Vs , 1 Vs , 4 Vs , 2, Vs
z = 0) p 4~ ft)bp -)- ft) cp -|~ ^ "P
4
4 Vs , 3 Vs , 2 Vs , , Vs
z =: ft) p -|- ft) bp -j- ftj cp -|- ft)ap
Sætter man nu p^ istedetfor p og betegner de tilsvarende
Værdier af b, c, d med bj, c^, dj, saa faaes 5 analoge
Udtryk for Rødderne, hvilke bør være identiske med
Formlerne (4) med Undtagelse af Ordenen o: man bør
have :
Vs , 2, Vs , 3 Vs , 4 '/,
ft)p -{- ft) bp -f- M cp + ft) dp =
' Vs , '2 Vs , '3 % /4 Vs
:= ft) p^ + ft) b^p^ + ft) c^p^ + ft) d^p^
hvor til en vis Værdi af ft) svarer en vis bestemt Værdi
/ ^ 2 3 4
af ft). Giver man nu w Værdierne 1, ft), ft) , ft) , ft) ,
saa faaes, idet de tilsvarende Værdier betegnes ved
ft) ft) ft) ft) ft) , følgende Relationer:
12 3 4'
De omvendte Functioner. 159
/s I 1 /5 1 /5 1 -I /5
p - b p hep + d p
* 1 ' 11 ' 1^ 1 ' 1^ 1
«^p -|- «^bp -f w^cp + a)^dp =
= «p -H w b p + ft) c p + ft) d p
'«,P + «gbp + ft)^cp -|- ft)^dp =
= ft) P H- ft) b p + ft)C p + « d P r=:
I "l' I ^U '/= I 33/ 4 ,/^
TsP + "^s^P + "^s^P + "^s^^P ""
= ft) p + ft;]) p + « C p H- ft) d p
ft)^p ^= -\- ftj^bp ^^ -f ft) Cp '' + ft) dp '' =
4 •/ 3 »/ 2 3/ 4/
= ft) b /* + ftj b p /* + ft) C p /^ + ft)d p /%
V "^l V ^/
Af Lign. (5) erholdes Værdierne for p *, b p , c p '', d p ''
V V V v
udtrykte som rationale Functioner af p *, bp '% cp '% dp '*
og de forskjellige Potentser af œ. Formen for Udtrykket
for p bliver tydeligvis følgende:
(6) v!' = Ci^V^' + %V^' + %V^' + q/'-'
Deraf følger paa samme Maade:
p = t + tp'^^ + tp'^^ H
b p = t + t p ^^ + t p ^' + t p ^^ + t p /^
/iy\ /11 01 2 3 4
^ '' \ 5 3 a //1/ //2/ // 3/ // 4/
C p = t + t p '^ + t p '^ + t p '' + t p '^
|11 1*^ 2 3 4^
5 4 /// "/ 1/ /// J/ /// 3/ /// 4/
dp = t + t p '^ + t p * + t p ^^ + t p '^*.
^1*^1 1 '^ 2 * 3 ^ 4 ^
V */ V ■«/
p = t + t p ^' + t p '^ + t p ^^ + t p ^^
^l o l^ 2^ 3^ 4^
160 A. S. auldberg.
hvor Coefficienterne t t t ere rationale Functio-
1 4
ner af p. Men alle disse Coefficienter ere Nul; thi imod-
sat Fald vilde man af Lign. (7) finde p '' som en rational
Function af p og p, hvilket naturligvis er umuligt. Heraf
5 2 3 4
følger nu, at p , b p , b p , dp forblive uforanderlige,
) p , b p , dp
r r r i^ i' i^i
,7. •
om man i Udtrykkene for samme sætter wp '" istedetfor
I/
p'. Man faar altsaa:
p, = i «q,p ' + « q^p ^ + « q3P ^* + « q^p ^^j
Følgelig:
(8) a,V^ = «qp'^' + mqv^' + a,\p^/' + «Vp'^'
Al i à 4
hvor w betegner en hvilkensomhelst Rod i Lign. w — 1
== 0. Multipliceres Lign. (6) med J"^ faaes fremdeles:
(9) J\'l' = J\^^'l^ + o^\^'l' + o^\v'' + J\v'^
Sammenlignes Lign. (8) og (9) faaes:
q {(Jd^ — w) = 0, q (w^^ — 0}) = 0,
q^(a)^ - J) = 0, q^(o/ - (o) = 0.
Nu betegner ^ et af Tallene 1, 2, 3, 4.
5
Er ^ = 1, saa bliver q ==q =q =Oogp =qp.
5 2
Er ^ = 2, saa bliver q =q=q =r=Oogp=qp.
5 8
Er ^ = 3, saa bliver q =q =q =Oogp=qp.
12 4 13
4
Er /i, = 4, saa bliver q =q=q =Oogp=qp.
Substitueres successive disse Værdier af p i den første af
^1
Ligningerne (5), saa erholdes følgende Værdier:
De omvendte Functioner. 161
Pj =: p eller p^ = b^'p^ eller p^ == c^p^ eller p^ = d^p^
Det er nu umuligt at p = p, fordi p p p p _
ere de n forskjellige Rødder i en Ligning af nte Grad;
derimod kan man vilkaarligt vœlge mellem de øvrige Vær-
dier. Lad os da antage, at p^ = b'^p^.
Nu er det klart, at hvad her er bevist om p^ ogsaa
maa gjælde om p p p ; følgelig maa man have
P2 = p eller P2 — b^p^ eller pg = c^p^ eller pg = d^p*.
Men man kan ikke have Pg = p, heller ikke pg =: b^p^ = Pi
ifølge Suppositionen; altsaa bliver tilbage at vælge pg = c-'p^
eller pg = d'^p-; vi ville f. Ex. antage, at pg = c^p^
Nu er fremdeles: pg = p eller pg = b^p^ eller
p^ = c^^ eller P3 = d'^p^ men man kan ikke have pg =^ p,
heller ikke pg =: b^p^ = Pj, heller ikke P3 = c-^p^ = pg,
følgelig maa pj = d^p*.
Nu er fremdeles:
p^ =: p eller p^ = b^p^ eller p^ = c^p^ eller p^ = d^'p'^
'p =p eller p =b^p^ eller p^=c^p^ eller p4=d^p*.
Men hvilken af disse Værdier man end vælger for p^
P5 p , saa blive de dog identiske med p eller p^
eller pg eller pg , altsaa kan den Ligning, hvis Rødder ere
p Pl Po p , kun have 4 virkelig forskjellige Rødder,
n — 1
følgelig maa den være af 4de Grad.
Af det her Udviklede følger nu umiddelbart, at Ud-
trykket
y, (0) = p'/» + bp'/' + cp'' + dp
kan sættes under følgende Form:
11
162 A. S. Guldberg.
V'(0) = t+ t+t + fe
hvor p pj P2 P3 ere de 4 Kødder i en Ligning af 4de
Grad.
Den af Lign. (1) ved Elimination af b c d fremkomne
Ligning — hvilken Ligning bestemmer p som Function af
B, C, D, E — bør altsaa være af 4de Grad ; men, om man
forsøger at udføre denne Elimination, sees strax, at Ende-
ligningen (Resultanten) overstiger 4de Grad, følgelig er
det umuligt, at Udtrykket ip(0) kan tilfredsstille den al-
mindelige Ligning af 5te Grad, men da er det ogsaa umu-
ligt at opløse Ligningen ved Hjælp af de hidtil bekjendte
algebraiske Furîctioner (conf. oeuvres complètes tom. II
page 200—204).
Det er let at indsee, at et aldeles analogt Bevis med
det her fremsatte kan føres for det almindelige Tilfælde,
nemlig at, hvis en Ligning af Graden n, hvor n er et
Primtal, kan opløses algebraisk, da kan Roden i samme
sættes under Formen:
hvor Pl P2 Pn_i ere de n — 1 Rødder i en Ligning
af Graden n — 1.
Abel har ogsaa udtalt dette Theorem (oeuvres com-
plètes tom. IL pag. 190):
„Si une éqvation irréductible d'un degré premier ^ est
résoluble algébriquement, les racines aurant la forme
suivante :
y = K + Vïï; + VR, + .... + VR^^i
OÙ A est une quantité rationelle, et R^ R2 R3 ^ju—l
les racines d'une équation du degré ^— L"
De omvendte Functioner. 163
Abel har ikke givet noget directe Bevis for dette
smukke Theorem, men i Virkehgheden forekommer Bevi-
set, om end lidt skjult, i den ovenciterede Mémoire pag.
200—204. Det her givne Bevis for det Tilfælde, at /^ = 5,
er paa lidt nær det samme som Abels.
Omendskjønt det saaledes er umuligt at opløse den
almindelige Ligning af 5te Grad, existerer der dog visse
specielle 5te Gradsligninger, som ere opløselige ved de sæd-
vanlige Radicaler. Den naturligste Vei foråt finde den al-
mindeligste Ligning af 5te Grad, der lader sig løse alge-
braisk, vilde være af Lign. (1) at eliminere b, c, d og i
den resulterende Ligning mellem p, B, C, D, E at bestemme
de Relationer, som maatte finde Sted mellem Coefficien-
terne B, C, D, E foråt denne Endeligning lod sig reducera
til en Ligning af 4de Grad. Ulykkeligvis synes uoversti-
geHge Vanskehgheder at stille sig imod Udførelsen af denne
Elimination. Men man kan supponere visse Betingelses-
ligninger mellem b, c, d og p eller man kan give enkelte
af disse Størrelser visse Specialværdier og søge de tilsva-
rende Specialligninger af 5te Grad, som lade sig alge-
braisk løse.
Sætter man saaledes f. Ex.
c — og d =
da blive Relationerne mellem Coefficienterne følgende:
— E =: p + b^p2, J) = — 5bp, C = — 5b2p, B = 0.
C D^
Deraf findes: b = ^r ^S P = — ^? altsaa p-|-b^p^:=
_ _ ^' . J^ - ^ F
~ ' 5C "T" 25D ~
Man har altsaa Ligningen:
^ '^5C ~ 25D
x^ + Cx^ + Dx + (S, - ^) - 0.
164 A. S. Guldberg.
hvis Kødder representeres ved
5 6 ^
25D*
v.(« = p'''+bp''- = -p/-5; +]/j
§ 9. Jeg skal nu fremstille en Methode, som — paa
det nøieste forbunden med den foregaaende — naturlig
lader sig anvende paa følgende Problem:
„At bestemme Formen af den irréductible Ligning af
nte Grad, hvor n er et Primtal, hvis Kødder representeres
ved Formelen
y = h; + }% + .... + h;_^
hvor Rj Rg • • • • ^n-i ^^^ Rødderne i en Ligning af Gra-
den n — 1."
De n — 1 Rødder i en hvilkensomhelst Ligning af Gra-
den n — 1 være Uj Ug ^n-i ' ^^^ ^^*
(1) (u — Uj) (u — U2) .... (u— u^_^) == u"""' 4-
u — 2
«u -{-.... -\- yu -\- Ô = 0.
Man danne sig en ny Ligning af Graden n — 1, hvis Rød-
n n n
der ere u u . . . . u , saa er:
12 n- 1 '
(2) (U-U°) (U-U) .... (U-U"_^) -: u""' +
+ Au""' + .... + Cu + D =
hvor A, .... C, D, der ere symetriske Functioner af Rød-
derne i Lign. (1), ere hele Functioner af a, .... y, å.
Bestemmelsen af A, . . . . C, D som Functioner af ce^ . . . . y,
Ô er det samme Problem som at finde Coefficienten E ud-
trykt ved a, b, d, p (see § 4 pag. 145).
Man har altsaa:
(3) A ^f, («,... .r, ô),.,..,C = f^_, («,... .r, å),
De omvendte Functioner. 165
D r= f^_^ (a, ,.., r, Ô) hvor f^ f^ . . . . f^_i betegne hele
Fiinctioner.
EHmineres ß, y, ô mellem disse Ligninger, faaes
en Ligning mellem A, .... C, D, og a, nemlig
(4) F («, A, . . . . C, D) =
hvor F betegner en hel Function.
Opløses Ligning (2) og betegnes Rødderne i samme
ved Rj R., ^n-i' ^^^ ®^^ algebraiske Functioner af
A, C, D, saa erholdes:
u =R,u =:R, ....u ==:R
1 12 3 n— 1 n— 1
hvoraf:
(5) - (u, + u, + .... + u_j = « = ^^=r; +
Formel (5) giver a som algebraisk Function af A, ... . C,
D, men Lign. (4) giver Forbindelsen mellem a og A, . . . . C,
D. Hvis Lign. (4) er af Graden n, da er den den søgte,
hvis Rødder representeres ved Formel (5); hvis derimod
denne Lignings Grad overstiger n, da er dette Tegn paa,
at der ikke existerer nogen Ligning af nte Grad, hvis Rød-
der representeres ved Formelen
y = h; + h; + .... + vr:_^
hvor Rj R2 .... Rn_i ere de n — 1 Rødder i en hvilken-
somhelst Ligning af Graden n — I,
Jeg skal nu gaa over til at behandle et specielt Til-
fælde.
Ere R3 = R^ = =r B>^_^ =^ 0, saa er tiUige
U3 = U4 = . . . . = u„_j = og Lign. (1) og (2) redu-
ceras til følgende:
166 A. S. Guldberg.
(6) (u — uO (u — U2) = u2 + «u + /9 = 0.
(7) (u — u") (u — u^") = II + Au + B == 0.
Man finder:
(8) A == f (a, ß), B = /,
hvor f betegner en hel Function af nie Grad med Hensyn
til a.
' '" Af Lign. (7) faaes:
A
^==~2
+^i:_B...: = -^V^i'-B^
Altsaa bliver:
(9) - ("1 + U2) =
" = 1/^ + 1/?-^+
Substitueres /î" for B og skrives dernæst x istedetfor
a og B istedetfor ß, faaes
(10) f (x, B) — A =. 0,
som er en Ligning af nte Grad med Hensyn til x og hvis
Rødder ere representerede ved Formel
Anvendelser. L Ex. Er n = 3 faaes Functionen
f, idet man bemærker, at
(Uj + u,y = Ui^ -f U2^ 4- 3UiU2 (ui + U2).
følgehg, om man sætter (u^ -|- Ug) = — a og u^u^ = ß,
altsaa — (u^^ -f Ug^) = A; -- «^ = — A — Saß eller
.:,.. , A = «3 - Saß.
Skrives x for « og B for ß, bHver den søgte Ligning:
De omvendte Functioner. 167
x3 — 3Bx — A =: o
og Røddernes Form:
"M /
1 / A
+K*--B-
S ætter man -
Form folgende
og Rødderne:
- 3B = p, -
x' -(- px —
T-ß'
A = q, bliver Ligningens
• q = .
som er Cardans bekjendte Formel.
II. Ex. Er n = 5, finder man følgende Form for
Functionen f:
(12) x^ — 5Bx3 -f 5B2x — A =
hvis Rødder representeres ved Formel:
(13) 5 ^ " /
-K l+K¥-B'+|/ I-KI--B'
5
Betegner sj den aritlimetiske Rod, faaes de øvrige 4 Rød-
der ved følgende Formler:
/ 5 5 5 5
^ ^ j 5 5^ 5 5
hvor ft) betegner en imaginær Rod i Ligning o)^ — 1 ^== 0,
R^ og R2 ere de to Rødder
t+KFï.^-K?^v.,«
III. Ex. Er n = 7, bliver den søgte Lignings Form:
(15) x' — 7Bx^ + UB^x^ — VB^x — A = 0.
168 A. S. Guldberg.
Kødderne i denne Ligning representeres ved Formel
(16)
]A^^--+]/'.-v'^-
Betegner y den arithmetiske Rod, saa faaes de øvrige 6
Kødder ved følgende Formler:
(17)
7 7
7 7 7 7
7 7
X7 = «^VrT + « Vr,
hvor (0 betegner en imaginær Eod i Lign. w^ — 1 =0,
Ri og R2 de to qvadratiske Rødder
Som man seer, er intet lettere end at danne de ana-
loge Ligninger af Ilte, 13de etc. Grad, og man kan i sin
Almindelighed udtale følgende Theorem:
Theorem. „Hvis n er et Primtal, da existerer
der altid en Ligning af nte Grad, hvis Rødder
representeres Ved
x = VrT + VKi
hvor Ri og R2 ere de to Rødder i en Ligning af
2den Grad."
I de foregaaende Exempler ere opskrevne uden sær-
n
skilt Bevis alle Ligningens Rødder, idet y betegner den
arithmetiske Rod; det fuldstændige Bevis er følgende:
I Almindelighed har man:
De omvendte Functioner. 169
Deraf faaes: U,n^ = B",
2_ 1^
altsaa: Rg"" = B . R^ ".
i_
Substitueres denne Værdi af Rg", faacs:
X == R/ + BUf" = R," + (|)R."-
Substitueres Værdien af x i Ligningen
(18) f (x, B) — A = 0.
faar man et Udtryk af følgende Form:
1 2 n — 1
to + t,R." + t,R/ +.... + t_ R^ " = 0.
Denne Ligning bør være identisk, altsaa er:
t, == 0, t, =. 0, ...., t^_^ =
hvor to t^ tg t ere hele Functioner af Aj B og Rj .
Heraf følger, at Lign. (18) ogsaa tilfredsstilles, om
1 1
man istedetfor R^" skriver «R^"; thi ved denne Substitu-
tion forblive Coefficienterne t^^ t^ .... \^_^ uforandrede (w
er en imaginær Rod i Lign. x^ — 1 = 0).
De n Rødder i Lign. (18) bUve følgehg
170 A. S. Guldberg.
""' = ^'" + ^r;)^' " = VST + vs:" .
— "R ^-^
\ q. e. d.
§ 10. Vi have funclet, at der existerer en Classe
n 11
Ligninger, hvis Eødder iidtrykkes ved x = Vr7 + V^
og hvis Grad er n; det er nu naturligt at stille sig føl-
gende Problem:
„At finde en Ligning af nte Grad — hvor n er
et Primtal — hvis Kødder representeres ved For-
melen:
x = VrT + VK + VK
hvor Rj Rg K^ ere de 3 Rødder i en Ligning af
3die Grad."
Vi skulle her ikke behandle Opgaven i sin Alminde-
lighed, men det specielle Tilfælde, hvor n = 5.
Er
(1) (u-uj (u-u^) (u — U3) = vi'-\-aVi'{-j8n+r = 0,
(2) (u-u^^O (u-u^-^) (u— 3^) = u^+Au^+Bu+C = 0,
saa findes mellem Coefficienterne følgende Relationer:
(A = «■• — 5^«^ -f bya^ + bß^a — bjSy
(3) B = ß' + bßY — by'^a — 5/9V« + 'oßyV
(C == y\
De omvendte Functioner. 171
Elimineres /S oq y iif Ligningernc (3), faaes en Lig-
ning mellem «, A, B, C, nemlig:
(4) F («, A, B, C) = 0.
Opløser man nu Lign. (2) med Hensyn til u, faaes,
idet de 3 Rødder betegnes med Rj Rg R3,
Uj-"^ = Rj , uj = Ro , Ua^ = R3 ,
(5) altsaa: — (Uj + Uo -j- "3) = a ==
= V- r; + V- r; + V- Br
Dette sidste Udtryk (5) for a er Formelen, som repre-
senterer Rødderne i Ligning (4). Men forsøger man at
udføre Eliminationen mellem Lign. (3), vil man strax see,
at Endeligningens (Resultantens) Grad overstiger 5.
Deraf følger:
„Der existerer ingen Ligning af 5te Grad, hvis
Rødder udtrykkes ved Formel
5 5 5
x =- Vr7 + Vr7 + V^
hvor Rj R^ R3 ere Rødderne i en hvilkensomhelst
Ligning af 3die Grad."
Man kan derfor ogsaa i Almindelighed udtale den Sæt-
ning:
Naar n er et Primtal større end 2, da gives
der ingen Ligning af nte Grad, hvis Rødder re-
presenteres ved Formel
x = VRT + VRT + VR7
hvor Rj Rg R3 ere Rødderne i en hvilkensomhelst
Ligning af 3die Grad.
Vi have tidligere eiteret Abels elegante Theorem:
„Si une équation irréductible d'un degré pre-
mier fji est résoluble algébriquement, les racines
auront la forme suivante:
172 A. S. Guldberg.
y ^ A + VRr+ vs: -f .... + vKr_j
où A est une quantité rationelle A, Kj Rg • • • • -^
les racines d'une équation du degré /^ — 1."
Da man altid kan reducere dette almindelige Tilfælde
til det specielle, som vi netop har behandlet, idet man
supponerer R^ R^ . /. . Il _, lig Nul, saa slutter man:
„Der existerer i Almindelighed ingen irre-
ductibel Ligning af fjte Grad, hvor ^ er et Prim-
tal og større end 4, hvis Rødder ere represente-
rede ved Formel
y =. A -f VRT + VR^ + •••• + V\_i
hvor R. Ro .... R , ere Rødderne i en hvilken-
somhelst Ligning af Graden ^—1."
Men heraf følger dog ingenlunde, at der jo ikke skulde
gives en Ligning af fiie Grad (fi >- 4), hvis Rødder ere
representerede ved denne Formel, hvor R^ Rg . . . . R _ ,
ere Rødderne i en spe ciel Ligning af Graden fi — 1.
Saaledcs vil f. Ex. det almindehgste Problem, man kan
stille sig for Ligningen af 5te Grad, være:
„At bestemme den almindeligste Form for den 4de
Gradshgning, hvis Rødder ere R^ Rg Rg R4 , hvor Ld-
trykket:
y = V^ + VK + VK + VR7
tilfredsstiller en Ligning af 5te Grad."
Abel siger, at han har fundet denne Ligning, og at
den er af en saadan Art, at Rødderne R^ Rg R3 R4 kunne
udtrykkes alene ved Qvadratrødder (vide oeuvres complètes
tom. IL pag. 270).
De omvendte Functioner. 173
Da det nu er umuligt at udtrykke Rødderne i den al-
mindelige Ligning af Graden n, naar n >- 4, ved de hid-
til bekj endte algebraiske Functioner d. e. ved de sædvan-
lige Rodtegn eller Radicaler, saa er det naturligt at for-
søge, om man ikke kan finde andre Functioner eller et
nyt Slags Radicaler, ved hvis Hjælp man kan udtrykke
Rødderne i en hvilkensomhelst Ligning. Om jeg ikke ta-
ger feil, har Kronecker gjort Undersøgelser paa dette
interessante Felt, men jeg kjender hverken den Vei, han
har valgt, eller de Resultater, hvortil han er kommen.
Jeg skal her gjøre en Anvendelse af den i foregaaende
Paragraf udviklede Methode paa Ligningen af 4de Grad,
idet jeg stiller mig følgende Problem:
„At finde den Ligning, hvis Rødder represen-
teres ved Formel
hvor Rj Rg R3 ere de 3 Rødder i en Ligning af 3die
Grad."
Er nu
(6) (u - u,) (u - U2) (u -^ U3) =. u'i-an'+ßn+r = 0,
(7) (u-u,^) (u-U2^) (U-U32) ==u3+Au2-fBu+C = 0,
saa finder man øieblikkelig Relationerne mellem «, ß, y
og A, B, C ved at multiplicere
(u'^'4-«u'^'+ /îu'''^ -f y) (u'/'~ a^x^'-\-ß^l^'— y) (vide § 4).
Man faar nemlig
u3 _[- (2^ _ «2) u + (^2 - 2«r) u - ^2 ,
altsaa bliver
(8) A = 2/Î — a\ B = /^2 „ 2«^, C =: -
=
-r.
Elimineres ß, faaes:
«* + 2Aa2 _ 8^« + A2 — 4B = 0.
174 A. S. Guldberg.
Opløses Lign. (7) med Hensyn til u, faaes, naar Rød-
derne betegnes ved R^ Ro R3:
Uj^ =: Rj , Ug^ =: Rg , U32 = R3.
Altsaa: — (Ui-fu^-j-Ug) = a = — [Vr;+ VK+ VK]-
Skriver man x for a, C for y, faaes:
x* + 2Ax2 — 8Cx + A2 — 4B = 0,
som er den søgte Ligning, hvis Rødder udtrykkes ved
x = — Vë^ — VK — VK^
hvor Rj R2 R3 ere de 3 Rødder i den cubiske Ligning:
u3 + Au^ + Bu — C^ ^ 0.
Sætter man:
2A = b, — 8C = c, A^ — 4B ^^i: d, bliver Ligningens
Form:
x^ + bx2 + cx + d =
hvis Rødder representeres ved
x = ~ \/% — VK — V%
hvor Rj Rg R3 ere Rødderne i Ligningen
, , b 2 ,b- d. 0^
u^ + — u^ — ( )u =r 0.
2 46 4-^ 64
Med Hensyn til Tegnene for Radicalerne, saa maa de væl-
ges saaledes, at man altid har:
VK VK VK = + Y ^^^"^' § '^^'
hvilket følger umiddelbart af Ligning (6), hvoraf faaes:
U1U2U3 = (±VK) (±VK) (±VK) = — r = -~(^ =-|--
Der er kun en tilsyneladende Forskjel mellem det her Fundne
og det Resultat, hvortil vi kom i § 7; Rødderne \^n, YR,
YË^ ere nemhg de samme som ^/2']/'^ VsVü^ V2 VuT med
modsatte Tegn.
Som man vil see af dette Exempel ligesaavel som af
De omvendte Functioner. 175
de tidligere, er Methoden overordentlig simpel og fører
overraskende hurtig til Maalet.
Til Slutning skulle vi stille os det mest aliriindelige
Problem for 5te Gradsligningens Vedkommende, nemhg:
„At finde den Ligning, hvisRødder ere repre-
senterade ved Formel
5 r. 5 5
X = Vr, + Vr, + Vr, + Vr^
hvor Rj Rg R3 R4 ere de 4 Rødder i en Ligning af
4de Grad."
Er
(9) (u — Uj) (u — Ug) (u — U3) (u — uj =
= u^ + «u3 + ßn^ ^ yn + â = 0,
(10) (u - u,^) (u - U2O (u - U3^) (u - u,0 =.
= u* + Au^ + Bu2 + Cu + D = 0.
Den Opgave at bestemme Relationerne mellem «, ß,
y, ô og A, B, c, D er allerede behandlet tidligere § 8;
den falder sammen med Bestemmelsen af Coefficienten E.
Dividerer man üdtrykket for E med d\ skriver overalt
ö for -y, y for -^, ß for -r-, ce for ^, saa faaes:
/a = a' + 6 {ß^ — Ô) a — 6ßa^ + 5ya^ — bßy,
|B = /J^ + 5 (y^ô + ßo^ + ßY — öß') —
(11) ( — 5 (ßya+y^+ß'y) «+5 (o'+ßy'+ß'o) cc^ — 6yöa\
|C = ;^^ — 5 (yÖ' — ß'yo' + ßy'ö) — 5 (ßö' — y^ô')cc.
D = ô-\
Betegnes Rødderne i Lign, (10) med Rj Rg R3 R4,
f aar man:
Uj-' ^= Rj , Ug' = R2 , U3' = R3 , u^^ = R4
altsaa: (12) — (u^ + Ug + U3 + uj = « =
5 5 5 5
176 A. S. Guldberg.
Man har saaledes a som algebraisk Function af A,
B, C, D. Forat finde Ligningen, hvis Rødder represente-
res ved Formel (12), har man at eliminere ß, ^, ô af de
4 Ligninger (11) og man vil faa:
F («, A, B, C, D =. 0,
som er den søgte Ligning. Men betragtes Ligning (11),
da seer man, at den af EHminationen resulterende Ligning
overstiger Graden 5. Deraf sluttes:
Der existerer ingen Ligning af 5te Grad, hvis
Rødder udtrykkes ved Formel
5 5 5 5
X = Vr. + iK + Vr. + VR4
hvor Rj Rg R3 R4 ere de 4 Rødder i en hvilkensom-
helst Ligning af 4de Grad (conf. pag. 172).
Omendskjønt det almindehge Problem ikke er muligt,
saa kan det dog meget vel hænde, at der gives en Lig-
ning af 5te Grad, hvis Rødder have den nævnte Form,
men hvor Rj Rg R3 R4 ere Rødderne i en speciel Lig-
ning af 4de Grad. Man har altsaa følgende Problem:
At bestemme Formen af den almindeligste Ligning af
4de Grad, hvis Rødder ere saaledes beskafne, at Ud-
trykket :
5 5 5 5
x = Ve; + Vr. + V^a + VR4
tilfredsstiller en Ligning af 5te Grad (conf. pag. 172).
Man bemærke her, at hvis man sætter R^ = 0,
faaes
5 5 __ 5
x = Vr, + Vr., + Vr,
og Ligningen af 4de Grad reduceres til en cubisk Lig-
ning; men vi have nylig seet, at der ingen Ligning af 5te
Grad gives, hvis Rødder have denne Form, uaar R^ Rg R3
ere Rødderne i en hvilkensorahelst Ligning af 3die Grad.
De ûinvendte Functioner.
177
Der maa altsaa idotmindste cxistere 2 Relationer mellera
Coefficicnterne A, B, C, D eller Rødderne R^ Rg R, R4.
Det er sandsynligt, at Lign. (10) isaafald kan rediiceres
til Formen
(u - C)^ -I- B (u — cy H- D =: 0,
hvorved Rødderne lade sig udtrykke ved Qvadratrødder
(smlg. Abels Udtalelse oeuvres complètes tom. II. pag. 270);
Problemet bliver da:
At linde Formen for den Ligning
(u — uj (u — u^) (u — uj (u ~ uj =
= U* + «U^ 4- ^U^ f ;^U + ^ r:^ 0,
hvor der existerer Betingelsesligninger mellem a, ß, y, ô,
saaledes at den tilsvarende Ligning
(u — u,-') (il — Ug'') (il ~ 1I3O (u -- u,')
= u^ + Au=^ + Bu2 -f- Cil -f D ==
lader sig rediicere til Formen
(u _ c)4 + B (u — cy + D = 0,
Jeg er endnu ikke kommen til dette Problems Lø
ning.
Af det her Udviklede fremgaar, som allerede oven
nævnt, at der i Almindelighed ikke existerer nogen Lig-
ning af Graden n, hvor n er et Primtal, hvis Rødder kunne
udtrykkes ved Formelen:
x = yR + VR + + VR~ ,
ere de n — 1 Rødder i en Lig-
hvor R R R
12 r
ning af Graden n — 1. Det er følgelig umuligt at ud-
trykke Rødderne i en hvilkensomhelst Ligning ved de sæd-
12
178 A. S. Guldberg.
vanlige Radicaler. Kun for det Tilfælde, at n < 5, kan
Roden i Ligningen udtrykkes ved Radicaler, idet man nem-
lig kan udtrykke Roden i den almindelige Ligning som en
Sum af Rødderne i binomiske Ligninger af Formen:
x"" — R = 0.
Den Methode, som hidtil er almindelig anvendt til
Løsningen af algebraiske Ligninger, bestaar i Korthed i
følgende :
En Ligning af Graden n kan altid sættes under føl-
gende Form:
(1) x" -f Ax''"' 4- Bx"~' + + Dx + E =: 0,
Betragter man den simpleste Ligning af Graden n, nemlig
(2) x" — R ==
n
Og betegner Roden i samme ved I^R, saa gaar Bestræ-
belserne ud paa at danne Roden i Lign. (1) som en Sum
-af Rødder i Ligninger af Formen (2). Nu forekomme i
Lign, (1) n — 1 Coefficienter, følgelig maa Udtrykket for
Roden indeholde n — 1 uafhængige Størrelser d. e. Ro-
dens Form bør være
x = ^RT + VrT -f + ^R" .
Substitueres dette Udtryk for Roden i Lign. (1), faaes
n — 1 Betingelsesligninger mellem A, B, D, E og
RR R , hvilke umiddelbart fremgaa deraf, at
Udtrykket skal tilfredsstille Ligningen. Da man altid kan
betragte n — 1 uafhængige Størrelser som de n — 1 Rød-
der i en Ligning af Graden n — 1, saa har man ogsaa
løst Opgaven, om man kan finde Coefficienterne i den Lig-
ning, hvis Rødder ere R R R , udtrykte som
Functioner af A, B, D, E.
De omvendte Functioner. 179
Denne Methode lykkes for n lig 2, 3 og 4, men, som
forhen vist, naar n >» 4, gives der ingen Ligning i Almin-
delighed, hvis Rødder lade sig sammensætte som
en Sum af n — 1 Radicaler af nte Orden. Dog gi-
ves der visse specielle Glasser, saaledes f. Ex. de Lig-
ninger, hvis Rødder representeres ved Formel
x =:= ^^r; -f ^r;,
og disse Ligninger lade sig altsaa løse ved de sædvanlige
Rodtegn. ■ — ' -
Eftersom det er umuligt at lultrykke i sin Alminde-
lighed Roden i en hvilkensomhelst Ligning ved Hjælp af
Rodtegn d. e. ved Hjælp af de hidtil indførte algebraiske
Functioner, saa ligger den Tanke nær, at der paa dette
Felt behøves Indførelsen af nye Functioner, ved hvis
Hjælp man ser sig istand til at udtrykke Roden i en hvil-
kensomhelst Ligning. Man har her for sig en vid Mark,
der kun venter paa sin Dyrker og som uden Tvivl vil være
frugtbar paa Opdagelser af største Betydning for de ma-
thematiske Videnskaber.
TrykfeiL
Side 18. 5te Linie f. o. staar: — læs: — )
b-^ b^
A 2 A ''
— - 6te — f. n. — (^læs:(:^)
— 28. 5te — f. o. — b,p,% d.p.Mæs: c,^p,% cl,*p/
— 28. 3die — f. n. — q,p^ læs: q/p^
— 29. 10de — f. n, staar to Gange p^ istedetfor Pn_i
— 30. 5te — f. n. staar: aurant læs: auront
— 37. 2den — f. n. — x^ læs: x""
— 40. 2den — f, o, — rationelle A, læs: rationelle et
— 44. 5te — f. 0. — F(a, A,B, C,Dlæs:F(a,A,B,C, D).
12*
IV.
Su Notits aiigaaende Forinleu for Faldrummet.
Af
S. A. Sexe.
I
Lærebøger, der omhandle Mekaniken uden at tage den
høiere Mathematik til Hjælp, leveres, saavidt mig bekjendt,
intet tilfredsstillende deduktivt Beviis for Formlen: x (o:
Faldrummet) = V2 S*^« ^^m saadanne Lærebøger kunne
exempelviis nævnes : Lehrbuch der Physik und Meteorologie
von Dr. Joh. Müller og Lehrbuch der Ligenieur- und Ma-
schinen-Mechanik von J. Weisbach. Et saadant Beviis la-
der sig imidlertid føre paa følgende Maade:
Foreløbig udhœves for Tydehgheds Skyld:
1. At her, som sædvanlig, den jævntvoxende Bevægelses
Hastighed ved et vist Tidspunkt betegnes ved den Vei-
længde, som det bevægede Legeme paa Grund af sin
Træghed vilde tilbagelægge i det efter bemeldte Tids-
punkt følgende Sekund, naar Kraften i dette Tids-
punkt ophørte at virke paa Legemet, og Intet hem-
mede dets Bevægelse.
2. At her, ligeledes som almindeligt, forudsættes, at Ha-
stigheden, som resulterer deraf, at en uforanderlig
Kraft gjennem en vis Tidsdeel virker paa et frit
Formlen for Faldriimniet.
181
bevægeligt Legeme, er den samme, hvad enten Legemet
iforveien hviler eller iler.
Begyuder en med Hensyn til Styrke og Retning ufor-
anderlig Kraft ved et vist Tidspunkt at virke uafbrudt paa
et frit bevægeligt Legeme, som er i Hvile, og deler man
Sekundet, som følger paa bemeldte Tidspunkt, i n lige
store Dele: Tj, Tj, T3, ... Tu, saa vil Legemet ved Ud-
gangen af Tidsdelen:
Tj have opnaaet en vis Hastighed v
T2 2v
T, 3v
opnaaede Hastighed 2v Veilængden
og paa Grund af Hastighedens Til-
væxt i T3 ag'
Tn nv
Fremdeles vil Legemet i Tidsdelen:
T^ tilbagelægge en vis Veilængde ... aj
To paa Grund af den ved Udgangen af Tj'
Y L
opnaaede Hastighed v Veilængden — \ ,
og paa Grund af Hastighedens Til-
væxt i To a^
Tg paa Grund af den ved Udgangen af To'
2v|
% +
2v
n
Tn altsaa , . an -f- (n — 1) —
Følgelig bliver hele den i første Sekund efter Bevægelsens
Begyndelse gjennemløbne Veilængde = (a^ -f- ^2 4~ ^3 ~h
182
S. A. Sexe.
+ ...a.) + ^ + | + ... (n-l)^==a, +a,+
+ ag + . . . aa) + V (^-^-^) =^ (ai -f ag + ag + . . . a^ —
2^ ^ 2
Det er klart, at
V
a, Z.
n
V
ao ^
n
V
»3 ^
n
altsaa a^ -{- a^, -\- a. -]-... \- a^n L v
Sættes n uendelig stor eller, hvacl der kommer ud paa
det samme, T^ uendelig liden, saa bliver v uendelig liden.
Thi en endelig Kraft kan i en uendelig liden Tidsdeel kun
meddele et Legeme en uendelig liden Hastighed. I mod-
sat Fald maatte jo enhver endelig Kraft i en nok saa liden
endelig Tidsdeel kunne meddele et Legeme en uendelig
stor Hastighed. Men naar v er uendelig liden, saa er og-
y
saa baadc (a^ -[- ag -j- ag --|- . . . a„), - og (a^ -f- ao -}-
+ % + ••• + ^n
-) uendelig liden, da hver af dem
er l_ v. Differentsen (a^ -\- iio -]- ag -|- • • • 4~ ^"
)
kan følgelig sættes ud af Betragtning, hvorfor den af det
oprindelig hvilende Legeme i det første Sekund, efter at
Formlen for Faldrummet.
183
Kraften begyndte at virke derpaa, tilbagelagte Veilængde
reducerer sig til -^*).
Er Tyngden den bevægende Kraft, og sættes den ved
Udløbet af første Sekund opnaaede Faldhastighed, nemlig
nv = g, bliver Faldrummet i første Sekund, —, at be-
tegne med 72?-
Ved at fortsætte paa ovenanførte Maade finder man,
at Faldrummet i 2det Sekund er (Vog -|- g), i 3die
*) Det samme Resultat kan man komme til saaledes, naar man be-
tegner de i Tidsdelene T, , T^ , T^^ tilbagelagte Veilængder
med A, , A,, A3, A^:
2v
o L K L
- L K L-
n n
n n
n n
altsaa^+^ + .... + (n-l)^ L A, -|- A, -f- A3 -f
n n n n
altsaa vi^^ L A, + A, + A3 + . . . . A„ /. (Z. + ^) J^
-^ n n 2
■^-|.A,+A,+A. + ....A, , - + |.
altsaa
Sættes T, uendelig liden, saa bliver v og — en forsvindende
At
Størrelse, og følgelig A, + A, -{- k., -{-,.., \ 0: den i første
Sekund tilbagelagte Veilængde
184 S. A. Sexe.
Sekund (Vgg + 2g), i 4de Sekund (Vgg + 3g) o. s. v.
Men dette lader sig gjøre kortere paa følgende Maade,
idet man, vistnok med Føie, forudsætter, at den Avance i
Kummet, som følger samtidig af og med en i en vis Tids-
deel tilbleven Hastighed, er den samme, hvad enten Hastig-
heden forud var 0, liden eller stor:
Naar Hastigheden ved Udløbet af Iste Sekund er g
saa er den ved udløbet af 2det do. - 2g
3die do. - 3g
t*« do. - tg
Naar Faldrummet i:
1 Sekund er YsSj
saa er den i:
2det Sekund paa Grund af Slutnings-
hastigheden i Iste Sekund. . . gl
og paa Grund af Hastighedens 1
Vsg + g
Tilvæxt i 2det Sekund V,g
3die Sekund paa Grund af Slutnings-
hastigheden i 2det Sekund. . . 2g
og paa Grund af Hastighedens I
Tilvæxt i 3die Sekund V^gl
Vog + 2g
t*« Sekund altsaa , Vsg +(t— l)g
altsaa i Tidsrummet fra og med første Sekund til og med
t*« Sekund:
V^g + (V.g -f g) + (V^g + ^g) + +
+ [%g + (t-i)g] -tg . 1 = v^gf^.
ril
V.
Beretning om en botanisk Reise i Omegnen af
Fæmunsøen og i Trysil.
Af
H. II. Sørensen,
stud. real.
I
Sommeren 1865 erholdt jeg af de til videnskabelige Rei-
ser i Indlandet bestemte Midler et Reisestipendium i det
Øiemed at undersøge Omegnen af Fæmunsøen og Trysil-
elvens Dalføre i botanisk Henseende. Aarsagen, hvorfor
jeg valgte denne Egn til mine Undersøgelser, var ikke den,
at jeg her haabede at høste noget rigt Udbytte, hvilket
de bekjendte geologiske P'orholde ikke tillode mig at haabe,
men den Omstændighed, at dette var den eneste Egn i
Christiania Stift, som ikke var bereist af norske Botani-
kere. Det var min oprindehge Bestemmelse først at gjen-
nemrcise selve Fæmunsøens Omegn og derpaa gaa sydover
saa langt, som Tiden maatte tillade. Denne Plan foran-
drede jeg imidlertid tildels senere, idet jeg fandt det mere
hensigtsmæssigt at anvende Tiden, forinden Vegetationen i
Fjeldegnene omkring Fæmunsøen kunde have udviklet sig
tilstrækkehgt, til Undcrsøgelsen af de lavere liggende Egne.
I Overensstemmelse hermed reiste jeg i de sidste Dage af Juni
186 H. L. Sørensen.
over Elverum til Trysil og valgte min Station ikke langt
fra Kirken. Jeg botaniserecle først nede i Dalen, besøgte
Trysilfjeld og foretog saa en Excursion 3V2 Mil i Øst til
Lørdalen. Derpaa gik jeg nordover til Jordet — x^aa
Amtskartet: „Eltosct" — , botaniserede her paa begge Si-
der af Elven, opover langs Eltaaen samt paa Fjeldsiderne.
Paa Touren videre mod Nord fulgte jeg Engersøens Dal-
føre og tog Qvarter paa „Hylleraasen", en Gaard paa En-
gersøens Østside omtrent ved Midten af denne. Fra Heg-
geriset, min næste Station ved Engersøens Nordende, gjor-
des Excursion til Grændsefjeldet Herjehagna. Reisen fort-
sattes derpaa videre nordover paa vestre Side af Elven
indtil øvre Engerdalen. Efteråt have besøgt de østlige
Fjeldhøider foretog jeg herfra en Sidetour imod Vest til
Sølenfjeld, idet jeg lagde Vejen over Fjeldet Quitvola og
Gaarden Snerten ved Fæmunselv. Fra Sølen vendte jeg
om Gaarden Sundet tilbage til Drevsjø Hytte søndenfor
Fæmunsø. Jeg gjorde herfra Udflugter saavel i Syd som
østover til Rigsgrændsen. Reisen fortsattes nu foråt gjen-
nemsøge Egnen mellem Fæmunsø og Rigsgrændsen. For
at kunne gjennemkrydse denne i forskjellige Retninger,
valgte jeg mine Stationer afvexlende ved Søens Bredder
og de østhg behggende Gaarde, saaledes paa Gaardene
Sorken, Valdalen, Elgaaen, Sylen og Nordviken ved Søens
Nordende. Da jeg havde botaniseret i Omegnen af sidst-
nævnte Sted, var Tiden allerede saa langt fremskreden, at
jeg maatte tiltræde Tilbagereisen. Søens Vestside forblev
derfor ugjennemsøgt.
For at kunne give et Overblik over den gjennemreiste
Egns Udseende i det Store, skal jeg først gjøre nogle al-
mindelige Bemærkninger over Høideforholdene og de der-
af betingede Retninger af Dalfører og Elvedrag. De høiest
Botanisk lieisc i Sommeren 1865. 187
beliggende Strækningur paa denne Kant af Landet har man
i Vest og NV. for Fæmun, hvor de høieste Punkter af
Ilummelljeld, Elgepiggen og Sølen ere beliggende fra 5000
til 6000 F. 0. II. (Fjeldtoppene inellem Fæmun og Rigs-
grændsen hæve sig dog ogsaa til en Høide af 4500 F. o.
H.). Betragter man Egnen fra et ophøiet Standpunkt f.
Ex. fra Grændsefjeldet Herjehagua eller fra Sølen, faar
man et tydeligt Indtryk af, at den i det Store taget sæn-
ker sig mod Syd og Sydøst, og i en Afstand af omtr. 9 Mile
mod Syd fra Fæmuns sydlige Ende er Trysilfjeld, som lig-
ger i Trysil Hovedbygd, og som naar en Høide af 3600
Fod, det høieste Fjeld i en betydelig Omkreds, medens
Grændseljeldene Fulu- og Faxefjelds langstrakte Plateauer
i Sydøst have en Høide af 3000 Fod. Den almindelige
Retning af saavel de større som de mindre Elves Løb er
den sydøstlige. Hoveddalføret, der dannes af den 6 Mile
lange Fæmunsøs Bassin, hvis Nordende ligger under 62"
25' u. B., og den fra denne Søs Sydvestende udløbende
Fæmunselvs Vasdrag, ligger ved Søen i Retningen fra Nord
til Syd, medens Elven derimod snart tager en syd-sydøst-
lig Retning gjennom Trysil Præstegjeld og træder lidt nor-
denfor den 6 1 de Breddegrad over Grændselinien, som her
bøier af ret i Vest, ind i Sverige. Af Bielve i Trysil skal
jeg her specielt nævne den, der østlig for Hoveddalen dan-
ner den langstrakte Store Engersø og 3 V4 Mils Vei norden-
for Trysil Kirke forenes med Hovedelven. Fæmunsøens
Høide over Havfladen er omtr. 2150 Fod, og Trysilelvens
ved Trysil Kirke, altsaa i en Afstand af 9 Mile sydlig for
Søen, er omtr. 1130 Fod.
Fj eldunderlaget, hvis Beskaffenhed jo maa være af
største Betydning, hvor Talen er, om hvad der meddeler
en Egn dens eiendommelige Struktur og Karakter, dannes
188 H. L. Sørensen.
i det gjennemreiste Distrikt, ligesora over vidtstrakte Stræk-
iiinger i Vest for Fæmiin, for den langt overveiende Del
af Kvarts - Sandsten, hvoraf alle Høifj eldspartier ere dan-
nede, og som fordetmeste gaar over i tæt Kvarts — paa
den anden Side ogsaa undertiden i Graavakke eller Con-
glomérat. Kun i Trysildalen viser det underliggende Grund-
fjeld sig blottet, idet Dalbunden her til begge Sider be-
grændses af ganske steiltheldende Granitaase med ofte
særdeles jævne Aasrygge, indtil man kommer ^4 Mile nor-
denfor Trysil Kirke. Fra dette Punkt nordover kommer
Graniten kun paa den østre Side af Elven tilsyne, forlader
endelig den egentlige Trysildal og skyder med sine steilt-
gaaende Aassider op i Engersøens Bidal, ligeledes holdende
sig alene til østre Dalside, indtil Grundfj eldet endehg oven-
for lille Engersøen ganske forsvinder. Det er forøvrigt
kun at betragte som Undtagelser, at Fjeldsiderne styrte
sig steilt ned i Dalbunden, saaledes som Tilfældet er paa
begge Sider af Engersøen samt den øvre Del af Lørdalen.
Det Almindelige, især i de høiere Fjeldegne, er, at Dal-
siderne i Begyndeisen ganske langsomt hæve sig op fra
Dalbunden, og ofte tjene nedstyrtede Stenmasser til at for-
midle Overgangen til de høiere Fjeldsider. Som bekjendt,
og som jeg ovenfor har bemærket, gives der i denne øst-
lige Egn af vort Land Fjeldmasser, der hæve' sig op fra
de vidtstrakte Høifjeldsplateauer til en ret anseelig Høide.
Iblandt disse Fjelde maa man dog ikke vente at støde paa
overraskende Fjeldformer eller høitragende Tinder; men
Bjergmasser, der stige op fra en særdeles bred Basis, selv
med sine bratteste Sider ganske bedækkede med løse Sten-
masser, dannende paa sin øverste Flade en afrundet Top eller
langstrakt Ryg, ere de herskende P'ormer. Meget almin-
dehg er den Form, man her tillægger Benævnelsen „Vola";
Botanisk Reise i Sommeren 1865. 189
dette ere langstrakte, jœvnt skraanciulc, meget fladt hvæl-
vede Iløider, der stige op over Trægræiidsen. Det mæg-
tigste Fjeld i denne Trakt benævnes Sølen, der ligger syd-
vestlig for Fæmuii, hvorfra den med sin lodrette Styrtning
mod Nord især tager sig prægtig iid. Det betydeligste
Høifjeldsparti paa østre Side af Hoveddalføret nordenfor
Fulufjelds Plateau er Egnen omkring GrændsefjeldetHerje-
hagna nordøstlig for Store Engersøen; østenfor Lille En-
gersøen sænker det sig mod Nord, og man støder her paa
et bredt, lavtliggende, skovbevoxet Parti, der, indesluttende
en Række af Indsøer i samme Niveau som Fæmun, fort-
sættes i sydøstlig Retning ind i Sverige og kan be1;ragtes
som en Fortsættelse af Fæmuns Bassin. Nordenfor bøiner
Landskabet sig atter langsomt, indtil man østenfor det mid-
terste Parti af Fæmunsø træffer de mægtigste Bjergm asser
paa den østlige Side.
Fæmuns umiddelbare Omgivelser dannes af et i Al-
mindelighed jævnt opadskraanende Terrain, der hist og her
tilsidst hæver sig til høie Fjeldtoppe; kun meget sjelden
styrter Fj eldet sig mere brat ud mod Søen som paa den
Halvø, der dannes af Fæmun og Istersøen. Bredderne ere
overalt bedækkede med større og mindre Stene, Blokke
og Grus og bevoxede med tynd Furuskov. Nogen større
Plet af dyrkbart Jordsmon findes derfor ikke i disse golde
Trakter, undtagen hvor en eller anden A a i Tid ernes Løb
ved sin Udmunding i Søen har kunnet afsætte den med-
førte Sand og saaledes har givet Anledning til Tilblivelsen
af nogle faa Gaarde eller Gaardgrupper som Sorken, Elg-
aaen og Storbækken paa Østsiden, uagtet Korn her i denne
Høide kun enkelte Somre vikle kunne modnes — man an-
tog i Gjennemsnit hvert tredie Aar — ; Gaardene Fæmuns-
enden og Nordviken ligge paa de store Sandsletter ved
190 H. L. Sorenseiî.
Søens Syd- og Norclende. Da Korn ikke vil trives lier-
oppe, er Befolkningen henvist til Qvægavlen som den vig-
tigste Næringskilde. For at bøde paa den utilstrækkelige
Fodermængde, som Hjemmeslaatterne afgive, tager man
sin Tilflugt til den saakaldte Raskefodring, en Fodrings-
maade forbunden med utænkelig megen Møie. Saaledes
traf jeg i Udmarkerne saavel Karle som Qvinder, der hele
Dagen vadede i Vand til over Knæet for milevidt fra de-
res Hjem at afslaa og opsamle den tarvelige Star- og
Græsvæxt paa Myrer og omkring Sumper; dette Hø bliver
derpaa i tørret Tilstand indbragt i Smaalader for om Vin-
teren paa Sneføre at blive ført hjem fra de ellers for Kjøre-
redskab utilgjængelige Huller.
Medens det nordhgste Parti af dette Strøg østlig for
Fæmun har sin største Høide paa svensk Side og meget
langsomt skraaner ned mod Søen (Røeaaen udspringer paa
svensk Grund), saa har den sydligere liggende Egn sine
høieste Fjelde omtrent midt imellem Fæmun og Rigsgrænd-
sen. Paa disse Fjelde udspringe Elvene, der alle have sit
Løb i Retningen Sydøst— Nordvest, til Fæmun eller over
Rigsgrændsen, dannende østre Dalelvens Kilder, til Sve-
rige.
Det vil maaske være hensigtsmæssigt for lettere at
kunne give en Oversigt over Vegetationskarakteren i disse
af mig gjennemreiste Egne særskilt i Korthed at behandle
1. Sandterrainsvegetationen o: Væxtligheden i Dalbuiiden
fra Trysil nordover, de enkelte Gaarde i Fæmuns umid-
delbare Nærhed og Sandsletterne ved dennes Syd- og
Nordende, 2. Aas- og Livegetationen eller Vegetationen
ovenfor Dalbunden paa de skovbevoxte Fjeldsider, paa Sæter-
volde etc. indtil Trægrændsen og 3. Høifj eldsvegetationen
eller Vegetationen ovenfor Trægrændsen.
Botanisk Reise i Sommeren 1865. 191
1. Sandterrainsvegetationen.
2Gde Juni foretog jeg min første Excursion nede i
Dalbunden i Trysil Hovedbygd. Antallet af de her opteg-
nede Arter beløber sig til 130 af de almindeligste phané-
rogame Planter. Elvens Bredder ere bevoxede med Salix
glauca og S. nigricans, og blandt disse sees Alnus incana.
Betula verrucosa er særdeles sparsomt udbredt; større
Birketræer saa jeg kun ved Gaarden Strandvolden, men
intetsteds af nogen anseelig Størrelse. Som de i størst
Mængde forekommende Græsarter kan nævnes Aira flex-
uosa ß. montana, A. cæspitosa samt Festuca rubra og
ovina. Næsten overalt saaes J uncus filiformis og Carex
canescens i største Mængde. Juniperus voxte som smaa
Buske paa de tørre Sandhøie blandt Lyngen. Alopecurus
pratensis saaes meget sparsomt paa en Eng nordlig for
Gaarden Nordby, og paa østre Side af Elven omtrent lige-
overfor Kirken voxte Humulus Lupulus. Noget egentlig
Karakteristisk ved Vegetationen her kan jeg imidlertid ikke
paavise, da den ikke synes at udmærke sig ved Andet end
ved sin Fattigdom paa Arter, og for ikke at fristes til at
opregne det hele Antal skal jeg derfor, uden at fremhæve
nogle enkelte Arter, henvise til den efterfølgende Forteg-
nelse. Af Planter, som paa denne Tid endnu ikke vare
udviklede, men om hvis Forekomst i Trysil jeg havde An-
ledning til at overbevise mig ved at gjennemse et lidet
Herbarium, der tilhørte en Bonde, kan nævnes Dactylis
glomerata, Calamagrostis lanceolata, Phalaris arundinacea
og Echium vulgare; ingen af dem bemærkedes nordenfor.
Endel af de i Dalbunden omkring Trysil Kirke bemærkede
Arter igjensaaes ikke længere nordpaa som f. Ex. Carura,
Pimpiuella Saxifraga, Chrysanthemum, Alopecurus prat.,
192 H. L. Sørensen.
Prunus Padus (NB. paa det.egentlige Sandterraiu, thi uden-
for dette forekommer den bist og her, omend meget spar-
somt, gjennem hele det gjennemreiste Distrikt) og nogle
flere, medens Eanunculus auricomus, Populus tremula og
Hieracium Auricula forsvinde søndenfor Engersøen, og
Trollius endnu viser sig mellem Heggeriset og øvre Enger-
dalen. Plantago major sees ikke nordenfor sidstnævnte
Sted. — Omtrent 3V2 Mil østlig for Trysil Kirke ligger
en Skovdal, der i sydøstlig Retning gjennemstrømmes af
Lørelven, som fra Sverige mellem Drivfjeld og Bratfjeld
træder over Ptigsgrændsen, med hvilken den løber omtrent
parallel gjennem Lørdalen og atter tilbage over Grændse-
linien. Ved Sammenløbet af Lørelven og Drivaaen dannes
et overmaade bredt og fladt Næs, der ligesom hele Dalen
forøvrigt er bedækket af Naaleskov. Det Parti af denne,
der ligger lige ned for Fjeldet Skjærholla, skal, saavidt man
ved, aldrig i Tiden være bleven berørt af Øxen. Da dette
blev mig fortalt, besluttede jeg at gjøre denne Excursion,
eftersom jeg jo havde Grund til at haabe i denne „Ur-
skov" at faa se Træer af usædvanlig Størrelse. I dette
Haab blev jeg imidlertid skuffet; jeg kunde ikke finde et
eneste Træ, hvis Stamme maalte over 2 Fod i Diameter i
Brysthøide. Det er forøvrigt en ret mærkelig Dal denne.
Op for det omtalte Næs er et Fjeld, som kaldes „Skjær-
holla", hvilket jeg besteg. Lige foran sig har man det
langstrakte Fulufjeld, paa hvis skovbare, fladthvælvede Høi-
deryg Rigsgrændsen er draget, og hvis steile, høie, skov-
klædte Fjeldsider danne Dalens østhge Indfatning; vender
man Blikket udover Dalen, har man lige under sig den
Hge indtil V2 Mil brede, flade Dalbuud, hgesom Fjeld-
siderne fuldstændig bogroet med Skov, gjennem hvilken
man hist og her faar se et Glimt af Elven; kun længst
Botanisk Eeise i Sommeren 18G5. 193
mod Syd skimter man et usikkert Spor af menneskelige
Boliger. Naar man i Almindelighed tænker sig en Dal af
en saa stor Vidde som denne, forbinder man vel altid med
Tanken herpaa Billedet af opdyrkede Marker, Ågre og
grønne Enge og livlige Bondegaarde; men her sees Intet
af alt dette, overalt kun Skovens tætte, mørke Kroner og
en liøitidelig Stilhed hvilende over det Hele — et Sted
vær dig en „Urskov." I Dalen saaes Salix capræa, S. ha-
stata, S. depressa og Carex globularis. Carex ampuUacea
bedækkede tilligemed C. filiformis og C. irrigua Skovmy-
rernø nedenfor Skjærholla.
Omtrent V4 Mil nordenfor Trysil Kirke ved Eltaaens
Udløb træffer man paa adskillige Planter, der savnes læn-
ger sydpaa i Dalen. Den noget større Afvexling i Vege-
tationen, som her optræder, skyldes vistnok for en stor
Del Nærheden af Kalkstenleier. Paa en frodig Skoveng
mellem Trysilelv og Foden af den Aas, der strækker sig
sydlig for Eltaaen, forekom saaledes Lonicera Xylosteum,
Convallaria verticillata, Tussilago og Ribes rubrum; Tri-
folium pratense udbreder et rødt Skjær over Engen; frem-
deles Daphne Mezereum og Botrychium Lunaria. I Sum-
perne nedimod Elven saaes Galium trifidum sammen med
Veronica scutellata og Epilobium palustre. Imellem Gaar-
den Jordet og Trysilelv tildels paa Sumperne sees: Carex
digitata, C. dioica, C. cordorrhiza, C. capitata, C. pauci-
flora og C. paradoxa, Juncus arcticus, J. triglumis og
Tofjeldia borealis. Ved Elvbredden bemærkedes Angelica
Archangehca. Fremdeles træffes i Omegnen heromkring:
Salix pentandra, Melica nutans. Milium effusum, Circium
palustre og paa Østsiden af Elven Carduus crispus. I El-
ven voxte Batrachium heterophyllum.
Paa Engersøens Østside nordhg for Rødaaen saaes
13
194 H. L. Sørensen.
for første Gang Sceptrum Carolinum, Bartsia alpina og
Thalictrum alpinum, hvilke voxte sammen paa Strandbred-
den ; fremdeles bemærkedes ber Carex atrata, C. pallescens,
C. capillaris, C. juncella og ved Rødaaen Actæa spicata,
Salix aurita (?), Ribes, Rosa canin a, Daphne og Lonicera.
Ved Heggeriset bemærkedes i Elven Hippuris vulgaris /?,
og ved samme forekom Carex stellulata meget almindelig,
og paa vestre Side af Elven paa Veien til øvre Engerda-
len: Hieracium glomeratum og H. alpinum.
Drevsjø Capel og Drevsjø Hytte er beliggende ved
den vestre Ende af Vurusjøen paa et stort Sandplateau,
der strækker sig fra Fæmuns Sydende indtil over V2 ^^il
søndenfor Gaarden Quitlen og langs Vurusjøens Bredder
henimod Rigsgrændsen. Hele denne Strækning er begroet
med Furuskov, hist og her, fornemmelig i den sydhgste
Del og ved Vurusjøen, afbrudt af Sumper og Myrer. Ve-
getationen paa Engene ved Drevsjø Hytte og i Udkanten
af disse er omtrent den samme som i Omegnen af Trysil
Kirke ; thi rigtignok savnes her 25 Arter, der allerede for-
svinde søndenfor; men til Gjengjæld forekommer der et
Antal af omtrent 30 Arter, der ikke bemærkedes nede i
Trysils Hovedbygd i Dalbunden, dog uden at disse kunne
siges at have forandret Vegetationskarakteren i det Hele
paa anden Maade, end at nogle faa af dem antyde den
større Høide over Havet. Sausurea alpina er særdeles al-
mindehg paa fugtigere Steder; fremdeles bemærkedes
Bartsia, Thalictrum alpinum, Melandrium sylvaticum, Stel-
laria media. St. uliginosa, Sagina saxatilis, Tofjeldia, Py-
rola minor, rotundifoHa og secunda etc. I Furumoen strax
søndenfor Drevsjø Hytte voxte Hieracium floribundum til-
ligemed Alchemilla alpina, og paa nogle Sumper længere
sydlig Ranunculus hyperboreus i stor Mængde sammen
Botanisk Reise i Sommeren 1865. 195
med Galium trificlum; den førstnævnte fandt jeg ligeledes
paa eil Excursion langs Vurusjøen mellem Gaarden Velt-
bue og Rigsgrændsen. Fremdeles saaes i Vandhuller ved
Veien nordlig for Quitlen Sparganium hyperboreum og i
Quitlenaa Potamogeton gramineum og Batrachium hetero-
phyllum. Paa de sumpige Bredder af Vurusjøen saaes
Drosera rotundifolia og Sceptrum Carolinum. Garex livida
voxte i Selskab med C. limosa, C. Buxbaumii og C. pau-
ciflora. I Vurusjøen bemærkedes Myriopliyllum alterniflo-
rum, Nuphar pumilum samt Phragmites communis.
Væxtliglieden omkring Gaardene ved Fæmuns Bred-
der er om muligt endnu fattigere end paa Engene ved
Fæmuns Hytte, idet nemlig enkelte Planter forsvinde nor-
denfor sidstnævnte Sted. Forøvrigt har jeg med Hensyn
hertil kun at bemærke, at jeg fandt Ranunculus poly-
anthemos voxende sparsomt paa Gaarden Sorken. — Vege-
tationen paa Søens Stenbredder dannes foruden af Furu-
skov og en Bund af Lav af følgende Væxter: Calluna vul-
garis, Vacciniumarterne (V. Vitis idæa, V. myrtillus og paa
lidt fugtigere Steder V. uliginosum), Arctostaphylos offici-
nalis, A. alpina og Empetrum. De Græsarter, der tage
tiltakke mellem Sten ene, ere: Aira flexuosa, hist og her en
Agrostis, Nardus og Calamagrostis stricta. Hist og her
sees Juncus iiliformis, J. articulatus, Carex canescens, C.
juncella; C. Buxbaumii-heterostachya ved Sorken. En og
anden Gang forekommer en Birkebusk eller en Salix capræa
eller glauca. Salix depressa og Sal. phylicifolia (?) saaes nær
Sorken. Paa de sparsomt forekommende Myrer saaes et
Par Eriophorumarter og Carex stellulata. Endelig opteg-
nedes endnu et Antal af 17 Plantearter, hvoriblandt jeg vil
nævne Andromeda polifoha, Phyllodoce, Sceptrum, Caltha
og Hieracium alpinum.
13*
196 H. L. Sørensen.
2. Aas- og Livegetationen.
Jeg skal her først omtale en Excursion, som foretoges
op til Trysilfjeld. Bestiger man Fjeldet fra Østsiden, vil
man finde, at dettes laveste Parti dannes af en Fod be-
staaende af granitisk Bjergart, der naar op næsten til
samme Høide som Grangrændsen, men sænker sig mod
Nord; her danner Fjeldet derpaa en Afsats eller svag
Skraaning, indtil det øverste og største Parti, Høifjeldet,
der bestaar af den i Egnen almindelige Qvartsbjergart,
hæver sig steilt opad. Paa Grændsen mellem disse to Ho-
vedpartier, hvoraf Fjeldet bestaar, findes imidlertid et Skikt
af Skifere, der dog kun træder frem i Dagen paa Skraa-
ningen nedad mod Hundsilbækken i Nord. Følgende Plan-
ter optegnedes paa Veien opover Fjeldsiderne nedenfor
Trægrændsen: Melandrium sylvestre, Aconitum, Stellaria
nemorum, Saxifraga stellaris paa vaade Steder, Pingvicula,
Kanunculus acris. Geranium sylvaticum, Taraxacum, Alche-
milla vulgaris, Mulgedium alpinum, Comarum, Tormentilla,
Melampyrum sylvaticum, Anthoxantum, Linnæa, Luzula pil.,
Pyrola secunda, Eub. Idæus, Phleum alp., "Solidago, Ma-
janthemum, Trientalis og Sorbus. Alle disse med Undta-
gelse af de fire sidste forsvinde her paa Østsiden af Fjel-
det med Granen; Majanthemum og Trientalis forsvinde
ogsaa i Birkeregionen. Phyllodoce cærulea begynder at
vise sig, netop som man har passeret Grangrændsen.
Efter at have besteget Toppen af Fjeldet, gik jeg ned til
Nordby -Sæter, der ligger paa Sydskraaningen omtr. 2000
Fod o. H. eller noget mere. I Kanten af ^ætervolden
voxte Mulgedium alpinum i Mængde sammen med Ranun-
culus aconitifolius. Milium effusum, Epilobium angustifo-
lium og Polystichum dilatatum; videre bemærkedes Arabis
Bottanisk Reise i Sommeren 1865. 197
hirsuta, Brassica Napus, Hieraciura glomeratum, H. palu-
dosum, Phleum alpinum, Poa alpina, P. prat. og P. annua
samt Aira cæspitosa. Jeg overnattede paa Sæteren og tog
den følgende Dag atter tværs over Fjeldet i nordlig Ret-
ning for at komme ned i Hundsilbækdalen paa Fj eldets
Nordside. Fra Sæteren fulgte jeg en af de Bække, der
komme fra Fjeldet og samle sig i Enenaaen. Opover lan^s^
denne voxte Ranunculus aconitifolius^, Cerefolium sylvati-
cum, Myosotis sylv., Milium, Melica, Valeriana, Ruraex,
Chrysosplenium alternifolium, S ellaria ne morum, Paris, Po-
lystichum dilat. og Aspidium Lonchitis. Aconitum, som om-
kring Trysilfjeld i det Hele er overordentlig hyppig, fulgte
her Bækken opover, dannende ligesom et Hegn paa begge
Sider indtil Grangrændsen; den følges hele Veien af Salix
glauca. Paa Nordsiden af Fjeldet gaar Aconitum lige op
til Birkegrændsen, Alchemilla^jLlpina gaar noget høiere;
lidt længere ned forsvinder Taraxacum, Alchemilla vulg.,
Ranuuc. acris, Salix glauca, Anthoxantum og Geranium sylv.
Cornus suesica sees lidt nedenfor Grangrændsen. Som en
MærkeHghed ved Vegetationsforholdene paa Trysilfjeld kan
anføres, at de fleste Planters Høidegrændse samraenhgnet
med Trægrændsen her falder lavere end paa de nordligere
liggende Fjelde i den gjennemreiste Egn (smlgn. Forteg-
nelsen nedenfor). Alchemilla alpina gaar tæt ned til Lort-
sæteren, en Sæter beliggende paa Fj eldets nordlige Skraa-
ning noget mere end 2000 Fod o. H. Her sees atter Mi-
lium effusum og det i en saadan Mængde paa Sætervolden,
at denne syntes som tilsaaet dermed, ligesom Melandrium
sylv. findes overmaade hyppig; disse tilligemed et halvt
Snes af de ovenfor nævnte Planter danne udelukkende En-
gen. Skraaningen nedad mod Hundsilbækken er bedækket
med et frugtbart Jordsmon, der hidrører fra Forvittring
198 H. L. Sørensen.
af Skiferunderlaget, og om den end ikke udmærker sig
fremfor de øvrige Trakter i Nærheden ved nogen Artrig-
dom, bærer den dog i det Hele taget Præget af Frugt-
barhed og Frodighed. Jeg bemærkede saaledes, at Gra-
nen, som voxte nedover Lien, her havde et langt frodigere
Udseende end almindehg i Trysil Hovedbygd, hvor Gran-
træernes usædvanlig tynde Kroner var mig paafaldende.
Tæt nedenfor Lortsæteren voxte Card amine amara hyppig
paa den sumpige Heldning, ligesaa Petasites frigida paa
vaad, leragtig Grund; fremdeles ere nedover til og ved
Hundsilbækken almindelige: Chrysosplenium, Epilobium alpi-
num ß. dasycarpum (nedad hele Hundsilbækken) og Oxalis
(forsvinder paa Fj eldet noget nedenfor Grangrændsen).
Nede i Hundsilbækdalen saaes blandt andre: Tussilage
Farfara ved Bækkens Bredder, Pyrola uniflora, Circium
heterophyllum, Hieracium murorum y. nigroglandulosum,
Vicia sylvatica og Carex loliacea.
Idet jeg exempelvis har omtalt denne Excursion til
Trysilfjeld, har jeg hermed tillige angivet de væsenthgste
Momenter til at danne sig en Forestilling om Vegetatio-
nen i sin AlmindeUghed paa de skovbevoxte Fjeldsider,
Lier og Sætervolde i Trysil, og jeg skal derfor ikke op-
holde mig med vidtløftigere at omhandle de enkelte Ste-
der; kun skal jeg gjøre opmærksom paa en Gruppe Plan-
ter af de ovenfor nævnte, der nærmest kan siges at ka-
rakterisere Væxtligheden i de fugtigere af rigeligere Jords-
mon bedækkede Skovlier i Trysil — i den Forstand nem-
lig, at man kan være sikker paa at træffe dem paa saa-
danne Localiteter. Disse ere følgende: Aconitum, Gera-
nium sylv., Mulgedium alp.. Myosotis sylv., Stellaria ne-
morum, Pyrolaarterne, Cardamine amara, Milium, Melan-
drium sylv., og Alchemilla vulgaris. De to førstnævnte
Botanisk Reise i Sommeren 1865. 199
ore paa saadanne Localiteter hinandcns stadige Ledsagere
og forekomme ofte i stor Mængde f. Ex. i de bratte Lier
ovenfor Gaarden Gjermundsfloen i Lørdaleii. Det er for-
mentlig denne Omstændiglied, der bar givet Anledning til,
at disse to saa forskjellige Planter ber bar faaet en lig-
nende Benævning; de kaldes nemlig i Trysil „store" og
,, lille Lusebat."
Igjennem bele Strækningen omtrent fra Eltaaen nord-
over indtil ovenfor lille Engersøen er, som før omtalt,
Fjeldunderlaget forskjelligt paa begge Sider af Dalen; jeg
bavde saaledes ber den gunstigste Anledning til at under-
søge, bvorvidt dette Forbold udøvede nogen Indflydelse
paa Vegetationen. Nogen mærkelig constant Forskjel i
denne Henseende var det mig imidlertid umuligt at op-
dage. En Smule Afvexling i den berskende Ensformigbed
og Fattigdom kan man kun vente at finde paa saadanne
Steder, bvor et eller andet Kalkstenleie danner underlaget
for Væxtligbeden, og disse Steder ere faa og af forbolds-
vis meget ringe Udstrækning. Den nederste Del af Elt-
aaen gjennemskjærer et saadant Kalkstenleie. Ovenfor de
opdyrkede Enge paa begge Sider af Elven voxer Furu-
skov. Her fandt jeg Cypripedium Calceolus oppe i Sko-
ven, ligesaa Platbanterea bifolia, Dapbne, Pyrola chlo-
rantba ; Pyrola rotundif. saaes i usædvanlig Mængde. Hvor
Skoven nedbugges i Bakkerne omkring Gaardene, voxer
strax Trifolium pratense op i Mængde. Pulsatilla vernalis
findes i stor Mængde i Skoven paa begge Sider af Elven,
saa langt Kalkterrainet strækker sig. I Klipperifterne
voxer Asplenium Tricbomanes samt Cystopteris fragibs og
C. montana. Paa de græsbevoxte Bakker ovenfor „Jor-
det" saaes Botrycbium Lunaria i særdeles stor Mængde,
og mellem denne fandt jeg Botrycbium matricaroides-
200 H. L. Sørensen.
lanceolatum, men kun et enkelt Exemplar. Meget hypi)ig
er Gentiana campestris og Gymnaclenia conopsea; videre
saaes paa Græsbakkerne Hieraciimi pilosella, H. glomera-
tum, H. floribundum og H. prenanthoides. I Bakkeheld
sees Peristylis viridis med Varieteten — bracteata. En
Varietet (?) af Carex digitata voxte paaKalkstenklipperne;
paa Sydsiden af Eltaaen fandt jeg første Gang paa Tou-
ren Carex atrata og C. alpina paa de græsbundne Bred-
der af en Bæk, ligesom C. loliacea her var meget almin-
delig. Endelig bemærkedes i Eltaadalen Melandriura prat.,
Poa hybrida og P. alpina. — Ovenfor Gaarden øvre En-
gerdalen tæt oppe i Aasheldningen udbreder sig ligeledes
et Kalkstenleie. Vegetationen langs Bækken, der rinder
hen over Kalkterrainet, havde et særdeles frodigt Udseende.
Blandt andre voxte her Tussilago i Mængde, Ribes, An-
gelica Archangelica, Actæa spicata og Listera cordata;
Arabis alpina op imod Klipperne. Epilobium origanifolium
saaes ved Bækken og de af denne dannede Sumper sammen
med Epilobium alpinum, der her fandtes i Mængde.
Høiere oppe ved Bækkedraget findes Saxifraga stellaris og
oppe i Skoven Corallorhiza. Paa selve Kalkstenklipperne
voxte Saxifraga aizoides, Dryas, Draba hirta, Epilob. mon-
tanum, Cerastium alp. /9., Carex digitata var. (?) og C.
ornithopoda; ligeledes bemærkedes Polypodium Robertia-
num, Aspidium Lonchitis og Strutiopteris germanica. —
Ved Høgberget ved Fæmunselv og ved Hovdlien, en Mils
Vei søndenfor Drevsjø Hytte, findes ligeledes Kalkstenlag;
men noget Nyt fandt jeg ikke her, naar undtages Polypo-
dium vulgare ved Hovdlien paa Klipper, det eneste Sted,
hvor jeg bemærkede den paa hele Touren. Ved Høgber-
get saaes Botrychiura Lunaria meget hyppig, Eibes og
Arabis alpina.
Botanisk Keise i Sommeren 1865. 201
Om Væxtlighedeii i Skovegnene østlig for Fæmunsø
har jeg kun et Par Ord at sige. Den er væsentlig ens
med de søndenfor liggende Trakters. Enkelte Planter
mangle, hvilket vil sees af nedenstaaende Fortegnelse.
Sceptrum Carolinum, Bartsia og Sausurea forekomme me-
get hyppig især langs Aaer og Bække. Vahlodea atro-
purpiirea saaes paa enkelte Steder opimod Trægrændsen
som ved Rundhøgda i Valdalen og omkring Sylen ved
Rigsgrændsen. Nardus stricta er meget almindelig. Ned
i Træregionen gaar Cerastium trigynum og C. alpinum, og
paa enkelte Steder gaar Salix herbacea ned i Birkeregio-
nen. Som sjeldnere Arter, der forefandtes i denne Egn,
kan nævnes Salix ovata, Carex rotundata og C. helvola,
alle paa Skraaningen af „Rundhøgda" i Birkeregionen.
I Trysil Hovedbygd, f. Ex. om Kirken, beståa Skovene
saavel i Dalbunden som paa Aassiderne iidelukkende af
Gran; længere nordpaa, f. Ex. ved Eltaaen, viser Furuen
sig og holder sig her nærmest Elvebredden; Skovene paa
begge Sider af Eltaaen beståa ligeledes af Furu, medens
paa Aassiderne Granen fremdeles er den dominerende og
vedbliver i Almindelighed at være det lige op i øvre En-
gerdalen; saasnart man derimod har betraadt Sandsletterne
omkring Drevsjø Hytte, er næsten ethvert Spor af Granen
forsvunden og Furuen traadt i dens Sted; dette vedbliver
fremdeles at være Tilfældet i Skovegnene omkring Fæ-
munsøen.
3. HøiQ eldsvegetationen.
Her skal jeg først omtale de østlige Høifjeldsplateauer
omkring Grændsefjeldet Herjehaagna og de vestligere i
Egnen omkring Sølen. Et tykt Tæppe af Lav beklæder
overalt Fjeldgrunden og giver Egnen — baade Høisletter
202 H. L. Sørensen.
og de mere fladthvælvecle Fjeldhøider — saa langt Øiet
kan naa, et gulhvidt Udseende. Op af dette Tæppe stik-
ker Betula nana og Dvergformen af Juniperiis corainuiiis
frem tilligemed Vaociniiimarterne, Erapetrum nigrum og
nedimod Birkegrændsen Calluna vulgaris. Hist og lier ser
man Phyllodoce cærulea og paa de større Fjeldhøider Aza-
lea procumbens. Forøvrigt sees Hieracium alpinum over-
alt ligesom Festuca ovina og Aira flexuosa ß. montana;
endvidere forekommer Anthoxantum, Carex canescens (paa
fugtigere Steder) og Carex saxatilis, hvilken sid ste stiger
op paa de høieste Fjeldtoppe ; fremdeles Alchemilla alpina,
Solidago (overalt), Polygonum vivipare, Juncus iiliformis,
Luzula campestris, der paa Veien til Herjehagna var over-
maade almindelig, Melandriura sylvaticura (mindre alm.).
Taraxacum, Ranunculus acris, Trientalis, Epilob. angusti-
folium, Salix herbacea, Rumex Acetosa, Gnaphalium sylv.
& dioicum og Linnæa nedimod Birkegrændsen. Paa fug-
tigere Grund, eller hvor en eller anden Bæk risler frem,
voxe ved dennes Bredder: Salix glauca. Geranium sylv.,
Alchemilla vulg., Rumex Acet. ß. alpestris, Spiræa Ulm.,
2 — 3 Eriophorumarter, Vaccinium uHginosum, Rub. Cha-
mæra., Bartsia, Pedicularis pal. og hist og her P. lappo-
nica; denne sidste bliver omkring Sølenfjeld almindeligere;
her forekommer ogsaa Saxifraga stellaris temmelig hyppig
noget ovenfor Birkegrændsen; forøvrigt er denne Egn om
muligt endnu tarveligere udstyret end Egnen omkring Herje-
hagna. Lægges hertil Cerastium alp. ß. lanatum og Jun-
cus trifidus — begge oppe paa Herjehagna — samt Lu-
zula spicata, saa har man den hele phanerogama Vege-
tation i disse Fjeldegne. Af Bregner bemærkedes Polypo-
dium Dryopteris, P. Rhæticum, der især sees hyppig om-
jiring Sølen, Polystichum dilatatum(?) og oppe paa Herje-
Botanisk Reise i Sommeren 1865. 203
hägna Allosuriis crispus. Disse her opregnede Planter
forekomme naturligvis aldrig samlede paa en mindre
Strækning, ja man kan vandre milevidt i visse Retninger
i disse Fjeldtrakter uden at bemærke større Afvexling i
Vegetationen end den, som et Snes Plantearter kan yde.
Af Planter, som hyppig sees i hinandens Selskab paa
Fjeldsiderne i Egnen østlig for Fæmunsøen, især langs
nedad Bækkene, mærkes Veronica alpina, Cerastium tri-
gynnm, C. alpinum (mindre alm.), Saxifraga stellaris, Si-
baldia procumbens, Salix herbacea (særdeles hyppig) og
Phleum alp. Paa Sydskraaningen af Lifjeld saaes omtrent
300 (?) Fod over Birkegrændsen Aspidium Lonchitis, Cy-
stopteris frag, og Botrychium Lunaria (kalkholdig Grund)
og omkring samme Høide: Anthyllis vulneraria, Gymna-
denia conopsea, Peristyhs viridis, Bartsia, Euphrasia, Ce-
rastium vulg., Pyrola rotundifolia & minor, Melica nutans,
Dianthus delt.-glaucus, Carex atrata, vaginata og capilla-
ris. Oppe paa de høieste Punkter af Fj eldet saaes Dia-
pensia lapponica. Salix reticulata fandt jeg voxende paa
Rundhøgda (mellem Lifjeld og Gaarden øvre Valdalen)
3—400 (?) Fod over Birkegrændsen.
Her følger en ordnet Fortegnelse over alle de af mig
paa denne Reise bemærkede phanérogame Planter og Breg-
ner. Deres Antal beløber sig til 319 Arter foruden et Par
ubestemte Arter af Slægten Hieracium.
Synanthereæ Rich.
1. Chrysanthemum Leiicanthemiim L.
I Trysildalen.
204 H. L. Sørensen.
2. Tripleurospermiim inodorum Sch.
Trysildalen; Drevsjø Hytte.
3. Achillea Millefolium L.
Almindelig paa Eugene i Dalen og paa Sætervoldene.
4. Artemisia vulgaris L.
Trysildalen; Engerdalen og Gaardene omkring Fæ-
munsø.
5. Gnaphalium syhaticiim L.
6. Antennaria dioica Gært.
Begge ere almindelige i Dalene og oppe paa Fjeld-
plateauerne over Birkegrændsen.
7. Eriger on acris L.
Trysil — øvre Engerdalen; gaar ikke over Naale-
træernes Grændse.
/ 8. Solidago Virgaurea L.
Overalt en af de hyppigst forekommende Væxter; den
stiger op til Toppen af Herjehagna: 3690 F. o. H.
og Salsfjeld: 3900 Fod, paa sidstnævnte Sted altsaa
1260 F. over Birkegrændsen, der her falder i en Høide
af 2640 F. o. H.
f 9. Petasites frigida (L).
Paa en fugtig, leragtig Bakkeheldning nedenfor Lort-
sæteren paa Nordsiden af Trysilfjeld.
' 10. Tussilago Farfar a L.
Er i sin Forekomst i disse Egne bunden til en kalk-
holdig Jordbund, idet den enten træffes ligefrem paa
Underlag af Kalksten eller kalkholdig Lerskifer (Hund-
silbækken) eller som oftest ved Bredderne af Elve og
Bække, der fra saadanne Steder medføre kalkholdig
Slam. Den fandtes saaledes ved Hundsilbækken, Jor-
det i Trysil (Eltaaen), Smeiedalen, Hylleraasen ved
store Engersøen, lille Engersøens Bredder (et Kalk-
Botanisk Reise i Sommeren 1865. 205
stenleie ligger oppe i Aasen); fremdeles ved Høgber-
get, Hovdlien, Valdalen (hvor en Bæk medfører kalk-
holdig Jord fra Lifjeld). De geognostiske Forholde
medførte tildels, at den ikke kunde findes ovenfor
Grændsen for Naaletræerne. Ved Hundsilbækken fore-
fandtes et Par Exeraplarer i Blomst endnu den Iste
Juli.
11. Sausurea alpina DC.
Meget almindelig især i Skovene ved Bække og fug-
tigere Steder; kun ved Herjehagna ovenfor Birke-
grændsen og op i en Høide af 3200 F. o. H. (?)
12. Carduus crispus L.
Østre Side af Trysilelv ovenfor Jordet; øvre Enger-
dalen.
13. Gir dum heterophylhim All.
Hist og her i Trysil Præstegjeld østenfor Fæmunsø,
men bemærkedes ikke i dennes^ umiddelbare Nærhed,
ligesom den heller ikke saaes ovenfor Trægrændsen.
14. C. palustre Scop.
Søndenfor Eltaaen og ved Smeiedalen i Trysil samt
Valdalen østlig for Fæmun.
15. Midgedium alpinum Less.
I Skovlier, fugtige Sætervolde og langs Bække ofte i
særdeles stor Mængde og stadigt ledsaget af Geran.
sylv., Aconitum, Mihum og undertiden Kan. aconitif. ;
fqrsyinder_ved_J^a^
16. Crépis tectorum L.
Nede i Dalbunden paa opdyrket Sandgrund hist og
her fra Trysil til Drevsjø Hytte.
17. Hieraciiim pilosella L.
Sjelden; Bakkerne ovenfor Gaarden Jordet i Trysil.
206 H. L. Sørensen.
18. n. Auricula L.
Trysil — Engersøen.
19. H, florihundîim Wimm.
Ovenfor Jordet; Furumoen søndenfor Drevsjø Hytte;
Salsfjeld ved Rigsgrændsen.
20. H. glomeratum Fr.
Hist og her fra Nordby - Sæter i Trysil (noget over
2000 F. 0. H.) til øvre Engerdalen paa græsbevoxte
Steder med kalkagtig Jordbund.
21. H. alpinnm L.
Almindelig fra omtrent 1650 F. o. H.; gaar op paa
Fjeldtoppene indtil en Høide af over 3800 Fod (Sals-
fjeld).
22. H. atratrum Fr. (?)
Fjeldhøiden „Mugruven" nordlig for Nordviken.
23. H. murorum L.
Trysildalen ; Nordviken.
H. — ' — Y nigroglandulosum (Hartm.)
Ved Hundsilbækken i Trysil.
24. H. vidgatum Fr.
Indtil 2550 F. o. H.
25. H. horede Fr.??
Trysildalen.
26. H, unibellatum L.
Trysildalen — Engersøen.
27. H. prenmitJioides Vill.
Hist og her: Jordet; ved Engersøen; Heggeriset; øvre
Engerdalen; Hovdlien.
28. H. paludosum L.
Nedenfor Naaletræernes Grændse.
Foruden de her optegnede, samledes endnu et
Par Arter, som jeg dog ikke ser mig istand til at
Botanisk Reise i Sommeren 18G5. 207
bestemme (paa den ene ere Blomsterne ikke ucl-
sprungne).
29. Taraxacum officinale Web.
Almindelig. Paa Herjebagna op til omtrent 3500 Fod
0. II.
30. Lcontodon atttumnalis L.
Meget almindelig nedenfor Naaletræernes Grændse.
31. llypochæris maculât a L.
Mellem Jordet og Engersøen.
D i p s a c e æ Juss.
32. T riller a arvensis Scrad.
Almindelig til omtrent 2500 Fod o. H.
33. Suecisa pratensis Møncb.
Trysil — øvre Engerdalen.
V a 1 e r i a n e æ Fr.
34. Valeriana samhucifoUa Mik.
Temmelig almindelig. Paa Trysilfjeld til omtr. 2400
Fod. Ved Sylen indtil Birkegrændsen.
R u b i a c e æ Juss.
35. Galium horeale L.
Paa Enge. Trysildalen — Drevsjø Hytte.
36. G. trificlmn L.
Paa Sumper. Søndenfor Eltaaen samt mellem Drevsjø
Hytte og Gaarden Quitlen.
37. G. ■palustre L.
Trysil — Drevsjø Hytte.
38. G. uliginosum L.
Som foregaaende.
39. G. Aparine L.
Trysil.
208 IL L. Sørensen.
Caprifoliaceæ Juss.
40. Lonicera Xyïosteum L.
Sydlig for Eltaaen samt ved Rødaaeii ved Eiigersøen
1550 F. 0. H.; kalkagtig Jordbund.
41. Linncea horealis L.
Ved Trysilfjeld kun til Grangrændsen, medens den paa
andre Steder kan stige op over Birkegrændseu.
Campanulaceæ Juss.
42. Campanula rohindifolia L.
Almindelig. Forsvinder nedenfor Naaletræernes
Grændse.
Boragineæ Juss.
43. Myosotis sylvatica Hofra.
;A Paa græsbevoxede og fugtige eller skyggefulde Steder
i Skove, Lier, langs Bække, paa Sætervolde etc. Be-
mærkedes intetsteds i en Høide over 2400 Fod o. H.
44. Echium vulgare L.
Trysil.
L a b i a t æ Juss.
45. Mentha arvensis L.
Trysildalen.
46. PnmelJa vulgaris L.
Trysil.
47. Galeopsis Tetraliit ß. pallens (Hartm.)
Til Drevsjø Hytte.
48. G, versicolor Curt.
Trysildalen.
Menyantheæ Mart.
49. MenyantJies trifoliata L.
Gaar ikke meget høiere end Færaunsøens Niveau.
Botanisk Reise i Sommeren 1865. 209
Polemoniaceæ Juss.
50. Biapcnsia lapponica L.
Lifjeld paa Fjeldets nøgne Plateau. ^
Gentian eæ Lin.
51. Gentiana campestris L.
Temmelig sjelden. Bemærkedes kun ved Jordet og
Hylleraasen ved Engersøen paa Bakker og tørre Enge,
kalkholdig Jordbund.
Person atæ Lin.
52. Linaria vulgaris Mill.
Trysildalen.
53. Veronica serpyJlifolia L.
Almindelig. Forsvinder nedenfor Birkegrændsen.
54. V. alpina. L.
I Trakterne østenfor Fæmunsø er den særdeles almin-
delig langs Fjeldbækkene. Ved Lifjeld begynder den
at vise sig omtrent ved Furugrændsen og forsvinder i
en Høide af omtrent 300 Fod over Birkegrændsen (ved
Elgaahagna, Salsfjeld etc. noget høiere).
55. V. saxatilis L.
Sjelden. Østlig ned for Svarthammeren, høit over
Birkegrændsen.
56. V. officinalis L.
Hist og lier. Dens Høidegrændse er Fæmuns Bredder.
57. F. sciitellata L.
Paa Sumper søndenfor Eltaaen sammen med Galium
trifidum.
58. Bartsia alpina L.
Saaes først ved Eugersøens stenede Bredder 1530 Fod
o. H. sammen med Sceptrum Carolinum; bliver nor-
denfor temmelig almindelig ved Søer, Elve og Bække
14
210 H. L. Sørensen.
og opad Fjeldsiderne til en Høide af omtrent 300 Fod
ovenfor Birkegrændsen.
59. Euphrasia officinalis L.
Almindelig. Til samme Høide som foregaaende.
60. Rhinanthus major Ehr.
Almindelig til Naaletræernes Grændse.
61. JR. minor Ehr.
Som foregaaende.
62. Sceptrum Carolinum Rudb.
Temmelig hyppig paa samme Localiteter og med samme
laveste Høidegrændse som Bartsia alpina, men gaar
ikke op over Naaletræernes Grændse.
/^ 63. Fedicularis palustris L.
Almindelig. Stiger ved Herjehagna op over Birke-
grændsen.
64. P. lapponica L.
/■ Fra Herjehagna nordover temmelig almindelig, gaar i
Høiden op til henimod 3900 Fod o. H. og forsvinder,
forinden man har naaet Birkegrændsen.
65. Melampyrum pratense L.
Almindehg nedenfor Furugrændsen.
66. M. sylvaticum L.
Som foregaaende, til Grangrændsen.
Lentibularieæ Rich.
67. TJtricularia L. sp.
Sorkenaa ved Fæmunsø.
68. Pingvicula vulgaris L.
Almindelig.
Primulaceæ Lin.
69. Trientalis eiiropæa L.
Almindelig, gaar op over Birkegrændsen til en Høide
af omtrent 3400 Fod o. H.
Botanisk Reise i Sommeren 1865. 211
70. Nmmiburgia thyrsiflora Rich.
Fæmunsøens Bredder ved Sorken.
Plantagineæ Juss.
71. Plcmtago major L.
72. P. media L.
Begge savnes i mine Optegnelser nordenfor øvre En-
gerdalen.
C o r n e æ DC.
73. Cormis siiecica L.
Trysildalen i stor Mængde paa Grusbakkerne ved El-
ven og mellem Jordet og Engersøen paa Elvens østre
Side. Paa Trysilfj eldets Nordskraaning gaar den op
til Grangrændsen.
Umbelliferæ Juss.
74. Cerefolium sylvestre Bess.
Trysil — Fæmunsø. Paa Sydsiden af Trysilfj eld om-
trent 2400 Fod 0. H.
75. Angelica sylvestris L.
Til Furugrændsen.
76. A. Arcliangelica L.
Fra Jordet i Trysil nordover hist og her ved Elven
og Søerne; forekommer i Fjeldtrakterne østenfor Fæ-
mun ofte i stor Mængde f. Ex. ved Salsfjeld, hvor den
langs Bækkene stiger høit op over Birkegrændsen.
77. C arum Carvi L.
Trysil; nedenfor Grangrændsen.
78. Pimpinella Saxifraga L.
Trysildalen.
Nymphæaceæ DC.
79. Nnphar luteum Sm.
Almindelig.
14*
212 H. L. Sørensen.
80. N. pumilum DC.
I Viirusjøen samt i et Kjærn paa Vestsiden af Fæ-
Diunselven ligeoverfor Gaarden Sundet.
Ranunculaceæ Juss.
81. Ranunculus aconitifolius L.
Paa Syd- og Nordsiden af Trysilfjeld er den alminde-
lig iiidtil en Høide af omtrent 2400 Fod o. H. ; den
bemærkedes ligeledes i Hovdlien (en Mil sydlig for
Drevsjø Hytte).
83. B, flammula y. rex:>tans (L.)
Til Fæmunsøens Høide.
83. JR, hjperhoreus Rothb.
Ved Vurusjøen mellem Veltbue og Rigsgrændsen, frem-
deles sydlig for Drevsjø Hytte i Furumoen paa Sum-
per samt ved Saugbækken nordenfor Elgaaen ved
Fæmunsø.
84. R. polyanthemos L.
Paa en Eng ved Gaarden Sorken.
85. R. repens L.
Almindelig nedenfor Naaletræernes Grændse.
R. — = — ß hirsutus Hartm.
Heggeriset og Fæmuns Bredder ved Sorken.
86. R. acris L.
Almindelig. Paa Trysilfjeld overstiger den ikke Birke-
grændsen, ved Herjehagna gaar den derimod op til
en Høide af 2500 Fod.
87. R. auricomus L.
Trysildalen indtil Eltaaen særdeles hyppig.
88. Batrachium trichophyllum Chaix.
Gruvelsjø paa Rigsgrændsen østenfor Fæmun.
89. B. heterophyllum Fr.
Hist og her f. Ex. i Trysilelv ved Jordet, Quitlenaa
Botanisk Reise i Sommeren 1865. 213
søndenfor Drevsjø Capel, ved Vurusjøen, Sorkenaa ved
Fæmun samt Elven, der gaar fra Feragen til Haa-
sjøen nordenfor Fæmun.
90. Thalictmm alpinum L.
Ved Engersøen, lille Engersøen og Drevsjø Hytte.
91. Pulsatilla vernalis Mill.
I Furuskovene paa begge Sider af Eltaaen i Trysil.
92. Caltha palustris L.
Almindelig.
93. Trollius europceus L.
I Trysildalen forsvinder den mellem Heggeriset og
øvre Engerdalen.
94.- Aconitum septentrionale Køll.
Fra Trysil til Hovdlien. I fugtige Aaslier, Sætervolde,
ved Bække etc. ofte i Mængde. Paa Trysilfjeldets
sydlige Skraaning stiger den op til Grangrændsen, paa
Nordsiden til Birkegrændsen.
95. Actæa spicata L.
Ved en Bæk ovenfor Gaarden øvre Engerdalen og ved
Rødaaen ved Engersøen, kalkagtig Underlag.
Cruciferæ Juss.
96. Brassica campestris L.
Jordet.
97. B. Napus L.
Nordby-Sæter ved Trysilfjeld omtrent 2000 Fod o. H.
98. Sinapis arvensis L.
Sorken ved Fæmun; Drevsjø Hytte.
99. Cardamine pratensis L.
I Trysildalen og ved Lifjeld noget nedenfor Birke-
grændsen.
214 H. L. Sørensen.
100. C. amara L.
Hist og her. Det høieste Punkt, hvor jeg bemær-
kede den, var ved Sylen lidt nedenfor Furugrændsen.
101. Arabis alpina L.
Sjelden; ved øvre Engerdalen og nedenfor Høgberget
paa Kalkstenklipper»
103. A. Mr suta Scop.
Nordby-Sæter paa Trysilfjeld og Støpsæter paa østre
Side af Dalen (2000 (?) Fod o. H.).
103. Barharea stricta Fr.
Jordet.
104. Ba2yhanus RapJianisfrum L.
Hylleraasen ved Engersøen.
105. Capsella Bursa Pastoris Mønch.
Almindelig paa tørre Enge.
106. Tlaspi arv ense L.
Som foregaaende.
107. Suhularia aquatica L.
Bredderne af Sorkenaa ved Fæmun.
108. Dr ah a hir ta L.
Saaes kun paa et eneste Sted, nemlig ved Gaarden
øvre Engerdalen paa Kalkstenklipper.
Gruinales Lin.
109. Geranium sylvaticum L.
Særdeles almindelig; i skyggefulde Skovlier ofte i
Mængde. Paa Trysilfjeld forsvinder den ved Birke-
grændsen, gaar derimod paa Herjehagna op til 3500
Fod 0. H. (Birkegrændsen sammesteds er ved 2870
Fod 0. H.).
110. Oxalis Acetosella L.
Ved Trysilfjeld forsvinder den nedenfor Grangrænd-
Botanisk Reise i Sommeren 1865. 215
sen, men gaar i Elgaadalen østenfor Fæmun op i
Birkeregionen.
V i o 1 a r i e æ DC.
111. Viola palustris L.
Paa Fj eldene overstiger den Birkegrændsen (2300
Fod 0. H.).
112. V. mirabilis L.?
113. F. sylvatica Fr.
Hundsilbækken.
114. F. tricolor L.
Almindelig paa Enge.
Droseraceæ DC.
115. F arnassia palustris L.
Almindelig til Fæmunsøen.
116. Drosera rotundifolia L.
Ved Vurusjøen.
117. D. longi folia L.
Trysil.
Silenaceæ Braun.
118. Silene infläta Sm.
Paa Enge fra Trysil til Fæmun.
119. Melandrium sylvestre Røhl.
Trysil — Drevsjø Hytte paa skyggefulde eller fugtige
Steder paa Bjergskraaninger, i Skove og paa Sæter-
volde, tilhører derimod ikke det egentlige Sandter-
rain. Paa Trysilfjeld forsvinder den ved Grangrænd-
sen, naar derimod paa Herjehagna op til 3450 Fod
o. H. eller omtr. 580 Fod over Birke-grændsen.
2i6 H. L. Sørensen.
120. M. pr (dense R.
Trysildalen og øvre Engerdalen.
131.* Diantlms deltoïdes L. ß. glauciis (L).
Lifjeld liøit over Birkegrændsen.
Alsinaceæ Bartl.
122. Stellaria nemonim L.
I fugtige Skove, ved Bækkedrag etc. almindelig ind-
til Naaletræernes Grændse.
123. S. media With.
Hist og her i hele det gjennemr eiste Distrikt neden-
for Furugrændsen.
124. S. graminea L.
Ahnindelig.
125. S. uliginosa Murr.
Ahnindelig i fugtige Skove og ved Bække.
., 126. Cerastium alpimim L. (ß. lanatum Hartm.?)
Ovenfor Gaarden øvre Engerdalen i Skovregionen
samt paa Herjehagna og Salsfjeld høit over Birke-
grændsen.
127. G. trigyniim Vill.
Ved Fjeldbækkene i Trakterne østenfor Fæmunsøen
almindelig f. Ex. omkring Lifjeld, Elgaahagna, Sals-
fjeld etc., sædvanlig ledsaget af Saxifraga stellaris;
den stiger ved Sylen ned i Fururegionen og i Høiden
meget høit over Birkegrændsen.
128. C. viilgatnm L.
Almindehg indtil omtrent 300 Fod over Birkegrænd-
sen (Lifjeld).
^ 120. Sagina saxatilis Wimm.
Almindehg.
Botanisk Eeise i Sommeren 1865. 217
130. S. prociimhens L.
Skov nordlig for Høgberget.
131. Sper gula arvcnsis L.
Øvre Engerdalen, Drevsjø Hytte og Sorken ved Fœ-
mun i A gre.
Ribesiaceæ Reich.
132. Bihes rubrum L.
Søndenfor Eltaaen i Trysil, Rødaaen ved Engersøen,
øvre Engerdalen og nedenfor Høgberget.
Saxifrageæ Juss.
133. Saxifraga stellaris L.
Den bemærkedes først nede i Trysildalen ligeoverfor
Gaarden Strandvolden i Skovkanten ved Veien om-
trent 1150 Fod 0. H., fremdeles ved Trysilfjeld ne-
denfor Grangrændsen samt ovenfor Gaarden øvre En-
gerdalen. Ved Fjeldbækkene østenfor Fæmun bliver
den meget almindelig og forekommer her i Regelen
ovenfor Trægrændsen; ligeledes i Trakterne omkring
Sølen. Ved Lifjeld forsvinder den omtrent 250 Fod
ovenfor Birkegrændsen, paa Salsfjeld naar den der-
imod næsten op til Toppen o: en Høide af næsten
3900 Fod 0. H. eller mere end 1000 Fod over Birke-
grændsen.
134. S, aiøoides L.
Saaes kun engang paa Reisen nemhg paa Kalkklip- ^
per ved Gaarden øvre Engerdalen.
135. Chrysospleninm alternifolium L.
Trysil — HovdUen; nedenfor Trægrændsen.
Onagrarieæ Juss.
136. Epilohium angustifolium L.
Almindehg. Stiger paa Herjehagna op til Grændsen ^
218 H. L. Sørensen.
for Salix glauca; ved Fæmunsøen gaar den derimod
ikke liøit over dennes Niveau.
137. E. palustre L.
Almindelig fra Trysil til Drevsjø Hytte.
138. E. ori g ani folium Lam.
Ved en Bæk ovenfor Gaarden øvre Engerdalen i Sel-
skab med E. alpinum.
139. E. montaniim L.
Kalkstenklipp erne ovenfor øvre Engerdalen.
-^ 140. a. E. alpinum L.
Almindelig ved Bække; overstiger ikke Birke-
grændsen.
140. b. E. — '— ß' dasijcarpum Hartm.
Almindelig i Trysil paa samme Localiteter som
Hovedarten. Det laveste Punkt, hvor jeg bemær-
kede den, var ved Hundsilbækken ved Trysilfjeld;
Den gaar paa Sydsiden af Tjeldet op i en Høide
af 2500 Fod o. H.
Halorageæ Braun.
141. Myriophyllum alterniflorum DC.
I Vurusjøen o"g Sorkenaaens Udløb i Fæmun.
143. Hippiiris vulgaris L. ß. fluviatilis.
Heggeriset i Elven.
P m a c e æ Lin.
^ 143. Sorhtis Aucuparia L.
Paa Østsiden af Trysilfjeld stiger den i Form af
meget smaa Buske op over Birkegrændsen.
Senticosæ Lin.
144. Hosa canina L.
Hist og her i Trysil f. Ex. ved Jordet og Hylleraasen
ved Engersøen.
Botanisk Reise i Sommeren 1865. 219
145. Alchcmilla vulgaris L.
Alminclelig. Forsvinder paa Trysilfjeld tæt nedenfor
Birkegrændsen; paa Herjehagna forsvinder den først
med Salix glauca; paa Lifjeld indtil 300 Fod over
Birkegrændsen.
146. A. alpina L.
"~^ Almindelig paa Fjeldene; stiger paa Herjehagna op
til omtrent 3400 Fod over Havet, medens den paa
Salsfjeld næsten har naaet den høieste Top eller
3900 Fod o. H. Til sin laveste Høidegrændse gaar
den ned søndenfor Drevsjø Hytte, hvor den voxte i
Furumoen 2150 Fod o. H., samt tæt ovenfor Lort-
sæteren paa Try silfj eldets Nordskraaning omtrent i
samme Høide. \
147. Bilhus Idceus L.
Bliver nordenfor Trysil efterhaanden mindre alminde-
lig, og i Egnen omkring Fæmun forekommer den kun
paa meget faa Steder f. Ex. i Hovdlien søndenfor
Drevsjø Hytte, ved Køeaaen og i Lien op for Mug-
sjøen nordøstlig for Nordviken; altid nedenfor Træ-
grændsen (eller til Grangrændsen).
148. jR. saxatilis L.
Almindelig nedenfor Naaletræernes Grændse.
149. f B. ardicus L.
Efter Opgivende af nogle svenske Forstmænd skal
den forekomme ved Skalfjeld i Trysil.
150. B. Chamæmorus L.
Overalt paa Myrer og fugtige Steder indtil høit over
Birkegrændsen; paa Salsfjeld 3900 Fod o. H.
151. Frag aria vesca L.
I Trysildalen; nordenfor forsvinder den og gjensees
/
220 H. L. Sørensen.
i Egnen omkring Fæmun paa samme Steder som
Rub. Idæus.
152. Comarum palustre L.
Almindelig paa sumpige Steder omtrent til Naale-
træernes Grændse.
153. Potentilla Tormentilla Scop.
Bliver nordenfor Trysil sjeldnere, men østenfor Fæ-
mun f. Ex. i Valdalen træffes den atter meget al-
mindelig. Paa Trysilfjeld gaar den op til Gran-
grændsen.
-yl 154. Sihaldia procumhens L.
Paa Fjeldene østenfor Fæmun meget almindelig oven-
for Birkegrændsen.
._ 155. Geum rivale L.
Almindelig nedenfor Naaletræernes Grændse.
^ 156. Dry as octopetala L.
Sjelden; paa Kalkstenklipper ved Gaarden øvre En-
gerdalen.
157. Spiræa TJlmaria L.
Stiger ved Herjehagna høit op over Birkegrændsen.
Drupaceæ Lin.
/. 158. Prunus Padus L.
Fra Trysil til Hovdlien i Dalen og paa Aassiderne
nedenfor Naaletræernes Grændse, men sparsomt. I
Egnen omkring Fæmun bemærkedes den kun ved
Gaarden øvre Valdalen.
Papilionaceæ Lin.
159. Vicia sylvatica L.
Ved Hundsilbækken i Trysil.
Botanisk Reise i Sommeren 1865. 221
160. V. cracca L.
Hist og her i Dalen iiidtil Drevsjø Hytte.
161. Tri folium repens L.
Almindelig fra Trysil indtil og paa Engene omkring
Fæmiin, hvor den har naaet sin Iløidegrændse.
162. T. pratense L.
Samme Udbredelse som foregaaende; dog iagttoges
den ikke før ved Eltaaens Udløb i Trysilelven.
163. Anthyllis Vulneraria L.
Sjelden. Sydskraaningen af Lifjeld omtrent 300 Fod
over Birkegrændsen.
E r i c i n e æ Juss.
164. Myrtillus nigra Gil.
Paa Herjehagna op til 3550 Fod o. H.
165. M. idiginosimi (Gil.).
Paa Herjehagna til 3250 Fod, paa Salsfjeld til 3900
Fod 0. H.
166. Oxycoccos palustris Pers.
Trysil og omkring Fæmun (nedenfor Trægrændsen).
167. Vaccinium Vitis idæa L.
Paa Herjehagna og Salsfjeld har den naaet de høie-
ste Toppe.
168. Ar cto staphylo s officinalis W. & Gr.
Temmelig almindelig.
169. A. alpina Spr.
Gaar ned til Fæmuns Høide.
170. Andromeda poli folia L.
Trysil; omkring Fæmun.
171. Calluna vid g ar is Sal.
Almindelig,
222 H. L. Sørensen.
172. PJiyïlodoce cœrulea Sal.
Begynder paa Trysilfjeldet at vise sig i det Øieblik
man har passeret Grangrændsen; den gaar fremdeles
ned til Fæmuns Bredder. I Høiden naar den Top-
pen af Herjehagna og Salsfjeld.
173. Azalea procumbens L.
Almindelig oppe paa Fjeldene, hvor den bestiger de
høieste Toppe; saaledes saa jeg den paa Sølen kun
50Fod lavere end det høieste Punkt o: omtrent 5700
Fod 0. H.
174. Pyrola rotundifolia L.
Almindelig i Skove.
175. P. cMorantha Sw.
Jordet.
176. P. minor L.
Overalt i skyggefulde Skove til Grangrændsen.
177. P. secimda L.
Skyggefulde Skove til Grangrændsen.
178. P. uni flor a L.
Trysil — Fæmun ; paa fugtige eller skyggefulde Ste-
der i Skove til Trægrændsen.
Empetreæ Nutt.
179. Ihnpetrum nigrum L.
Almindelig. Salsfjeld: 3900 Fod o. H.
Portulaceæ Juss.
180. Montia fontana L.
Almindelig ved Bække og fugtige Steder nedenfor
Trægrændsen.
Botanisk Eeise i Sommeren 1865. 223
Polygoneæ Juss.
181. Fohjgonum viviparum L.
Meget almindelig, overstiger Birkegrændseri.
182. P. aviculare L.
Fra Trysil til og omkring Fæmun paa beboede
Steder.
183. Bnmex domestims Wm.
Hist og her.
184. B. Acetosa L.
B. — = — ß. dlpestris Harttn.
Almindelig; gaar op over Birkegrændsen til en Høide
af 3400 Fod o. H. Varieteten begynder at vise sig
paa Sætervoldene i Trysil (omtrent 2000 Fod o. H.).
185. B. Acetosella L.
Almindelig.
T h y m e 1 e æ Juss.
186. Daphne Mesereum L.
Ved Eltaaen i Trysil, Hylleraasen ved Engersøen,
øvre Engerdalen og i Hovdlien ; overalt paa kalkhol-
dig Grund.
Urticaceæ Juss.
187. Humidus Lupulus L.
Trysildalen paa vestre Side af Elven ligeoverfor Kir-
ken omtrent 1150 Fod o. H.
188. Urtica dioica L.
Chenopodiaeeæ Juss.
189. Chenopodium album L.
Beboede Steder i Trysil.
Salicineæ Rich.
190. Poptdus tremula L.
Trysil; sparsomt.
y-
224 H. L. Sørensen.
191. Salix pentandra L.
I Dalen fra Eltaaen til Heggeriset.
^ 192. S. hastata L.
Ved Løraaen i Trysil Præstegjeld.
193. S. depress a L.
Trysil paa Veien til Lørdalen; Heggeriset; Fæmun-
søens Bredder ved Sorken.
194. S. phylicifolia L.?
Sorken ved Fæmun.
195. 8. nigricans L.
Almindelig i Trysil.
196. S. versifolia Wg. (?)
Lifjeld nedenfor Birkegrændsen. Det maa bemærkes,
at den ikke fandtes med Frugter, og at følgelig Be-
stemmelsen af den blev vanskelig og usikker; imid-
lertid kunde jeg ikke efter Bladenes Udseende hen-
føre den til nogen anden Art.
197. S. glauca L.
Overmaade almindelig overalt fra Trysildalen, hvor
den især findes i Mængde ved Elvbredderne, og ind-
til høit over Birkegrændsen paa Fjeldene; paa Herje-
hagna til omtrent 3300 Fod o. H.
S. — = — €. subnigricans Hartm.
Trysil.
198. S. aurita L. (?)
Ved Engersøen.
199. >S'. capræa L.
Bemærkedes ikke i Trysil Hoveddal søndenfor Elt-
aaen, men deriraod i og tildels paa Veien til Lør-
dalen. Nordenfor Eltaaen forekommer den — en enkelt
Busk hist og her — indtil og ved Bredderne af
Fæmun.
Botanisk Eeise i Sommeren 1865. 225
200. S. Lax^pomim L.
Svartliammeren.
201. AS', ovata Ser.
En enkelt Busk fandtes paa Skraaningen af „Rund-
høgda" ved Valdalen østenfor Fæmun lidt nedenfor
Birkegrændsen.
202. S. herhacea L.
Særdeles almindelig paa Fjeldene fra Herjehagna
nordover og i Trakterne ved Sølen fra lidt nedenfor
Birkegrændsen. Paa Salsfjeld har den naaet Top-
pen og paa Sølen naar den op til en Høide af mindst
5000 Fod.
203. S. reticulata L.
Sjelden. Rundhøgda nordlig for øvre Valdalen 3 à
400 Fod over Birkegrændsen, men kun meget spar-
somt.
Betulineæ Rich.
204. Betula verrucosa Ehrh.
Sparsomt i Trysil.
205. B. odorata Bechst.
Birkegrændsen falder under Grændsefjeldet Herje-
hagna i Trysil sammen med Grangrændsen i 2870
Fods Høide; østenfor Fæmun kan den derimod i Gjen-
nemsnit ansættes til henved 2900 Fod.
206. B. nana L.
Paa Herjehagna kun til omtrent 3300 Fod o. H.,
medens den paa Fjeldene østlig for Fæmun naar de
høieste Punkter.
207. Alnus inc ana Wild.
15
226 H. L. Sørensen.
C o n i fe r æ Juss.
208. Pinus sylvestris L.
209. P. Ahus L.
Furugrændsen er paa Sydsiden af Faxefjeld 2290,
men ved Rigsgrændsen østfor Fæmunsø er den omtrent
2500 Fod 0. H. Grangrændsen er paa Sydøstsideu
af Trysilfjeld 2720, paa Nordsiden 2830; ved Herje-
hagna er den 2870 Fod o. H.
210. Jumperns communis L.
I Trysildalen sparsomt og kun som smaa Buske paa
de tørre Grusbakker ved Elven; forøvrigt sees kun
den dvergagtige Høifj eldsform ovenfor Birkegrændsen,
hvor den ofte træffes i Mængde sammen med Betula
nana bedækkende store Strækninger; paa Salsfjeld
3900 Fod 0. H.
Callitrichineæ Link.
211. Callitriche verna L.
Trysil.
r c h i d e æ Juss.
212. CoraUorhiøa innata R. Br.
Jeg fandt den kun paa et eneste Sted, nemlig i Sko-
ven ovenfor øvre Engerdalen paa sumpig Grund og
Underlag af Kalksten.
213. Orchis maculata L.
Almindelig nedenfor Trægrændsen.
214. Gymnadenia conopsea Br.
Hist og her fra Jordet i Trysil; gaar paa Lifjeld
omtrent 300 Fod op over Birkegrændsen.
215. Platanthera hifolia Rbch.
Jordet; Underlag Kalksten.
216. Peristylis viridis Lindl.
Botanisk Reise i Somniereii 18G5. 227
P. — = — hracteata Blytt.
Rovedarten og Varieteten forekommer sammen og
kunne i disse Egne i Regelen betragtes som et sik-
kert Kjendetegn paa et kalklioldigt Underlag (paa et
Sted voxte den paa Alunskifer). Dens Voxesteder
vare: Bakkerne paa begge Sider af Eltaaens Udløb,
øvre Engerdalen, Rundhøgda og Lifjeld, paa sidste
Sted omtrent 300 Fod over Birkegrændsen.
217. Listera cordata R. Br.
Skoven nedenfor Skjærholla i Lørdalen, ovenfor Gaar-
den øvre Engerdalen samt ved Valdalen.
218. Cypripedkmi Calceolus L.
Paa Kalkstenleiet sønden- og nordenfor Eltaaens Ud-
løb i Trysilelv.
S^m i 1 a c e æ R. Br.
219.. F avis qiiadn folia L.
Hist og her f. Ex. paa Sydsiden af Trysilfjeld, Smeie-
dalssæter og i Hovdlien; paa førstnævnte Sted om-
trent 2400 Fod o. H.
220. Convallaria verticillata L.
Fra Eltaaen af hist og her indtil Hovdlien.
221. G. majalis L.
Indtil øvre Engerdalen. Ved Engersøen fandtes don
tildels blomstrende endnu 15de Juli.
222. 3£ajanthemmn hifoliimi DC.
Almindelig fra Trysil — Drevsjø Hytte. Paa Trysil-
fjeld stiger den op i Birkeregionen.
A 1 i s m a c e æ R. Br.
223. Triylocliin palustre L.
Trysil — øvre Engerdalen.
15*
^-
^-
228 H. L. Sørensen.
Melanthaceæ R. Br.
224. Tofjeïdia horealis Wg.
— - Det laveste Punkt, hvor den bemærkedes, var ved
Jordet lidt høiere end Elven. Herfra forekommer
den hist og her i Dalbiinden nordover til Drevsjø
Hytte samt omkring Nordviken. Saaes ikke ovenfor
Trægrændsen.
Jiincaceæ Agardh.
225. Juncus arcticns Willd.
Ved Jordet nær Trysilelven.
226. J, filiformis L.
Er en af de i Egnen hyppigst forekommende Planter
og stiger høit op over Birkegrændsen, idet den naar
op til de høieste Punkter af Herjehagna og Salsfjeld
(3900 Fod 0. H.).
227. J". higlnmis L.
Øvre En gerdalen og paa en Skoveng nordlig for
Nordviken.
228. J. triglumis L.
Ved Jordet paa Sumperne ned mod Elven.
229. J. trifidus L.
Herjehagna 3550 Fod o. H.
230. J. articidatus L.
Hist og her fra Trysil til Fæmunsøens Bredder ved
Sorken.
231. Lunula püosa Willd.
Hist og her. Paa Trysilfjeld til Grangrændsen.
232. L. campcstris DC.
Almindelig til og over Birkegrændsen.
X. — ; — multiflora Bl.
233. L. spicata Desv.
Bemærkedes kun høit paa Fjeldene. Paa Herjehagna
Botanisk Reise i Sommeren 1865. 229
sparsomt, men temmelig almindelig paa P'jeldene østen-
for Fæmunsø 3900 Fod o. IL
P o t a m e æ Juss.
234. Potamogeton gramineus-fhivialis Fr.
Sorkenaaens Udløb i Færaun og Quitlenaa sønden-
for Drevsjø Hytte.
P. — = — heterophylliis Fr.
Sorkenaa.
Typhaceæ DC.
235. Sparganium simplex Huds.
Sorkaaen.
236. S, hyperhoreum Læstad. (?)
Vandhuller ved Gaarden Quitlen søndenfor Vurusjøen.
Cyperaceæ DC.
237. Car ex dioica L.
Jordet og øvre Engerdalen.
238. C. capitata L.
Sjelden; saaes kun ved Jordet 1550 Fod o. H.
239. G. pauciflora Lightf.
I Fæmunstrakten almindelig paa sumpig Bund; for-
øvrigt forekommer den ved Eltaaen.
240. C. chordorrJma Ehrh.
Jordet.
241. G. helvola Bl.
Rundhøgda ved øvre Valdalen lidt nedenfor Birke-
græudsen.
242. G. paradoxa Willd.
I Sumperne mellem Jordet og Trysilelven 1350 F. o. H.
243. G. lagopina Wlbg.
Temmelig almindelig paa Fjeldsiderne østenfor Fæ-
mun, f. Ex. Lifjeld, Salsfjeld, Grøthagna, Elgaahagna
0. 8. v. ovenfor Birkegrændsen.
230 H, L. Sørensen.
244. C. stellulata Good.
Fra Norcleudeii af Eiigersøen af almindelig nedenfor
Furugrændsen.
245. C. canescens L.
Overalt paa fugtige Enge, i Skove og paa Sumper.
Paa Herjehagna stiger den op til en Høide af om-
trent 3550 Fod 0. H. .
246. G. loliacea L.
1 Skoven paa den nordlige Bred af Hundsilbækken
ved Trysilfjeld samt oppe i Skoven søndenfor Elt-
aaen, hvor den voxte meget hyppig paa skovbevoxte
Bækkebredder.
247. G. alpina Sw.
I Omegnen af Eltaaen især paa Skovenge ved Bække;
den gjensaaes i Aasen paa Østsiden af lille Enger-
søen.
248. 0. atrata L.
Sydhg for Eltaaen i Selskab med foregaaende ; siden
saaes den paa den østlige Bred af Engersøen og en-
delig paa Liijeld 300 Fod over Birkegrændseu.
249. G. saxatilis Gunn.
Den almindelige Form forekommer overalt ovenfor
Trægrændsen paa den forvittrende Fjeldgrund og
stiger op paa de høieste Fjeldtoppe i de østlige Trak-
ter. En monstrøs Form med saa stærkt oppustede
Frugter, at Dækskjællene skjules, voxer paa en tør,
lyngbevoxet, stenet Strækning mellem Grønbergsæter
og Vola paa Veien fra Trysil Hoveddal til Lørdalen.
En androgyn Form samledes ved Rævlingaaen østen-
for Fæmundsøen. Axenes Antal er 5 — 7, tæt sam-
menstillede, det androgyne Endeax størst, de na^rmest
nedenfor siddende meget smaa; det underste Ax er
Botanisk Reise i Sommeren 1865. 231
understøttet af et Blomsterblad, fra hvis fligformig
udvidede nederste Del kun udgaar en meget ru Braad,
der omtrent er af Axets Længde.
C. — ' — var. ?
Paa de flade, tørvagtige Strækninger mellem Feragen-
sjø og Haasjøen nordenfor Fæmun omtrent 2200 Fod
0. H. åndes en Form med omtr. IV2 Fod høie Stråa;
Axenes Antal omtr. 7, af hvilke Endeaxet for største
Delen bestaar af Hunblomster, de nederste fjernt-
staaende (Afstanden mellem de to nederste 2%") 5
3 — 4 Blomsterblade ere bladartede, det nederste af
dem naar Spidsen af Endeaxet eller noget længre og
har en overmaade kort, Straaet ringförmig omfattende,
Skede, Frugterne tydelig 3nervede.
250. C. vulgaris Fr.
Trysil.
C. — = — var. ?
En Form med rødbrune, glindsende Skeder ved Grun-
den som C. juncella, lange, smale Blade og næsten en
Fod høie Stråa, men Frugternes Længde i Forhold
til Dækskjællene som Hovedformen — fandtes ved
Jordet og Heggeriset.
251. C. juncella Th. Fries.
Ved Engersøen, Fæmuns Bredder samt østenfor Fæ-
mun henimod Eigsgrændsen.
252. C. globular is L.
I Lørdalen og paa Sumper sydvestlig for Smeiedals-
sæter i Trysil.
253. a flava L.
Omkring Sætervolde i Trysil, øvre Engerdalen og i
Eltaadalen østenfor Fæmunsø.
232 H. L. Sørensen.
254. C. rotimdata Wahlbg.
Ved Rundhøgda ovenfor Gaarden øvre Valdalen østen-
for Fæmunsø paa sumpig, tørvagtig Grund lidt neden-
for Birkegrændsen. Jeg vil bemærke, at det væsent-
ligste Kjendemærke, hvorved den adskilles fra G. pulla
Good — dichroa (Anders.), nemlig det 3-kløvede Ar,
er der hos de indsamlede Exemplarer ikke Anledning
til at iagttage; imidlertid ere de øvrige Karakterer
hos C. rotundata, hvori den afviger fra C. pulla, nem-
lig det næsten trinde, jævne Stråa, de sammenfoldede
Blade og de rundagtig oppustede Frugter tilstede hos
den af mig samlede Plante, og ved Sammenhgning
med den i Fries's Herbarium normale liggende Carex
rotundata Wg. fandt jeg den fuldstændigste Overens-
stemmelse.
255. C. Buxhcmmii Wg.
Paa de sumpige Bredder af Vurusjøen ved Drevsjø
Hytte, Valdalen og ved Liljeld.
C. — = — heterostacliya Bl.
Fæmunsøens Bredder ved Sorken.
256. C. vaginata Tausch.
Hist og her paa sumpig Grund i hele det gjennera-
reiste Distrikt; dog saaes den i Trysil ikke nede i
Dalbunden. Ved Lifjeld stiger den 2 — 300 Fod op over
Birkegrændsen.
257. C. livida Willd.
Ved Vurusjøen paa samme Sted som C. Buxbaumii.
258. C. pallescens L.
Østre Side af Engersøeu.
259. C. limosa L.
Br edder ne af Vurusjøen i Selskab med C. livida og
C. Buxb. samt ved Sorken paa bløde Myrer.
Botanisk Reise i Sommeren 1865. 233
260. C irrigua Hoppe.
Meget almindelig paa Myrer nedenfor Birkegrændsen.
261. C. capillaris L.
Trysildalen paa en Græsvold sydlig for Gaarden Sør-
lius nær Elven, ved Jordet paa den græsbevoxte Elv-
bred, Østsiden af Engersøen og endelig paa Lifjeld
henved 300 Fod over Birkegrændsen.
262. C', ornitliopoda Willd.
Ovenfor Gaarden øvre Engerdalen og nordlig for Svart-
hammeren, paa begge Steder paa Kalkstenklipper.
263. C. dig it ata L.
Jordet.
C. — ^ — var, ?
En Form, som udmærker sig derved, at saavel
Blomsterbladene som de brune Dækskjæl løbe ud
i en Spids; den voxte paa Kalkklipperne søndenfor
Eltaaen i Trysil og ved Gaarden øvre Engerdalen.
264. C. fiUformis L.
Myrer nedenfor Skjærholla i Lørdalen og ved Drev-
sjø Hytte.
265. C. vesicaria L.
I Sumper mellem Strandvolden og Eltaaen i Trysil,
Elgaaen ved Fæmun.
266. C. ampullacea Good.
Overalt i Sumper og Kjærn. Søndenfor og omkring
Fæmunsø findes særdeles hyppig en meget frodig
udviklet Form. Straaet er indtil næsten 3 Fod høit,
bærer 6 Ax — 3 Hanax og 3 Hunax eller 2 Hanax
og 4 Hunax. Hunaxenes Længde 2'', det øverste
Hanax er indtil 2V^".
267. Eviophorum alpinum L.
Hist og her i hele Egnen.
234 H. L. Sørensen.
268. E. vaginatum L.
Almindelig, stiger op over Birkegrændsen.
269. E. capitatimi Host.
Gaar ned i Trysildalen; paa Salsfjeld 3900 F. o. H.(?)
270. E. ang usti folium Bath.
Op over Birkegrændsen.
271. E. lat i folium Hoppe.
Trysil.
G r a m i n e æ Juss.
272. Alopecurus pratensis L.
Trysil nær Elven nordlig for Gaarden Nordby.
273. A. geniculatus L.
Almindelig til og paa Engene omkring Fæmunsø, hvor-
iraod den ikke bemærkedes i et høiere Niveau.
274. PMeum pratense L.
Udbredelse som den foregaaende, altsaa til en Høide
af 2150Fodo. H.; paa Gaarden Nordviken voxte den
saaledes overmaade frodig.
P. — = — nodosum Hartm.
Enge ved Drevsjø Hytte.
275. P. alpinum L.
\ Overmaade almindelig overalt. Østenfor Fæmunsø
stiger den op til en Høide af omtrent 3350 F. o. H.,
medens den i Trysil ikke saaes over Birkegrændsen.
276. Fhalaris anindinacea L.
Trysil.
277. Anthoxantum odoratum L.
^ Meget almindelig. Forsvinder paa Trysilfjeld ved
Birkegrændsen, men gaar paa Herjehagna op til 3500
Fods Høide o. H.
Botanisk Reise i Sommeren 18G5. 235
278. Milium cffusum L.
Hist og her i fugtige Skovlier, Sætervoldc og langs
Bække; overstiger intetstecis Birkegrændsen.
279. Agrostis vulgaris With.
Nedenfor Trægrændsen i hele den gjennemreiste Egn.
280. A. alba L.
Trysil; Sorken ved Fæmiin.
281. A. canina L.
Nedenfor Trægrændsen.
282. A. rubra L.
Ved Bække og 'fugtige Steder: Pikkeraassæter i Try-
sil; Valdalen østenfor Fæmiin; paa første Sted i en
Høide, hvor Phleiim pratense endnii forekommer.
283. Galamagrostis Epigeios Roth. (?)
Jordet.
284. C. Fseudophragmites (Link).
Valdalen.
285. C. lanceolata Roth. \"5-.
Trysil.
286. C. strida Hartm.
Trysil; Eltaadalen; Drevsjø Hytte; ved Fæmun.
287. Phragmites communis Fr.
I Vurusjøen og i et Kjærn østenfor Nordviken ved
Fæmun 2150 Fod o. H.
288. Aira cæspitosa L.
Særdeles almindelig overalt; stiger paa Fjeldsiderne
østenfor Fæmun høit op over Birkegrændsen — om-
trent 3350 Fod 0. H.
A. — = — ochrolcuca Rchb.
Trysil.
236 H. L. Sørensen.
289. Ä. flexuosa L. .
A. — î — ß, montana (L.)
Overalt paa tørre Steder. Er ikke alene den alminde-
ligst forekommende Græsart, men er tilligemed Carex
canescens og J uncus filiformis de i hele Egnen al-
mindeligst forekommende urteagtige phanérogame
Planter. Varieteten gaar paa Herjehagna op i en
Høide af omtrent 3500 Fod og paa Salsfjeld ligetil
de høieste Punkter eller 3900 Fod o. H.
290. Vahlodea atropurpurea Fr.
Rundhøgda nordlig for øvre Valdalen omtrent ved
Birkegrændsen og ved Gruvelaaen ved Gaarden Sylen
paa Rigsgrændsen omtrent 2530 Fod o. H.
291. Poa annua L.
Almin delig paa dyrkede Steder især paa Gangstier
over Enge.
292. P. alpina L.
Viser sig i Trj^sil paa Sætervoldene i en Høide af
lidt over 2000 Fod, i Eltaadalen allerede ved 1400
Fods Høide o. H. Paa Fjeld ene omkring Fæmunsø
stiger den langs Bækkene 3 à 400 Fod op over Birke-
grændsen. Voxer kun i en frugtbar Jordbund; hvor
denne er kalkholdig, faar den sit frodigste og smuk-
keste Udseende.
293. P. trivialis L.
Paa Enge til og omkring Fæmunsøen.
294. P. nemoralis Wg.
P. — ■ = — rariflora Bl.
p. — ; — montana Gaud.
Hovedarten fra Trysil til øvre Engerdalen; var. rari-
flora ved Sylen; var. montana ved Nordviken.
Botanisk Reise i Sommeren 1865. 237
295. P. flcxuosa Wg. — clongata Bl.
Ved Svukuriset østenfor FæmuDSø.
29G. P. pratensis L.
F. — = — suhcceriilea Smith.
P. — ; — al/pigena Bl.
P. — = — angustifolia Sw.?
Hovedarten almindelig paa Euge. Første Varietet
hyppig paa Eugene omkring og østenfor Fæmun;
2den Var. ved Sylen; 3die Var. (?) paa Nordbysæter
og Grønbergsæter i Trysil.
297. P. liyhricla Gaud.
Eltaadalen i Trysil.
298. Melka nutans L.
Hist og her i Skov og Krat; stiger paa Lifjeld 300
Fod op over Birkegrændsen.
299. Molinia ccenilea Mønch.
Siimpenge i Trysildalen, omkring Fæmun og i Val-
dalen.
300. Bactylis glomerata L.
Trysil.
301. Festuca ovina L.
P. — = — vivijyara (Hörnern.).
F. — ' — violacece Bl.
Hovedarten overalt paa tørre Steder; gaar paa Herje-
hagna næsten op paa Toppen af Fjeldet (3690 Fod
0. H.), Hgeledes paa Salsfjeld: 3900 Fod. Varieteten
vivipara paa Myrer ved Drevsjø Hytte og Nord-
viken; paa sidste Sted i Mængde; Varieteten violacea
ved Sylen.
30Q. F. duriuscula Fr.
Trysil.
238 H. L. Sørensen.
303. F. rubra L.
jp. — :: — hir suta a. minor Bl.
F. — = — — = — b. major Bl.
Baade Hovedarten og Vnrieteten overalt paa Enge;
nedenfor Trægrændsen.
304. Triticum repens L.
Try sild alen.
005. Nardiis stricta L.
Østenfor Fæmun især i Valdalen i Mængde nedenfor
Trægrændsen; Trysil.
F i 1 i c e s Lin.
306. Folypodium vulgare L.
Sjelden; jeg saa den kun paa Kalkstenklipperne nord-
lig for Svarthanimeren.
307. P. pJiegopteris L.
Almindelig i Skove og Aase nedenfor Trægrændsen.
308. P. rhæticum L.
Almindelig paa Fjeldene ovenfor Birkegrændsen især
omkring Sølen.
309. P. Dryopteris L.
Almindelig i Skov og Krat; overstiger Birkegrændsen
ved Herjehagna.
310. P. Rohertianum Hoffm.
Kalkstenleiet ovenfor øvre Engerdalen omtrent 1700
Fod 0. H.
311. Aspidium Lonchitis S w.
Sydskraaningen af Trysilfjeld (2400 Fod?), ovenfor
øvre Engerdalen samt paa Lifjeld; paa sidstnævnte
Sted 300 Fod over Birkegrændsen.
Botanisk Reise i Sommeren 1865. 239
312. Folystichim düatatum (Wahl).
Almiiulelig paa skovbevoxte Fjeklsicler op imod Naale-
træernes Grændse indtil øvre Eiigcrdalen; ved Trysil-
fjeld omtrent 2400 Fod o. H.
313. Cystox>teris fragilis Beruh.
Hist og her især paa kalkhokligt Underlag, saaledes
ved Eltaaen, Aasen paa Østsiden af Elven hgeover-
for Jordet, øvre Engerdalen, Hovdlien og Lifjeld (300
Fod over Birkegrændsen).
314. C. montana Bernh.
Paa samme Steder som foregaaende, undtagen det
sidste.
315. Asplenkmi Trichomanes L.
I Rifterne af Kalkstenklipperne ovenfor Jordet og
øvre Engerdalen.
316. Stnithiopteris germanica Willd.
Ovenfor øvre Engerdalen.
317. Allosiirus crisjnis Bernh.
Høit oppe paa Fjeldet Herjehagna.
318. Botrychium Lunaria Sw.
Paa Græsbakker ved Jordet i Trysil, ved Høgberget
samt ved Lifjeld, hvor den viste sig 300 Fod over
Birkegrændsen; paa de to første Steder forekom den
i Mængde og alle Steder paa kalkholdig Jordbund.
319. B. matricaroides — lanceolatum Bl.
Kun et eneste Exemplar var det mig muligt at finde
ovenfor Jordet, hvor den voxte sammen med deu
foregaaende.
T r y k fe i 1.
Side 199, Linie 10 f. n. staar: Plathanterea læs: Platantera.
— 200, — 5 f. o. — Peristylus — Peristylis.
Nyt Magazin
for Natur videnskabei'iie
femtende Binds 3die Hefte.
VI.
Bidrag til Kiiiidskab om Christianiafjordens Faiiua,
af
M. Sårs.
vhristianiafjorden er ved den berømte 0. F. Müllers
Undersøgelser, der brøde Banen for den marine Zoologie,
en for dennes Dyrkere vel bekjendt Egn. Vor Kundskab
om dens Fauna er dog endnu ikke stor, idet den ind-
skrænker sig til de af Müller i hans Zoologia danica
nedlagte lagttagelser, en af Ørsted (Krøyers naturliist.
Tidsskr., ny Række B. 1, 1845) given Fortegnelse over de
Dyr, han under et Ophold af nogle faa Dage samlede ved
Drøbak, og en af Asbjørnsen (Nyt Magazin for Naturv.
1853, B. 7) meddeelt, paa talrige lagttagelser gründet
udførlig Oversigt af Christianiafjordens Mollusker. Hertil
kommer endnu enkelte spredte af mig og min Søn ved
forskjelHge Leiligheder publicerede Bemærkninger. Der
staaer saaledes endnu saare Meget tilbage at undersøge
førend denne Fauna kan siges at være nogenlunde vel
kjendt. Efterfølgende lagttagelser, Resultatet af de sidste
Par Aars Somraerexcursioner, skulle hertil levere nogle
Bidrag.
16
242 M. Sårs.
I. Crustacea.
I. Pontophilus norvegicus Sars.
(Tab. 1 Fig. 1—25, Tab. 2 Fig. 17—37).
Rostrum frontal^ lanceolatuni, setis phimosis margi-
natum, ad basin \^.n postica tertia fere parte longi-
tuclinis rostri) utrinqve aculeo parvo conico munitum.
Carinæ scuti dorsalis qviiiqve longitudinales, parum ele-
vatæ, qvaruni media et laterales superiores distinctiores,
laterales inferiores brevissimæ postice evanidæ. In carina
media adsunt aculei tres majores (et antice duo minimi),
utrinqve in laterali superiore duo, in laterali inferiore uni-
cus. Margo anterior scuti dorsalis utrinqve munitus acu-
leis qvatuor: extraorbitali et branchiostegali fere æqvali-
bus, supraorbital! et pterygostomiali minimis. Annuli
qvinqve abdominis anteriores læves, sextus carinis dorsa-
libus duabus longitudinalibus parallelis præditus, septimus
(appendix caudalis media) in anteriore parte dorsali cana-
liculatus. — Antennæ interiores longitudine scutum dorsale
ferme æqvantes; pedunculus flagellis brevior, flagellum
exterius maris interiore crassius, feminæ paulo tenuius.
Appendix antennarum exteriorum foliiformis ubiqve fere
æqve lata, pedunculo (qvarta ferme parte) longior, mar-
gine antico ante aculeum anguli anterioris externi porrecto.
Maxillipedes tertii paris longi (longe ante appendicem an-
tennarum exteriorum foliiformem seu fere æqve longe ac
antennæ interiores porrecti), hirsutissimi, articulo ultimo
penultimo paulo plus qvam dimidio longiore, secundo duos
Ultimos junctos longitudine æqvante. Priraum pedum tho-
racicorum par qvarta m longitudinis animalis partem supe-
rans, margine exteriore articuli tertii (bracbii) aculeo ter-
minali valido armato. Secundum pedum par tenuissimum,
Om Cliristianiafjordens Fauna. 243
dimidiam vel sesqvitertiam longitudinis primi paris partem
œqvans; digitis tenuibus, longitiuline carpiim æqvantibus,
apice aculcis seu ungvibus duobiis prædito: altero validiore,
curvato, tertiam partejii longitudinis digitorum æqvante,
altero minore, in digito mobili curvato, in immobili recto.
Appendix media caudalis elongata, a aminata, aculeis la-
teralibus utrinqve tribus minimis unicoqve validiore utrinqve
ad basin apicis conico-acuminati instructa. Lamina inte-
rior pedum abdominalium secundi paris maris appendici-
bus duabus linearibus prædita, qvarum inferior major,
dimidiam partem longitudinis laminæ vix æqvans, apice
aculeis munito 18 longis, uno latere serratis. Lamina na-
tatoria exterior pedum abdominalium sexti paris interiore
brevior latiorqve apice arcuato pone angulum posticum
exteriorem aculeis duobus parvis munitum porrecto. Lon-
gitudo corporis 48 — 67"'-"- Color dorsi maculis majoribus
minoribusqve rubro-fuscis vel ferrugineis, interdum etiam
punctis luteo-albidis, ventris pallidus.
Habitat ad oras Norvegiæ méridionales (in sinu Chri-
stianiensi freqvens) et occidentales (ubi rarior) nee non
ad insulas Lofoten, profunditate 30 — 300 usqve ad 450
orgy arum.
I en i Christianias Videnskabsselskabs Forhandlinger
for Aar 1861 trykt Afhandling, „Bemærkninger over
Crangoninerne", har jeg allerede givet foreløbige Dia-
gnoser af denne saavelsom de to følgende Arter af denne
Gruppe. Her følger nu tilligemed ovenstaaende noget
forbedrede Diagnose den udførhgere og af Afbildninger
ledsagede Beskrivelse, som vil godtgjøre, at den af Goes
(Øfversigt af Svenske Vetensk. Akad. Forhandl. 1863)
yttrede Tvivl, om min P. norvegicus virkelig er speci-
fisk forskjelhg fra P. sp in o sus Leach, er ubegrundet.
16*
244 M. Sårs.
Blanclt de talrige unclersøgte Individer af P. norve-
gicus fandtes Hanner i ringere Antal end Hunner, hvilke
sidste i Regelen synes at blive større end hine. Den
største af mig iagttagne Hun har en Længde af 67'"^°^ fra
Pandespidsen til Halens Ende, den største Han kun 48""^'
I Kroppens Form er der ikke nogen Forskjel mellera Kjøn-
nene at bemærke.
Farven er lys, paa Rygsiden marmoreret eller plet-
tet med rødbrunt eller rustbrunt. Paa den gulgråa eller
gulhvide Grund findes nemlig her mindre og større, uregel-
mæssig rundagtige, mørk rødbrune eller rustbrune Pletter
paa Rygskjoldet og Bagkroppen, hos nogle Individer ogsaa
talrige smaa runde gulhvide Pletter eller Punkter, hvilke
paa den forreste Deel af Rygskjoldet blive noget større
og draabeformige ; Antennerne have rødbrune Pletter i
Form af brede Ringe eller Tværbaand, de ydre Antenners
bladdannede Vedhæng større Pletter af samme Farve,
Øinenes Cornea er hgeledes rødbrun. Bryst- og Abdominal-
fødderne med lysere rødbrune Pletter.
Rygskjoldet (Tab. 1 Fig. 1, 5), hvis Længde ud-
gjør omtrent V4 af Totallængden, viser 5 temmelig svage
Længdekjøle, een Middelkjøl og to Par Sidekjøle. Middel-
kjølen, som er vel markeret i hele Rygskjoldets Længde,
er væbnet med 3 ret stærke, noget sammentrykte, fremad-
bøiede, tilspidsede Torne; midt imellem den forreste af
disse og Basis af Pandehornet findes der endnu 2 over-
maade smaa, kun ved Loupen bemærkelige Torne, den
ene bag den anden, den bågeste endnu mindre end den
forreste. Den øvre Sidekjøl, der er væbnet med 2 lig-
nende Torne som de 3 store paa Middelkjølen og siddende
omtrent lige under den forreste og mellemste af disse,
forsvinder foran den forreste Torn. Den nedre Sidekjøl,
Om Christianiatjordeiis Fauna. 245
som kun har en eneste Torn, der sidder under og lidt
foran den forreste i den øvre Sidekjøl, er overordentlig
kort, idet den kun strækker sig et kort Stykke fra Tornen
af bagtil og opliører lige under eller i Linie med den
bågeste Torn i den øvre Sidekjøl, altsaa omtrent ved
Midten af Rygskjoldets Længde.
Pandeliornet (Fig. 2, 5, a, Fig. 3, 4) er ovenpaa
fladtrykt eller noget indbulet, især i dets bågeste Deel,
lige, lancetdannet med mere eller mindre spids (Fig. 3, a),
sjeldent (Fig. 4, a) mere but tilrundet Ende og har om-
trent i den bågeste Trediedeel af dets Længde paa hver
Side af dets bredere Basis en Hden fremad rettet conisk
Torn (Fig. 3, 4, b); dets Rande ere besatte med endeel
lange og temmelig grove Fjærbørster med korte Smaafjær.
Pandehornet naaer ikke ganske frem til den forreste Rand
af Øinene, naar disse ere fremstrakte.
Den forreste Rand af Rygskjoldet (Fig. 2, 5)
er paa hver Side forsynet med 4 fremad rettede spidse
Torne, af hvilke de 2 omtrent ere lige store, nemlig
Extra orbital t or nen (Fig. 2, 5, c), som udgaaer fra
den yderste Øievinkel og staaer i Linie med den øvre
Sidekjøl, og Branchiostegaltornen (ibid., d), som
staaer i Linie med den nedre Sidekjøl og noget under
Insertionsstedet af de ydre Antenners Stilk; den tredie,
Pterygostomialtornen (Fig. 5, e), er meget mindre
end hine og sidder paa det ved Sammenstødet af Ryg-
skjoldets forreste og laterale Rand dannede Hjørne, ende-
lig den fjerde. Supraorbital tornen (Fig. 2, 5, f), som
ligeledes er meget liden, sidder lige over Øiet ved den
bågeste Ende af en liden smal liniedannet Indskjæring
eller Kløft midt imellem Pandehornet og Extraorbital-
tornen. Rygskjoldets forreste Rand er iøvrigt temmelig
246 M. Sårs.
tæt besiit Died korte Fjærbørster med tætte lange Smaa-
fjær; hist og her paa Rygskjoldets Overflade, især i dets
forreste Deel, sees enkelte spredte, temmelig lange Fjær-
børster, og fra Pterygostomialtornen løber en ophøiet
Linie ganske tæt ovenfor og parallel med Rygskjoldets
i Midten af dets Længde stærkt udbugtede Siderand
(Fig. 5).
Øie stilkene (Fig. 2) ere korte, tykke og diverge-
rende: den af Facetter indtagne Deel eller Cornea (Fig. 3, g)
er iiyredannet, idet dens indre Rand paa Midten af den
dorsale Flade har en liden Indbngtning.
De indre Antenner (Fig. 2, h. Fig. 6, 7) ere hos
Hannen (Fig. 1) omtrent af Rygskjoldets Længde, hos
Hunnen noget kortere. Skaftet (Fig. 6, 7, a c d) er hos
begge Kjøn kortere end baade den indre og ydre Svøbe
og treleddet. Første Led (ibid., a), som er noget længere
end begge de følgende (ibid., c d) tilsammentagne, har
paa Midten af den ventrale Flade en fra Siderne sammen-
trykt og paa Enden skraat afskaaren, ligesom knivformig
Torn; andet Led er hos Hannen (Fig. 7, c) omtrent lige
langt som tredie, hos Hunnen (Fig. 6, c) derimod næsten
dobbelt saa langt. Alle 3 Led ere paa begge Sider, især
paa den indre, tæt besatte med Fjærbørster. Grundled-
dets ydre Vedhæng (Fig. 6, 7, b) er bladagtig tungefor-
migt, dobbelt saa langt som bredt, tilspidset i Enden, som
naaer frem til Leddets forreste Ende; dets Rande ere
rigehgt besatte med Fjærbørster. Den indre Svøbe
(Fig. 6, 7, e) er betydehgt (hos Hunnen Vs? l^^s Hannen
næsten 1 Gang) længere end Skaftet, tynd og børste-
formig, besat paa begge Sider, især den indre, med tæt-
siddende Fjærbørster, hvilke her forefindes rigeligere og
større hos Hunnen (Fig. 6, e) end hos Hannen (Fig. 7, e),
Om Christianiafjordens Fauna. 247
hos hvilken sidste do kun indtage den bågeste Halvdeel
af Svøbens Længde, medens de paa den forreste eller
ydre Deel blive sparsommere, kortere og simpelt haar-
formige. Hos Hunnen har jeg paa den indre Svøbe talt
22 Led, af hvilke det første er meget langt (omtrent V3
af den hele Svøbes Længde), hos Hannen 30—36 Led, af
hvilke det første omtrent er V4 af Svøbens Længde. —
Den ydre Svøbe (Fig. 6, 7, f) afgiver et godt Kjende-
mærke til Kjønnenes Adskillelse. Hos Hunnen er den
nemlig børsteformig (Fig. 6, f) og endog lidt tyndere
men mere pludselig tilspidset i Enden end den indre Svøbe
(som kun lidt efter lidt afsmalnes imod dens Ende), hos
Hannen derimod tyk og plump (Fig. 7, f), dobbelt indtil
3 Gauge saa tyk som den indre, cylindrisk, ligeledes plud-
selig tilspidset i Enden (Spidsen temmehg lang og meget
tynd) og kun lidet kortere end den indre Svøbe (hos
Hunnen er den betydeligt kortere). Den er forresten hos
begge Kjøn langs ad dens underste Side besat med simple
fine Haarbørster, hvilke sidde knippeviis ved den ydre
Ende af hvert Led og næsten ere dobbelt saa lange som
Leddenes Brede. Paa den yderste tilspidsede, af 2—3
lange og smale Led bestaaende Ende af Svøben blive
Børsterne pludselig overmaade korte og uregelmæssigt
spredte. Hos Hannen ere Børsteknipperne rigeligere end
hos Hunnen. Hos denne sidste har jeg paa den ydre
Svøbe talt 16 Led, af hvilke det første omtrent ndgjør V4
af den hele Svøbes Længde, hos Hannen 25 — 29 Led, af
hvilke det første ikke har nogen betydehg Længde, da
det ikke er større end de 2 følgende Led tilsammentagne.
De ydre Antenner (Fig. 1, 8) ere ikke meget langt-
fra (omtrent Vs) ^^ Kroppens Længde, deraf Svøben noget
nær Vé- ^^^ bladdannede Yedhæng (Fig. 2, 8, i) er om-
248 M. Sårs.
trent V4 Isengcre end Skaftet (Fig. 8), langstrakt ovalt,
temmelig lige bredt overalt, og i Enden af den ydre Rand
væbnet med en Torn, som ikke naaer iidover Vedhængets
stærkt bueformige Enderand.
Kindbakkerne (Fig. 9 — 11) have samme tynde,
krumme, i Ponden lidt udvidede og gaffelformig kløftede
Form som lios andre Crangoniner; de tvende Grene (Fig.
10, 11) ere omtrent lige lange, men ulige brede, ujævnt
creniilerede eller tandede paa den indad eller mod hin-
anden vendte Rand, og den smalere af dem har paa den
ydre Side omtrent ved Midten en conisk Tand, den bre-
dere en meget lav-triangulær, but, bred Fremragning, som
er crenuleret eller besat med en Rad meget smaa tæt
siddende Tænder hgesom en Kam.
Første Kjævepar (Fig. 12) er af den sædvanlige
Form (som f. Ex. hos Sabinea septemcarinata, Krøyer
Naturhist. Tidsskr. 1842, B. 4, Tab. 4 Fig. 35). Palpen
(Fig. 12, b) er paa Enden væbnet med 6 stærke, lidt
bøiede Torne, hvilke paa deres midterste Deel have paa
hver Side en Rad af 3 — 10 coniske Tænder, og med
mange Fjærbørster, hvilke ogsaa tindes paa Maxillar-
delen (ibid., a) og den ydre Rand af Svøben (ibid., c),
hvis lidt indskaarne Ende er væbnet med en enkelt Torn
af samme Slags som de 6 paa Palpen og hgeledes tandet
paa den concave Side, men spædere (kun halvt saa tyk),
samt 1 eller 2 Fjærbørster.
Andet Kjævepar (Fig. 13) har en temmelig bety-
dehg Længde, hvilket kommer af Svøbens (Fig. 13, c)
ualmindehge Størrelse. Kjævedelen er, dersom man
ikke vil betragte en paa den ydre Side siddende rund
med 5 — 6 Fjærbørster besat Knude (Fig. 13, a) som et
Rudiment af den, forsvunden; Palpen (Fig. 13, b) er
Om Christiaiiiafj ordens Fauna. 249
liniedannet, tykkere ved Roden, tyndere imod Enden, paa
den indre Side og paa Enden er den besat med endeel
Fjærb^n-ster. Svøben (ibid., c) udinœrker sig, som alle-
rede anført, ved sin Størrelse og er pladedannet, lang-
strakt elliptisk eller noget tungelbrmig, smalere i den
forreste Ende, som naaer langt frem foran Palpens Spids.
Hele dens Rand er besat med eu Rad Fjærbørster, hvis
Smaafjær staae overordentlig tætte ligesom i Fanen af en
Hanefjær. Disse Fjærbørster danne saaledes en tæt
Bræmme om den hele Rand. De paa den bågeste Ende
siddende forlænge sig overordenthgt, indtil en Længde
som den Jiele Svøbe, og blive i deres ydre Halvdeel over-
maade fine, bløde og bøiehge, og deres Smaafjær saa
smaa, at disse Fjærbørster ved mindre stærk Forstørrelse
kun vise sig som simple Haarbørster (Kuøyer har ogsaa
hos andre Arter betragtet dem som saadanne). Svøbeu
ligner i det Hele mest samme hos A r gis lar efter Krøyers
Afbildning (1. c. Tab. 5 Fig. 52).
Første Par Kjævefødder (Fig. 14) har den sæd-
vanhge Form som f. Ex. hos Crangon boreas (Krøyer 1. c.
Tab. 4 Fig. 5). Kjævedelen (Fig. 14, a) er liniedannet,
noget pladeagtig, bredere ved Roden, smalere imod Enden,
og paa den indre Rand besat med mange og lange, paa
den ydre med faa og korte Fjærbørster. Skaftet af Pal-
pen (Fig. 14, b) er kun ganske hdt længere end Kjæve-
delen og forsynet med Fjærbørster langs dets lamelløse
ydre Rand, men ingen paa den indre; Snærten, som er
vendt indad og noget fremad, viser i dens Endedeel 7 — 8
utydehge Led, hvilke betegnes ved de lange Fjærbørster,
der danne en regelmæssig Rad paa hver Side. Svøben
(Fig. 14, c) er uleddet, ganske glat og uden nogen Slags
Bevæbning, meget lang, idet den fortil naaer næsten til
250 M. Sars.
Enden af Palpens Skaft og bagtil rager ud over den øv-
rige Kjævefod; begge dens Ender ere smalere og but tii-
rundede.
Andet Par Kj æve fød der (Fig. 15) bestaaer af et
kort og bredt Rodstykke, fra hvilket der udgaaer en
Kjævedeel, en Palpe og en Svøbe. Kjævedelen (ibid., a)
er femleddet: andet Led næsten dobbelt saa langt som
første, tredie overmaade kort og næsten trekantet; af de
2 sidste Led, hvilke danne en Vinkel med de 2 første, er
fjerde næsten saa langt som andet og skraat afskaaret
paa Enden, og femte særdeles kort. De 2 første Led ere
ligesom Rodstjkket forsynede med endeel korte Fjærbør-
ster paa den indre Rand; fjerde Led er paa den indre
Rand besat med faa og korte Fjærbørster, paa den ydre
med en Mængde lange (de største dobbelt saa lange som
Leddets Brede), noget bøiede, paa deres concave Side
tandede Sangbørster. Femte Led (Fig. 16, b), som kun
utydeligt er adskilt fra fjerde (Adskillelsen antydes for-
nemmelig ved en skråa Tværrad af Børster), er over-
ordentlig kort, Hgesoiu en Bort beklædende fjerde Leds
skraat afskaarne Ende, og væbnet med mange lignende
Saugbørster eller Torne som paa fjerde Led, blandt hvilke
2 — 3 udraærke sig ved betydehgere Tykkelse og ved en
Rad Tænder paa hver Side; endelig findes paa Ende-
randen 12 — 16 kortere, noget bøiede, langs begge Sider
med tætsiddende, stive, lige udåd rettede Haar besatte
Børster, der see ud som smaa Kamme. — Palpen (Fig.
15, b) er noget længere end Kjævedelen, dens lange Skaft
paa den indre Rand besat med faa og korte Fjærbørster,
paa den ydre med nogle saadanne ved Roden og en Rad
af omtrent 8 Saugbørster lignende samme paa fjerde Led
af Kjævedelen; Snærten viser i dens Endedeel 8 — 10 uty-
Om Christiaiiiaij ordens Fauna. 251
delige Led, der betegnes ved de fra dem udgaaende Fjær-
børster, eeii paa hver Side af hvert Led, de yderste læn-
gere, de inderste kortere. — Svøben (Fig. 15, c) er
langstrakt conisk, tilbagebøiet, uleddct, glat, uden nogen
Slags Bevæbniiig, og bærer en rudimentær Gjelle (Fig.
15, d), som nedenfor vil blive beskrevet.
De yderste Kjævefødder (Fig. 19), der bestaae
af 4. Led, ere lange og slanke, næsten saa lange som
første Par Brystfødder, og naae med deres Spids langt
frem foran de ydre Antenners bladdannede Vedhæng eller
næsten ligesaa langt som de indre Antenner. Første Led
er meget kort og bredt, iiregelmæssig fiirkantet, og ud-
mærker sig, ligesom hos flere andre Crangoniner, ved
„(len fladtrykte tilbagebøiede Hornkrog" (Fig. 19, c), som
udgaaer fra dets ydre Rand og som afKrøyer betragtes
som en rudimentær Svøbe; de øvrige Led ere smale.
Andet Led, det længste af alle, er svagt S formig bøiet
og, ligesom paa første Leds indre og Hornkrogens ydre
Rand, langs begge Rande besat med talrige Fjærbørster,
hvilke blive endnu længere og mere tætsiddende paa de
følgende Led. Tillige optræde langs den indre Rand af
andet Led endeel lange og tynde, i deres ydre Deel paa
begge Sider tandede Torne, hvilke blive meget stærkere
og talrigere samt tandede næsten i deres hele Længde
paa den indre Rand af tredie og fjärde Led, hvis begge
Rande forresten ere besatte med sædvanlige Fjærbørster.
De 2 sidste Led ere tilsammentagne næsten saa lange
som andet Led, tredie er lidt mere end halvt saa langt
som fjerde. — Palpen (Fig. 19, b), som udgaaer fra
første Leds ydre Ende eller Basis af andet Led, er noget
kortere end dette sidste; dens Skaft, som paa begge
Rande er besat med endeel Fjærbørster, er længere end
252 M. Sårs.
Snærten, som i clens j^dre Halvdeel er deelt i 12 — 13
utydelige Led, der antydes ved de i eu regelmæssig Rad
paa hver Side staaende Fjærbørster, af hvilke de yderste
ere stærke og lauge, de indre efterhaanden spædere og
kortere.
Første Par Brystfødder (Fig. 20) udgjør noget
mere end V4 af Totallæugden. De 2 første Led (ibid.,
a, b) ere, som som"sædvanligt, meget korte og smale og
paa Enden skraat afskaarne i Retningen indenfra udåd
og bagtil samt besatte med endeel korte Fjærbørster,
især paa deres indre Rand. Paa den ydre Side af første
Led findes et lidet bevægeligt, cylindriskt eller forlænget-
coniskt Vedhæng (Fig. 20, h), som næsten er halvt saa
langt som Leddets Brede og overalt besat med forholds-
viis lange Fjærbørster. Et lignende Vedhæng har Krøyer
fundet hos den grønlandske A r gis lar (1. c. pag. 263)
paa den ydre Side af andet Fodpars første Led (paa
første Par bemærkede hau intet Spor deraf) og han er
tilbøiehg til heri at see en rudimentær Svøbe ligesom
en saadau ogsaa forekommer hos Slægteu Hippo ly te.
Tredie Led (ibid., c), Armen (brachium), er meget langt,
næsten af lige Læugde med eller kun ubetydeligt kortere end
femte, noget sammentrykt, imod den ydre Ende bredere
(næsten som femte Led), langs begge Sider besat med
temmelig lange Fjærbørster (flere paa den ydre, færre
paa den indre Side), og paa Enden af den ydre Rand
væbnet med en stærk conisk tilspidset Torn samt inden-
for denne med en anden meget mindre; den indre Ende-
rand har paa hver Side en lignende mindre, mere stump,
til det følgende Led noget tiltrykt Torn. Fjerde Led (d),
Haaudroden eller Forarmen (antibrachium), er meget kort
og har paa den ydre Enderand mere indadtil en kort
Om Cliristianiaf jordens Fauna. 253
Torn og paca hver Side af den indre Enderand en lig-
nende til Basis af næste Led tiltrykt Torn som paa tredie.
Femte Led (e), Haanden (carpus), er af sædvanlig lang-
strakt Form, dets Ende skraat afskaaren'og paa den indre
Side væbnet med en enkelt stærk spids Torn (f), som
træder istedetfor den ubevægelige Finger (index) ; selve
den skråa Enderand er væbnet med en tæt Rad af over
20 smaa stive Børster. I dets indre Deel er dette Led,
ligesom fjerde, paa begge Sider, især den ydre, besat
med lange Fjærbørster og ved Roden af den indre Rand
med endeel kortere, paa den iidad vendte Side tandede
Sangbørster, af hvilke der ogsaa findes nogle ved Enden
af fjerde Leds indre Side. Sjette Led (g), don bevæge-
lige Finger eller Klo (pollex), er af sædvanlig spæd,
bøiet, tilspidset Form og ganske glat uden nogen Slags
Bevæbning.
Andet F o dp ar (Fig. 21) er meget lidet, ikke halvt
(mellem V2 og V3) saa langt som første Par, og tillige
af en meget tynd, næsten traaddannet Form. Første
Led (a) er kort, andet (b) og tredie (c) lange og omtrent
af lige Længde. Alle disse 3 Led ere paa begge Sider
besatte med lange Fjærbørster, rigeligst paa andet Led.
Fjerde Led (d), antibrachium, er ikke synderligt mere
end halvt saa langt som tredie, og femte Led (Fig. 21, e, f,
Tab. 2 Fig. 22, a), carpus, er, uden den ubevægelige
Finger (Fig, 21, f, Fig. 22, b), index, næsten af samme
Længde som fjerde, men, naar Fingeren regnes med,
dobbelt saa langt. Begge disse Led ere besatte med faa
lange simple Haarbørster. Sjette Led (Fig. 21, g, Fig.
22, c), den bevægelige Finger (pollex), er af lige Længde
med den ubevægelige, begge Fingre altsaa saa lange
som Haandens Palme, der ikke er bredere end de øvrige
254 M. Sårs.
Led. Begge Fingre ere smale, temmelig lige (den iibc-
vægelige dog svagt bøiet indad) afsmalnende imod Enden,
som bærer en lang (omtrent V3 af Fingrenes Længde),
stærk, tilspidset, noget krumt indad bøiet Torn eller Klo,
tæt indenfor hvilken der sidder en anden lignende mindre
Torn, som paa den bevægelige Finger ligeledes er lidt
indad bøiet og halvt eller undertiden noget mere end
halvt saa lang som den større, men paa den ubevægelige
Finger lige og V4— Va ^^ den størres Længde. Begge
Fingre ere langs ad deres indre eller mod hinanden
vendte Rand besatte med endeel korte, stive, paa begge
Sider tandede Saugbørster.
Tre die F dp ar (Fig. 23) har den tynde, næsten
børsteagtige Form, der er egen for dette Fodpar hos de
fleste Crangoniner; det stemmer i Længde med første
Par, men er ikke meget tykkere end andet Par. Fjerde
Led er, som sædvanligt, det længste, dog ikke fuldt dob-
belt saa langt som femte, hvilket sidste er mere end dob-
belt (omtrent 2V2 Gang) saa langt som det børsteformige
tilspidsede sjette. Der er paa de 2 første Led nogle faa
og korte Fjærbørster, paa de øvrige kun enkelte meget
smaa hist og her eller næsten ingen.
Fjerde Fodpar (Fig. 24) er omtrent af samme
Længde som tredie eller ubetydeligt kortere, men af en
stærkere Bygning, mere end dobbelt tykkere. Tredie Led
er det længste, lidt længere end andet eller omtrent saa
langt som de 2 første tilsammentagne, fjerde Led meget
kortere end femte, hvilket igjen er betydeligt kortere end
tredie. Sjette Led eller Kloen er kortere end femte eller
omtrent saa langt som fjerde. Alle Led ere rigeligt be-
satte paa begge Sider, dog mest paa den ydre, med lange
Om Cliristianiafjordeiis Fauna. 255
Fjærbørster, med Undtagelse af Kloen, som er aldeles glat
Ilden Børster.
Femte Fodpar (Fig. 25) er næsten lige langt som
fjerde, men noget tyndere og i de fleste Henseender over-
eensstemmende med dette ; kun er tredie Led endnu noget
længere, lidt længere end de 2 første tilsanimentagne.
Brystskjoldet udvider sig gradeviis mellem Fød-
derne og faaer derved samme Triangelform som hos de
fleste Crangoniner. Mellem Fødderne af andet Far er
det væbnet med en temmelig stor, meget spids, fremad
rettet Torn, men har ingen Torne mellem de øvrige Fød-
der hverken hos Hannen eller Hunnen.
Gjell ernes Antal er 6 Par (Tab. 2 Fig. 26). Første
Par (Fig. 27, 28) er det mindste af alle, nedentil spids,
oventil ligesom afstumpet, idet nemlig den øverste, sma-
lere, tilrundede Ende er dreiet bagud og indad. Andet
Par er ikke meget bredere, men dobbelt saa langt som
første og har, ligesom de øvrige Par, hvilke forfra bagtil
efterhaanden tiltage noget i Størrelse, den sædvanhge lidt
S dannede Form, idet deres øverste Ende er bøiet fortil
og den nederste bagtil; alle ere de tilspidsede i begge
Ender, kun at den nederste Ende af det bågeste Par er
noget tilrundet eller mindre spids. Samthge Gjeller ere
ved en median Fure afdeelte til det yderste af Spidserne
i to lige Sidehalvdele, hvilke bestaae af meget fine og
derfor talrige Gjelleblade, der hgge tæt paa hinanden
ligesom Blade i en Bog.
Foruden disse 6 Par er der, som allerede ovenfor
anført, endnu paa andet Par Kjævefødder et Par rudi-
mentære Gjeller (Fig. 15, 17, 18, d) af uregelmæssig
rundagtig eller oval Form, hvilke dog hos vort Dyr have
en temmelig betydehg Størrelse, idet de, uagtet de ere
256 M. Sårs.
sammensatoe af et langt ringere Antal Gjelleblade, dog
kun ere lidet mindre end det første Par egentlige Gjeller.
Dette har sin Grund deri, at de enkelte Gjelleblade, hvilke
ogsaa her ere fordeelte i to, skjønt mindre regelmæssige
Rækker, ere mere ulige udviklede og staae mere ud fra
hinanden eller langt mindre tæf sammen end paa de
egentlige Gjeller. Disse Blade ere nemhg uforholdsmæsig
store ved Gjellens Midte, hvor de ogsaa ere betydeligt
større i den forreste end i den bågeste Række, i
hvilken sidste deres Antal oftest ogsaa er lidt ringere,
og aftage efterhaanden i Størrelse imod Gjellens øverste
og nederste Ende. Antallet af Gjelleblade i den rudi-
mentære Gjelle er sædvanlig kun 16 — 20 eller undertiden
nogle og 20, eller omtrent 10 i hver Række, hvorimod
det hos det første Par egenthge Gjeller kan udgjøre hen-
ved 80, eller omtrent 40 i hver Række.
Af Bagkroppens Ringe (Segmenter) er, som sæd-
vanHgt, den sjette længst, næsten dobbelt saa lang som
enhver af de 3 foregaaende, hvilke igjen ere noget læn-
gere end de 2 første. De 5 første Ringe ere glatte; den
sjette, som har den sædvanhge langstrakt-fiirkantede Form,
er canalformig indhulet paa Rygfladen, hvilken Indhuhng
paa hver Side begrændses af en Længdekjøl, der er pa-
rallel med den anden tilsvarende. De fire første Ringe
have den nederste Siderand tilrundet, hos den femte løber
det bågeste Hjørne af denne Rand ud i en liden Spids
eller Torn.
Første Par Bugfødder af Hunnen (Fig. 29) have
den toleddede Grunddeel eller Stilk (a b) omtrent lige
lang som den ydre Svømmeplade (c), men længere end
den indre (d). Første Led (a), som ikke er synderlig
mere end Va ^^ andet Leds Længde, er glat; andet Led (b)
Om Christianiafjordens Fauna. 257
er i den ydre Rand besat med meget korte Fjærbørster,
i den indre Kand med 2 temmelig lange og tynde, noget
bøiede, tilspidsede Torne nær ved den indre Ende og ved
den ydre Ende med 3 — 4 lignende, men noget kortere
Torne, samt desuden langs den hele indre Rand med en-
deel overmaade fine og korte simple Haarbørster. Den
ydre Svøm m ep lade (c) har den sædvanlige langstrakt-
elliptiske, i Enden tilspidsede Form og er, ligesom hos
de følgende Bugfødder, paa begge Rande besat med
lange mangeleddede Fjærbørster eller saakaldte Svømme-
børster. Den indre Svømme plade (d) er kun lidet
mere end halvt saa lang og neppe halvt saa bred som
den ydre, temmelig tyk (mindre fladtrykt end den ydre)
og saaledes mere dolkformig end pladeformig, lige eller
kun svagt bøiet, but tilrundet i Enden, og mangler al-
deles Svømmebørster, men er i deres Sted langs begge
dens Rande besat med talrige meget smaa, tilspidsede, i
et Par uregelmæssige Rader staaende Torne, af hvilke
een omtrent ved Midten af den indre Rand udmærker sig
ved betydehgere Størrelse.
Hannens første Par Bugfødder (Fig. 30) viser
følgende Afvigelser:
Andet Grundled (b) er i begge Rande besat med
Fjærbørster (færre i den ydre, flere i den indre Rand,
især dens nedre Halvdeel), men ikke med Torne. Der-
næst er den indre Svømmeplade (d) her pladedannet
eller fladtrykt, forresten af samme forholdsvise Størrelse
som hos Hunnen, men noget S formig bøiet, og paa den
nedre Halvdeel af dens ydre Rand væbnet med hinge
Fjærbørster (omtrent 25 i Tallet), paa den hele indre
Rand med noget kortere Fjærbørster tilhgemed en Længde-
rad af over 30 temmehg stærke, noget krumt bøiede,
17
258 M. Sårs.
spicise Torne, samt paa Enden forsynet med en meget
kort, bred tungedannet (dog ikke fra selve Pläden mær-
keligt afsat) Forlængelse, som paa dens indre Side bærer
en Mængde overmaade smaa krølleformige Vedhæng (Fig.
32). Disse „Krøller" (cincinni), som K r øy er kakler dem,
af hvilke ved Betragtning af Pläden fra en af Siderne
20 — 30 vare synlige, ere farveløse eller vandklare, bløde,
hudagtige (de lode sig nemlig med Lethed trykkes flade
under Presseskiven uden at gaae itu), kort-cylindriske
med lidt bredere, but tilrundet, ombøiet Ende, hvis indre
Flade er concav ligesom et Skeeblad.
Andet Par Bugføddder af Hunnen (Fig. 31) ere
ganske lidt længere end første Par. Grunddelens andet
Led (b) har paa den ydre Rand endeel meget korte
Fjærbørster, paa den indre Rand nær ved den indre Ende
1 eller 2 lange, tynde, noget bøiede Torne og nær ved
den nederste Ende 3 — 5 noget kortere, ligesaa stærke
Torne (foruden 8 — 10 overmaade smaa, der ere spredte
langs Randen), men ingen Børster. Begge Svømmeplader
ere her næsten af hge Størrelse, idet den indre (d), som
ligeledes er jjladedannet, kun er ubetydeligt kortere, men
lidt smalere end den ydre (c); de have samme Form som
første Pars ydre Plade og ere langs begge Rande besatte
med lange fjærede Svømmebørster. Den indre Plade, paa
hvilken jeg ikke kunde bemærke nogen LeddeHng (medens
Krøyer fandt den toleddet hos Sabinea og flere Arter
Crangon) udsender fra den indre Rand omtrent ved den
inderste Trediedeel af dens Længde et Redskab (c), som
næsten er halvt saa langt, men mindst 4 Gange smalere
end Pläden, af liniedannet Form, besat paa begge Rande
med ikke talrige, korte Fjærbørster og paa den indre
Side af den skraat afskaarne Ende med en Mængde (ora-
Om Cliristiania fjordens Fauna. 259
trent 60 vare synlige) „Krøller" af samme Slags som de
ovenfor ved Hannens første Par Bugfødder beskievne
(Fig. 32).
Hannens andet Par Bngfødder (Fig. 33, 34) lig-
ner i Henseende til Grunddelen og Børstebeklædningen af
dennes andet Led samt den ydre Svømmeplade ganske
første Par; men den indre Svømmeplade (d), som har
samme svagt AS' formig bøiede Form og kun er lidet kor-
tere og endeel smalere end den ydre (c), bærer paa den
indre Rand, omtrent ved den indre Trediedeel af dens
Længde, 2 liniedannede Vedhæng, af hvilke det
ene (e) svarer til det hos Hunnen paa andet Par fore-
kommende og ligesom dette er forsynet med „Krøller"
paa den imod Dyrets Axe vendte Side af den ydre skraat
afskaarne Ende, men er aldeles glat uden Børster eller
Torne. Det andet Vedhæng (f), som er insereret tæt
nedenfor hiint, er noget større, ikke fuldt af Plädens halve
Længde, og har samme smale liniedannede lige Form som
hiint, men er mere sammentrykt, smalere ved Basis og
noget bredere i Enden (Fig. 34), som er skraat afskaaren
og besat med 18 (saaledes befandtes det hos flere under-
søgte Individer) i 2 Rader stillede lange, stærke, lidt
bøiede, paa den concave Side saugtaggede, spidse Torne,
9 i hver Rad og alle omtrent af lige Størrelse. Forresten
er dette Vedhæng glat og uden Børster eller Krøller.
De 3 følgende Par Bugfødder, hvilke aftage noget,
skjønt ikke betydeHgt, i Størrelse forfra bagtil, stemme
hos Hunnen overeens med andet Par; hos Hannen for-
svinder det Vedhæng, som'fremtræder paa andet Par, og
de faae følgehg temmelig megen Lighed med Hunnens.
Hos begge Kjøn bliver det igjensiddende Vedhæng, som
bærer KrøUerne, jo længere bagtil des mindre. Den indre
17*
260 M. Sårs.
Svømmeplade bliver ogsaa her ikke ubetydeligt mindre
end den ydre.
Sluttelig bemærkes, at begge de ovenfor beskrevne
Vedhæng eller Redskaber udmærke sig fra Svømmepla-
derne ved en mere opak hvid Farve, som kommer af
deres gjennem den farveløse Cliitinbud skinnende granu-
løse Indhold. Heri stemmer ogsaa den indre Svømme-
plade af første Par hos Hunnen overeens med hine; den
ligner overhovedet mere det krøllebærende Vedhæng paa
de øvrige Par end de egentlige Svømmeplader.
Sjette Par Bugfødder eller de yderste Hale-
vedhæng (Fig. 35, c, d) have den sædvanlige Form.
Den indre Svømmeplade (c) er smalere end den ydre,
lancetdannet eller efterhaanden afsmaluende imod Enden,
og af lige Længde med det mellemste Halevedhæng (b);
den ydre Plade (d) er noget kortere og jævnbred over-
alt. Den indre Plade viser en svag Længdtkjøl paa den
forreste Trediedeel af dens Rygflade, den ydre Plade har
2 stærkere Længdekjøle, af hvilke den indre, som løber
langs ad dens Midte, taber sig førend den naaer den
bågeste Rand, hvorimod den ydre ender ved Plädens
bågeste ydre Hjørne med en fremragende Torn (Fig. 36),
tæt indenfor hvilken der sidder en anden lidt længere
Torn, medens Plädens hageste Ende eller Rand er stærkt
bueformig udbugtet og naaer et godt Stykke bag eller
udover hine Torne. Begge Pladers Rande have den sæd-
vanlige Besætning af Fjær- eller Svømmebørster, hvilke
ere lange paa begge Rande af den indre og paa den
indre Rand af den ydre Plade, men overmaade korte paa
den ydre Rand af den sid ste.
Det mellemste Halevedhæng eller syvende Bag-
kropsring (Fig. 35, b. Fig. 37) er af sædvanlig Form,
Om Cliristianiaf jordens Fauna. 261
bredere ved Roden og eftcrliaanden smalere imod Enden
(Fig. 37), som er uddraget i en stærk couisk Spids. Dets
Rygflade er i den forreste Deel noget indhulet eller canal-
formig fordjbet efter Længden, i den øvrige Strækning
derimod flad eller endog svagt convex, og paa hver af
dens Siderande væbnet med 3 meget smaa bagud rettede
Torne, den ene omtrent i Midten af dens Længde, den
anden ved Roden af den couiske Endespids, og den tredie
midt imellem begge hine, samt endelig med en meget
lang og stærk, ligeledes bagiid rettet Torn paa hver Side
af Endespidsens Basis ganske tæt bag den bågeste af
hine smaa Torne. Begge Vedhængets Siderande ere des-
uden besatte med korte Fjærbørster (især hos Hunnen,
sparsommere hos Hannen) og paa hver Side af den co-
niske Endespids, omtrent ved Midten af dens Længde,
med en overordentlig stærk og lang (mere end dobbelt
saa lang som den nys nævnte store Torn), med meget
tæt siddende korte Smaafjær besat Børste.
Pontophilus norvégiens blev af mig allerede for
mange Aar siden opdaget ved Florøen paa 30 — 60 Favnes
Dyb, dyndet Bund, senere fandt jeg den ved Manger,
Christiansund og Østerraat i Trondhjemsfjord, paa den
sidste Localitet paa 100 F., overalt temmelig sjeldent;
hvorimod den i Christianiafj orden, f. Ex. i Bundefjorden
og især ved Drøbak, er meget almindelig paa 30—120 F.
Senere har ogsaa Goes fundet den ved Bohuslän. En-
dehg har min Søn nylig fundet den ved Skraaven i Lo-
foten sparsomt ligened til 300 F., og, efter et mig af
Danielssen meddeelt Exemplar, gaaer den i Hardanger-
fjorden endog ned til 450 Favnes Dyb.
Som allerede ovenfor ommeldt har Goes i hans
„Oversigt af Skandinaviens Crustacea decapoda podoph-
262 M. Sårs.
thalniia'' (Øfversigt af Svenske Vetensk. Akad. Förli. 1863)
yttret Tvivl om min P. norvégiens virkelig er forskjellig
fra P. s pin o sus Leach. Han mener, at de af mig for
den første anførte Characterer neppe forslaae til Dan-
nelsen af en ny Art. Jeg har senere, som man af den
foregaaende Beskrivelse vil have sect, fundet endnu flere
end de tidligere (Christianias Vidensk. Selsk. Forh. 1861
p. 183) af mig opstillede Characterer til Adskillelsen af
begge Arter og ved Undersøgelsen af talrige Individer
overbeviist mig om, at de ere constante samt at der
ingen Overgangsformer mellem begge findes. De anførte
Forskjelligheder ere heller ikke begrundede i forskjellige
Kjøn eller Aldere, da jeg af begge Arter har fundet
Hanner og Hunner og undersøgt ældre og yngre Indi-
vider. Dersom der overhovedet existerer særskilte Arter
i Naturen, kan det derfor neppe være nogen Tvivl under-
kastet, at vi jo her have to saadanne for os. Hertil
kommer endnu, at begge disse Arters bathymetriske Ud-
bredning er forskjellig, idet P. spinosus ikke er fundet
dybere end 60 Favne, hvorimod P. norvégiens, som ogsaa
gaaer længere nordlig (til Lofoten og sandsynlig endnu
videre mod Norden), stiger ned til 300, ja endog ligetil
450 F.
P n 1 p h i 1 u s norvégiens adskiller sig saaledes fra
den nærstaaende P. spinosus ved Følgende:
1) De 5 Længdekjøle paa Rygskjoldet ere svagere, min-
dre markerede end hos P. spinosus, og den nedre
Sidekjøl forsvinder ved Midten af Rygskjoldets Længde,
medens den hos P. spinosus strækker sig lige til dets
bågeste Rand. Middelkjølen er væbnet med 3 større
Torne og foran den forreste af disse 2 meget smaa
Torne, den ene tæt bag den anden, ganske ligesom
Om Christiaiiiatj ordens Fauna. 263
hos P. spinosus; den øvre Sidekjøl med 9 (hos P.
spiiiosus 3) og den nedre Sidekjøl med kun 1 Torn
(hos P. spinosus 2). Der er endvidere en meget liden
Supraorbitaltorn, som fattes hos P. spinosus.
2) Pandehornet er længere og, især i dets bågeste Deel
eller Basis, smalere, de laterale Tome ved dets Basis
ere noget mindre end hos P. spinosus og sidde om-
trent ved den bågeste Trediedeel af dets Længde
(hos P. spinosus ved Midten af dets Længde).
3) De ydre Antenners bladdanuede Vedhæng er et godt
Stykke (omtrent 74 ^^ elets Længde) længere end
Skaftet (hos P. spinosus omtrent af lige Længde med
dette) og Tornen paa Enden af dets ydre Rand naaer
ikke udover Enderanden, som er stærkt bueformig
(hos P. spinosus er Endetornen større og rager langt
udover den mindre stærkt buede Enderand).
4) Det sidste Led af de yderste Kjævefødder er lidt
mere end Vg Gang længere end det næssidste (hos
P. spinosus er det mere end dobbelt saa langt).
5) Den større Torn eller Klo paa Enden af den ube-
vægehge Finger af andet Par Brystfødder er omtrent
V3 af Fingerens Længde (hos P. spinosus halvt saa
lang eller endog lidt mere).
6) Bagkroppens 5 første Ringe ere paa Rygfladen al-
deles glatte (hos P. spinosus er der paa første Ring
3 svage parallele og paa femte Ring 4 stærke bagtil
divergerende Længdekjøle).
7) Det større eller nederste af de to linieformige Ved-
hæng paa den indre Svømmeplade af andet Par Bug-
fødder hos Hannen er neppe af Plädens halve Længde
og paa Enden besat med 18 lange, paa den ene Side
saugtaggede Torne (hos P. spinosus er det 73 ^f
264 M. Sårs.
Plädens Læiigde og paa Enden besat med kun 8
eller 9 korte glatte Torne).
8) Endelig ere Størrelse, Farve og Forekomst noget
forskjellige, livorom det Nærmere åndes angivet i
Beskrivelsen af begge Arter.
2. Pontophilus splnosus Leach
(Tab. 2 Fig. 38—45, Tab. 3 Fig. 46, 47).
Rostrum frontale fere subtrigonale, ad basin latiorem
(in media fere longitudine rostri) utrinqve aculeo vali-
diore muuitum. Cariiiæ scuti dorsalis qvinqve longi-
tudinales distinctissimæ, omnes marginem posticam scuti
attingentes. In carina media adsunt aculei tres majores
(et antice duo minimi), utrinqve in laterali superiore
tres, in laterali inferiore duo. Margo anterior scuti
dorsalis utrinqve munitus aculeis tribus, supraorbital!
nullo. Annulus abdominis primus carinis præditus dorsa
libus tribus longitudinalibus parallells, qvintus qvatuor
postice divergentibus, sextus duabus parallelis, septimus
in anteriore parte canaliculatus. Appendix antennarum
exteriorum foliiformis longitudine peduuculum æqvans,
aculeo anguli anterioris externi longe ante marginem an-
teriorem porrecto. Articulus ultimus maxillipedum tertii
paris penultimo plus qvam duplo longior. Aculeus seu
ungvis terminalis major digiti immobilis secundi pedum
tlioracicorum paris dimidiam partem longitudinis digiti
æqvans vel paululum superans. Lamina interior pedum
abdominalium secundi paris maris appendicibus duabus
linearibus prædita, qvarum inferior major, duas tertias
partes longitudinis laminæ æqans, apice aculeis munito
8 — 9 brevioribus lævibus. Longitudo corporis 40 — 43^"'"-
Color supra ferrugineus aut cinereo-fuscus, maculis non-
Ora Christiaiiiafjordens Fauna. 265
nullis maguis albidis (1 — 2 in scuto dorsali, 1 in medio
abdomine et 1 in appendicibus caudalibus).
Habitat haud frecjveiis ad oras Norvegiæ méridionales
et occidentales usqve ad Cliristiansiind, profuuditate 30 — 60
orgy arum.
Denne Art ligner i de fleste Henseender P. norvégiens
saa meget, at en Beskrivelse over den paa faa Afvigelser
nær kun vikle være en Gjentagelse af den ovenfor givne
over den sidste; jeg skal derfor indskrænke mig til korte-
lig at anføre de vigtigste Forskjelligheder.
Begge Kjøn synes at forekomme i omtrent lige Antal
og af samme Størrelse. Denne er endeel ringere end hos
P. norvégiens, idet Kroppens Længde hos de største af
mig undersøgte Individer ikke overgaaer éS™"'-
Farven er paa Rygsiden graabrun eller rustbrun
(sædvanhg mørkere ved Rygskjoldets forreste Rand) med
1 eller 2 store h vide Pletter paa Rygskjoldet, et bredt
hvidt Baand tværsover Midten af Bagkroppen (tredie eller
fjerde Ring), samt et lignende tværsover en større eller
mindre Deel af Viften (Halevedhængene).
Rygskjoldets (Fig. 38) 5 Længdekjøle ere stærkere,
mere markerede end hos P. norvegicus, og alle, ogsaa den
nederste laterale, strække sig bagud ligetil Rygskjoldets
bågeste Rand. Paa den midterste Kjøl er der ligesom
hos P. norvegicus 3 større Torne og foran den forreste
af disse 2 meget smaa, den ene tæt bag den anden (den
bågeste endnu mindre end den forreste); den øverste
Sidekjøl har 3 Torne (hos P. norvegicus kun 2), af hvilke
den forreste sidder i Linie med eller lige under den for-
reste paa Middelkjølen, den anden og tredie under og
lidt foran de samme paa Middelkjølen; paa den nederste
Sidekjøl er der 2 Torne (hos P. norvegicus kun 1), hvilke
266 M. Sårs.
sidde under og ganske lidt foran den første og anden paa
den øverste Sidekjøl. Alle disse Torne forholde sig iøv-
rigt som hos P. norvégiens. Rygskjoldets forreste Rand
er paa hver Side væbnet med 3 Torne, nemlig Extraorbi-
tal-, Branchiostegal- og Pterygostomialtornen, hvilke for-
holde sig som hos P. norvégiens; men den hos denne
sidste Art ved den bågeste Ende af den lille Kløft lige
over Øiet forekommende Supraorbitaltorn fattes.
Pandehornet (Fig. 39) er kortere og ved Basis
betydeligt bredere end hos P. norvégiens, hvorved det
mere nærmer sig Triangel- end Lancetformen; dets 2
Sidetorne ere forholdsviis større og sidde omtrent ved
Midten af dets Længde, medens de hos P. norvégiens
sidde ved den bågeste Trediedeel af samme.
De indre Antenners (Fig. 40, a) første Led har
ogsaa her paa Undersiden en stærk knivformig Torn, an-
det Led er ligeledes hos Hannen omtrent af samme
Længde som tredie, men hos Hunnen dobbelt saa langt.
Den ydre Svøbe viser ogsaa en lignende Forskjel mellem
begge Kjøn som hos P. norvegicus.
De ydre Antenners bladdannede Vedhæng (Fig.
40, c) er omtrent af lige Længde med deres Skaft (b),
hvis sidste Led er betydehgt længere end hos P. norve-
gicus. Den paa Enden af Vedhængets ydre Rand sid-
dende Torn er ogsaa forholdsviis større og rager langt
ud over den her mindre stærkt buede Enderand.
M nuddelene vise ingen mærkelige x\fvigelser.
De y d e r s t e K j æ v e f ø d d e r s (Fig. 46) sidste Led er
lidt mere end dobbelt (omtrent 2 Va) saa langt som det
næstsidste.
Første Par B ry s tf ød de r s tredie Led har ligesom
hos P. norvegicus paa Enden af den ydre Rand 2 Torne,
Om Oliristiaiiiatj ordens Fauna. 267
men den indre af disse er her større og mere iøinefal-
dende; Tornene paa Enderanden af fjerde Led ere lige-
ledes forlioldsviis større. Paa første Led findcs ogsaa
det samme bevægelige c}'lindriske Vedhæng (Rudiment af
Svøben) som hos P. norvégiens, kun er det længere (om-
trent saa Langt som Leddets Brede).
Andet Fodpars Fingre (Fig. 43) ere af Haandpal-
mens (a) Længde og noget stærkere end hos P. norvé-
giens. Den ydre terminale Torn eller Klo er forlioldsviis
større, idet den paa den ubevægelige Finger (b) er mere
end halvt saa lang som denne og paa den bevægelige
Finger (c) noget mere end Vs ^^ dennes Længde; hvor-
imod den indre terminale Torn paa den bevægelige Finger
knapt er halvt saa lang som den ydre og paa den ube-
vægelige Finger kun omtrent V^ af den ydres Længde.
Tre die Fodpars fjerde Led er dobbelt saa langt
som femte, hvilket sidste hgeledes er omtrent dobbelt saa
langt som sjette.
Fjerde og femte F o dp ar frembyde ingen mærke-
lige Afvigelser.
Paa Brystskjoldet er der ingen stor og spids Torn
mellem Fødderne af andet Par, men i dens Sted kun en
liden conisk Tuberkel.
Gjeller ne (Fig. 43) stemme i det Væsentlige over-
eens med samme af P. norvegicus.
Den rudimentære Gjelle (Fig. 43.44, d) paa an-
det Par Kjævefødder (Fig. 44) er hgesom hos P. norvé-
giens af en noget uregelmæssig rundagtig eller oval Form,
med 20 Gjelleblade og derover eller omtrent 10 i hver
Række og uhge udviklede, større og mere udstaaende
fra hinanden i den forreste end bågeste Række og en
god Deel længere end samme i den forreste egentlige
268 M. Sårs.
Gjelle. Hos yngre Individer (Fig. 44, d, Fig. 45) er den
af en mere regelmæssig, næsten trekantet Form, med om-
trent 16 Gjelleblade, 8 i hver Række, hvilke ere størst
ved Gjellens Midte og efterhaanden mindre imod begge
Ender samt ligeledes stærkere udviklede i den forreste
end i den bågeste Række.
Bagkroppens (Fig. 38, 41) første Ring viser 3
korte Længdekjøle, en paa Midten og en paa hver Side af
Ryggen. Middelkjølen bemærkes ogsaa paa anden Ring,
men mindre tydelig og endnu utydeligere paa tredie og
fjerde; svage Spor af Sidekj ølene vise sig ogsaa paa anden
og tredie Ring. Femte Ring er udmærket ved 4 dorsale
Længdekjøle (de 2 indre stærkere end de 2 ydre), hvilke
ved deres forreste Ende staae i lige Afstand fra hinan-
den, men divergere bagtil. Sjette Ring er ligesom hos
P. norvégiens forsynet med 2 stærke parallele Længdekjøle.
Første Par Bugfødders indre Svømmeplade er hos
Hunnen kun halvt saa stor som den ydre og saagodt-
som glat, da der alene paa dens Ende bemærkes et Par
meget smaa tilspidsede Torne. Hos Hannen er den om-
trent V4 kortere end den ydre og omtrent halvt saa bred
samt svagt bøiet. Dens indre næsten lige Rand, paa
hvis svagt afskaarue Ende „Krøllerne" sidde, er hos yngre
Individer aldeles glat, hos ældre i dens nederste Tredie-
deel besat med 5 — 6 korte Fjærbørster og ovenfor dem
med omtrent 20 korte, lidt bøiede Torne; den -ydre mere
convexe eller svagt buede Rand er derimod i dens nederste
Totrediedele væbnet med en Rad af 32 — 34 ganske lig-
nende, syldannede, lige eller undertiden bøiede. ligestore
Torne.
Andet Par Bugfødders liniedannede krøllebæreude
Vedhæng er hos Hunnen næsten glat, idet der kun be-
Om Christianiafjordens Fauna. 269
mærkcs 2 langt fra liiiianden staaende korte simple Haar-
børster paa hver af dets Siderande. Hos Hannen er det
nederste (Fig. 47, f) af de 2 linieformige Vedhæng større
end hos P. norvégiens, idet dets Ende naaer til Spidseu
af Svømmepladen (d). Dets skraat afskaarne Ende er
besat med 8 eller 9 i to Rader stillede stærke tilspidsede
Torne, hvilke ere forholdsviis ligesaa tykke, men langt
kortere end hos P. norvégiens, og glatte, ikke sangtag-
gede, samt aftagende i Størrelse fra Spidsen af Vedhænget
og opad. De øvrige Bugfødder og det mellemste Hale-
vedhæng frembyde intet Mærkeligt.
Pontophilus spin os us, tilforn kun kjendt ved de
brittiske Øer, blev af mig allerede for endeel Aar siden
fanden i Bundefjorden ved Christiania og ved Drøbak,
senere af A. Boeck ved Farsund, af Daniel ss en ved
Molde og af mig ved Christiansund, dens hidtil bekjendte
Nordgrændse, overalt sparsomt, paa 30 — 60 Favnes Dyb,
dyndet Bund. Goes anfører den fra Bohuslän og Heller
har fundet den i Adriaterhavet ved Lésina. Den synes
saaledes at være en mere sydlig Art, medens P. norvegi-
cus, der ogsaa stiger ned til langt større Dybder, aaben-
bart er en nordisk, maaskee endog arktisk Art.
3. Crangon echinulatus Sårs.
(Tab. 3 Fig. 48—64).
Rostrum frontale lanceolatum, læve, setis haud mar-
ginatum. Carinæ scuti dorsalis septem longitudinales,
qvarum qvinqve bene distinctæ, lateralis utrinqve superior
sohunmodo postice obvia, brevissima, antice evanida, late-
ralis media subflexuosa. In carina media adsunt aculei
tres majores anticeqve unus minutus, in laterali superiore
qvatuor, tertius ceteris minor, in laterah media sex fere
270 M. Sårs.
æqvales, in laterali inferiore tres, secundus ceteris major,
omnium maximus. Margo anticus scuti dorsalis utrinqve
aculeis munitus duobus distinctis: extraorbitali minore et
branchiostegali multo majore, pterygostomiali rudimentario
seu minimo, supraorbitali nullo. Annulus abdominis pri-
mus utrinqve ad latera dorsi crista seu carina longitudi-
nali brevissima, ceteroqvin velut secundus lævis, tres se-
qventes carina dorsali media præditi, in tertio subobso-
leta, in qvarto qvintoqve valida, qvintus etiam utrinqve
ad latera dorsi aculeo minuto, sextus carinis duabus dor-
salibus longitudinalibus subparallelis, antice paulo diver-
gentibus, et utrinqve aculeo laterali minuto. Antennæ
interiores scuto dorsali subbreviores, pedunculus earum
flagellis brcvior, flagellum exterius maris interiore 2 — 3plo
crassius. Appendix foliiformis antennarum exteriorum
antice multo arctior qvam postice, pedunculo duplo fere
longior, aculeo anguli anterioris externi longe ante mar-
ginem anticum porrecto. Maxillipedes tertii paris longius-
culi, ante appendicem antennarum exteriorum foliiformem
porrecti, hirsutissimi, articulo ultimo penultimo sesqvi
longiore, secundo illos junctos vix æqvante. Primum pe-
dum tboracicorum par qvartam longitudinis animalis par-
tem superans, margine terminali exteriore articuli tertii
serie aculeorum qvinqve armato. Secundum pedum par
primo non multo (cire. V^) brevius et plus duplo tenuius,
hirsutissimum, palma articuli qvinti (carpi) digitis qvater
fere breviore, digitis æqvalibus apice aculeo minuto præ-
dito. Appendix media caudalis elongata, acuminata, pari-
bus 3 aculeorum minimorum et utrinqve ad basin apicis
conico-acuminati setis 2 validis breviter plumosis instructa.
Lamina natatoria interior pedum abdominalium priorum
qvinqve parium feminæ, velut primi paris maris, appen-
Om Christianiafjordens Fauna. 271
ilicibus nullis, seciindi paris maris appendicibus cluabus
lincaribus prædita, inferiore ad apiceni aciilcis 20 — 30 sat
longis unoqve latere serratis, in pedibus parium 3 seqven-
tiiim absente. Lamina exterior sexti pedum abdomina-
liiim paris interiore brevior latiorqve, angulo postico ex-
terno aculeo miinito pone marginem posteriorem trnnca-
tuai seil perparum arciiatiim haud porrecto. Longitudo
corporis 35 — 37™m. Color einerens, dorso maculis fusces-
centibus e lineis numerosis undulatis a centro communi
radiantibns compositis.
Habitat rarus in freto Drøbachiensi et ad Manger
littoris Bergensis, profunditate 50 — 70 orgy arum.
Af denne sjeldne Art havde jeg, da jeg (Christianias
Vidensk. Selsk. Forh. 18G1 p. 186) anmeldte den som ny,
kun seet et eneste Individ, en ægbærende Hun. Senere
har jeg fundet endnu en Hun og 2 Hanner, saa at jeg
nu kan supplere Manglerne ved den tidligere givne
Diagnose.
Kroppen af den største af Hunnerne har en Længde
af 37™™ fra Pandespidsen til Halens Ende, den største
Han kun 33™™-
Farven er hvidagtig marmoreret med graabrunt paa
Rygsiden af Kroppen saavelsom af alle dens Vedhæng.
Den brune Farve er fordeelt i talrige, temmelig store,
rundagtige, stjerneformige Pigmentpletter, hvilke bestaae
af fine fra et fælles Centrum til alle Sider udgaaende,
omtrent lige lange, oftest forgrenede og bugtede Linier
hgesom hos flere andre Crangoniner, f. Ex. Pontophilus
norvégiens og Crangon vulgaris, hvor de dog ere mindre
iøinefaldende. De nærstaaende Pletter flyde hyppig sam-
men og danne saaledes en Art Marmorering eller uregel-
raæssig Reticulation.
272 M. Sårs.
Rygskjoldet (Fig. 48, 50), hvis Længde udgjør
imellem Va og V4 ^^ Totallængden, er noget iijævnt, idet
det viser endeel svage Fordybninger eller Indtryk, hvilke
dog ikke ere bestemt afgrændsede og derfor gaae over i
hinanden; dets Overfiade er sparsomt besat med spredte
lange og fine simple Haarbørster og dets forreste Rand
med en tæt Ead af temmelig lange Fjærbørster. Der er
paa Rygskjoldet 7 Længderader af Torne, 1 Midtrad og
3 Siderader paa hver Side (Fig. 50), af hvilke de 5
danne temmelig tydehge smale Kjøle (især ere den mid-
terste og den nederste laterale meget tydehge), de 2
derimod, nemhg den øverste laterale paa hver Side, kun
heelt bagtil en meget kort Kjøl. Den midterste Række,
som danner en lige Kjøl, bestaaer af tre ret stærke, fra
Siderne lidt sammentrykte og, ligesom alle de øvrige paa
Rygskjoldet, fremad bøiede, tilspidsede Torne og imellem
den forreste af disse (som er lidt større end de 2 andre)
og Pandehornets Basis en lignende, men mange Gange
mindre og but Torn eller Tuberkel. I den øverste Side-
række paa hver Side er der 4 Torne, af hvilke den tredie
er mindre end de øvrige, den forreste staaer lidt bag den
forreste meget lille i Midtrækken, den anden og tredie
i Linie med første og anden af de større Torne i samme,
og den fjerde Hdt bag tredie af disse. Fra denne fjerde
løber en smal, men tydehg Kjøl hen til Rygskjoldets
hageste Rand, medens intet Spor af en saadan findes
mellem de øvrige Torne i Rækken. Den mellemste Side-
række, som danner en ikke ganske lige Kjøl, idet den i
Midten af dens Løb er noget udåd bugtet, bestaaer af
6 omtrent ligestore Torne, af hvilke den forreste staaer
i Linie med den forreste af de 3 større Torne i Midt-
rækken, den bågeste hdt bag den bågeste Torn i den
Om Clinstianiafjordeiis Fauna. 273
øverste Siderække. Den nederste Siderække, som danner
en kun ganske lidt buet Kjøl (med Buens Convexitet
udåd eller nedad vendt) er sammensat af 3 Torne, der
alle sidde paa Rygskjoldets forreste Deel, og af hvilke
den mellemste er noget større end de 2 andre og tillige
næst efter Brancliiostegaltornen den største af alle Ryg-
skjoldets Torne. Den forreste af disse 3 Torne staaer
omtrent i Linie med Pandeliornets Basis eller noget foran
den forreste lille Torn i Midtrækkeu, den anden lidt foran
og den tredie noget bag den forreste af de 3 større
Torne i hiin Række. En smal, men skarp Kjøl, som
tilligemed Midtrækkens Kjøl ere de mest markerede paa
hele Rygskjoldet, løber fra denne bågeste Torn af den
nederste Siderække lige til den bågeste Rand af Ryg-
skjoldet. Den forreste Rand af dette er paa hver Side
væbnet med 2 fremad rettede spidse Torne: Extraorbital-
tornen (Fig. 49, 50, c), som er temmelig liden, og Bran-
chiostegaltornen (ibid., d), som er 3 — 4 Gange større eller
endog lidt længere end Pandehornet og saaledes betyde-
ligt større end hos Pontophilus norvegicus og P. spinosus.
En overmaade liden eller rudimentær Pterygostomialtoru
var neppe bemærkelig paa den forreste Ende af Ryg-
skjoldets Siderand. Der er ingen Indskjæring eller Fure
i Randen over Øiet ligesom heller ingen Supraorbi-
tal torn.
Pandehornet (Fig. 49, a) er meget lidet, fladtrykt
eller noget indhulet paa Rygfladen, lige, triangulær-lancet-
dannet med temmelig spids Ende, uden Torne ved Basis
eller Børster paa Randene, og det naaer ikke til den
forreste Rand af Øinene naar disse ere frem strakte.
Øiestilkene ere meget korte og tykke, Øinene di-
vergerende, den af Facetter indtagne Deel (Fig. 49, 50, g)
18
274 M. Sårs.
er nyredannet, da dens indre Rand paa den dorsale Side
har en liden Indbugtning. I denne Indbugtning sidder
en liden conisk, over Øiets Overflade fremragende Tu-
berkel (Fig. 50, g), som jeg ikke har bems^rket hos
andre Crangoniner.
De indre Antenner ere lidt kortere end Rygskj el-
det, og det treleddede Skaft langt kortere end Svøberne.
Begge Svøber ere hos Hunnen (Fig. 48) i deres hageste
Deel omtrent lige tykke, i deres forreste Deel eller imod
Enden er den ydre noget tykkere end den indre. I den
sidste, som ogsaa er endeel (næsten VJ langere end den
ydre, talte jeg 20 Led, af hvilke det første alene ind-
tager mere end en Trediedeel af Svøbens Længde og
paa begge Sider er forsynet med en Mængde Fjærbørster,
hvilke paa den indre Side ere længere end paa den ydre;
de følgende Led, der ere noget længere end brede, have
færre Børster og paa den indre Side kun een enkelt ved
Enden af hvert Led, og paa de 6 — 8 sidste Led blive
disse Børster yderst korte eller fattes vel endog. I den
ydre Svøbe taltes 17 Led, af hvilke det første udgjør
mellem V4 o& V3 ^^ Svøbens Længde og de øvrige, især
længere udadtil, ogsaa ere noget længere end brede; paa
den indre Halvdeel af Svøben lindes ingen, paa den ydre
Deel knippeviis paa den underste Side ved Enden af Led-
dene siddende simple, lige, overalt lige tykke, ikke til-
spidsede Haarbørster.
Hos Hunnen ere de indre Antenners Svøber omtrent
lige lange, den ydre er ved Basis omtrent dobbelt og i
dens hele øvrige Deel næsten 3 Gange saa tyk som den
indre. I den indre Svøbe taltes omtrent 30 Led, af hvilke
det første Hgesom hos Hunnen udgjør mere end V3 af
den hele Svøbes Længde; i den ydre taltes 46 Led,
Om Cliristianiafj ordens Fauna. 275
hvilke, med Undtagelse af det første og de sidste, erè
meget korte (3 — 4 Gange kortere end brede).
De y dre Antenner (Fig. 48) ere lidt (omtrent V?)
længere end Kroppen. Det bladdannede Vedhæng (Fig.
51, i) er omtrent en Trediedeel længere end Skaftet og
dobbelt saa langt som de indre Antenners Skaft, bredere
ved Basis og efterhaanden afsmalnende fortil, hvor det
kim er halvt saa bredt; dets indre Siderand er lidt buet,
den ydre lige eller meget svagt concav og i Enden væb-
net med en stæk spids Torn, som rager langt ud over
den afskaarne eller yderst svagt buede Enderand. Dets
dorsale Flade viser en smal hge Ribbe eller Kjøl langs
den ydre Rand og en anden bredere, men lidet ophøiet,
buet Kjøl nærmere den indre Rand og tabende sig ved
den forreste Trediedeel af Vedhænget.
Munddelene frembyde intet Mærkeligt. Det yderst
korte og som en Bort dannede Endeled af andet Par
Kjævefødders Kjævedeel viser 4 eller 5 Saugbørster
eller Torne, hvilke ved deres betydeligere Størrelse ud-
mærke sig fra de øvrige.
De yd ers te Kjævefødder ere temmelig lange og
slanke, idet de med deres Spids naae frem noget foran
Enden af de ydre Antenners bladdannede Vedhæng eller
næsten ere ligesaa lange som første Par Brystfødder.
De ligne samme af Pontophilus norvegicus; kun er „Horn-
krogen" paa første Led kort-tungeformig og ikke tilbage-
bøiet, andet Led mere S formig bøiet og knapt saa langt
som tredie og fjerde tilsammentagne, og tredie Led om-
trent Vs af fjerde Leds Længde. Børstebevæbningen er
meget stærk og lignende samme af den nævnte Art.
Første Par Brystfødder (Fig. 52) udgjør mellem
Vi og Va af Kroppens Længde og har megen Lighed med
18*
276 M. Sårs.
samme af Crangon nanus (efter Afbildningen hos Krøyer
1. c. Fig. 22). Første Led (ibid., a) er meget kort, an-
det (b) lidt længere og i Enden skraat afskaaret i Ret-
ningen indenfra udåd og bagtil. Tredie (c) er meget
langt, omtrent som eller ubetydeligt kortere end femte,
temmelig bredt, sammentrykt fra Siderne, og udmærket
ved en Rad af 5 Torne paa den noget skraat afskaarne
Ende af den ydre Rand, af hvilke den paa det ydre
Hjørne siddende er størst og de øvrige aftagende bety-
dehgt i Størrelse indadtil. Alle disse 3 Led ere besatte
med Fjærbørster, hvilke paa begge Sider af tredie Led
ere temmelig lange. Fjerde Led (d) er meget lidet og
af en uregelmæssig rundagtig-qvadratisk Form, paa den
indre Side uddraget i en liden sammentrykt rundagtig
eller tuugeformig Forlængelse, som er besat med endeel
korte stive Saugbørster, og den ydre Enderand væbnet
med 2 spidse Torne. Femte Led (e), eller Haanden, er
af sædvanlig Form, dens Ende meget skraat afskaaren
og paa den indre Side væbnet med en enkelt, meget
stærk, tilspidset Torn (Fig. 52, 53, f), den rudimentære
nbevægelige Finger; ved Roden af den indre Rand er der
en heel Deel (omtrent 30) korte, stive, paa begge Sider
med Tænder besatte Saugbørster ligesom paa foregaaende
Led. Haandens skraat afskaarne Enderand er væbnet
med en tæt Længderad af omtrent 30 korte, stive, noget
bøiede, i deres ydre Deel kamformig paa begge Sider
med Tænder besatte Børster (Fig. 53) samt omtrent 10
ligeledes bøiede simple Haarbørster, der ere insererede
høiere oppe, men dog i regelmæssig Afstand fra hinanden,
imellem hine. Sjette Led (Fig. 52, 53, g), eller Kloen, er
af sædvanlig Form og langs dens indre Rand besat med
talrige, overmaade smaa og fine, simple Haarbørster.
Om Christian iafj ordens Fauna. 277
Andet F o dp ar (Fig. 54, 55) er omtrent Vi kortere
ond første og neppe halvt saa tykt. Første Led (a) er
meget kort og i Enden skraat afskaaret i Retningen
indenfra udåd og bagtil, andet (b) og tredic (c) Lange,
omtrent af Hge Længde, og hvert af dem saa hangt som
Haandrod (d) og llaand eUer Sax tilsammentagne.
Femte Led (e — f), eller Haanden, er omtrent af hge
Længde med fjerde (Haandroden), men Palmen (c) eller
Haandfladen ualmindelig kort, da den kun udgjør omtrent
V4 af Fingrenes Længde, hvilke ere tynde (den bevæge-
lige næsten V3 smalere end den ubevægelige), temmelig
lige og paa Enden forsynede med en meget hden Torn
eller Klo, som hos den ubevægehge Finger (f) er lidt
bøiet indad, hos den bevægelige (g) lidt udåd. Endehg
udmærker dette Fodpar sig ved en meget rigelig Beklæd-
ning af lange Fjærbørster, som endog strækker sig lige
til Spidsen af Fingrene, hvis indre Rand dog mangler
Børster.
Tre die Fodpar har den sædvanhge, meget tynde,
børsteformig tilspidsede Form og er noget længere end
første Par. Fjerde Led er, som sædvanhgt, det længste
og mere end dobbelt saa langt som femte, hvilket næsten
er 3 Gange længere end sjette. De 2 første Led have
endeel korte Fjærbørster, de øvrige kun nogle faa eller
næsten ingen, dog har sjette Led paa Enden en liden
Dusk af et Dusin simple Haarbørster.
Fjerde Fodpar er omtrent af lige Længde med
tredie, men mere end dobbelt ?aa tykt og dog i det Hele
taget af spæd Bygning. Tredie Led er det længste, dog
kun ubetydehgt længere end femte, og det lidt bøiede
sjette Led (Kloen) omtrent saa langt som fjerde. Alle
Led, især de 2 første, ere forsynede med Fjærbørster,
278 M. Sårs.
med Undtagelse af sjette, paa hvis Ende der findes en
liden Dusk af smaa simple Haarbørster.
Femte F o dp ar stemmer næsten i alle Henseender
overeens med fjerde.
Bry stskj oldet, som har den for de fleste Crango-
niner egne Triangelform, viser, ligesom Krøyer fandt det
hos Crangon vulgaris og C. nanus, mellem Fødderne af
andet Par en lang og stærk, meget spids, fremad rettet
Torn, hvis Spids endog rager noget frem foran Baserne
af første Fodpar. Mellem de øvrige Fodpar findes ingen
Torne hos Hunnen, hvorimod der hos Hannen forekom-
mer en lignende, kun mindre (omtrent halvt saa lang)
Torn mellem hvert af de følgende 3 Par Fød der.
Af Bagkroppens (Fig. 48) Ringe er, som sædvan-
ligt, den sjette længst, dog kun omtrent V2 Gang læn-
gere end enhver af de 3 foregaaende, hvilke igjen ere
noget længere end de 2 første. Paa hver Side af den
dorsale Flade af første Bing bemærkes en liden longi-
tudinal Liste eller kort Kjøl, livoraf der ogsaa findes
mere eller mindre tydelige Spor paa de 4 følgende Binge,
anden Bing er forresten ligesom første glat; paa tredie
Bing fremtræder langs ad Byggens Midtlinie en yderst
svag, neppe bemærkelig obtus Kjøl, som paa fjerde og
femte bliver vel markeret eller stærk, og paa femte Bing
ogsaa en meget liden bagudrettet Torn paa hver Side
af Bygfladen omtrent ved Bingens forreste Trediedeel.
Midtkjølen paa fjerde og femte Bing (Fig. 48, 56) er fer-
til bredere, bagtil efterhaanden noget smalere, og viser
en tydelig Fure efter Længden. Sjette Bing har 2 skarpe,
næsten parallele, fortil dog noget divergerende Kjøle langs
ad dens Bygflade, som mellem dem er noget canalformig
indhulet, og paa hver Side omtrent ved dens forreste
Om Christianiafj ordens Fauna. 279
Trediedeel en meget liden bagud rettet Torn ligesora paa
femte Ring.
De 5 første Par Biigfødder hos Hunnen (Fig.
58, 60, 63) ere alle eensdannede, uden særegne Vedhæng
paa den indre smalere Svømmeplade, og have den toled-
dede Grunddeel næsten saa lang som den ydre Svømme-
plade. De 2 første Par (Fig. 58, 60) ere omtrent af lige
Længde, de 3 følgende aftage efterhaanden bagtil, saa at
femte Par (Fig. 63) ikke er meget mere end halvt saa
stort som hine. Første Grundled (a) er glat, andet (b)
paa begge Rande besat med Fjærbørster, der ere størst
paa den indre. Begge Svømmeplader (c, d) ere nog«t
seglformig bøiede og i begge Rande besatte med en tæt
Rad af lange Fjærbørster; den indre Plade (d) af første
Par udmærker sig fra de øvrige ved sine ualmindelig
lange Fjærbørster paa den indre Rand samt derved, at
der paa den ene Flade midt imellem begge Rande findes
en ufuldstændig Længderad af 12 — 14 simple Haarbørster,
blandt hvilke een nær ved Midten af Plädens Længde ud-
mærker sig fra de øvrige ved sin langt større Tykkelse
og en anden ved Enden er lidt mindre tyk. Den indre
Svømmeplade er paa første Par noget mere end halvt
saa lang som den ydre (e), paa andet Par (Fig. 60, d)
halvt saa lang og paa de følgende efterhaanden kortere,
indtil den paa femte Par (Fig. 63, d) kun bliver omtrent
V4 af den ydre Plades Længde.
Hannens 5 første Par Bugfødder (Fig. 59, 61, 64)
vise følgende Afvigelser fra Hunnens:
Paa første Par (Fig. 59) er den indre Svømmeplade (d)
meget liden, knapt V3 af den ydre Plades Længde, uden
særegne Vedhæng, i den øvre Halvdeel af dens indre
Rand besat med omtrent 10 Børster med lange fine
280 M. Sårs.
Sraaafjær, i dens nedre Deel og paa Enden med 20 — 30
Børster med meget korte Smaafjær, altsaa vel egentlig
Saugbørster. Den indre Svømmeplade af andet Par (Fig.
61, d, Fig. 62) er større, lidt mere end halvt saa lang
som den ydre (c) og, ligesom paa de følgende Par, langs
begge Rande besat med lange Fjærbørster, samt ved Ba-
sis af den indre Rand forsynet med 2 liniedanncde Ved-
liæng. Det øverste (Fig. 61, 62, e) af disse er iiden
Børster og paa dets but tilrundede Ende besat. med en
heel Deel af de saakaldte „Krøller" (cincinni); det nederste
(ibid., f), som er lidt længere og tykkere end hiint, er i
.(ien nedre Halvdeel af den indre Rand og paa den af-
rundede Ende besat med 20—30 temmelig stærke og
lange, langs den ene Side saiigtaggede Torne med hage-
forraig bøiet Spids. — De 3 følgende Par Bugfødders
indre Svømmeplade (Fig. 64, d), som omtrent har den
samme forholdsvise Længde til den ydre (c) som hos an-
det Par, er kun forsynet med et eneste liniedannet Ved-
hæng (e) af Form som det øverste paa andet Par og
ligeledes besat med Krøller paa Enden, men tillige med
omtrent 12 Fjærbørster langs dets ene Siderand og en
eneste saadan paa den anden Siderand. — Forresten er
andet og 3die Par Bugfødder lidt større end første, fjerde
lidt mindre og femte (Fig. 63) det mindste af alle (mel-
lem Yg og V4 kortere end andet og tredie). Den indre
Svømmeplade aftager ikke, som hos Hunnen, paa de bå-
geste Par i Størrelse. Det med de lange i en krogdannet
Spids endende Torne besatte Vedhæng paa andet Par
Bugfødder hos Hannen synes aabenbart at tjene som et
Redskab til under Parringen at fastholde Hunnen.
Sjette Par Bugfødder eller de yderste Halevedhæng
have den sædvanhge Form og Besætning af lange Fjær-
Om Christianiafjordens Fauna. 281
eller Svømmebørster. Den inrlre Svørameplade (Fig. 56, e)
er længerc og smalere end den ydrc og efterliaanden af-
smalnende imod Enden, som rager lidt frem udover Spid-
sen af det mellemste Halevedhæng. Den ydre Svømme-
plade (f), som næsten er af lige Længde med dette sidste
eller kun ubetydeligt kortere, er paa det bågeste ydre
Hjørne væbnet med en liden Torn, som dog ikke rager
ud over Plädens bågeste, afskaarne eller meget svagt buede
Rand; paa dens Overflade, nærmere ved den ydre end
indre Rand, bemærkes nogle faa simple Haarbørster.
Det mellemste Halevedhæng (Fig. 56, d) eller
Bagkroppens syvende Ring er omtrent Vs langere end
sjette Ring og af sædvanlig lancet- eller kiledannet Form,
bredere ved Roden og smalere imod Enden, som er ud-
draget i en stærk conisk Spids (Fig. 57). Dets Rygflade
er i den forreste Deel noget canalformig indhulet efter
Længden, i den øvrige Strækning derimod temmelig flad,
og paa Siderne væbnet med 3 Par meget smaa bagud
rettede Torne, det ene omtrent i Midten af Vedhængets
Længde, det andet ved Roden af den coniske Endespids,
og det tredie midt imellem begge hine Par. Begge Side-
rande ere besatte med meget korte og den coniske Ende-
spids paa hver Side med 2 lange og tykke Børster med
korte Smaafjær.
Gjellernes Antal er, ligesom hos alle Arter af Slæg-
ten Crangon, 5 Par, hvilke gradeviis tiltage i Størrelse
forfra bagtil, og alle ere noget tilspidsede i begge Ender;
første Par er, som sæd vanligt, oventil bredere og ligesom
afstumpet, idet den øverste Ende er dreiet bagud og ind-
ad. Der findes ingen rudimentær Gjelle paa andet Par
Kjævefødder.
Jeg har fundet denne Art meget sjeldent ved Drøbak
282 M. Sårs.
og Manger (ved Bergen) paa 50 — 70 Favnes Dyb, dyndet
Bund.
4. Pasiphaë norvegica Sårs, nov. spec.
(Tab. 4, Tab. 5 Fig. 81, 87—90).
Carina longitudinalis in medio dorso scuti dorsalis et
abdominis acuta lævis. Margo posticus annuli abdomi-
nalis sexti aculeo medio nullo. Appendix caudalis media
annulo abdominali sexto longior, margine postico pro-
funde inciso, aculeis munito 16 — 18 (in juniore pluribus)
serrulatis, qvorum extremo utrinqve proximo plus duplo
majore ceterisqve introrsum cito decrescentibus. Appen-
dix foliiformis antennarura exteriorum lanceolata seu an-
tice sensim angustior, extremitate marginis exterioris acu-
leo antrorsum porrecto munita. Margo interior articuli
tertii (bracliii) pedum thoracicorum secundi paris acu-
leis numerosis (in adulto 20 — 27, in juniore paucioribus)
munitus. Longitudo corporis 4" (108™"^).
Habitat rara in freto Drøbacbiensi, profunditate
100 — 120 orgy arum, nee non ad insulas Lofoten (Skraa-
ven), prof. 200—300 org.
Ai den for vor Fauna nye Krebsdyrslægt Pasiphaë
Savigny fandt jeg i Sommeren 1865 paa Rødtangdybet
ved Drøbak, 100—120 Favnes Dyb dyndet Bund, to store
og et mindre Exemplar af en Form, som i de fleste Hen-
seender viser saa stor Lighed med den af Kr øy er (Na-
turliist. Tidsskr. 1845 p. 453) beskrevne og i Gaimards
Voyage en Scandinavie &c., Crustacées Tab. 6 Fig. 1,
afbildede Pasiphaë tarda Kr. fra Grønland, at jeg ikke
uden nogen Tvivl vover at opstille den som en ny Art.
Da imidlertid Nøiagtigheden af Krøyers Beskrivelser er
noksom erkjendt, kommer det her kun an paa, om de to
Om Christianiafjordens Fauna. 283
eneste Individer, han har seet af P. tarda, vare ubeska-
digede eller vel conserverede, hvilket danske Zoologer
vil kunne nærmere oplyse, og i saa Tilfælde vil den
norske Form iitvivlsomt danne en egen ny Art. Ved den
efterfølgende Beskrivelse har jeg for det meste indskræn-
ket mig til at paapege de Forskjelligheder, den viser fra
P. tarda.
Kroppens Længde fra Pandespidsen til Halens
Ende udgjør hos det største af mine Exemplarer 108°^"",
altsaa noget nær af samme Størrelse som P. tarda; deraf
Rygskjoldct 34"'°^ langt, bagtil 8"^"^ bredt og fortil kun
lidet smalere, bagtil 15™"' og fortil 8'"™ høit, altsaa be-
tydeligt lavere i dets forreste Deel end hos P. tarda efter
Krøyers Afbildning; Bagkroppen 74^"^ lang.
Hos det næststørste Individ er Kroppen 66°"" lang;
déraf Rygskjoldet 20^°^ langt, bagtil 7'"«' og fortil 4°^"^
bredt, bagtil 9°^'" og fortil 5""' høit; Bagkroppen 46 "'"^
lang. Hos yngre Individer synes Rygskjoldet at afsmal-
nes mere imod dets forreste Ende end hos ældre.
Farven (som Krøyer angiver at være „lys brunhg-
guul med Spor til Marmorering" hos hans i Spiritus op-
bevarede Exemplarer af P. tarda) var hos mit største
Individ paa Kroppen hyalin med et guulrødt eller lys
minierødt Anstrøg især paa Bagkroppens Rygflade langs
ved dennes Kjøl, hvor der bemærkedes tættere staaende
røde Pigmentpletter af Straaleform ligesom hos Mysis
0. fl. ; paa Rygskjoldet var der langt færre saadanne
Pletter og det var derfor næsten aldeles hyalint, saa at
Indvoldene, navnlig den lys grønlige Mave og høirødc
Lever skinnede klart igjennem. Alle Vedhæng (Anten-
nerne, Bryst- og Bugfødderne samt Haleviften) vare lys
minierøde, de 2 forreste Par Brystfødders Saxe mere
284 M. Sårs.
intensiv røde og Enden af deres Fingre sortbrun, Bryst-
føddernes Palpe hvid. Øinenes af Facetter indtagne Deel
eller Cornea var begsort eller egentlig brunfiolet-sort. —
Hos det næststørste Individ var Kroppen i levende Til-
stand farveløs og vandklar, Bagkroppen hvidagtig for-
medelst dens gjennem Pantseret skinnende talrige Musk-
ler; kun Vedhængene vare, især i deres Basaldeel, de
2 første Par Brystfødder ogsaa i deres Endedeel (Saxen),
lys minierøde. Men da Dyret døde, fremkom overalt paa
Bygskjoldet og Bagkroppen talrige røde Pigmentpletter,
hvilke i levende Live ikke vare synlige.
Ryg skjold et (Tab. 4 Fig. 65—69), hvis Længde
udgjør omtrent V3 ^^ Kroppens eller ubetydeligt mindre,
er stærkt sammentrykt fra Siderne, fortil smalere og til-
tagende noget i Brede (hos mit største Exemplar, Fig. 65,
kun lidet, hos det næststørste, Fig. 69, temmelig bety-
deligt) og ligeledes i Høide (Fig. 68) imod dets bågeste
Ende, som er m.ellem V2 ^o V3 høiere end den forreste
og heri kjendeHgt differerende fra P. tarda, hos hvilken
det efter Krøyers Afbildning fortil kun er lidet hivere
end bagtil. Langs MidtHnien af Rygfladen er der lige-
som hos den grønlandske Art en smal, lige, skarp og
glat Kjøl, der dog ikke, som Krøyer angiver for P. tarda,
danner et Pandehorn fortil, men ender her med en til-
spidset, fra Siderne stærkt sammentrykt, skraat opad og
fortil rettet Torn (Fig. 66—69, a), hvis Spids neppe
rager frem til, ikke udover, det nedenunder belig-
gende egentlige Pandehorn, som er rudimentært
eller næsten kan siges at fattes, da det kun, lige-
som hos P. s i vad Risso, viser sig som en lidet frem-
trædende, bred, afrundet, meget stump Vinkel a f
Ry g skjold ets forreste Rand. Sandsynhg er Forhol-
Om Cliristianiafj ordens Fauna. 285
det i denne Henseende lignende ogsaa lios P. tarda;
tili den „viukeldannedc, dog afiundede Flig eller Frem-
ragning paa Midten af Rygskjoldets forreste Rand under
Pandehornet", som Kroycr omtaler, er udentvivl ikke An-
det end selve det rudimentære Pandeliorn.
Ovenfra nedad paa hver Side af Rygskjoldets forreste
Rand følger under det rudimentære Pandehorn et halvmaane-
formigt Indsnit for Øiet, hvis yderste Vinkel danner en tilrun-
det Fremragning (Extraorbitalfligen); derefter en hgnende
mindre fremtrædende Flig (Antennalfligen), dernæst en
Fremragning væbnet med en liden spids Torn, Bran-
ch io s te g alto r nen (Fig. 67 — 69, d), den eneste Torn
paa Rygskjoldets Rand, og endelig en meget lidet frem-
ragende tilrundet Fhg, som betegner Sammenstødet af
Rygskjoldets forreste Rand med den nederste eller Side-
randen. — Alt dette synes efter Krøycrs Beskrivelse at
forholde sig lignende hos den grønlandske Art; kun viser
Randen af det rudimentære vinkeldannede Pandehorn og
Extraorbitalfligen hos vor norske Art en Besætning af
korte fine Haarbørster (Fig. 66, 67), hvorom Krøyer Intet
nævner hos hiin. — Rygskjoldets bågeste Rand er lige-
som hos P. tarda temmelig dybt halvm.aaneformig ind-
skaaren (Fig. 65, 69). Paa hver Side af Rygskjoldets
Överilade, nærmere den nederste laterale Rand end Ryg-
kjølen, bemærkes en noget utydehg eller svag Længde-
kjøl, som taber sig paa Skjoldets bågeste Deel og fortil
er noget bugtet.
in ene (Fig. 71) ere kølledannede, kortere end første
Led af de indre Antenners Skaft; de sidde paa en kort
og tynd Stilk. Cornea eller den af Facetter indtagne
Deel udgjør noget mere end Halvdelen af Øiekuglens
Længde og dens bågeste dorsale Rand har en liden
286 M. Sårs.
Indbugtning , hvorved den her faaer Form af en
Nyre.
De indre Antenners Skaft er treleddet (Fig. 65,
68, f). Første Led, der næsten er saa langt som begge
de følgende tilsammentagne, er paa den dorsale Flade
udhulet for Øiet og ved Basis af den ydre Rand væbnet
med en stærkt sammentrykt, efter Længden om sin Axe
noget dreiet, lancetdannet, fremad rettet Torn, som med
sin Spids naaer til Leddets Ende; andet og tredie Led
ere cylindriske, andet kortere end tredie, hvilket sidste
har 2 korte coniske Torne paa den ydre Side af dets
Ende, den ene oventil og den anden nedentil (hos P. tarda
er Skaftet, efter Krøyer, ikke væbnet med andre Torne
end den basale paa første Led). Den dorsale Side af
første Led og dets store Torn ere besatte med temmelig
lange Fjærbørster, hgesaa den indre Rand af tredie Led,
nogle faa saadanne findes ogsaa paa den indre Rand af
andet Led (Krøyer omtaler ikke nogen saadan Børste-
besætning hos P. tarda). Af Svøberne, hvis Ledde-
deling tydeligt sees med en almindehg Loupe, er den
ydre, ligesom hos P. tarda, ved Roden fladtrykt og her
meget bredere end den indre. Hos mit største Exemplar
er den ydre Svøbe 57™"^ lang eller mere end Halvdelen
af Kroppens Længde, den indre iO"^"^ eller omtrent Vs
af dennes Længde.
De ydre Antenners Skaft (Fig. 68, h) forholder
sig som hos P. tarda og er ligeledes noget kortere end
samme af de indre. Svøben er hos mit største Exem-
plar 145™"' la-ng, altsaa mere end V3 længere end Krop-
pen, hos det næststørste 136™™, altsaa forholdsviis endnu
længere eller dobbelt saa lang som Kroppen (hos P. tarda
er den efter Krøyers Afbildning omtrent af Kroppens
Om Christianiafj ordens Fauna. 287
Længde). Ogsaa hos nogle enduu yngre Individer be-
faudtes Svøbcn at være omtrent dobbelt saa lang som
Kroppen. — Det blad danne de Vedhæng (Fig. 65,
68, g, Fig. 70) er derimod temmelig meget afvigende fra
samme af P. tarda. Ligesom hos denne er det et godt
Stykke længere end de indre Antenners Skaft, men kan
ikke siges at være „langstrakt ovalt med afrundet Ende",
men hellere lancetdannet, da det omtrent er 4 Gange
længere end bredt og afsmalnes efterhaanden imod dets
forreste Ende; paa Enden af den ydre Rand er det
væbnet med en temmelig stærk, fremad rettet, langt ud
over den forreste Rand fremragende spids Torn, som
efter Krøyer fattes hos P. tarda, men ligeledes forefindes
hos P. sivado. Dets indre Rand er noget convex og tæt
besat med lange Fjærbørster med meget korte Smaafjær,
deu ydre Rand er næsten lige; Rygfladen viser 2 tydeligt
fremtrædende Ribber eller Kjøle, den ene langs ad Midten
og tabende sig paa den forreste Deel af Vedhænget, den
anden tæt ved og langs med hele den ydre Rand (hos
P. tarda siges denne Ribbe at løbe „langs med den indre
Rand") og endende med den ovennævnte Torn.
Over- og Underlæben forholde sig som hos P.
tarda. Ligesaa Kindbakkerne (Fig. 72), hvis stærke
brune Tænder synes at variere noget i Antal og tildeels
i Form. Den ene havde nemhg hos mit største Exem-
plar 10 Tænder, de 2 forreste meget store og stærke,
den første skraat afskaaren paa Enden, den anden i En-
den tvedeelt (den forreste Spids skraat afskaaren, den
bågeste conisk), de øvrige conisk tilspidsede og efter-
haanden aftagende i Størrelse bagtil. Den anden Kind-
bakke havde 11 Tænder, alle conisk tilspidsede, den for-
reste liden, anden og tredie meget store, den tredie tve-
288 M. Sårs.
deelt eller med en mindre Tand paa den forreste Side,
den fjerde liden, den femte større, de øvrige efterhaanden
mindre bagtil. Palpen fattes.
Første Kjævepars bågeste Blad (Kjævedelen)
er i Enden væbnet med 5 Torne, den næstforreste tem-
melig stærk, de øvrige smaa; det mellemste Blad (Pal-
pen) langs den indre Eand væbnet med 16 (Krøyer an-
giver hos P. tarda 12) for største Delen meget store og
stærke, lidt krumme Torne (de mindre findes paa den bå-
geste Halvdeel af Randen mellem de større); det forreste
eller yderste Blad (Svøben) er paa den indre Rand for-
synet med 8 (hos P. tarda efter Krøyer 4) temmelig lange
Børster.
Andet Kjævepar, som kun bestaaer af Palpe og
Svøbe, har 5 (hos P. tarda 4) Børster paa Palp en s
afrundede Ende og nogle faa fine Haar paa den ydre
Siderand; Svøben er stor, langstrakt, bladdannet, fortil
smalere, bagtil noget bredere, afrundet i begge Ender,
mest i den bågeste, og dens Rande ere tæt besatte med
lange Fjærbørster.
Første Par Kjævefødder, hgeledes bestaaende
kun af Palpe og Svøbe, har to lange Børster paa En-
den af den meget lille Palpe ligesom hos P. tarda.
Svøben er stor, langstrakt bladagtig, fortil og især bag-
til afsmalnende; den forreste af disse smalere Endedele
synes at danne et eget, temmelig tydeligt Led af oval
(Krøyer kalder det hos P. tarda kølledannet), ved Basis
smalere og i Enden noget but tilspidset Form, hvis Rande
ere tæt besatte med lange Fjærbørster; den bågeste Ende-
deel er kun ved et kort og smalt Indsiiit betegnet som
en egen Deel af langstrakt conisk Form med hut tilrun-
det Ende og uden Børster.
Om Cliristianiafjordens Fauna. 289
Andet Par Kjævefødder, hvilke ikke ere blad-
agtige som hos andre Carider, men tynde og hmgstrakte,
Ilden Palpe eller Svøbe, forholde sig som hos P.
tarda. Sidste (femte) Led, som omtrent er af lige Længde
med tredie, er i Enden og paa den ydre Rand tæt besat
med stærke krumme Tome, af hvilke den paa Midten af
Enden siddende er betydeligt større end de øvrige, hvilke
bagtil efterhaanden blive mindre.
De y der ste Kjævefødder (Fig. 73) synes ligeledes
at være overeensstemmende med samme af P. tarda.
Andet Led, som er det længste, er i dets midterste Deel
stærkt sammentrykt og tillige noget bøiet. Alle 4 Led
ere paa begge Rande besatte med Børster; disse sidde
især meget tæt og danne ligesom en Børste eller Karde
langs den indre Rand af sidste Led og kunne her gjerne
kaldes Torne, da de ere stærke og meget fiint saugtag-
gede. Palpen (p) naaer med sin Spids lidt ud over
Enden af andet Led, men dog ikke til Midten af tredie
Led, som Krøyer angiver for P. tarda, med hvilken den
forresten stemmer overeens.
Hist og her paa den indre Rand saavel af dette som
de to foregaaende Kjævepar sad hos mit største Exem-
plar nogle smaa besynderhge parasitiske Legemer
(Fig. 73, x), der Hgne Gregariner, stærkt fasthæftede eller
fastvoxne deels i Klynger, idet de vare forenede med
hinanden ved deres Basis, deels enkeltviis. De mindste
af dem havde Form af en cylindrisk, i den frie Ende til-
rundet Sæk, som ved en meget smal og kort Stilk var
fæstet til Kjævefoden. De større bestode af to saadanne
Sække forbundne med hinanden Ende til Ende eller den
ene Sæk ovenover den anden ved en meget kort og smal
Stilk eller Indsnøring, den øvre Sæk sædvanlig lidt smalere
19
290 M. Sårs.
end den nedre, hvilken sidste hyppig var tykkere i den
øvre end nedre Ende. Alle ere de hyaline og vandklare
uden synlige ydre eller indre Organer.
Første Par Brystfødder (Fig. 74) stemmer i Led-
denes indbyrdes Længdeforhold overeens med P. tarda.
Tredie Led (brachiimi) er langs den indre Rand væbnet
med 7 — 8 (hos P. tarda efter Krøyer 5) stærke og mange
mindre og tyndere Torne. Paa den ene Fod havde nemlig
mit største Exemplar her 7, paa den anden 8 stærke
Torne, fornden 20 — 30 smaa tynde eller børsteagtige,
der dannede 2 Rader; det næststørste Exemplar havde
paa den ene Fod 4 stærke, paa den anden kim 2 stærke
Torne og 3 mindre, foruden nogie bitte smaa børste-
agtige. Fjerde Led (antibrachium) er væbnet med 4
Torne samt ved Enden 4 — 5 lidt bøiede og overmaade
fiint saugtaggede Børster."' Langs den indre Rand af
femte Led, Haanden (carpus), tindes 15 — 16 tynde Torne
(hvorom Krøyer hitet nævner hos P. tarda), og ogsaa
paa den ydre Rand af den ubevægelige Finger bemærkes
et Par tynde Torne. Den næsten cylindriske Palme eller
Haandflade var hos mit største Exemplar W/^^""^ og
Fingrene 7"'"' lange, altsaa Forholdet omtrent som 5:37.2-
Fingrene ere, ligesom hos P. tarda, i Enden stærkt krum-
mede (især den bevægelige Finger eller sjette Led), saa
at Spidserne krydse hinanden naar Fingrene lukke sig
sammen, og langs deres indre eller mod hinanden vendte
Rand væbnede med en Mængde meget tætstillede, stærke
(Krøyer kakler dem „særdeles fine" hos P. tarda), syl-
danncde Torne, hvilke ved stærk Forstørrelse vise en
overmaade fiin og tæt Tværstribning paaskraas.
Andet Fodparf(Fig. 75) hgner ligeledes samme af
P. tarda, men har en meget stærkere Bevæbning af Torne.
Om Christianiafj ordens Fauna. 291
Første Led er langs den indre Rand væbnet med 11 — 13
(hos det næststørste Exemplar kun 9) stærke Torne (hos
P. tarda efter Krøyer kun 3), andet Led med 1 eller 2.
Tredie Led (brachium) har langs den indre Rand 25 — 27
stærke Torne (Krøyer fandt hos P. tarda kun 12) for-
uden endeel smaa og fine mellem hine siddende. Hos
mit største Exemplar var der nemlig her paa den ene
Fed 25, paa den anden 27 stærke Torne foruden 10 — 12
smaa og fine eller børsteagtige; hos det næststørste
Exemplar paa den ene Fod 15, paa den anden 16 stærke
Torne foruden 6 — 8 smaa børsteagtige. Ogsaa langs
femte Leds eller Haandens indre Rand findes 11 — 15
tyndere Torne (hvorom Krøyer Intet nævner hos P. tarda).
Haandens Palme aftager, ligesom hos P. tarda, temmelig
stærkt i Tykkelse imod Enden og overgaaer Fingrene
høist ubetydeligt i Længde, idet den hos mit største
Exemplar er 11™"^ lang og Fingrene 1072"'°' lange.
Fingrene ere noget mindre stærkt krummede i Enden
end paa første Fodpar.
Tredie Fodpar (Fig. 76) har samme børsteagtige
Form som hos P. tarda og stemmer ogsaa overeens
Leddenes Forhold med Undtagelse af de 2 sidste, hvilke
af Krøyer angives at være lige lange. Hos vort Dyr er
nemlig det sidste (sjette) Led meget lidet, 8 — 9 Gange
kortere end femte, og tilspidset samt besat med et Par
smaa Haarbørster paa Enden. Første Led er paa den
indre Rand nær ved Enden væbnet med 6 — 7 Torne samt
nogle Børster, andet Led langs den indre Rand med
12 — 13 stærke Torne, tredie Led sammesteds inderst med
8 — 10 Torne, der efterhaanden ndadtil blive tyndere, samt
længere ud med endeel Børster. Hos P. tarda skal der-
19*
292 M. Sårs.
imod, efter Krøyer, iDgen Torne eller Børster findes paa
dette Fodpar.
Fjerde F o dp ars (Fig. 77) første Led er paa den
indre Rand besat med endeel Børster, andet og især
tredie Led langs den samme Rand med tætsiddende Fjær-
børster, paa tredie Led ogsaa ved Siden af Fjærbørsterne
en Længderad af faa simple Haarbørster, hvilke imod
Leddets Ende blive til Torne; fjerde Led bar ved Enden
af den indre Rand nogle faa lignende Børster eller tynde
Torne. Femte Leds ydre Rand er besat med faa simple
Haarbørster, men hele den indre Rand eller Flade med
talrige tætstaaende saugtaggede Torne, hvilke ligesom hos
P. tarda danne et Slags Børste eller Karde; samme Slags
saugtaggede Torne sidde ogsaa, men mindre tætte, paa
den indre Rand af sidste (sjette) Led, hvilket neppe er
halvt saa langt som fjerde (Krøyer angiver det hos P.
tarda til Vs ^^ fjerde Leds Længde), Dette Fodpar har
saaledes en stærkere Børstebesætning eud hos P. tarda,
hos hvilken alle Led, med Undtagelse af de 2 sidste,
skulle være børsteløse.
Femte Fodpar (Fig. 78) stemmer i Formen og
Forholdet af Leddene overeens med P. tarda. Første og
andet Led ere paa den indre Raud besatte med tæt-
staaende lange Fjærbørster (hvilke ikke omtales af Krøyer
hos P. tarda); tredie Led er, foruden med et Par Fjær-
børster inderst, væbnet langs den indre Rand med en
Rad af (heller ikke af Krøyer omtalte) 30 — 32 Torne, af
hvilke de bågeste ere størst og de øvrige fortil efterhaan-
den blive mindre. Fjerde og femte Led ere børsteløse,
sidste (sjette) Led derimod rigelig besat med lange simjDle
Haarbørster Lings den indre Rand og paa Enden, men med
faa (omtrent 7) korte saadanne paa den ydre Rand.
Om Christianiafj ordens Fauna.
293
Palpen (p), der mlgaaer fra den ydre Side af første
Led paa alle 5 Par Brystfødder og de yderste Kjævefød-
der, forholder sig i alle Henseender som hos P. tarda.
Gj ellern e vise ligeledes den fiildkomneste Overeeus-
stemmelse med den grønlandske Art.
B ag kr oppen er ligesom hos P. tarda langs Ryggens
Midtlinie paa de 6 første Ringe forsynet med en skarp
og glat Kjøl lignende den paa Rygskjoldet løbende, af
hvilken den er en Fortsættelse. Første Ring er den kor-
teste, de 4 følgende noget nær af hge Længde (tredie
dog lidt længere end de øvrige), sjette noget længere
end hine og syvende (det mellemste Halevedhæng) ube-
tydeligt længere end sjette*). Krøyer angiver hos P.
tarda Ringenes Længdeforhold noget anderledes. — Side-
delene af de 5 første Ringe ere nedentil eller i deres
ventrale Rand temmelig lige afskaarne og denne Rand er
længst paa anden Ring, idet den overrager eller dækker
en liden Deel af første og tredie Ring. Sjette Rings
bågeste Rand har nogle meget smaa Indsnit og lidt frem-
ragende Fhge, af hvilke dog ingen med Tydehghed frem-
træde som Torne. De 5 foregaaende Ringe ere ligeledes
overalt glatte og uden Torne.
Det mellemste Halevedhæng (Fig. 79), eller sy-
vende Ring er af Form som hos P. tarda, dets bågeste
*) Nedenstaaende Udmaahnger angive Længden af Bagkroppens
Ringe hos mine to største Exemplarer:
Bagkroppens -f. g
1 '"'P^
II
■^^
S«
ro S
sf
^fs
st
Ti a
Det største | ^^^
Exemplar.
lOmm
11 V, mm
9mm
lOV.mm
13nun
14 V, mm
Detnæststør-
ste Exempl.
3>/.^mm
5mm
7 V, mm
6V,mm
Qmm
8V,mm
9V,mm
294 M. Sårs.
Ende ikke halvt saa bred som den forreste; Rygfladen
har langs efter Midten en bred canalagtig Fure og den
bågeste Ende eller Rand (Fig. 80) er i Midten dybt ind-
skaaren til en skarp Vinkel, hvorved to afrundede Flige
opstaae, hvis indre Rand er tæt væbnet med en Rad af
stærke Torne. Paa hver af disse Fhge er der hos mit
største Exemj^lar 9, hos det næststørste 8 saadanne Torne,
af hvilke hos begge Exemplarer den y der s te paa hver
Füg er mere end dobbelt saa lang og tyk som
den nærmeste, og de øvrige aftage efterhaanden indad-
til hurtigt i Størrelse, saa at den inderst i Indsnittet eller
ved Toppen af dets Vinkel siddende er mange Gange
mindre end hiin. Hos P. tarda er der, efter Krøyers Af-
bildning (thi i Texten nævnes Intet om deres Antal eller
Størrelse), 10 Torne paa hver af de tvende Flige og alle
omtrent ligestore; i det mindste udmærker den yderste
sig ikke, som hos vor norske Art, fra de øvrige ved sin
Størrelse.
Bugfødderne stemme overeens med samme af P.
tarda. Den indre Svømmeplade af første Par er dog
endnu lidt kortere end i Krøyers Afbildning og neppe
mere end Vs ^f ^^^ y^^^ Plades Længde.
Sjette Par Bugfødder eller Halens Sidevedhæng
rage paa Grund af Tilhæftningsmaaden betydeHgt ud over
eller bag Enden af det mellemste Vedhæng; den indre
Svømmeplade er noget kortere, den ydre endeel længere
end hiint. Hos mit største Exemplar er den indre Plade
13, den ydre 16™"^ lang; hos det næststørste er den indre
9, den ydre IP^*" lang (Forholdet synes efter Krøyers
Figurer, thi hans Beskrivelse har Intet herom, at være
temmelig lignende hos P. tarda). Den indre Plade er
smalere, lancetdaunet med tilspidset Ende, begge Rande
Om Christianiafj ordens Fauna. 295
ere tæt besatte med lange Fjær- eller Svømmebørster;
paa dens Rygflade løber langs Midten eller noget nær-
mere den indre Rand en Ribbe eller Kjøl, som taber sig
i Plädens bågeste Deel. Den y dre Svøm me pl ade er
bredere, næsten jævnbred i dens hele Længde, den indre
Rand besat med lange Fjærbørstcr, og Enden af den ydre
Rand væbnet med en temmelig stærk kort Torn. Paa
deus Rygflade løbe 3 Kjøle, den ene langs Midten, den
anden langs ved den ydre Rand og den tredie midt imel-
lem begge; alle 3 Kjøle ophøre ved den bølgeformig
bugtede, i Midten en stor, stærkt buet, fortil vendt Ud-
bugtning dannende T værfare, som åndes omtrent ved
den bågeste Fjerdedeel af Plädens Længde og, ligesom
hos flere andre Macroureslægter, synes at betegne en
Leddedehng.
Man vil af ovenstaaende Beskrivelse have seet hvor
nøie den norske Form slutter sig til den grønlandske
P. tarda. Begge adskille sig fra Pasiphaë sivado
(Alpheus) Risso især ved den tydelige og skarpe Rygkjøl,
det mellemste Halevedhængs dybt indskaarne bågeste
Ende, og Mangelen af en Torn i Midten af den bågeste
Rand af sjette Abdominalring, som ogsaa er noget kor-
tere end syvende.
De vigtigste Forskjelligheder, hvilke P. norvegica
viser fra P. tarda, lade sig midlertidig (indtil en nøiere
Sammenligning af Exemplarer af begge Arter kan fore-
tages) reducere til følgende:
1. De ydre Antenners bladdannede Vedhæng er lancet-
dannet og paa Enden af den ydre Rand væbnet med
en stærk Torn ligesom hos P. sivado.
296 M. Sårs.
2. Første, men især andet Par Brjstfødder har en stær-
kere Bevæbning med Torne.
3. Af de Torne, der besætte den bågeste indskaarne
Rand af det mellemste Halevedhæng, er den yderste
paa hver Side betydeligt større end de nærmeste.
Ungdomstilstande af Pasiphaë norvegica.
1. De yngste Individer (Fig. 81), jeg har kunnet under-
søge af vor Art, ere 5 af min Søn ved Skraaven i
Lofoten paa 200 — 300 Favnes Dyb tagne Exeraplarer.
De ere alle omtrent af lige Størrelse, Kroppen 10 '"'^
lang. At de vare meget unge kunde skjønnes deraf,
at der i det Indre af den bågeste Deel af Forkroppen
(thorax) endnu fandtes en rundagtig, grønlig-hyalin,
af nogle faa store Kugler eller Blærer bestaaende
Rest af Blommen (Fig. 81, b), hvoraf senere Leveren
udvikles. Den skarpe mediane Rygkjøl er allerede
tydelig paa Rygskjoldet, men utydehg paa Bagkrop-
pen. Et godt Stykke bag den paa den forreste Ende
af Rygskjoldets Kjøl siddende spidse Torn, eller om-
trent ved den forreste Fjerdedeel af Skjoldets Længde,
findes paa Ryggens Midtlinie en stumpt tilr und et
conisk Tuberkel (ibid., a), som fattes hos ældre
eller voxne Individer.
Sjette B agk r ops ring (c) er, ligesom hos andre
unge Carider, forholdsviis meget betydeligt længere
end hos det voxne Dyr, nemhg næsten 2V2 Gang saa
lang som femte Ring. Ligesaa ere in ene mere
cylindriske eller mindre kølledannede end i voxen
Tilstand, og den af Facetter indtagne Deel af dem
eller Cornea udgjør langtfra ikke Halvdelen af Øie-
Om Christianiafj ordens Fauna. 297
kuglens Læiigde, medens den hos det voxne Dyr ind-
tager mere end Halvdelen eller næsten de Totredie-
dele af samme.
Det mellemste Halevedhæng (Fig. 82, b) er
temmelig afvigende fra den voxne Form. Det viser
vel i dets bågeste Ende den samme characteristiske
dybe Indskjæring som lios denne, men det er over-
alt af lige Brede (hos nogle af mine Exemplarer
er det neppe saa bredt som det ydre Sidevedhæng,
hos andre er det, især i Enden, endeel bredere end
dette), medens det hos det voxne Dyr efterhaanden
betydeligt afsmalnes imod den bågeste Ende, og Ran-
den af Indskjæringen er besat med et meget større
Antal a f Torne. Hos et af Exeraplarerne (Fig. 83)
taltes paa den indre Rand af hver af de ved Ind-
skjæringen fremstaaedc tvende afrundede Flige 13
saadanne Torne, af hvilke den yderste er meget
liden, den næstyderste derimod meget stor, mere end
dobbelt saa lang som den derefter følgende, medens
de øvrige efterhaanden aftage i Størrelse jo længere
indadtil imod Indsnittets Bund eller Toppen af dets
Vinkel; hos et andet Individ (Fig. 84), hvor det om-
handlede Vedhæng var endeel bredere i den bågeste
Ende end hos hiint, taltes paa hver Flig 17 Torne,
af hvilke de 2 yderste ere meget smaa, den dernæst
følgende stor eller ligeledes mere end dobbelt saa
lang som de efterfølgende, hvilke paa lige Maade
indadtil efterhaanden blive mindre. Hos et tredie
Exemplar var der 16 Torne paa hver Flig, hvilke
forholde sig ganske som hos de forrige. Samthge
Torne ere stærke, fiint saugtaggede, lige og tilspid-
sede. Det voxne Dyr har, som ovenfor anført, kun
298 M. Sårs.
8 eller 9 Torne paa den indre Rand af hver af de
tvende Flige. De sparsomme lagttagelser, vi besidde
om andre Cariders Udvikling (f. Ex. af Kr øy er og
Claus over Hippolyte og Crangon), vise ogsaa, at
det mellemste Halevedbæng i den tidligste Larve-
tilstand har en heel anden, almindelig meget bredere
Form og en forskjellig Bevæbning end hos det voxne
Dyr, skjøndt den gradevise Omdannelse deraf endnu,
saavidt mig bekjendt, ikke af nogen Forsker er ble-
ven paaviist.
Halens Sidevedhæng (sjette Par Bugfødder) ere
kortere end hos det voxne Dyr; det indre (Fig. 82, c)
er noget kortere end det y dre (ibid., d), hvilket med
sin Ende ikke rager ud over det mellemste Vcdliæng.
Forresten have begge allerede samme Form som hos
det voxne Dyr; det ydre af dem er hgeledes paa
Enden af den ydre Rand væbnet med en fremragende
Torn, men viser endnu intet Spor a f den bug-
tede Tværfure eller Articulation.
De ydre Antenners bladdannede Vedhæng
(Fig. 85) har eudehg en meget forskjellig Form
fra det voxne Dyrs. Det er nemlig ikke som hos
dette lancetdannet eller efterhaanden afsmalnende
imod Enden, men langstrakt ovalt eller eUiptiskt, og
i Enden, som er bueformig tilrundet, hgesaa bredt
eller vel endog lidt bredere end ved Basis; den indre
med lange Fjærbørster besatte Rand er, især imod
Enden, temmelig stærkt buet, den ydre Rand lige og
endende med en kort, stærk, fremad rettet Torn.
Det er ogsaa kortere end hos det voxne Dyr, idet
det (Fig. 81, d) med sin Ende neppe rager frem
foran Enden af de indre Antenners Skaft. Om nogen
Om Cliristianiafjordens Fauna. 299
Fonnforandriiig af dette Vedhæiig under dets Væxt
hos andre Carider ere mig ingen lagttagelser be-
kj endte.
2. To ældre Individer, det ene fra 300 Favnes Dyb ved
Skraaven, har en Kropslængde af 20 "'"^ det andet
fra 100—120 F. D. ved Drøbak er 22'"°^ langt. Den
mediane Kjøl er tydelig paa Rygskjoldet, men ogsaa
her utydelig paa Bagkroppen. Den couiske Tu-
berkel paa Midtlinien af Rygskjoldet er for-
s vunden. Sjette Bagkropsring er endnu over dob-
belt saa lang som femte. Øinene forholde sig lige-
ledes som i forrige Stadium. — Det mellomste
Halevedhæng nærmer sig i Formen mere til det
voxne Dyrs, idet det efterhaanden afsmalnes, dog i
ringere Grad end hos dette, imod den bågeste Ende,
• som endnu er mere end halvt saa bred som den
forreste. Indskjæringen (Fig. 89) er hos det lofotske
Exemplar noget mindre dyb eller danner en mindre
spids Vinkel end sædvanligt og den indre Rand af
hver af de saaledes mindre fremtrædende Füge er
besat med 7 stærke saugtaggede Torne, af
hvilke den yderste er den største, omtrent
dobbelt saa lang som den nærmeste, og de øvrige
som sædvanligt efterhaanden aftagende i Størrelse
indadtil; hos det drøbakske Exemplar, hvor Indskjæ-
ringen er dybere, er der paa hver Flig 9 Tome,
hvilke forholde sig som hos hiint. Bevæbningen er
altsaa her allerede ganske som hos det voxne Dyr.
Halens Sidevedhæng over r age nu det mel-
lomste og forholde sig som hos det voxne Dyr alene
med den Undtagelse,' at den nu meget tydelige
Tvær fure eller Articulation paa det ydre af dem
300 M. Sårs.
er beliggende længere bagtil (omtrent ved den
bågeste Ottendedeel af Vedhængets Længde) og er
ganske lige, medens den hos det voxne Dyr er
stærkt bølgeformig biigtet og beliggende ved den
bågeste Fjerdedeel af dets Længde.
De ydre Antenners bladdannede Vedhæng
(Fig. 86) rager med sin Ende noget frem foran En-
den af de indre Antenners Skaft, er mere langstrakt
eller smalere end i forrige Stadium, men dets Ende
er endnu tilrundet og omtrent af lige Brede med
Basis. Det nærmer sig saaledes allerede mere til
Formen hos det voxne Dyr og dets Rygflade viser
ogsaa nu 2 ganske lignende Ribber eller Kjøle.
Første Par Bugfødders (Fig. 87) Palme eller
Haandflade er 2°^, Fingrene I"'"' lange eller for-
holdsviis en god Deel kortere end hos det voxne
Dyr.
Andet Fodpars (Fig. 88) Palme er 3'"'^, Fin-
grene P/s™"" lange eller ligeledes betydeligt kortere
end hos det voxne Dyr. Den indre Rand af tredie
Led (brachium) er hos det lofotske Exemplar væbnet
med 6, hos det drøbakske derimod kun med 4 stærke,
langt fra hinanden staaende Torne, et langt ringere
Antal end hos det voxne Dyr.
Et særdeles mærkeligt Forhold, som vel ogsaa fin-
der ligedan Sted hos det voxne Dyr, men falder mere
i Øinene hos disse unge fuldkommen gjennemsigtige In-
divider, frembyder Fordøielsesorganerne (Fig. 90).
Høist paafaldende er navnlig Spiserørets (ibid., b)
betydelige Længde. Det er smalt, cyHndriskt,
stiger fra Munden af først næsten lige opad til om-
trent i Rygskjoldets halve Høide, bøier derpaa knæ-
Om Cliristiaiiiafj ordens Fauna. 301
formig om og løber i lige Retning bagud, hvor det
efterhaanden udvider sig noget for omsider omtrent
i Rygskjoldets bågeste Trediedeel at gaae over i
den endnii mere udvidede Mave (b), som for det
meste skjules af Leveren (c). Denne sidste danner
paa hver Side af Maven, til hvilken den ligger tæt
tiltrykt, en næsten triangulær, bagtil tilspidset Masse
af granuløst Udseende eller bestaaende af talrige
meget smaa Blindsække (ikke længere faa og store
som i forrige Stadium) af guulagtig Farve (hos det
voxne Dyr er Leveren høirød). De øvrige Indvolde
i Forkroppen ere farveløse, saasom det lige over
Leveren beliggende Hjerte (d), den store Kindbakke-
muskel (e), et foran Munden behggende sandsynhg
kjærtelagtigt Organ (f). — Ved Spiserørets Længde
komme saaledes hos Pasiphaë Maven og Leveren til
at ligge ganske ualmindelig langt fjernede fra Mun-
den. Crustaceerne udmærke sig ellers i Almindelig-
hed som bekjendt ved deres Spiserørs Korthed: det
stiger fra Munden af for det meste lige opad, ofte
endog fortil, for derefter ved knæformig Ombøining
strax at gaae over i Maven, som ligger over og ofte
endog foran Munden. En Undtagelse fra dette almin-
delige Forhold danne, saavidt hidtil bekjendt, kun
Phyllopoderne og Argulinerne, hos hvilke Spiserøret
ligesom hos vor Pasiphaë løber hge bagud.
Et endnu ældre, ved Skraaven paa 300 Favnes Dyb
taget Individ, hvis Krop er 36'^"' lang, danner en-
delig en fuldstændig Overgang fra de ovenfor be-
skrevne til det voxne Dyrs Form. Mid tkj ølen er
nu tydehg ikke alene paa Rygskjoldet, men ogsaa
paa Bag kroppen. Øinene ere allerede noget
302 M. Sårs.
kølleclannecle og Cornea indtager omtrent Halvdelen
af Øiekuglens Længde. — Sjette Bagkropsring
er kun V2 Gang længere end femte og nærmer sig
saaledes betyd eligt til Forholdet hos det voxne Dyr.
— Det mellemste Halevedhæng har nu sin de-
finitive Form, dets bågeste Ende er ikke mere end
halvt saa bred som den forreste, deus Indskjæring
dyb og hver af de tvende Flige paa den indre Rand
besat med 9 Torne, der forholde sig som hos det
voxne Dyr. Paa Halens y dre Sidevedhæng, der
ligesom det indre rager langt ud3over det mellemste,
er T vær f ur en eller Articulationen nu beliggende
ved den bågeste Fjerdedeel af Vedhængets
Længde og ganske paa samme Maade bug tet som
hos det voxne Dyr. — De y dre Antenners blad-
dannede Vedhæng naaer et godt Stykke foran de
indre Antenners Skaft og er i Formen fuldkommen
overeensstemmende med det voxne Dyrs. — Fingrene
paa første Par Brystfødder ere dog endnu ikke
synderlig mere end halvt saa lange som Haandpal-
mcn. — Andet F dp ar s Fingre ere omtrent ^4 ^^
Palmens Længde; tredie Led (brachium) er langs den
indre Eand allerede væbnet med 11 Torne.
Man seer, at det unge Dyr i dette Stadium næsten
i alle Henseender ligner det voxne.
Videnskaben besidder vel ikke saa ganske faa lagt-
tagelser over de marine Decapoders Udvikling, men kun
af de tidligste Udviklingstrin ; om de senere Forandringer,
disse Dyr ved deres videre Væxt undergaae, ere Oplys-
ningerne kun sparsomme og, med Undtagelse af Sp en ce
Bate's Undersøgelser over Car ei nus mænas (Philoso-
phical Transactions 1859) haves, saavidt mig bekjendt.
Om Christianiafjordciis Fauna. 303
ingen fortløbende Fremstilling af de enkelte Organers
Formforandringer Los nogen Art fra den yngste Larve-
tilstand af og op til den voxne Alder. Naar man finder
yngre Individer af disse Dyr er man derfor meget ofte i
Uvished, om de fra de bekjendte voxne Arter mere eller
mindre afvigende Former af visse Organer skulle tilskri-
ves Ungdomstilstanden eller en specifisk Forskjel.
Af de ovenfor beskrevne Ungdomstilstande af Pasi-
phaë norvegica fremgaaer dog allerede for dennes
Vedkommende, om ikke for alle Carider, Følgende:
1. Sjette Bagkropsring er hos unge Individer, ligesom
efter Kr øy er og Claus hos de tidligste Larvetil-
stande af Hipp o ly te og Gran gon, uforholdsmæssig
lang, men bliver med Alderen efterhaanden kortere.
2. Det mellemste Halevedhæng er i den yngre Alder
bredere, mere jævnbredt overalt, og væbnet med tal-
rigere Torne ; under den videre Væxt bliver det efter-
haanden længere, afsmalnes mere og mere imod den
bågeste Ende, og Antallet af Torne aftager indtil det
for Arten i voxen Tilstand bestemte. Halens Side-
vedhæng ere i Forhold til det mellemste kortere hos
det unge Dyr og forlænge sig med Alderen.
3. Øinene ere hos yngre Individer næsten cyhndriske og
Cornea indtager kun den ydre mindre Deel af Øie-
kuglen; med Alderen blive de mere kølledannede og
Cornea udbreder sig over den større Deel af Øie-
kuglen.
4. De ydre Antenners bladdannede Vedhæng er i den
yngre Alder forholdsviis kortere og bredere, dets Ende
tilrundet og ligesaa bred som Basis; under den videre
Væxt forlænges det og bliver lancetdannet eller af-
smalnes efterhaanden imod Enden.
304 M. Sårs.
5. Første og især andet Par Brystfødder ere hos yngre
Individer væbnede med et ringere Antal af Torne og
Fingrene ere i Forhold til Haandpalmen kortere end
hos det voxne Dyr.
5. Pasipliaë sivado (Alpheus) Risso.
(Tab. 5 Fig. 91—100).
•Specimen juvenile: Carina scuti dorsalis et ab-
dominis nulla. Margo posticus annuli sexti abdominis
aculeo medio munitus. Appendix caudalis media annulo
abdominali sexto brevior, margine postico truncato, recto
(an rotundata in adulta?), aculeis munito 8 (an solum-
modo 4 in adulta?) serrulatis, qvorum extremo utrinqve
ceteris introrsum lente decrescentibus majore. Appendix
foliiformis antennarum exteriorum lanceolata seu antice
sensim angustior, extremitate marginis exterioris aculeo
antrorsuïQ porrecto munita. Margo interior articuli tertii
(brachii) pedum thoracicorum secundi paris aculeis pau-
cioribus (eire. 11 visis) munitus. Longitudo corporis
speciminum nostrorum juniorum 18°^"^ (adultorum vero
2-2V2").
Habitat rarissima in freto Drøbachiensi, prof. 100 — 120
org., ceteroqvin in mari mediterraneo et usqve ad littora
britannica.
Af denne for vor Fauna nye Art har jeg hidtil kun
fundet 2 unge Individer paa Elledybet ved Drøbak, 100
• — 120 Favnes Dyb dyndet Bund. Kroppen, som er end-
nu mere sammentrykt fra Siderne end hos P. norvegica,
er hos det største af dem 18'^°^ (hos det andet 17™"")
lang, deraf Rygskjoldet öVg""" og Bagkroppen 1272°^°*.
Der er ingen Kjøl langs Midthnien af Rygskjoldet eller
Om Cliristianiafjordeiis Fauna. 305
Bagkroppen; derimod fiudes ligesom bos P. tarda og
P. norvegica tæt bag don som en Hden stump tilrundet
Vinkel fremtrædende midterste Deel (det rudimentære
Pandeborn) af Eygskjol lets forreste Rand en lignende
skraat opad og fortil rettet spids Torn (Fig. 91, 92, a),
som dog synes at sidde lidt længere tilbage end hos
P. norvegica, idet den med sin Spids paa langt nær ikke
naaer frem til biin Rand.
Øinene (ibid., e) ligne samme af yngre Individer af
P. norvegica, idet de næsten ere cylindriske og Cornea kun
indtager omtrent en Trediedeel af Øiekuglens Længde.
De indre Antenner (Fig. 91, f) frembyde intet
Mærkeligt.
De y dre Antenners (ibid., b) bladdannede Ved-
bæng (g. Fig. 92, b) er, ligesom bos de ovenfor be-
skrevne yngre Individer af P. norvegica, tilrundet i En-
den, som er af bge Brede med Basis, og paa Enden af
dets ydre Rand væbnet med en temmelig stærk, fortil
rettet, spids Torn. Det naaer ligeledes med sin Ende til
Enden af de indre Antenners Skaft eller ubetydebgt ud
over den.
De yderste Kjævefødder (Fig. 93) forbolde sig
som bos P. norvegica, kun at Børsterne paa sidste (fjerde)
Led ere mindre talrige og danne tydelige Tværrader.
Første Par Brystfødders (Fig. 94) Haandpalme
er næsten balvt (bos P. norvegica kun lidet over Va)
kortere end andet og tredie Led tilsammentagne, idet
nemlig andet Led ber er betydebgt længere end bos biin
Art. Paa de 3 første Led bemærkedes ingen Torne, paa
den indre Rand af fjerde (antibracbium) er der ved En-
den 4 — 5 og ved Basis af femte eller Haanden, ligeledes
paa den indre Rand, 10—12 tynde, grovt saugtaggede
306 M. Sårs.
Torne eller Børster, og endelig paa Haandpalmen 2 lange,
tynde, simple Haarbørster, den ene ved Midten og den
anden ved Enden af den indre Kand. Palmen er P"'^^ og
Fingrene Vb""™ lange.
Andet Fodpars (Fig. 95) tredie Led (brachium) er
paa den indre Eand væbnet med 3 stærke Torne. Haand-
palmen, som afsmalnes noget imod den forreste Ende, er
P/a™"' lang, Fingrene P""^ lange. Tænderne langs Fin-
grenes indre Rand ikke meget talrige.
Tredie F o dp ar (Fig. 96) er vel børstedannet, men
de 2 sidste Led dog ikke saa ganske fine som bos P.
norvegica, og det sidste er kun 2V2 (^^os P. norvegica
8 — 9) Gang kortere end det næstsidste; begge ere be-
satte med nogle faa Børster.
Fjerde Fodpars (Fig. 97) næstsidste Led er langs
den indre Rand væbnet med 7 stærke saugtaggede Torne
og sidste Leds Ende med 2 saadanne.
Femte Fodpars (Fig. 98) sidste Led er paa Enden
og langs den indre Rand besat med 10 — 11 lange simple
Haarbørster, men de øvrige Led ere uden Børster eller
Torne.
Sjette Bagkropsring (Fig. 99, a) er dobbelt saa
lang som femte og paa Midten af den bågeste dor-
sale Rand væbnet med en temmelig stærk, spids,
bagud rettet Torn (ibid., b), som fattes hos P. nor-
vegica baade i den voxne og yngre Alder.
Det mellomste Halevedhæng (Fig. 99, c) er
kortere end sjette Bagkropsring; dets bågeste Ende, som
neppe er halvt saa bred som den forreste, er lige af-
skaaren (ikke indskaaren som hos P. norvegica og P.
tarda) og dens Rand (Fig. 100) hos begge mine Exem-
plarer væbnet med 8 stærke saugtaggede Tome, af
Om Cliristianiafjordcns Fauna. 307
hvilke den yderste paa hver Side er størst og de øvrige
efterhaanden, men kun Langsomt, aftage i Størrelse indad-
til imod Randens Midte, saa at de 2 inderste omtrent
hlive halvt saa lange som hiin.
Halens Sidevedhæng (sjette Par Bugfødder) over-
ragc hetydeligt Enden af det mellomste; det indre (Fig.
99, d) er omtrent af lige Længde med dette sidste, det
ydre (ibid., e) er en god Deel længere. Begge forholde
sig iøvrigt som hos P. norvegica med Undtagelse af, at
der paa det ydre endnu ingen Tværfiire eller Articulation
er synlig.
Den beskrevne Form er tydeligt nok specifisk for-
skjellig fra begge de andre nordiske Arter. I Først-
ningen holdt jeg den ogsaa for forskjellig fra P. sivado,
da der blandt de seneste af Heller (Crustaceen des
südlichen Europas, 1863, p. 243) givne nøiere Oplysninger
om denne sidste, af hvilken der desværre ingen mig be-
kjendt fuldstændig Beskrivelse haves, findes enkelte An-
givelser (saasom at „det mellemste Halesegments hageste
Ende er afrundet og væbnet med 4 smaa Torne" og at
„de 3 sidste Thoraxfødders sidste Led er afrundet i En-
den"), hvilke ikke passe paa vor norske Form. En nær-
mere Sammenligning med et fra min Reise i Italien hjem-
bragt Exemplar af P. sivado viste mig imidlertid at begge
Former utvivlsomt ere identiske.
Mit middelhavske Exemplar er, jeg kan i dette Tilfælde
næsten sige lykkeligviis, ikke ganske fuldvoxent og frem-
byder derved en i visse Henseender saa meget større Lighed
med mine to endnu langt yngre norske. Dets Krop er nemlig
1 Vs'' eller 48 Vg*""' lang (det voxne Dyr skal efter Heller blive
20*
308 M. Sårs.
2— 2 V2 '' langt); deraf Rygskjoklet 15"^"^ eller noget miiiclre
end V3 '»-^ Totallængden. — Kroppen er, ligesom hos den
norske Form, endnu stærkere sammentrjkt fra Siderne
end hos P. norvegica og har ingen Kjøl langs Midten af
Rygskjoldet eller Bagkroppen. Den spidse Torn fortil
paa Rygskjoldet sidder lidt længere tilbage end hos P.
norvegica og naaer med sin Spids paa langt nær ikke
frem til Skjoldets forreste Rand eller det rudimentære
Pandehorn. Øinene ere mindre kølledannede eller mere
cyliudriske saaledes som sædvanhgt hos yngre Individer.
Sjette Bagkropsring er 8"™ eller dobbelt saa lang som
femte (4"""^) og udmærket ved at være væbnet med en
temmelig stærk spids Torn paa Midten af den bågeste
dorsale Rand. Det mellemste Halevedhæng forholder sig
ganske som hos den norske Form: det er 572™"" langt,
altsaa en god Deel kortere end sjette Bagkropsring, dets
bågeste Ende er lige afskaaren og væbnet med 8 stærke
Torne, af hvilke den yderste paa hver Side er større og
de øvrige indadtil imod Randens Midte efterhaanden
mindre. Om den hageste Ende hos det fnldvoxne Dyr
virkehg, som Heller angiver, er afrundet og kun be-
væbnet med 4 Torne, maa fremtidige Undersøgelser af-
gjøre. — Af Halens Sidevedhæng er det indre af hge
Længde med det mellemste (5V2"'"')? cl^t ydre 7 Vs™"' langt
(Milne-Edwards angiver begge som ligestore), og begge,
især det ydre, overrage betydeligt Enden af det mel-
lemste.
De ydre Antenners bladdannede Vedhæng stemmer
mindre overeens med mine norske Exemplarers. Det er
nemlig, som Heller beskriver det, „lancetdannet, fortil
afsmalnende", med en Torn paa Enden af den ydre Rand,
og naaer et godt Stykke foran Enden af de indre An-
Om Christianiafjordens Fauna. 309
tenners Skaft, — kort, ganske sum hos P. norvegica.
Man kan imidlertid neppe betvivle, at jo dets hos mine
to Langt yngre norske Individer bredere, i Enden mere
tih'undede Form under den videre Væxt efterhaanden
forandres til den smalere lancetdannede i Analogie med
det ovenfor beskrevne Forhold hos P. norvegica.
Første Par Brystfødders tredie Led (brachium) er
langs den indre Rand væbnet med 4 Torne; Fingrene
(8™™ lange) ere endeel kortere end Haandpalmen (SVs"""
lang). Andet Fodpars tredie Led er paa den indre Rand
væbnet med 11 Torne; Fingrene (4'°™ lange) ere af lige
Længde med Haandpalmen, som afsmalnes noget imod
dens forreste Ende. — Det børstedannede tredie Fodpars
sidste Led er tilspidset ligesom hos de tvende nordiske
Arter; det gjælder saaledes ikke om dette Fodpar, naar
Heller siger, at „de 3 bågeste Par Thoraxfødders sidste
Led er i Enden stumpt afrundet."
En videre gaaende Undersøgelse af det eneste Exem-
plar, som maatte skaaues, kunde ikke foretages.
Opdagelsen af to Arter af Slægten Pasiphaë ved
Norges Kyst er i flere Henseender af Interesse. Man
kjcnder hidtil kun en eneste eu r op æi s k Art af denne
Slægt, nemhg P. sivado; thi jeg maa være enig med Bell
(History of British stalk-eyed Crustacea p. 315) og Heller
(1. c. p. 243) i at betragte de af M. Edwards (Hist. nat.
des Crustacés Vol. 2 p. 426) opførte P. Savignyi, P.
brevirostris samt den af Gu e rin (Iconographie du
Regne animal) som P. sivado af hildede Form, hvilken M.
Edwards ogsaa holder for forskjelHg, som nominelle og
med P. sivado identiske. Dernæst have vi den grøn-
310 M. Sårs.
landske, af K røy er beskrevne P. tarda. Fra andre
Have kjendes ingen Arter af denne Slægt; i Danas store
Crustacéværk og i de forskjellige mig tilgjængelige Reise-
værker har jeg ikke kunnet finde nogen saadanne. Da
det nu ved de foregaaende lagttagelser er godtgjort, at
den middelhavske P. sivado ogsaa er udbredt til den
norske Kyst og at der ved denne tillige optræder en ny,
med den grønlandske P. tarda meget nær beslægtet Art,
P. norvegica, saa stiller Spørgsmaalet om Slægtens rette
Hjem og Udbredning sig lieelt anderledes end før. Det
er nemlig derved blevet sandsynligt, for ikke at sige vist,
at Pasiphaë egentlig maa betragtes som en nor-
disk, maaskee endog arktisk Slægt, af hvis nu
kjendte tre Arter den ene er udbredt sydlig til Middel-
havet og de to øvrige, hvilke i Størrelse betydeligt over-
træffe hiin, ere iudskrænkede til de nordiske Have.
6. Munnopsis typica M. Sårs.
(Tab. 6 et 7).
Christianias Vidensk. Selsk. Forh. 1860 pag. 84.
Denne er den først opdagede Form af den eiendom-
melige, ved den constante Mangel af Øine og ved de 3
bågeste Par Thoraxfødders Omdannelse til Svømmered-
skaber udmærkede nye Gruppe eller Famihe af Isopoder,
hvilken af min Søn, som (i Christ. Vid. Selsk. Forh. 1863
pag. 205 — 219) har beriget den med 4 nye Slægter og 9
Arter, er bleven benævnt Isop o da remigantia (senere
af Lilljeborg kaklet Munnopsidæ). Diagnoser af de
nye Slægter og Arter ere paa det anførte Sted givne af
min Søn. — Ved den uventede Opdagelse af alle disse
Former bliver det nu fornødent nøiere at fastsætte Cha-
Om Christianiafjordeiis Fauna. 311
raetererne for Slægten M un nop si s end det var miieligt
ved Undorsøgelsen af det eneste af mig ved Christiansund
fundne Exemplar (som dcsuden ikke turde sønderlemraes),
eftei- hvilket den af mig 1. c. givne Diagnose er udkastet.
Dette lader sig nu gjøre ved det heldige Fund af et til-
strækkeligt Antal Exemplarcr ved Drøbak. Da desuden
denne Form kan betragtes som Typen for den hele Gruppe,
maa en udførligere Beskrivelse af den være ønskelig.
Den egner sig ogsaa dertil fremfor de øvrige hidtil be-
kjendte herhen hørende Former, hvilke alle ere meget
smaa, ved sin forholdsviis colossale Størrehe.
Kroppen (Tab. 6 Fig. 101, 109, 110) er hos de
største Individer 10"^"^ lang; dens største Brede, som fal-
der over det tredie Thoraxsegment, er 3V2™"N iiieu paa
de 3 bågeste Brystsegmenter og Bagkroppen kun V/^^^.
Farven er paa Kroppen brunliggraa og noget trans-
parent (de chitinøse Integumenter ere nemlig temmelig
tynde og gjennemsigtige), saa at den opak brune Fordøiel-
sestractus skinner tydeligt igjennem; alle Vedhæng ere
lyse, graalig- eller guulhvide og gjennemsigtige, kun have
de 3 bågeste Par Brystfødders 2 sidste bladdaunede Led
en smal honningguul Rand.
Kroppen viser to vel adskilte Afdelinger: den
forreste, som dannes af Hovedet (Fig. 101, 109, 110, a)
og de 4 første Brystsegmenter (Fig. 101, 109, 110, b, c,
d, e), er udvidet, ikke langtfra saa bred som lang, stærkt
nedtrykt, Rygsiden jævnt convex eller hvælvet. Bugsiden
temmelig flad eller kun svagt convex; den bågeste Af-
d eling, som dannes af de 3 sidste Brystsegmenter (Fig.
101, 109, 110, f, g, h) og den af et eneste Segment be-
staaende Bagkrop (ibid., i), er næsten cylindrisk, omtrent^ .
Vs længere, men neppe halvt. saa bred som den forresjbé^C^^C^^^N^
La r — A?.
312 M. Sårs.
Ved denne pludselige Smalhed af den bågeste
Kr op saf de ling adskiller Miinnopsis sig paafaldende fra
samtlige de af min Søn opstillede Slægter af Gruppen.
Hannen (Fig. 101) synes ikke at være mærkelig for-
skjellig fra Hunnen (Fig. 109, 110) i Kroppens Størrelse
og Formforholde.
Hovedet (Fig. 101, 109, 110, a), hvis Længde (lidt
over 2"^°') indeholdes henved 5 Gange i Totallængden, er
omtrent lige langt som bredt og noget nær fiirkantet;
den forreste Rand er lige afskaaren, Siderandene tem-
melig lige, den bågeste Rand derimod convex. Det er
smalere end første Brystsegment (ibid,, b), hvis Sidedele
bøie sig bueformig fortil og omfatte dets bågeste Deel.
Hovedets dorsale Flade er forresten lidt convex og glat
med Undtagelse af 2 smaa conisk-tilspidsede Knuder,
hvilke sidde tæt ved Siden af hinanden ved Midtlinien
ganske nær ved den bågeste Rand.
Af Øine findes ikke det ringeste Spor.
De øverste (eller indre) Antenner (Fig. 101,
109, 110, k) ere insererede paa Hovedets Rygside lige
ovenover eller ganske tæt bag de nederste, saa at de
betragtede fra Rygsiden dække en Deel af disses Rod.
De ere, ligesom hos de øvrige Slægter af Gruppen, ufor-
holdsmæssig smaa i Sammenligning med de nederste, idet
de hos Hunnen (Fig. 109, 110, k, Fig. 118) ere omtrent
2^/^^^ lange og bøiede tilbage kun naae til den forreste
Rand af andet Brystsegment; hos Hannen (Fig. 101, k.
Fig. 102) ere de endeel længere. De bestaae af et fem-
leddet Skaft (Fig. 118, a — e) og en næsten dobbelt saa
lang mangeleddet Svøbe (ibid., f)*). Skaftets første
*) Der kan vistnok være Tvivl om hvormange Led der skulle
Om ChristianiaQordens Fauna. 313
Led (a) er ualmiiidelig sturt, af uregelmæssig trapezoidal
eller iiæsteii triangulær Form, idet det oventil afsmalnes
noget, lidt længere end bredt, temmelig stærkt samraen-
trykt forfra bagtil, saa at det næsteii bliver bladagtigt;
dets Ende er skraat afskaaren indenfra udåd og nedad og
dets indre Siderand besat med enkelte fine Børster. Lidt
nedenfor dets Ende udspringer andet Led (b), hvilket er
meget lidet (neppe V4 ^^ første Leds Længde og Brede)
og, ligesom de følgende, af cylindrisk Form, dog lidt
tykkere i Enden end ved Basis, og besat med nogle
korte Børster. Tredie Led (c) er omtrent af samme
Længde, men neppe mere end halvt saa tykt som andet;
fjerde Led (d) er omtrent halvt saa langt som tredie og
af Tykkelse som dette; femte Led (e) endelig er af noget
nær samme Tykkelse som hine 2 eller kun ubetydehgt
tyndere, men næsten ligesaa langt som de 3 foregaaende
tilsammentagne.
Svøben (f) er børstedannet, hos Hunnen bestaa-
ende af 23 — 28 Led, der ere cylindriske, omtrent saa
lange som brede, med Undtagelse af de første, som ere
lidt kortere, og de sidste, som efterhaanden blive noget
længere; deres Tykkelse aftager lidt efter lidt imod Svø-
bens Ende. Langs den indad eller fortil vendte Side af
Svøben, som sædvanHg er noget bueformig bøiet (med
Convexiteten opad eller bagtil vendt), sidder en enkelt
henregnes til Skaftet. Ved første Øiekast vil man maaskee
være meest tilbøielig til at betragte dette som bestaaende kun
af et eneste Led, nemlig det brede Grundled, eller ogsaa tillige
af de 3 følgende Led, der ere noget tykkere end det næst-
følgende lange og smale; men det turde dog maaskee være
raadeligst at betragte Skaftet, i Analogie med de øvrige nær-
staaende Isopoder, som sammensat af alle disse 5 Led.
314 M. Sårs.
Kad af Børster, een ved Enden af hvert Led (med Und-
tagelse af de 2 inderste, hvor de fattes), hvilke ere 3 — 4
Gange længere end Leddene og give Svøben et smukt
fjæret Udseende. De øverste Antenner af Munnopsis hgne
saaledes mest dem af Slægten Eurycope. Hos Hannen
ere derimod de øverste Antenner (Fig. 102) betydeHgt
længere (omtr. 5™^), idet de bøiede tilbage naae næsten
til den bågeste Rand af fjerde Brystsegment. Dette har
alene sin Grund i den mere forlængede Svøbe, som her
er sammensat af- omtr. 63 — 66 Led, hvilke ogsaa ere
kortere (dobbelt saa brede som lange), med Undtagelse
af de 2 første og samtlige i dens yderste Trediedeel om-
trent, hvor de ere næsten ligesaa brede som lange.
De nederste (eller ydre) Antenner (Fig. 101,
109, 110, 1, 119—122) ere overordenthg forlængede (50"^^),
omtrent 5 Gange saa lange som Dyrets Krop, og, med
Undtagelse af deres 3 Grundled, meget spæde eller traad-
dannede og saaledes ved deres excessive Længde lignende
samme af Slægterne Eurycope og Mesos tenus, men
endnu endeel længere. Saavel i Størrelse som Form
have de betydelig Lighed med tredie og fjerde Par Bryst-
fødder.
Skaftet (Fig. 101, 1, 1 — 5), som er mere end dob-
belt saa langt som Kroppen, bestaaer af 5 Led, af hvilke
de 3 første ere meget korte, af en plump, noget uregel-
mæssig Form, og dannende tils ammen en hdt kegledannet
Cylinder af noget mere end Hovedets halve Længde; de
2 sidste Led ere derimod overordenthg lange og tynde.
Første Led (Fig. 119, 120, a) er yderst kort og næsten
ringformigt, andet (b) 2 — 3 Gange længere og af samme
Tykkelse som hiint, næsten saa langt som tykt; tredie
Led (c) er omtrent saa langt som andet og afsmalnende
Om Cliristianiafjordens Fauna. 315
iioget mod Eiideu, som paa den ydrc Side er dybt ued-
skaarcii for at optage det følgende Leds Basis. Nogle
faa yderst tine og korte Børster bemærkes hist og lier
paa andet og tredie Led. Fjerde Led (d) er neppe halvt
saa tykt som tredie, men meget langt, 7 — 8 Gange saa
langt som de 3 første tilsamraentagne eller endeel læn-
gere end Kroppen, cylindriskt, noget tykkere i den ydreEnde,
og overalt besat med talrige spidse Torne, hvilke staae
temmelig langt og i lige Afstand fra hinanden og danne
regelmæssige Længderader (Fig. 121). Paa den indre
Deel af Leddet ere de største af disse Torne af Længde
som V3, paa den ydre Deel næsten Yg af Leddets Brede.
Ved stærk Forstørrelse viser Leddets hele Overflade sig
tæt besat med overraaade smaa, stumpt triangulære, med
deres Spids fremragende Skjæl (Fig. 121*). Femte Led
endehg er af samme Form som fjerde og omtrent af lige
Længde eller ganske ubetydeligt kortere, men endnu
noget tyndere og Hdt fortykket i den ydre Ende. Dets
Overflade er ligeledes skjællet og besat med langsløbende
Rader af Torne, hvilke dog her ere mindre talrige, idet
de staae endnu længere fra hinanden, men forholdsviis
større, idet de største af dem ere ligesaa lange som Led-
dets Tykkelse.
Svøben (Fig. 101, 1 6) er børsteformig og meget
tynd (ved Basis omtrent halvt saa tyk som Skaftets
sidste Led, men udåd efterhaanden afsmalnende og haar-
liin), omtrent ligesaa lang som Skaftet og bestaaende af
langt over 100 Led (jeg talte omtr. 130), hvilke ved Ba-
sis ere 2 — 3, længere ude (Fig. 122) 3 — 4, yderst 4 — 5
Gange saa lange som tykke, og ganske glatte uden Skjæl
eller Torne.
Kin db ak k er ne (Fig. 113), hvis Længde udgjør om-
316 M. Sårs.
trent Vs ^^ Hoveclets Længde, ere robuste, næsten tri-
angulære, med tilspidset Ende, som er heel, ikke deelt i
Tænder. Den ydre Rand eller Flade er convex, den
indre lige men ujævn, idet en lidet fremtrædende conisk
Tuberkel bemærkes lidt bag Midten af dens Længde og
nogle overordentlig smaa Torne nær ved Enden. Hos
Slægten Mesostenus er Kindbakkernes Spids ligeledes
heel, hos de øvrige Slægter af Gruppen derimoJ deelt i
Tænder. En væsentlig Afvigelse vise fremdeles Kindbak-
kerne af Munnopsis deri, at de ganske mangle den hos
alle de øvrige Slægter forekommende Ty g g ek nu de (pro-
cessus molaris).
Palpen (Fig. 113, p) er ikke langtfra dobbelt saa
lang som selve Kindbakken og ragende langt frem foran
Hovedets forreste Rand (dens Ende naaer næsten til En-
den af de nederste Antenners tredie Led). Den er smal,
cylindrisk, bestaaende af 3 Led. Andet Led er 3 Gange
saa langt som første og tykkere i Enden end ved Basis;
tredie Led, som omtrent er af lige Længde med første,
ved Basis ligesaa tykt som andet Leds Ende og efter-
haanden noget afsmalnende imod Enden, er i hele dets
Længde meget stærkt bøiet indad mod andet Led lige-
som en Gribehaand (B'ig. 114). Endeel fine Børster be-
mærkes hist og her paa første og andet Led samt korte
og tætsiddende paa den indre Rand af tredie Led,
hvilke sidste efterhaanden blive længere udadtil imod En-
den. Palpen hgner saaledes mest samme af Slægten
Eurycope.
Overlæben (Fig. 111) er dobbelt saa bred som
lang med tilrundede Sidehjørner, dens midterste Deel
noget hvælvet, den buede frie Rand uden nogen synlig
Bevæbning.
Om Christianiaf jordens Fauna. 317
Underlœbeii (Fig. 112) er bred, tvespaltet, Grenene
divergerende, brede med tilspidset Ende; begge deres
Rande ere i deres ydre Ilalvdeel og paa Enden meget
tæt besatte med korte stive Børster. Midt imellem begge
Grene er der 2 tæt til hinanden liggende, liniedannede,
lige fremad strakte, i Enden tilrundede Lappe, hvilke
iiæsten ere halvt saa lange, men neppe Vs saa brede
som Grenene, og besatte i deres ydre Deel med faa meget
korte Børster.
Saavel Over- som Underlæben af Munnopsis stemme
i de fleste Henseender overeens med samme hos Gruppens
øvrige Slægter.
Første Kjævepar (Fig. 115) bestaaer af 2 aflange
Plader, den indre mindre og i dens ydre Deel langs begge
Rande og paa den smalere tilrundede Ende besat med
korte Børster, blandt hvilke 1 nær ved Enden længere
og tykkere end de øvrige kan kaldes en Torn; den ydre
Plade er omtrent Va langere og dobbelt saa bred som
hiin, med skraat afskaaren Ende og paa den afskaarne,
indad vendte Rand besat med 11 — 12 temmelig stærke
ToiTie, af hvilke den paa Enden siddende er størst, de
øvrige efterhaanden mindre, og bag dem paa den indre
Rand endeel Børster, ligesom ogsaa den ydre Rand er
tæt besat med korte og fine Børster.
Andet Kjævepar (Fig. 110) bestaaer af 3 lancet-
dannede, næsten lige lange Plader (den midterste er dog
lidt kortere end de 2 andre), af hvilke den inderste er
omtrent dobbelt saa bred som de andre og besat langs
den indre Rand med endeel Børster og paa Enden med. 6
Torne; de 2 ydre Plader have hver paa Enden 4 Torne.
Hos Gruppens øvrige Slægter ere ogsaa begge Kjæve-
par meget lignende dem af Munnopsis.
318 M. Sårs.
Kjævefø cl dénie (Fig. 117), hvilke næsten ganske
dække de øvrige Munddele og i Længde ikke staae meget
(kun omtrent V3) tilbage for Hovedet, bestaae af 3
Plader. Den inderste (a) af disse, den egentlige Kjæ ve-
de el, er liniedannet eller temmelig smal, dens Ende af-
skaaren og besat med endeel Børster; paa den indre
Rand sidder, omtrent i Linie med Basis af Palpens tredie
Led, 2 bløde cylindriske Smaatraade, hvis Ende er ind-
rullet eller ligesom krølleformig (Fig. 117'*% Ganske lig-
nende Smaatraade har min Søn ogsaa fundet paa samme
Sted hos flere af de andre Slægter af Gruppen. De
synes at være et Slags Føleredskaber tjenende til at be-
føle Næringsmidlerne førend de bringes ind i Munden. —
Den mellemste Plade eller Palpen (Fig. 117, b. Fig. 109 x)
er langstrakt, noget længere end Kjævedelen og bestaa-
ende af 6 Led. De 4 første Led ere temmelig brede og
bladagtige og langs deres ydre Rand besatte med korte
fine Børster, de 2 sidste ere meget smale og cylindriske.
Tredie Led er Hdt kortere end første, andet Led yderst
kort (4—5 Gange kortere end tredie) og paa den ydre
Side udgaaende i en liden tungedannet Lap; fjerde Lcd
er betydehgt kortere end tredie og gaaer fortil og indad-
til ud i en stor og bred triangulær, i begge Rande med
endeel korte stive Børster eller Torne besat Lap, fra den
ydre Side af hvis Basis femte Led udgaaer. Dette er
kort, smalt (omtrent 4 Gange smalere end fjerde Led)
og ikke udvidet in dad til som hos Gruppens øvrige
Slægter, hvor det med sidste Led danner en Art Sax.
Sjette Led endehg er dobbelt saa langt som femte, men
endnu smalere, og tilspidset i Enden, som er væbnet med
3—4 Børster. — Den yderstc Plade eller Svøben (Fig.
117, c) er ved Basis bredere end Palpen og efterhaanden
Om Cliristianiafjordens Fauna. 319
afsmalneude imod Enden eller bred-lancetdannet, dens
ydre Rand dog mere convex end den indre og begge i
deres ydre Halvdeel besatte med meget korte og fine
Børster. Den naaer med sin Ende til Ponden af Palpens
tredie Led og ligner ganske samme af Eurycope phalan-
gium. IMed den ovenanførte Undtagelse stemme ogsaa
Kjævefødderne i det Hele taget overeens med samme hos
Gruppens øvrige Slægter.
De 4 første Brystsegmenter (Fig. 101, 109, 110,
abc d) ere korte og meget brede (omtrent 5 Gange
bredere end lange), paa den dorsale Flade temmelig
stærkt indhulede eller rendeformige, saa at saavel deres
forreste som bågeste Rand danner en fremragende Kant;
deres Sidedele ere derimod ovenpaa hvælvede, nedenunder
indhulede, med stumpt tilrundet Siderand. De adskilles
fra hinanden ved temmelig dybe Furer. Første Segment
er en god Deel bredere end Hovedet, dets forreste Rand
stærkt concav, idet den paa hver Side, som allerede oven-
for anført, bøier sig frem om Siderne af Hovedet og om-
fatter dettes bågeste Deel; den bågeste Rand er lige-
løbende med den forreste. Ligesa a forholder sig ogsaa
andet Segment, kun at det er noget bredere. Tredie
Segment er endnu bredere og har næsten lige Rande;
fjerde Segment er derimod lidt smalere end tredie, dets
forreste Rand lige, men den bågeste stærkt concav, saa
at dens Sider bøie sig bagud om Siderne af femte Seg-
ment og omfatte dem for en Deel.
De 3 sidste Brystsegmenter (Fig. 101, 109, 110,
f g h), hvilke tilsammen have noget mere end den halve
Længde af den forreste Kropsafdeling, vise et fra de 4
første paafaldende forskjelhgt Udseende. De ere nemlig
stærkt convexe, næsten cylindriske, alle 3 omtrent lige
320 M. Sårs.
lange (næsten som treclie eller fjerde Segment) og lige
brede (noget bredere end lange) og pludselig afsatte fra
de 4 første Segmenter, idet deres Brede ikke udgjør
Halvdelen af disses Brede. De ere endvidere ligesom
skudte noget ind i hinanden saaledes, at den bågeste
Eand af femte Segments nedentil og bagtil forlængede
Sidedele (Fig. 110, f g h) omfatte den forreste Deel af
sjette Segment, dette paa lige Maade syvende, og det
sidste endelig den forreste Deel af Bagkropsegmentet.
Femte Segment, som med sin forreste Rand er indkilet i
den bågeste indhulede Eand af fjerde Segment, gaaer
bagtil eller nedentil paa hver Side iid i en temmelig
stærk, coriisk-tilspidset Knude; sjette og syvende have
ligeledes her en lignende Knude, som paa sjette er lidt
mindre og paa syvende endnu mindre og stumpt tilrundet.
Disse 2 sidste Segmenter ere paa Rygsiden forsynede
hvert med 2 ved Siden af hinanden nær ved den forreste
Rand siddende smaa coniske Knuder. Endelig har femte
Segment paa Bugsidens Midtlinie en liden conisk-tilspidset
Knude, og sjette og syvende sammesteds en lignende saa-
dan, men stumpt tilrundet.
De 4 første Par Brystfødder ere sexleddede:
første Par er det korteste, andet Par ikke meget længere,
begges Bygning raaadelig stærk; tredie og fjerde Par ere
derimod overordenthg lange, tynde eller traaddannede.
Første Fodpar (Fig. 123), hvilket ligesom andet i
Almindelighed ikke sees, naar Dyret betragtes fra Ryg-
siden, er omtrent 3V2"'"' h^»gt eller Va ^f Kroppens
Længde. Første Led er langt, smalere ved Basis end i
Enden; andet Lcd er omtr. V4 kortere end hiint og noget
tykkere over Midten end i Enderne; tredie Led er meget
kort, knapt V3 af andet Leds Længde, og næsten kugle-
Oin Christianiafjordens Fauna. 321
dannet; fjerde Led af Længde som andet, men lidt tyn-
dere og svagt bøiet; femte Led noget kortere og tyndere
end fjerde og efterliaanden afsmalnende imod Enden; sjette
Led eller Kloen er syldannet og knapt Va ^^ femte Leds
Længde. De 2 sidste Led danne sædvanlig en mere eller
mindre spids Vinkel med fjerde Led, hvorved dette Fod-
par, ligesom det følgende, faaer Udseendet af G rib e fød-
de r, hvad de sandsynlig ogsaa i Virkeligheden ere. —
Paa alle Led, med Undtagelse af Kloen, findes hist og
her korte, fine Børster, hvilke blive stærkere eg næsten
torneagtige paa den nederste Rand af fjerde Led.
Andet Fodpar (Fig. 124) er hos Hunnen 5—572*°°*
langt eller omtrent af Kroppens halve Længde og hgner
meget første, m-en viser dog følgende Afvigelser:
Andet Led er ikke kortere end første, tredie mindre
kugledannet, fjerde lige (ikke bøiet), femte omtrent lige
langt som fjerde og ikke afsmalnende imod Enden, og Kloen
længere (næsten V2 ^^ femte Leds Længde) og ganske
svagt S-formig bøiet (Fig. 124*). Samtlige Led ere, især
langs deres nederste Rand, besatte med korte Børster,
hvilke blive stærkere og torneagtige samt mere tætsiddende
paa den nederste Rand af fjerde og femte Led; ogsaa
Kloen er her .paa den indre Halvdeel af dens nederste
Rand besat med talrige, meget korte og fine Børster.
Hos Hannen er dette Fodpar (Fig. 103) endeel større,
nemlig omtrent 8V2 '^"^ langt, saa at det ofte sees (Fig.
101, m) naar Dyret betragtes fra Rygsiden. Det or
ogsaa mere robust end hos Hunnen, idet alle dets Led
omtrent ere dobbelt saa tykke, hvilket sidste fornemmelig
gjælder om fjerde Led, som er tykkere over Midten (næsten
3 Gange saa tykt som hos Hunnen) end i Enderne og
langs den indre Halvdeel af den nederste Rand besat med
21
322 M. Sårs.
en Rad af omtrent 16 korte, men stærke Torne; hvorimod
femte Led er forholdsviis smalere og Kloen lidt mere end
V2 af femte Leds Længde, altsaa cndnu lidt længere end
hos Hunnen.
Tredie Fodpar (Fig. 101, 109, n, Fig. 125) er om-
trent 30 """ eller 3 Gange saa langt som Kroppen. De
3 første Led ere meget korte og tykke (alle 3 omtr. af
lige Tykkelse), første og især tredie kun lidet længere end
brede, andet næsten dobbelt saa langt som bredt; tredie
Led er paa den ene Side nedskaaret næsten til dets Basis
for at optage Basis af det følgende Led, som saaledes er
insereret mere paa Siden end paa Enden af hiint. De 2
første Led ere hist og her besatte med overmaade fine
og korte Børster, tredie Led er glat. Fjerde Led er kun
halvt saa tykt som de 3 første, men 6 — 7 Gange længere
end disse tilsammentagne, og besat med talrige, i Længde-
rader stillede smaa Torne, ganske som paa det tilsvarende
Led af de nederste Antenner, og ligesom hos disse er Leddets
Overflade overalt belagt med lignende triangulære Smaa-
skjæl. Hver Torn ledsages al en fiin Børste, der synes
hgesom klinet til Tornen undtagen i Enden, som er fri
og noget udadbøiet. Femte Led er neppe halvt saa tykt
som fjerde, men oratr. V3 længere, noget tykkere i Enden,
som er skraat afskaaren, end ved Basis, og Hgesom fjerde
Led belagt med Smaaskjæl og væbnet med hgnende, kun
mindre talrige Torne. Afskjæringen paa Leddets Ende er
besat med 6 — 7 torneagtige Børster, af hvilke de yderste
ere længere end Leddets Brede, de øvrige indadtil efter-
haanden kortere. Sjette Led eller Kloen er omtr. Vr, ^^
femte Leds Længde, lidt seglformig bøiet, ved Basis omtr.
halvt saa tykt som femte Led og efterhaanden afsmalnende
imod Enden til en meget fiin Spids, uden Skjæl eller Torne,
Om Cliristianiafjordeiis Fauna. 323
men langs den ene (den convexe) Rand overordentlig fiint
saugtagget eller tæt bcsat med en Rad af krumme Smaa-
torne.
Fjerde Fodpar (Fig. 101, 109, o,) stemmer i Stør-
relse, Form og Bevæbning fuldkommen overeens med tredie.
Begge disse Fodpar ere virkelige G an g fødde r, medens
de 2 første mere synes at være Gribefødder.
De beskrevne 4 første Par Brystfødder af Munnopsis
ligne mest samme af M es o s ten us deri, at begge de 2
første Par ere betydeligt kortere end de 2 følgende, men
afvige derved, at hine ligne binanden, medens andet Par hos
Mesostenus udmærker sig ved en forskjellig og endnu mere
robust Form. Tredie og fjerde Par ere dog mere for]æn-
gede end hos Mesostenus, ja overgaae i denne Henseende
endog Eurycope; men de udmærke sig fra samtlige Slæg-
ter af Gruppen ved deres overordenthg korte 3 første Led.
De 3 sidste Par Brystfødder (Fig. 101, p q r, Fig.
126) ere S vømmefødder, alle af samme Størrelse og
og hinanden fuldkommen lige i Bygning, 5V2 — 6"™ lange
eller noget mere end Kroppens halve Længde, og bestaaende
af kun 5 Led De ere insererede paa de bågeste ventrale
Sidedele af de respective Segmenter under og til Basis af
de før omtalte laterale coniske Knuder. De 3 første Led
ere cyhndriske, omtrent halvt saa tykke som de 2 fore-
gaaende Fodpars Grundled, første og andet afhge Længde,
tredie meget kort (V4 — V5 af hines Længde) og næsten
triangulært eller tykkere i Enden end ved Basis; alle 3
Led ere besatte med Børster, af hvilke de langs den ydre
Rand af andet Led siddende ere længere og fiint fjærede.
Fjerde og femte Led ere derimod meget stærkt sammen-
trykte ligesom ganske tynde Blade eller A årer af lang-
strakt elliptisk Form, hvis ene Siderand er mere lige, den
21 *
324 M. Sårs.
anden mere iDiiet. Denne sidste Rand vender under Fo-
dens naturlige Stilling opad. Femte Led, hvis Ende er
but tilrundet, er omtrent saa langt som første eller andet,
fjerde Led er noget (omtr. V5) Isengere og smalere i En-
den, og begge ere over deres Midte dobbelt saa brede
som de foregaaende Led. Begge disse bladdannede Led
ere hyaline, deres Rande gule og besatte med en tæt Rad
af meget lange, tæt og fiint fjærede Svømmebørster, Disse
staae kun paa den ydre Halvdeel af femte Leds mere liga
Rand, 12 — 15 i Tallet, men langs hele den mere buede Rand,
paa hvilken taltes 40 — 48; paa fjerde Led, hvor de ganske
besætte begge Rande, taltes 30 — 36 paa hver af disse.
Hver Svømmebørste er med sin Basis indplantet i en liden
kugledannet hyalin Sæk. Femte Leds mere buede Rand
er desuden besat med en tæt Rad af overmaade smaa,
lige, conisk-tilspidsede Tænder, hvilke ikke forekomme paa
den anden Rand og heller ikke paa Randene af fjerde Led.
De beskrevne Svømmefødder af Munnopsis afvige
fra samme af samthge Gruppens øvrige Slægter derved,
at de kun bestaae af 5 Led eller mangle det hos alle disse
forekommende smale kloformige sjette Led. Med Hensyn
til de aarebladlignende fjerde og femte Led stemme de
overeens med Slægterne Eurycope og Mesosten us, dog
er hos disse fjerde Led mere udvidet eller bredere end
hos Munnopsis.
Af Br y s tp lad er til Æggenes og Embryonernes Op-
bevaring har Hunnen 4 Par (Fig. 127 — 130), hvilke udgaae
fra begge Sider af de 4 første Brystsegmenters Bugflade
just ved Lisertionen af de respective Fødd ers Basalled.
Disse Pladcr, som ere meget tynde, bløde, membranøse,
glatte, hyahn-hvide, og hvis Rande ikke ere ciherede, danne
en stærkt hvælvet Pose (marsupiiim) af lidt oval Form (i
Om Christianiafj ordens Fauna. 325
Længderetningen) paa Bugsiden af Forkroppeii, idet de
møde hinanden fra begge Sider ved Bugens Midtlinie og
voverdækkciide hinanden mere eller mindre slutte saa tæt
sammen, at den hele Pose frembyder en fuldkommen jævn
og glat, næsten halvkugleforniig hvælvet Overfiade (î'ig.
110, m.). De 3 bågeste Par ere store, tredie (Fig. 129)
og fjerde (Fig. 130) Par næsten kredsi-unde, andet Par
(Fig. 128) smalere og af langstrakt-elliptisk Form; deres
Rande ere dog ikke saa aldeles regelmæssige, men ofte
noget bugtede. De vise en omtrent gjennem Midten af
Pläden fra Basis til Randen løbende hvidagtig Ribbe,
maaskee et Baand. Det forreste Par (Fig. 127), som ud-
gaacr fra Basis af første Fodpar, er derimod neppe halvt
saa stort som hine, langstrakt ligesom andet Par, men i
Enden tvedeelt eller udgaaende i 2 Flige, af hvilke den
ene er kortere og tilrundet i Enden, den anden længere
og smalere eller lancetformig, men dog neppe naaende til
ï'odens tredie Led.
Bagkroppen (Fig. 101, 109, 110, i. Fig. 131), som
bestaaer af et eneste, i samme Flugt med Brystsegmen-
terne løbende Segment, er af Længde omtrent som de 3
sidste af disse tilsammentagne eller noget mere end V4 ^f
Kroppens Længde, altsaa forholdsviis mere forlænget end
hos nogen af Gruppens øvrige Slægter (blandt hvilke den
er længst hos Macro s ty lis), og af hge Brede med de 3
sidste Brystsegmenter. Den er af langstrakt-oval Form,
omtrent dobbelt saa lang som bred, og dens bågeste Ende
tilrundet. Den dorsale Flade er jævnt hvælvet, fortil (ikke
langt fra den forreste Rand) paa Midtlinien forsynet med
en liden conisk Knude og bag denne langs efter Midten
med en temmelig bred, men ikke just stærkt ophøiet, rund
Kjøl, som strækker sig ligetil den bågeste Ende. Kjølen
326 M. Sårs.
aclskilles paa hver Side ved en bred Fordybning fra de
stærkt convexe Sidedele, hvis frie Rand har en smal med
korte fine Børster besat ophøiet Kant. Paa Ventralsidem
af den bågeste Ende findes det som en vertical Spalte sig
visende Gatbor (Fig. 131, u), og paa hver Side af dette
sidder en, ligesom hos Slægterne Mesostenus, Desmosoma
og Macros tylis, enkelt (ugrenet) Haletraad (Fig. 101, 109,
110, 131, s), som er lidt mere end Vs af Bagkropsegmen-
tets Længde og bestaaende af 2 smale cylindriske, om-
trent lige lange Led, af hvilke det første er besat med
spredte fine Børster og det sidste, som er endeel tyndere
end hiint, kun har 2 Børster paa Enden.
Bugsiden af Bagkroppen dækkes af en Plade, den saa-
kaldte Dækplade (ogsaa kaklet Laaget, Operculum), som
hos Hunnen bestaaer af et ene ste Stykke (Fig. 110,
v-, Fig. 132, 133) af næsten oval Form, i Brede svarende
til Abdominalsegmentet og kun lidet kortere end dette,
meget høit hvælvet og forsynet med en langs efter Midten
løbende, skarp, fremragende Kjøl, hvorved den hele Plade
faaer Form af et Tag eller en hvælvet Baad. Denne Dæk-
plade ligner saaledes mest samme af Slægterne Meso-
stenus og Macro sty li s og er, som almindehg, fortil ved
dens Basis bevægelig fæstet til Bagkropsegmentet, men
forøvrigt fri, saa at den snart hæver sig af fra snart læg-
ger sig tæt til dette, hvorved den mellem begge indsuttede
store Hule, hvori Buglemmerne eller Branchialfødderne
ligge, kan aabnes og fuldkomment tillukkes. Dens frie
Rande have en smal ophøiet Kant, som er tæt besat med
korte fine Børster.
Hos Hannen frembyder derimod Dækpladen (Fig.
104, 105, 106) en ganske mærkværdig Forskjel. Denne
bemærkes allerede i den y dre Form. Hannens Dækplade
Om Christianiafj ordens Fauna. 327
mangler nemlig den hos Hunnen saa stærkt fremtrædende
mediane Kjøl, i livis Sted findes en langstrakt Flade (Fig.
^104, 105, a), som indtager omtrent den midterste Fjerdedeel
af Fladens Brede og hele dens Længde, og paa hver Side
afgrændses fra dens steilt nedad heldende bredere Side-
dele (ibid., b) ved en smal ophøiet Kant. Derved bliver
Dækpladen hos Hannen tresidet, medens den hos Hun-
ne n e r t o s i d e t. Dernæst udgaae fra Spidsen eller den båge-
ste Endo af Hannens Dækplade tæt ved Siden af hinanden to
meget tynde Børster (Fig. 101, 104— 106, y), der ikke
ere langtfra af Kroppens Længde (de naae fremad-
bøiede til tredie eller andet Brystsegment), hvilke ganske
fattes hos Hunnen. Naar man nu afløser og nøiere under-
søger Hannens Dækplade, saa viser den sig at bestaae,
ikke som hos Hunnen af et eneste, men aftre i deres
hele Længde fuldstændigt adskilte Stykker, nem-
lig et midterste (Fig. 108), uparret, smalt, næsten spyd-
bladformigt, hvilket udvendig betegnes ved den midterste
smalere Flade, og to mere end dobbelt saa brede Side-
stykker (Fig. 107), hvis ydre Rand er buet, den indre hge,
hvilke udvendig betegnes ved begge de bredere Sideflader.
Fra Indersiden af ethvert af Sidestykkerne udgaaer om-
trent i Midten af dets Længde et eiendommeligtVed-
hæng (Fig. 106, 107, z), hvortil der hos Hunnen ikke fin-
des det mindste Spor. Det har Form af en tynd, vinkel-
formig bøiet Fortsats, hvis Basaldeel har en skraat indad
og fortil gaaende Retning, hvorimod Endedelen (Fig. 107,
z*) er hge bagud rettet og fortsættende sig i en meget
lang og tynd Børste (y, ovenfor omtalt ved Beskrivelsen
af den ydre Form). Ved Overgangen mellem begge eller
ved den vinkelformige Bøining udvides dette Vedhæng til
et tyndt rundagtigt Blad (Fig. 107, z"^*). I den normale
328 M. Sårs.
Situs af Dækpladens Stykker (Fig. 106) møde disse Ved-
hæng hinanden med den viiikelformige Bøining i Midtlinien
saaledes, at den bladdannede Udvidning kommer til at
staae omtrent vertical. Endedelene ligge tæt op mod hin-
anden saaledes, at de tvende fra dem udgaaende lange Bør-
ster (y) træde frem tæt ved Siden af hinanden netop fra En-
despidsen afDækpladen. Begge disse Vedhæng, hvilke iiden
al Tvivl staae i Forplantningens Tjeneste, kunne bevæges
ved Hjælp af en stærk Muskel (Fig. 106, 107, m) som i
Midten af hvert Sidestykke viser en bred elliptisk Ende-
udbredning. Hos Slægten Desraosoma har ogsaa min
Søn nylig fundet Hannens Dækplade bestaaende af 3 Styk-
ker og ligeledes bemærket de samme vinkelformige Ved-
hæng paa dens Sidestykker som hos Munnopsis, saa at
Forholdet sandsynlig er lignende hos Gruppens øvrige
Slægter, hvis Hanner endnu ere ubekjendte.
Bug- eller Branchialfødderne (Fig. 134— 136) ere
3 Par tynde gjennemsigtige Plader af oval Form, hvilke i le-
vende Tilstand ere i en næsten uafbrudtBevægelse af Hævning
og Synkning op og ned. Første Par (Fig. 134) bestaaer
af 2 omtrent lige lange Grene, den indre (a) oval og børste-
løs, den ydre (b) derimod meget smal, lancet- eller linie-
dannet og noget bøiet samt langs den ydre Rand og paa
Enden tæt besat med fine Børster. Andet Par (Fig. 135)
er ligeledes tvegrenet, men den ydre Gren (b) er her,
skjøndt noget kortere og smalere end den indre (a), lige-
som denne oval og uden Børster. Tre die Par (Fig. 136)
bestaaer kun af en eneste Gren, som er oval og børsteløs.
Ved det børsteløse andet Par Branchialfødder afviger Mun-
nopsis fra Gruppens øvrige Slægter, hos hvilke den ydre
Gren altid er besat med Børster.
Hunnen bærer om Sommeren (de undersøgte Individer
Om Christianiafj ordens Fauna. 329
bleve nemlig fangede i Juni, Juli og Begyndeisen af Sep-
tember) i sin Brystpose snart Æg snart mere eller mindre
udviklede Unger, hvis Antal paa samme Tid kan være ind-
til omtrent 70. Hos et Individ fandtes netop dette Antal
af Æg, der næsten vare kugledannede, V2 — Vs""™ i dia-
meter og af lys, opak guulagtig Farve. Et andet Individ
havde kun 12 Æg, hvilke vare ovale, V/^"^"^ lange og om-
trent halvt saa brede, med lys guulagtig, aftalrige ligestore
kugledannede Korn (Embryonalceller) bestaaende Blomme,
som tæt omsluttedes af en tynd hyalin Æggehud. Hos et
tredie Exemplar fandtes i Brystposen lutter nys udklæk-
kede Unger (Fig. 137), 65 i Tallet, alle omtrent hge me-
get udviklede og af lys kjødrødlig Farve. De ere knapt
1™"^ lange og omtrent halvt saa tykke, af oval Form, tyk-
kere og afrundede paa den forreste, smalere imod den
bågeste Ende, som er opad bøiet. Rygsiden er hvælvet
og indslutter endnu en betydelig Blorameraasse bestaaende
af temmelig store Korn, Bugsiden er mindre convex og
viser de indre gjennem den hyaline Hud skinnende skraat
nedad og bagtil rettede Anlæg til Kroppens Vedhæng; af
disse ere kun de nederste Antenner (Fig. 137, a) brudte frem
og endnu meget korte (omtrent Vi ^^ Kroppens Længde),
tykke ved Basis og efterhaanden afsmalnende imod Enden,
som er noget indrullet. Et fjerde Individ havde 68 Unger
(Fig. 138), ligeledes alle omtrent paa samme Udviklings-
trin, men langt videre fremkomne end de forrige, af lang-
strakt Form, IV2— 2™"» lange og deres største Brede mel-
lem V3 og Vé af Længden. De vare allerede meget ud-
viklede og lignende den voxne Form med Undtagelse af,
at de endnu manglede det sidste Brystsegment og dets
Fødder, at de 4 første Brystsegmenter (b-e) vare forholdsviis
smalere, ikke syuderhgt bredere end Hovedet (a), som derfor
330 M. Sårs.
tilsynelaclende viste sig større end hos den voxne, samt
at Bagkropsegmentet (i) var kortere (omtrent saa langt som
de 2 sidste Brystsegmenter, f g, tilsammentagne). De tilste-
deværende 6 Par Brystfødder(m-r) vare allerede stærktudvik-
lede, tredie og fjerde Par (o,p) omtrent dobbelt saa lange som
Kroppen, ligesaa Autennerne, af hvilke de nederste (1) næsten
vare 3 Gange saa lange som Kroppen; men samtlige disse
Vedhæng vare endnu bløde og bøielige uden tydelig Ledde-
deling. Femte og sjette Par Brystfødder (q, r) vare endnu
traadformige ligesom de foregaaende, og Branchialfødderne
(t) hang frit frem paa begge Sider af Bagkroppen. Alle disse
Unger dannede en tæt og sammenhængende Hob, idet
deres lange bøielige Vedhæng vare mangfoldig sammenslyn-
gede og forviklede med hverandre.
Et besynderligt, endnu uforklarligt Forhold bemærke-
des ved at undersøge de i Spiritus opbevarede Exemplarer
af ægbærende Hunner. Naar man aabner deres Brystpose,
seer man nemlig, at Bugfladen af de 4 første Brystseg-
menter, under hvilke denne Pose er anbragt, istedetfor at
være lidt convex som hos de Individer, der ikke bære Æg,
tværtimod er meget stærkt fordybet, idet dens Integumen-
ter synes at fattes, saa at Tarmen og Leveren ligge blot-
tede. Gangliekjæden var heller ikke at beraærke, den
syntes at være borte med Integumenterne. Det synes som
om disse sidste, der oprindehg omslutte Æggene, ved disses
og Embryonernes Udvikling udspændes alt mere og mere
og omsider forsvinde. Opklaringen af dette gaadefulde
Forhold kan alene ventes ved fremtidig Undersøgelse af
det levende Dyr.
Slægtens eneste hidtil bekjendte Art, Munn op sis
ty pi ca, der ligesom alle de øvrige af Gruppen er en
Dyb vandsform og lever paa dyndet Bund, blev i 1859 af
Ora Christianialjorcleiis Fauna. 331
mig først fundet i et eneste Exemplar ved Christiansund
paa 50 — 60 Favnes Dyb, og i Sommeren 1865 ved Drøbak
paa 100 — 120 Favne i 7 Individer, af hvilke 5 Hunner og
2 Hanner. Den er dog her meget sjelden, hvorimod min
Søn nylig har fundet den temmelig hyppig paa en enkelt
Localitet, Skraaven, i Lofoten paa 250 Favne. Den synes
saaledes egentlig at være en arktisk Form.
Hvad dens Bevægelser angaaer, da svømmer den ved
Hjælp af de 3 bågeste Par Brystfødder stødviis eller i
lange Spring ligesom de andre Slægter af Gruppen Des-
mosoma undtagen, hvis Bevægelse er jævnere, og ligele-
des altid baglænds, hvorved Antennerne og de forreste 4 Par
Fødder strækkes hge fortil (Fig. 101). Denne Svømning
er dog hos Munnopsis, sandsynlig formedelst de mindre
udvidede eller smalere fjerde og femte Led af Svømme-
fødderne, mindre hurtig end hos Slægterue Eurycope og
Mesostenus og skeer, hgesom hos disse, for med Hur-
tighed at komme fra et til et andet Sted paa Havbunden.
Naar denne Hensigt er opnaaet, bevæger Dyret sig paa
Isopodernes sædvanhge Maade ved Hjælp af de forreste
Brystfødder, af hvilke tredie og fjerde Par ere virkehge
Gangfødder, medens de 2 første Par mere synes at være
Gribefødder. Under Gangen eller Krybuingen, som er me-
get langsom, ere sædvanlig Antennerne tilbagebøiede.
Efter foranstaaende Beskrivelse udmærker Slægten
Munnopsis sig fra Gruppens øvrige Slægter især ved
følgende Eiendommehgheder:
1. Ved den bågeste Kropsafdelings (de 3 bågeste Bryst-
segmenters og Bagkropsegmentets) pludsehge Smalhed
i Forhold til den forreste.
332 M. Sårs.
2. Ved Mangelen af Tyggekniide paa Mandiblerne.
3. Ved Kjæveføddernes smale, cylindriske, indadtil ikke
udvidede næstsidste Led, hvilket saaledes her ikke
danner nogen Sax med sidste Led.
4. Ved tredie og fjerde Par Brystfødders i Forhold til
de øvrige meget korte 3 første Led.
5. Ved at Svømmefødderne (de 3 sidste Par Brystfødder)
kun bestaae af 5 Led, idet de mangle det hos de
øvrige Slægter forekommende smale kloformige Endeled.
6. Ved Mangelen af Børster paa begge Grene af andet
Par Bug- eller Branchialfødder.
Slægten vil kjendes ved nedenstaaende Diagnose:
Genus Munnopsis M. Sårs.
Divisio corporis anterior dilatata, posterior subito multo
angustior et linearis. Segmenta thoracica qvatuor anteriora
supra excavata partibus lateralibus obtuse rotundatis, se-
qventia tria subcyHndrica processibus lateralibus breviter
acuminatis. Segmentum abdominale elongatum, multo lon-
gius qvam latum. Antennarum superiorum articulus basalis
permagnus et laminaris, flagellum elongatum et multiarti-
culatum. Antennæ inferiores perlongæ et tenues, corporis
longitudinem pluries superantes, pedunculi articulis duobus
ultimis valde elongatis, flagello longitudinem pedunculi
subæqvante. Mandibulæ subtriangulares apice integro acu-
minato, processu molari destitutæ; palpo angusto, articulo
ultimo ad basin incrassato et ungvis instar curvato. Maxil-
lipedum articulus penultimus intus non dilatatus, ulti-
mus angustissimus et linearis. Pedes thoracici priorum
qvatuor parium sexarticulati, primi paris breves, secundi
paris illis non multo longiores, in mare robustiores et
subprehensiles; parium duorum seqventium valde elon-
gati et tenuissimi, corporis longitudinem pluries superantes,
Om Christiaiiiafjordens Fauna. 33 3
articulis 3 primis brevissimis. Pedes thoracic! parium
trium ultiniorum natatorii, omnes inter se consimiles, qvin-
qvearticulati (articulo termin ali iingviformi priorum parium
destituti), articulis duobus ultimis dilatatis, foliaceis, setis
marginalibus longis subtiliter plumosis ornatis. Operculum
abdominale magnum (segmentum abdominale infra fere
omnino obtegens), subovale, in femina simplex, in mare
vero ex segmentis constans tribus distinctis, uno mediano
angustissimo et duobus lateralibus intus organo singular!
inobili et curvato postice seta longissima terminato instruc-
tis. Styli caudales simplices, angusti, biarticulati. Pedum
abdominalium seu brancbialium secundum par ramis am-
bobus setis destitutis. Motus natatorius saltatorius, retro-
gradus, modice velox.
Munnopsis typica Sårs, unica species.
Divisio anterior corporis depressa, posterior subcylin-
drica; latitudine corporis maxima dimidiam longitudinem
non asseqvente. Caput parvum, fere æqve longum ac la-
tum, segmenta thoracica 2 anteriora longitudine æqvans
iisqve multo angustius, antice truncatum nullumqve rostrum
formans, prope marginem dorsalem posteriorem tuberculis
2 minutis conicis ornatum. Segmenta thoracica 4 anteriora
subæqvalia, brevia, fere qvintuplo latiora qvam longa;
posteriora 3 parum latiora qvam longa, antecedentibus plus
duplo angustiora, sextum septimumqve prope marginem
dorsalem anteriorem tuberculis 2 minutis conicis prædita.
Segmentum abdominale antecedentibus 3 junctis paulo
longius, non vero angustius, qvartam longitudinis corporis
partem ahqvantum superans, elongato- subovale, latitu-
dine vix dimidiam longitudinis partem æqvante, crista dor-
sal! mediana rotundata, haud multo elevata, et ante earn
334 M. S ar s.
prope marginem anteriorem tuberculo minute conico orna-
tum. Antennæ feminæ siiperiores reflexæ ad segmentum
thoracicum secundum, maris ad qvartum porrectæ, flagello
pedunculo longiore, pectinato seu serie longitudinali seta-
rum longarum ornato, multiarticulato , articulis feminæ
23 — 28, maris 65 — 66. Antennæ inferiores valde elongatæ,
qvintuplam fere corporis longitudinem æqvantes, tenuissimæ;
pedunculo duplam corporis longitudinem superante, articu-
lis 2 ultimis aculeis brevibus numerosis longitudinaliter
seriatis munitis; flagello longitudinem pedunculi fere
æqvante, articulis circiter 130 composito. Lamina maxilli-
pedum externa (flagellum) antice sensim angustata, mar-
gine externo convexiore. Pedum thoracicorum primi paris
articulus penultimus antepenultimo brevior; hi articuli se-
cundi paris subæqvales, antepenultimus maris multo cras-
sior et margine inferiore aculeis fortioribus qvam feminæ
armatus. Pedes parium 2 seqventium triplam fere corpo-
ris longitudinem æqvantes, articulis 3 priniis brevissimis
crassisqve, ceteris longissimis et filiformibus, penultimo
antepenultimo longiore, ambobus aculeis brevibus numero-
sis longitudinaliter seriatis munitis, ultimo (ungve) penul-
timo fere qvintuplo breviore, paulo curvato, nudo, margine
convexiore minutissime serrulato. Pedum thoracicorum 3
posteriorum (natatoriorum) articuli 2 terminales elongato-
subelliptici, ultimus penultimo paulo brevior. Operculum ab-
dominale feminæ cristalongitudinali mediana elevata acuta or-
natum itaqve fastigiatum seu bilaterum, maris medio applana-
tum trilaterum. Styli caudales tertiam longitudinis segmenti
abdominalis partem paulo superantcs, biarticulati, articulis
ambobus fere æqve longis. Laminarum marsupii ventralis
feminæ, ex segmentis 4 anterioribus thoracicis prodeuntium,
paria 3 posteriora magna, tertium qvantumqve suborbicu-
Om Christianiafj ordens Fauna. 335
laria, seciinclum elongatum, primiim illis umlto minus apice
bificlo. Color superficiei dorsalis dilute fusco-griseus, ven-
tralis albidus. Lougitudo corporis 8 — 10™"\ antennarum
inferiorum 40 — 50'"'", pedum thoracicorum tertii qvartiqve
paris 24— 30'"'".
Habitat rara in freto Drøbacliiensi profunditate 100 —
120 orgyarum, nee non ad Cbristiansund prof. 50 — 60 org.,
freqventior vero ad insulas Lofoten (Skraaven) prof. usqve
ad 250 org.
E\pIicatio figurarum.
Tab. I.
Fig. 1 — 2 5. Pontophiliis nor?egiciis.
Fig. 1. Mas supra visus, magnitudine naturali.
2, Pars antica ejusdem animalis supra visa, magnitudine
aliqvantum aucta. a rostrum frontale, h aculeus
ejus basalis ; c aculeus extraorbitalis ; d aculeus bran-
chiostegalis; f aculeus supraorbitalis ; g oculus; h
antenna interior; i appendix foliiformis antennae
exterioris.
3. Rostrum frontale fortius auctum, forma solita. Fig. 4,
Idem, forma rara. a pars terminalis, hh aculei
basales.
5. Scutum dorsale cum oculis a latere sinistro. e acu-
leus pterygostomialis. a — d ut in fig. 2.
6. Antenna interior feminæ. a — d pedunculus; a arti-
culas primus; h appendix ejus foliacea; c articulus
secundus; d art. tertius; e flagellum interius; /" fla-
gellum exterius.
7. Eadem maris, paulo minus aucta. Litteræ ut in
fig. 6.
8. Pedunculus antennæ exterioris cum appendice folii-
formi i subtus visus.
9. Mandibula. Fig. 10 et 11 pars terminalis mandibulæ
in vario situ.
- 12. Maxilla primi paris, a pars raaxillaris ; h palpus;
C flagellum.
Om Christianiafjordens Fauna. 337
Fig. 13. Maxilla secimdi paris, a ruJimentum partis maxil-
laris; h palpus; c flagellum.
- 14. Maxillipes primi paris, a pars maxillaris; h palpus;
C flagellum.
- 15. Maxillipes secundi paris, ahc ut in fig. 14; c? brauchia
rudiraeutaris. Fig. 16. Extremitas partis maxillaris
ejusdem fortius aucta. a articulus qvartus, h art.
qviutus.
- 19. Maxillipes tertii paris, h palpus; c flagellum rudi-
mentäre ?
- 20. Pes thoracicus primi paris, a articulus primus; h
art. secundus; c art, tertius (brachium); d art. qvar-
tus (antibrachiura) ; e art. qvintus (carpus) cum
aculeo f (rudimentum indicis ?) ; g art. sextus (pollex) ;
h appendix articuli primi (flagellum rudimentäre?).
- 21. Pes thor. secundi paris, fortius auctus. a — g ut in
fig. 20.
- 23. Pes thor. tertii paris. Fig. 24. Pes qvarti paris.
Fig. 25. Pes qvinti paris.
Tab. 2.
Fig. 17 — 3 7. Pontophilns norregicus.
Fig. 17 et IS. Branchia rudimentaris raaxillipedis secundi pa-
ris in situ vario.
- 22. Pars terminalis pedis thoracici secundi pai'is. ab ar-
ticulus qvintus (carpus cum indice) ; c art. sextus
(pollex).
- 26. Branchiae (1 — 6) lateris sinistri cum branchia rudi-
mentari d maxillipedis secundi.
- 27. Branchia prima lateris dextri, extus visa, fortius
Ructa. a extremitas superior et h inferior. — Fig. 28.
Eadem, intus visa.
- 29. Pes abdominalis primi paris feminæ. ah pedunculus;
C lamina natatoria exterior; d lamina interior.
- 30. Idem maris.
2,%
338 M. Sårs.
Fig. 31. Pes abdominalis secuiidi paris feminæ. a — d ut in
fig. 29 et 30; e appendix laminæ interioris. Fig. 32.
„Cincinnuli" nonnulll Imjus appendicis fortissimo
aucti.
- 33. Pes abdominalis secundi paris maris, a—e ut in
fig. 31; /" ajDpendix inferior laminæ interioris. Fig.
34. Pars terminalis hujus appendicis inferioris for-
tius aucta.
- 35. Extremitas abdominis supra visa, a pars postica
annuli abdominalis sexti; h appendix candalis media
(annulas abdominalis septimus); c lamina interior et
d exterior pedum abdominalium sexti paris. Fig.
36. Pars terminalis hujus laminæ exterioris fortius
aucta. Fig. 37. Pars terminalis appendicis caudalis
mediæ fortius aucta.
Fig. 3 8 — 4 5. Poutophilus s|iinosus.
Fig. 38. Mas supra visus, magnitudine naturali.
- 39, Rostrum frontale auctura. a pars terminalis, hh
aculei basales.
- 40. Antenna interior a et exterior h cum apjDendice ejus
foliacea c lateris dextri maris subtus visa.
- 41. Posterior pars abdominis a latere sinistro. 3 — 7
annuli abdominales.
- 42. Pars terminalis pedis tboracici secundi paris, a — C
ut in fig. 22.
- 43. Branchiæ (1 — G) lateris sinistri cum branchia rudi-
mentari d raaxillipedis secundi.
- 44. Maxillipes secvindus speciminis junioris, fortius auctus.
Litteræ ut in fig. 15. Fig. 45. Branchia rudimen-
taris hujus maxillipedis in alio situ.
Tab. 3.
Fig. 46, 4 7. Pimlophilus «;|iiiio$ii^.
Fig. 46. Maxillipes tertii paris.
Om Ohristianiafjordens Fauna. 339
Fig. 47. Lamina interior pedis ubtlominalis secundi paris ma-
l'is. d lamina; c appendix ejus superior; f appen-
dix inferior.
Fig. 4 8—64. Craiigon cchimilaius.
Fig. 48. Femina ovifera supra visa, parum aucta.
- 40. Margo anticus scuti dorsalis cum oculis. a rostrum
frontale; c aculeus axtraorbitalis ; d aculeus bran-
chiostegalis ; g oculus.
- 50. Scutum dorsale cura oculis a latere sinistro. Litteræ
ut in fig. 49.
- 51. Pedunculus antennæ exterioris cam appendice folii-
formi i subtus visus.
- 52. Pes thoracicus prirai paris, a — g ut in fig. 20.
Fig. 53. Pars ejus terminalis, ef g ut in fig. 20.
- 54. Pes secundi paris, a — g ut in fig. 21. Fig. 55.
Pars ejus terminalis, d articulus qvartus (antibra-
cliium); e art. qvintus (carpus cum indice f)\ g art.
sextus (pollex).
- 56. Pars posterior abdominis supra visa, a annulus ab-
dominalis qvartus; h ann. qvintus; c ann. sextus; d
appendix caudalis media; e lamina interior et f ex-
terior pedis abdominalis sexti paris.
- 57. Pars terminalis appendicis caudalis mediæ fortius
aucta.
- 58. Pes abdominalis primi paris feminæ. cib pedunculus;
C lamina exterior; d lamina interior.
- 59. Pes abdominalis prirai paris maris (articulo primo
pedunculi omisso).
- 60. Pes abdominalis secundi paris feminæ.
- 61. Pes abdominalis secundi paris maris (art. primo pe-
dunculi omisso). a- — d ut in figg. præcedentibus; e
appendix superior et f inferior laminæ interioris.
Fig. 62. Lamina interior ejusdem pedis cum ap-
pendicibus fortius aucta.
- 63. Pes abdominalis qvinti paris feminæ.
22*
340 M. Sårs.
Fig. 64. Pes abdominalis qvinti paris maris (art. primo pe-
dunculi omisso).
Tab. 4.
Fig. 6 5 — 86. Pasiphaè norvegica.
Fig. 65. Animal adultum supra visum, non prorsus ^/g mag-
nitudinis naturalis.
- 66. Pars antica scuti dorsalis supra visa. Fig. 67.
Eadem a latere dextro. a aculeus extremitatis an-
ticæ carinæ dorsalis; d aculeus branchiostegalis.
- 68. Pars anterior animalis a latere dextro. a aculeus
carinæ dorsalis; e oculus; /"antenna interior; h an-
tenna exterior et g appendix ejus foliiformis; i
maxillipes tertii paris ; h^ — k^ pedes thoracici, p pal-
pus eorum.
- 69. Scutum dorsale speciminis junioris supra visum, a et
d ut in fig. 67.
- 70. Appendix foliiformis antennæ exterioris dextræ su-
pra visa.
- 71. Oculi supra visi.
- 72. Pars terminalis mandibularum.
- 73. Maxillipes tertii paris, p palpus; xx parasitæ gre-
gariniformes.
- 74. Pes thoracicus primi paris. Fig. 75. Pes secundi
paris. Fig. 76. Pes tertii paris. Fig. 77. Pes
qvarti paris. Fig. 78. Pes qvinti paris, p palpus.
- 79. Appendix caudalis media supra visa. Fig. 80. Ex-
trémités ejusdem fortius aucta.
- 82. Extremitas abdominis speciminis sat juvenis supra
visa, a pars annuli abdominalis sexti; b appendix
caudalis media (annulus Septimus) ; c lamina natatoria
interior et d lamina exterior pedum abdominaliura
sexti paris.
- 83. Extremitas appendicis caudalis mediæ ejusdem speci-
minis juvenis fortius aucta.
- 84. Eadem alius speciminis ejusdem fere ætatis.
Om Christianiafjordens Fauna* 341
Fig. 85. Appendix foliiformia auteiinæ exteiioris sinistræ ejus-
dem speciminis supra visa, valde aucta.
- 80. Eadem antennæ exterioris dextræ speciminis maj oris,
attamen juvenis, supra visa.
Tab. 5.
Fig. 81, 87 — 90. Pasîphaë norvegica.
Fig. 81. Animal sat juvenile a latere sinistro visum, fere sep-
ties auctum. a tuberculum; h reliqvium raassæ vi-
tellinæ; c annulus abdominalis sextus; d appendix
foliiformis antennæ exterioris.
- 87. Pes thoracicus primi paris et Fig. 88 secundi paris
ejusdem speciminis.
- 89. Extremitas appendicis caudalis mediæ ejusdem spe-
ciminis.
- 90. Pars anterior corporis ejusdem animalis juvenis cum
oculis (ceteris appendicibus omissis) a latere dextro
visa. a oesophagus; b ventriculus; c hepar; d cor;
e musculus mandibularis ; f glandula?
Fig 91 — 100 Pasiphaê sivado (specimen juvenile).
Fig. 91. Animal juvenile, posteriore parte abdominis omissa,
a latere dextro visum, fere septies auctum. Litteræ
ut in fig, 68.
- 92. Pars antica ejusdem supra visa, a aculeus dorsalis;
h appendix foliiformis antennæ exterioris; e oculus.
- 93. Maxillipes tertii paris.
- 94. Pes thoracicus primi paris. Fig. 95. Pes secundi
paris. Fig. 96. Pes tertii paris.
- 97. Pes qvarti paris. Fig. 98. Pes qvinti paris.
- 99. Pars postica abdominis supra visa, a annulus abdo-
minalis sextus; h aculeus ejus posticus médius; c
appendix abdominalis media; d lamina natatoria in-
terior et e exterior pedum abdominalium sexti paris.
- 100. Extremitas appendicis abdominalis mediæ.
342 M. Sårs.
Tab. 6.
Fig. 101 — 122. munnopsis typica.
Fig. 101. Mas supra visus, natans, plus duplo auctus. a
caput; hede segmenta thoracica qvatuor prima la-
tiora et fgh tria posteriora angustiora; i segmen-
tum abdominale; h antennæ superiores; I antennæ
inferiores; V~^ pedunculus et l^ flagellum earum;
m pedes thoracici (gressorii) secundi paris; n tertii
et qvarti paris; pqr pedes thoracici (natatorii)
qvinti, sexti et septimi paris ; s styli caudales ; y
setæ terminales oj)erculi abdominalis.
- 102. Antenna superior maris, a — e pedunculus, f fla-
gellum.
103. Pes thoracicus secundi paris maris.
104. Operculum abdominale maris a facie externa visum.
a segmentum ejus medianum, hb segmenta lateralia
et y setæ eorum terminales.
105. Idem ab extremitate postica visum. Litteræ ut in
fig. 104.
106. Idem a facie interna visum, fortius auctum. ah ut
in fig. 104, ^ Organum singulare, g pars ejus ba-
salis, Å* pars terminalis, ^** pars lamellosa; m
musculus hujus organi motorius; y setæ terminales.
- 107. Segmentum laterale ejusdem operculi abdominalis
a facie interna visum. Litteræ ut in fig. 106.
108. Segmentum medianura ejusdem operculi a facie in-
terna visum.
109. Femina supra visa, 572 P^^ aucta. a caput; hede
segmenta tlioracica qvatuor prima latiora et fyJi
tria posteriora angustiora; i segmentum abdominale;
Je antennæ superiores; I basis antennarum inferi-
orum; n pars pedum thoracicorum tertii paris et
O qvinti paris; s styli caudales; x apex maxillipe-
dura ante marginem capitis porrectus. Sub basi
Om ChristiaDiafjordcns Fauna. 343
aiiteniiarum inferiorum pars terminalis palpi man-
dibularis (nulla littera notata) couspicua.
Fig. 110. Eadein a latere sinistro. in laminæ raarsupii ven-
tralis; v operculum abdomii^ale. Ceteræ litteræ ut
in fig. 109.
111. Tiabrum. — Fig. 112. Labium.
- 113. Maudibula. mp palpus. — Fig. 114. Articulus
ultimus palpi mandibularis, fortius auctus.
- 115. Maxilla primi paris. — Fig. 116. Maxilla se-
cundi paris.
117. Maxillipedes. a pars maxillaris; h palpus; c flagel-
lum. — Fig. 117*. Cincinni c marginis interioris
a partis maxillaris maxillipedum fortius aucti.
118. Antenna superior feminæ. a — e pedunculus; f
flagellum.
119 et 120. Pars basalis antennæ inferioris in vario situ.
abc articuli basales ; ä pars articuli qvarti. — Fig.
121. Pars extremitatis exterioris ejusdem articuli
qvarti et Fig. 121* superficies ejus sqvamosa,
aculeis omissis, fortius aucta.
- 122. Pars flagelli antennæ inferioris.
Tab. 7.
Fig. 123 — 138. Niiiniopsis fypiea.
Fig. 123. "Pes tlioracicus primi paris.
124. Pes thoracicus secundi paris feminæ, Fig. 124* ar-
ticulus ejus ultimus (ungvis) fortius auctus,
125. Pes thoracicus tertii paris.
120. Pes thoracicus trium ultimorum parium (natato-
riorum).
127. Lamina marsupii ventralis feminæ primi, Fig. 128
secundi, Fig. 129 tertii et Fig. 130 qvarti paris.
131. »Segmentum abdominale a facie interna visum, s
styli caudales ; t intestinum ; u anus.
132. Operculum abdominale feminæ a facie externa visum.
Fig. 133. Idem ab extremitate postica visum.
344 M. Sårs. Om Christianiafj ordens Fauna.
Fig. 134. Pes abdominalis (branchialis) primi, Fig. 135 se-
cundi et Fig. 13G tertii paris, a ramus interior
et h exterior.
137. Pullus e marsupio ventrali feminæ, ex ovo nuper
exclusus, a latere sinistro visus. a antennae infe-
riores progerminantes.
138. Pullus e marsupio, multo magis evolutus, a dorso
visus. a caput; hcde segmenta thoracica qvatuor
prima latiora et fg duo posteriora angustiora,
tertio adbuc absente; i segmentum abdominale; Je
antennæ superiores; l antennæ inferiores; m pedes
thoracici (gressorii) primi, n secundi, o tertii et p
qvarti paris; qr pedes thoracici (natatorii) qvinti
et sexti paris, septirao adhuc absente; s styli cau-
dales; t pedes abdominales (branchiales).
rabl.
G.O. Sårs del.
CFersIr^of'Co.'U'tA.
Talt.n
' ^^ J
.afîmn 1
W.
G. O. Särs deJy
CFersflem l^-Co'Utit.
Tœbm
GO. Sans del .
CFfrsUw&CofUHu:
Tnh/y
G. O. -fars del .
rFfrslfioÂ('<rnifk.
'r<>/>.\
G. O. Sn rf del .
C Fa-s U ml C^/M .
1
Tab.VT
G.O.Sars del
C',FirshiJ»i('offtlA
7'oL\'II
0.0. Stirs dr/ .
CFiPil^vLCofliH).
TVNews
OpenLibrary